Fremtidens supernetværk kan bryde EU-regler

Reglerne for såkaldt netneutralitet i EU er stadig så uklare, at teleudbydere er i tvivl om, hvorvidt de må udnytte alle de muligheder, der vil følge med 5G-standarden, som bliver udrullet i nogle lande allerede fra næste år.

»Det skaber usikkerhed i markedet, at vi reelt ikke ved, hvilke forretningsmodeller man kan lave på 5G. Vi er ikke i tvivl om, at vi må bruge 5G til at lave nogle ting. Der er bare ingen praksis på området, så vi ved ikke, hvor grænsen går,« siger direktør i teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien Jakob Willer.

Konflikten mellem 5G og de europæiske netneutralitetsregler bunder i en helt central funktion i den vordende 5G-standard; evnen til at opdele netværket i forskellige ‘slices’, der tilbyder forskellige typer tjenester.

Eksempelvis vil teleselskaber som de danske gerne kunne tilbyde selvkørende biler et netværk med meget høj sikkerhed for, at data når frem, og med meget kort reaktionstid. Samtidig vil de gerne fortsætte med at skrue op for hastigheden på mobilt bredbånd, uden at de behøver garantere den samme reaktionstid.

Det er netop en opdeling som denne, der kan stride mod EU-reglerne, afhængig af hvordan man fortolker dem. De europæiske regler for såkaldt netneutralitet skal sikre, at internettet forbliver åbent og frit tilgængeligt – EU vil for eksempel sikre, at en teleudbyder ikke kan sikre, at du altid kan streame Netflix i høj kvalitet og samtidig begrænse din adgang til HBO.

Kan forhindre virksomheders interne netværk

EU-reglerne er dog ikke firkantede nok til at blokere for, at selvkørende biler bliver prioriteret særligt højt. Det vurderer marketingchef i Nokia Jane Rygaard. Det er snarere, når virksomheder vil have et teleselskab til at drive virksomhedens eget interne netværk, at EU-reglerne kan blive afgørende, påpeger hun.

»Hvis principperne i lovgivningen ligestiller alle bits, bliver industrielle robotter, selvkørende biler og min datters streaming sidestillet, men selv hvis man læser EU-lovgivningen som en pernittengryn, er der plads til at prioritere kritiske tjenester,« vurderer hun.

»Derfor ser vi nok ikke selvkørende biler, der kører galt på grund af det problem, men hvis virksomheder vil digitalisere og gøre deres interne netværk mobilt, er det ikke nødvendigvis muligt,« påpeger hun.

Netop udvidelsen af en virksomheds interne kablede netværk til at være mobilt og trådløst er en af de fordele ved 5G, som virksomhederne kan se muligheder i, og som branchen håber at kunne profitere på.

»Hvis vi ikke accepterer, at et net kan indeholde forskellige typer aftaler, er der nogle services, vi ikke kan garantere. For mig at se er konsekvensen, at en virksomhed ikke kan basere digitaliseringsprocesser på den type infrastruktur, « siger Jane Rygaard.

Uklar dansk fortolkning

Problemet bunder ifølge branchen i, at ingen endnu har slået fast, hvordan EU-reglerne fortolkes i Danmark.

»Vi har ikke haft en eneste sag i Danmark, hvor principperne har været overtrådt, så vi har meget lille erfaring med det. Derfor kan ingen som jeg ser det give et klart svar på om reglerne reelt bliver en barriere eller ej,« vurderer Jakob Willer.

»Men hvis man virkelig ønsker at stimulere 5G-udviklingen, skulle man måske skabe mere klarhed om reglerne,« opfordrer han.

Det er også opfordringen fra Jane Rygaard.

»Hvis vi ikke i det mindste får diskuteret, hvordan vi skal fortolke det, og om vi har den rigtige forståelse af netneutralitet. Lige nu er der en masse gråzoner, der kan hindre vækst på området,« siger hun.

