Fremtidens supernetværk kan bryde EU-regler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidens supernetværk kan bryde EU-regler

Reglerne for såkaldt netneutralitet i EU er stadig så uklare, at teleudbydere er i tvivl om, hvorvidt de må udnytte alle de muligheder, der vil følge med 5G-standarden, som bliver udrullet i nogle lande allerede fra næste år.

»Det skaber usikkerhed i markedet, at vi reelt ikke ved, hvilke forretningsmodeller man kan lave på 5G. Vi er ikke i tvivl om, at vi må bruge 5G til at lave nogle ting. Der er bare ingen praksis på området, så vi ved ikke, hvor grænsen går,« siger direktør i teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien Jakob Willer.

Konflikten mellem 5G og de europæiske netneutralitetsregler bunder i en helt central funktion i den vordende 5G-standard; evnen til at opdele netværket i forskellige ‘slices’, der tilbyder forskellige typer tjenester.

Eksempelvis vil teleselskaber som de danske gerne kunne tilbyde selvkørende biler et netværk med meget høj sikkerhed for, at data når frem, og med meget kort reaktionstid. Samtidig vil de gerne fortsætte med at skrue op for hastigheden på mobilt bredbånd, uden at de behøver garantere den samme reaktionstid.

Det er netop en opdeling som denne, der kan stride mod EU-reglerne, afhængig af hvordan man fortolker dem. De europæiske regler for såkaldt netneutralitet skal sikre, at internettet forbliver åbent og frit tilgængeligt – EU vil for eksempel sikre, at en teleudbyder ikke kan sikre, at du altid kan streame Netflix i høj kvalitet og samtidig begrænse din adgang til HBO.

Kan forhindre virksomheders interne netværk

EU-reglerne er dog ikke firkantede nok til at blokere for, at selvkørende biler bliver prioriteret særligt højt. Det vurderer marketingchef i Nokia Jane Rygaard. Det er snarere, når virksomheder vil have et teleselskab til at drive virksomhedens eget interne netværk, at EU-reglerne kan blive afgørende, påpeger hun.

»Hvis principperne i lovgivningen ligestiller alle bits, bliver industrielle robotter, selvkørende biler og min datters streaming sidestillet, men selv hvis man læser EU-lovgivningen som en pernittengryn, er der plads til at prioritere kritiske tjenester,« vurderer hun.

»Derfor ser vi nok ikke selvkørende biler, der kører galt på grund af det problem, men hvis virksomheder vil digitalisere og gøre deres interne netværk mobilt, er det ikke nødvendigvis muligt,« påpeger hun.

Netop udvidelsen af en virksomheds interne kablede netværk til at være mobilt og trådløst er en af de fordele ved 5G, som virksomhederne kan se muligheder i, og som branchen håber at kunne profitere på.

»Hvis vi ikke accepterer, at et net kan indeholde forskellige typer aftaler, er der nogle services, vi ikke kan garantere. For mig at se er konsekvensen, at en virksomhed ikke kan basere digitaliseringsprocesser på den type infrastruktur, « siger Jane Rygaard.

Uklar dansk fortolkning

Problemet bunder ifølge branchen i, at ingen endnu har slået fast, hvordan EU-reglerne fortolkes i Danmark.

»Vi har ikke haft en eneste sag i Danmark, hvor principperne har været overtrådt, så vi har meget lille erfaring med det. Derfor kan ingen som jeg ser det give et klart svar på om reglerne reelt bliver en barriere eller ej,« vurderer Jakob Willer.

»Men hvis man virkelig ønsker at stimulere 5G-udviklingen, skulle man måske skabe mere klarhed om reglerne,« opfordrer han.

Det er også opfordringen fra Jane Rygaard.

»Hvis vi ikke i det mindste får diskuteret, hvordan vi skal fortolke det, og om vi har den rigtige forståelse af netneutralitet. Lige nu er der en masse gråzoner, der kan hindre vækst på området,« siger hun.

Hun fremhæver, at man, selv om der ikke er noget i Danmark, der endnu tyder på en stram fortolkning af netneutralitetsreglerne, godt kan fortolke EU-reglerne strikst.

Det har man eksempelvis gjort i Holland, hvor man ikke kan prioritere, at en video kan fortsætte med at streame, frem for at anden trafik når hurtigt frem.

»Der er ikke noget sort på hvidt, der siger, hvad man må og ikke må, så hvis man fortolker det som i Holland, vil problemet komme til at ramme alle udbydere,« vurderer hun.

5G-standarden forventes at blive endeligt godkendt i slutningen af året, og de første lande forventer allerede at være klar med 5G-netværk fra 2018. Det er dog langtfra alle de funktioner, branchen forventer af netværket, der vil være tilgængelige fra start.

Den neutrale løsning er at sige du har x MB low latency data + y GB high bandwidth data og tillade slutbrugeren at vælge hvad der er hvad - Gerne med en default profil til "bil" data.

Det er jo kun hvis de begynder at låse det således de kan kræve penge at enten servicen eller slutbrugeren for at blive tilføjet til denne profil at det bliver et problem.

Evt kunne man overveje at udnytte ip headeren som har et felt til netop det: https://en.wikipedia.org/wiki/Type_of_service

Det svarer lidt til at din browser kommer med et sæt default certifikater (og nogle endda tager penge for at blive en del af default), men at du som slutbruger frit kan ændre det valg.

  • 0
  • 0

Eksempelvis vil teleselskaber som de danske gerne kunne tilbyde selvkørende biler et netværk med meget høj sikkerhed for, at data når frem, og med meget kort reaktionstid. Samtidig vil de gerne fortsætte med at skrue op for hastigheden på mobilt bredbånd, uden at de behøver garantere den samme reaktionstid.

Nu må de altså lige klappe hesten. Der er ingen der siger at alle kunder skal købe samme produkt, eller at bits fra forskellige produkter skal behandles ens. Tanken er absurd; så kunne f.eks. internet-over-kabelTV kun tilbyde én internethastighed til alle kunder. Naturligvis kan man tilbyde bedre hastigheder og/eller lavere latency til kunder som betaler mere.

Det har man eksempelvis gjort i Holland, hvor man ikke kan prioritere, at en video kan fortsætte med at streame, frem for at anden trafik når hurtigt frem.

Det vil jeg meget gerne se dokumentation for. Det eneste jeg kan finde er at man, når der er congestion, skal behandle "similar traffic equally". Dvs. man kan f.eks. gøre AL web-browsing langsommere for den kunde for at sikre at der er plads til AL video for den kunde. Man kan ikke gøre det specifikt for Youtube-video eller kun gøre ing.dk langsom.

Og det ved vi med sikkerhed, for man må endda lave zero-rating for alle musik-streams (men naturligvis ikke kun for f.eks. Spotify). Det er afgjort i retten:

http://www.mediawrites.law/dutch-court-str...
Alle de sager jeg har kunnet finde i Europa omkring net-neutralitet har været begrænset til specifikke virksomheder -- f.eks. en mobiludbyder som gav fuld hastighed til Deezer, mens Spotify var begrænset. Det er lige netop den slags misbrug som net-neutralitet skal kæmpe mod.

(Jeg arbejder for en ISP / virtuel mobiloperatør, men jeg udtaler mig på egne vegne.)

  • 4
  • 1

Den slags problemer ville slet ikke opstå, hvis man insisterede på at en virksomhed enten kunne tilbyde transport eller content/services, men ikke begge dele.

Teleselskabers sammenblanding af transport og content er den primære, hvis ikke eneste årsag til de høje priser og lave gennemskuelighed på telemarkedet.

  • 13
  • 0