Hun fremhæver, at man, selv om der ikke er noget i Danmark, der endnu tyder på en stram fortolkning af netneutralitetsreglerne, godt kan fortolke EU-reglerne strikst.

Det har man eksempelvis gjort i Holland, hvor man ikke kan prioritere, at en video kan fortsætte med at streame, frem for at anden trafik når hurtigt frem.

»Der er ikke noget sort på hvidt, der siger, hvad man må og ikke må, så hvis man fortolker det som i Holland, vil problemet komme til at ramme alle udbydere,« vurderer hun.

5G-standarden forventes at blive endeligt godkendt i slutningen af året, og de første lande forventer allerede at være klar med 5G-netværk fra 2018. Det er dog langtfra alle de funktioner, branchen forventer af netværket, der vil være tilgængelige fra start.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den neutrale løsning er at sige du har x MB low latency data + y GB high bandwidth data og tillade slutbrugeren at vælge hvad der er hvad - Gerne med en default profil til "bil" data.

Det er jo kun hvis de begynder at låse det således de kan kræve penge at enten servicen eller slutbrugeren for at blive tilføjet til denne profil at det bliver et problem.

Evt kunne man overveje at udnytte ip headeren som har et felt til netop det: https://en.wikipedia.org/wiki/Type_of_service

Det svarer lidt til at din browser kommer med et sæt default certifikater (og nogle endda tager penge for at blive en del af default), men at du som slutbruger frit kan ændre det valg.

  • 0
  • 0

Eksempelvis vil teleselskaber som de danske gerne kunne tilbyde selvkørende biler et netværk med meget høj sikkerhed for, at data når frem, og med meget kort reaktionstid. Samtidig vil de gerne fortsætte med at skrue op for hastigheden på mobilt bredbånd, uden at de behøver garantere den samme reaktionstid.

Nu må de altså lige klappe hesten. Der er ingen der siger at alle kunder skal købe samme produkt, eller at bits fra forskellige produkter skal behandles ens. Tanken er absurd; så kunne f.eks. internet-over-kabelTV kun tilbyde én internethastighed til alle kunder. Naturligvis kan man tilbyde bedre hastigheder og/eller lavere latency til kunder som betaler mere.

Det har man eksempelvis gjort i Holland, hvor man ikke kan prioritere, at en video kan fortsætte med at streame, frem for at anden trafik når hurtigt frem.

Det vil jeg meget gerne se dokumentation for. Det eneste jeg kan finde er at man, når der er congestion, skal behandle "similar traffic equally". Dvs. man kan f.eks. gøre AL web-browsing langsommere for den kunde for at sikre at der er plads til AL video for den kunde. Man kan ikke gøre det specifikt for Youtube-video eller kun gøre ing.dk langsom.

Og det ved vi med sikkerhed, for man må endda lave zero-rating for alle musik-streams (men naturligvis ikke kun for f.eks. Spotify). Det er afgjort i retten:

http://www.mediawrites.law/dutch-court-str... Alle de sager jeg har kunnet finde i Europa omkring net-neutralitet har været begrænset til specifikke virksomheder -- f.eks. en mobiludbyder som gav fuld hastighed til Deezer, mens Spotify var begrænset. Det er lige netop den slags misbrug som net-neutralitet skal kæmpe mod.

(Jeg arbejder for en ISP / virtuel mobiloperatør, men jeg udtaler mig på egne vegne.)

  • 4
  • 1

Den slags problemer ville slet ikke opstå, hvis man insisterede på at en virksomhed enten kunne tilbyde transport eller content/services, men ikke begge dele.

Teleselskabers sammenblanding af transport og content er den primære, hvis ikke eneste årsag til de høje priser og lave gennemskuelighed på telemarkedet.

  • 13
  • 0

Den slags problemer ville slet ikke opstå, hvis man insisterede på at en virksomhed enten kunne tilbyde transport eller content/services, men ikke begge dele.

Hvis et teleselskab vælger at lave et low-latency netværk eller et streaming venligt netværk, så kan de kræve ekstra betaling for at kommer på sådan et. Selvom de ikke selv udbyder services.

Men jeg er enig i at man bør opdele televirksomheder, sådan at de ikke må levere både services og transport på samme tid. Jeg kan ikke se der er nogen synergier mellem levering af services og transport. Kun customer-lock-in.

  • 6
  • 0

Hvad er det for en standard man forventes at godkende i 2018, og hvilke realistiske hastigheder er der her tale om, nogen der ved det?

  • 0
  • 0

Det har længe været muligt at købe en sikret hastighed på kablet internet, så hvorfor skulle det ikke være muligt sælge det samme på mobilnettet.

Det som dog er vigtigt, er at ønsket kommer fra slutbrugeren og ikke fra indholdsudbyderen eller teleselskabet.

  • 0
  • 1

Korrekt, men de kan ikke blande sig i hvilken service-udbyder du streamer fra eller bruger low-latency til.

Helt rigtigt, men de kan kræve at service-udbyderen også er på low-latency nettet. Og de kan opkræve betaling derefter. Lidt i stil med Verizon der opkrævede "beskyttelsespenge" fra Netflix (selvom der ikke var nogen opdeling af nettet i den sag). I dag har vi stort set et internet hvor data der skal fra punkt A til B flyder med samme hastighed uden at se på indholdet.

Måske skal vi til at acceptere at vi får flere klasser af trafik (jeg ved godt det allerede er muligt rent teknisk, det fungerer bare ikke i praksis i stor skala) og at vi betaler forskelligt for den. Det vil i sandhed være en revolution. Spørgsmålet er om det vil være en god ide. Indtil nu har løsningen blot været at hæve båndbredde for alle. Lav latency har i praksis ikke været tilgængeligt på mobilnettet, men med tilstrækkelig båndbredde så burde lav latency være muligt for alle hvis det er muligt for nogen.

I øvrigt virker ideen om at bruge mobilnettet til intra-selvkørende-bil kommunikation som en and. Jeg har svært ved at forestille mig at den tidssensitive kommunikation skal over mobilnettet. Det lyder mere som om teleindustrien forsøger at tale sig til nogle ændringer i reguleringen.

  • 4
  • 1

Der er sikkert en del teleselskaber i Danmark, som foruden internetadgangstjenester leverer lukkede forbindelser mellem eksempelvis flere afdelinger af en virksomhed. Det sker formentlig allerede i dag over en netværkskapacitet, som deles med internetadgangstjenester via en eller anden logisk opdeling. Jeg har svært ved at se, at de eventuelle fortolkningsproblemer som dette måtte skabe i forhold til reglerne om netneutralitet skulle være specifikke for 5G. Heller ikke med de famøse 5G network slices, som endnu ikke er præcist defineret (fordi 5G-standarden ikke er endeligt defineret).

I forhold til netneutralitet kan et sådant lukket virksomhedsnetværk ("VPN") være en specialtjeneste, som defineret i forordningens artikel 3, stk. 5 ("andre tjenester end internetadgangstjenester, der er optimeret for et bestemt indhold eller bestemte applikationer eller tjenester eller en kombination heraf, når optimeringen er nødvendig for at opfylde kravene om et bestemt kvalitetsniveau for dette indhold eller disse applikationer eller tjenester") http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/...

Det fremgår specifikt af forordningens betragtning 17, at sådanne interne virksomhedsnetværk (virksomhedstjenester) kan være specialtjenester, også selv om de foruden det interne, lukkede virksomhedsnetværk giver adgang til internettet, blot denne adgang til internettet i øvrigt opfylder forordningens betingelser, så en specialtjeneste ikke bruge til omgåelse.

Teleselskaberne må godt lave trafikprioritering af specialtjenester, med visse begrænsninger, og dette må godt ske ud fra kommercielle årsager (læs: betaling for trafikprioritering), modsat den såkaldte "rimelige trafikprioritering" efter artikel 3, stk. 3 (samt betragtning 9-10), som ikke må være baseret på kommercielle overvejelser (fx betaling).

BEREC Guidelines BoR (16) 127 for fortolkning af netneutralitetsforordningen har en del punkter om specialtjenester, og også lidt om 5G. http://berec.europa.eu/eng/document_regist...

En 5G slice kan bruges til at levere specialtjenester, jf. fodnote 26 til punkt 101. Så det aspekt er klart slået fast (en 5G network slice er en logisk opdeling af et netværk, og sikkert ikke anderledes end andre logiske opdelinger af et netværk).

Derudover er der en række punkter, som bidrager til fortolkning af hvad der kan være specialtjenester inden for rammerne af forordningen (altså hvad der er lovligt).

Kravene i artikel 3, stk. 5 er

1) Det må ikke være en erstatning for en internetadgangstjeneste. 2) Optimeringen skal være objektivt nødvendig; det må ikke være en generel prioritering over andre sammenlignelige indholdstjenester, der kan leveres over det almindelige internet. 3) Det skal være tilstrækkelig kapacitet til internetadgangstjenester; og det må ikke være til skade for kvaliteten af internetadgangstjenesten.

Det første krav er ret simpelt, idet betragtning 17 siger at interne virksomhedsnetværk ikke er internetadgangstjenester.

Det andet krav om at optimeringen skal være "objektivt nødvendig" vil selvfølgelig indeholde en vis fortolkningsusikkerhed, men intet af dette er specifikt for interne virksomhedsnetværk leveret via 5G.

Punkt 114-115 nævner specifikt interne virksomhedsnetværk ("VPN"), og at det omfatter "a wide array of services". Her er der givet masser af snor til teleselskaberne.

I forhold til fortolkningen vil det givetvis også spille en rolle, at interne virksomhedsnetværk ikke udgør en trafikprioritering "i forhold til sammenligneligt indhold eller sammenlignelige applikationer eller tjenester, der er tilgængelige via internetadgangstjenesten, og dermed omgå de bestemmelser om trafikstyringsforanstaltninger, der gælder for internetadgangstjenesterne."

Hvis specialtjenesten (hypotetisk set) var 8K UHD interaktiv video streaming af Hollywood film med helt ekstraordinære latency og bitrate krav (fx et absolut krav om konstant bitrate, der udelukker enhver brug af adaptiv bitrate og buffering, som meget vel ville gøre en trafikprioritering "nødvendig" for overhovedet at kunne levere tjenesten), ville det være langt mere problematisk, fordi det er en prioritering over andre sammenlignelige videostreaming tjenester. Det er en klassisk "fast lane", som netneutralitetsreglerne eksplicit søger at modgå.

Men et internt virksomhedsnetværk er ikke en prioritering over sammenligneligt indhold eller tjenester, der leveres over internettet.

Endelig er der det tredje krav, at der på den delte netværkskapacitet (til specialtjenester og internetadgangstjenester) skal være tilstrækkelig kapacitet til internetadgang, hvis der også leveres specialtjenester, og specialtjenester må ikke være "til skade for tilgængeligheden eller den generelle kvalitet af internetadgangstjenester for slutbrugere" (artikel 3, stk. 5 samt betragtning 17).

For mobile netværk (herunder 5G) har teleselskabet dog en ekstra fleksibilitet i forhold til faste netværk (et af de få steder, hvor forordningen ikke er 100% teknologi-neutral).

Der står direkte i betragtning 17: "I mobilnet bør den generelle kvalitet af slutbrugernes internetadgangstjenester ikke anses for at lide skade, hvis den samlede negative indvirkning af andre tjenester end internetadgangstjenester er uundgåelig, minimal og af kort varighed."

Det er gentaget i BEREC Guidelines punkt 123. På et mobilt netværk kan de prioriterede specialtjenester altså i princippet bruge stort set hele kapaciteten i en kort periode.

Men det har ikke rigtigt noget med network slices at gøre, og 5G skulle jo have meget mere kapacitet end eksisterende mobile netværk (de steder hvor landet plastres til med tæt-placerede 5G basestationer i 6 GHz, eller whatever, frekvensområdet).

Jeg har, på baggrund af alt dette, meget vanskeligt ved at forstå teleselskaberne argumenter om, at interne virksomhedsnetværk sammen med 5G skulle byde på særlige udfordringer i forhold til netneutralitetsforordningen.

I netneutralitet arbejdsgruppen hos European Digital Rights (som jeg er medlem af) har vi diskuteret specialtjenester i flere år, og vi har diskuteret 5G siden juli 2016 (hvor de europæiske teleselskaber fik lov til at offentliggøre deres berygtede "5G Manifesto" på Kommissionens hjemmeside, og hvor investeringerne i 5G nærmest blev taget som gidsel, hvis ikke de demokratisk vedtagne lovregler om netneutralitet blev udvandet i de kommende BEREC Guidelines). Men vores diskussioner om 5G har altid været i sammenhæng med noget andet end interne virksomhedsnetværk, kan jeg godt afsløre.

Interne virksomhedsnetværk som specialtjenester er desuden fuldstændigt skjult for offentligheden, fordi disse tjenester ikke er tilgængelige for andre end den virksomhed som køber tjenesten. Rundt omkring i Europa er der en del teleselskaber med kreative idéer om zero rating og value-added tjenester med mulig trafikprioritering, som markedsføres til offentligheden, og derfor er synlige. Også for de aggressive netneutralitet-aktivister, som holder øje med at teleselskaberne ikke snyder med netneutraliteten og står på spring for at indgive klager til tilsynsmyndighederne.

Der er ikke noget krav i forordningen om forhåndsgodkendelse af specialtjenester. Hvis der en dag skulle komme en sag om overtrædelse af netneutralitetsforordningen i forbindelse med interne virksomhedsnetværk som specialtjeneste vil det forudsætte, at tilsynsmyndighederne kommer frem til dette af egen drift. Der vil alt andet lige være meget mere fokus på andre ting, især tjenester som markedsføres til den brede offentlighed.

Jesper Lund Formand IT-Politisk Forening (samt medlem af netneutralitet arbejdsgruppen hos EDRi, hvor jeg bl.a. har repræsenteret EDRi på et møde hos BEREC i forbindelse med BEREC's dialog med stakeholders, samt bidraget til EDRi's meget detaljerede høringssvar vedr. de omtalte BEREC Guidelines)

  • 7
  • 0

De fleste mobiltelefoner og tilsvarende routere kobles på een leverandør. Derfor ønsker lovgiverne ikke, at een indholdsleverandør stilles bedre end en anden (præcis som eksemplificeret i artiklen). Men hvis det er et problem aligevel, så kommer der vel apparater med multi-netværk, OG markedet vil sikre konkurrencedygtige priser.

I vores regulerede del af verden begrænses konkurrence af regulering, og dele af infrastrukturen er lavet som monopol (jernbaneoperatørerne, e.g. DSB indtil for nyligt). Radio og TV er tilsvarende eksempel. Præmissen var knaphed. Andre lande har haft fri konkurrence (e.g. luftbåren radio og tv).

Det hele koger ned til, at når infrastrukturen er begrænset (e.g. Een mobilleverandør per apparat), så er tiltag for at imødegå "begrænsninger" nødvendig. Kald det gerne liberalisering.

Eller, som skrevet: afskil indhold fra levering - præcis som DSB, Ariva, m.fl. OG BaneDanmark. Det skete bare 25 år for sent - hvilket slog gods-jernbanen tilbage til start. I modsætning til luftfart, hvor mere liberal dynamik har skabt mega-lufthavne og lavpris ruter.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten