Fremtidens SMR'er producerer mere radioaktivt affald end konventionel atomkraft

Plus2. juni 2022 kl. 06:0156
Fremtidens SMR'er producerer mere radioaktivt affald end konventionel atomkraft
Det radioaktive affald fra små modulære reaktorer (SMR'er) vil være i langt større mængder per produceret energienhed sammenlignet med konventionelle atomreaktorer. Illustration: Canadian Nuclear Association (CNA).
Et nyt studie bringer dårligt nyt om små modulære reaktorer, også kaldet SMR’er, som fortalere har udråbt som atomkraftens nye ansigt.
Artiklen er ældre end 30 dage

De konceptuelle små modulære reaktorer (ofte forkortet SMR) hævdes af fortalere at være atomkraftens lysere fremtid. Med tiden forventes de at overgå konventionelle værker på tre afgørende punkter: Lavere pris, højere sikkerhed og mindre radioaktivt affald.

Det sidste punkt sættes der nu alvorligt spørgsmålstegn ved.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
56 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
56
15. juni 2022 kl. 22:26

Opklaring...?</p>
<p>Nicolai: Fortæl lige, hvor Louise F skriver om en dekadefejl?

Ja, det skulle nok have stået i en parantes, at det er en påstand Louise er fremkommet med på Facebook over ca samme regnestykke.

Er der i øvrigt nogen der kender berigelses-graden og burnuprate for sådan en reaktor?

beregningen er jo til perfekt burnup for ren U235, hvilket selvsagt er noget vrøvl. Kædereaktionen stopper inden, så reelt er de 4 kg jo højere - men hvor meget højere?

Denne side har lidt info: https://www.globalsecurity.org/military/systems/ship/systems/reactor.html

  • HEU 93-97% - wow!
  • 15% Zirconium, det bliver jo aktiveret så det højradioaktive afald er ihverfald 18% højere.
  • 10-50 års refuling, stacken "brændes" med en glød

Ganske imponerede men hvad er burnup?

55
15. juni 2022 kl. 21:53

Nicolai: Fortæl lige, hvor Louise F skriver om en dekadefejl?

54
15. juni 2022 kl. 15:22

Så hvilket affald mener du er mest håndterbart?</p>
<p>13.300.000 kg CO2 eller 4 kilo brugt uran?

Skal vi ikke lige regne den efter? - Uran er ikke skabt lige.

  • 200.000 Hp i en uge => 24712,8 MWh
  • 5000m3 Diesel @ 10kW/l 50.000MWh så det passer ved 50% effektivitet på motor.
  • U235 fission er 200MEv det giver 157kWh_Thermisk per gram naturligt Uran
  • Reaktoren vil forbruge svarende til 524,7kg NAturligt Uran @ 30% effektivitet til Mekanisk energi, det er meget optimistisk.
  • Så det må være 3.7 kg REN U235 ikke LEU eller HEU -> REN Uran_235!

Tror ikke lige den type SMR med 100% U235 er noget vi skal have på civile hænder. Super for profileringen at sende det i et civilt skib til en Banan-stat.

Centrifugetabet ikke medregnet, eller centrifuge-energien, eller kemien.

På land er der altså 520 kg forarmet uran som affald et sted, men reelt er der mere.

Ved minen er der ved 300ppm 0,3 g/kg malm (koncentrationen i Kvanefjeld), nedknust eller ISL udvunder af 1748.000 kg Malm for den uges drift. Pillede vi det ud af kvanefjel ja så var det da en sjat......

  • 5.000 Tons Diesel (distillationsfraktioner ikke medregnet)

eller

  • 1.748 Tons Mineaffald + 520kg forarmet uran + 4kg højradioaktive actinider, altsammen til kontrolleret opbevaring + plus al kemien + fraktionerne som tabes.

Just sayin - det er ikke 4 kilo der er affaldet.

PS: Louise F. - du fortæller mig bare hvor dekadefejlen er ? Det er samme beregning.

53
9. juni 2022 kl. 12:26

Kommentar #30 har med det, at gøre, at du får oplyst hvorfor din betragting er inderlig ligegyldig.

Hej Niels Peter Jensen

Inderligt ligegyldige betragtninger mestrer du så ganske udemærket selv og overstående er et godt eksempel herpå.

Som jeg skerv til Søren har jeg blot påpeget at atomdrevne hangarskibe har sparet atmosfærden for en masse CO2 i forhold til hvis de var drevet af fossile brændsler, og det hare kommentar #30 ikke en skid med at gøre.

50
7. juni 2022 kl. 16:22

I fragtskibene Otto Hahn og Savannah optog maskinrummet mere end 1/3 af skrogets volumen, og med nutidens sikkerhedskrav, er det behov næppe blevet mindre.

Otto Hahn og Savannah er også nogle små joller i forhold til dagens fragtskibe

Otto Hahn var 172m langt og vejede 25.790 tons fuldt lastet

NS Savannah var 181 m langt og vejede 21.800 tons fuldt lastet.

Til sammenligning er Mærsks Triple E skibe 399,2 m lange og vejer 251.000 tons fuldt lastede(1. generation) De har to motorer, der hver bruger 80m3 brændstof om dagen. En 40 fods container fylder 77m3, så brændstof til en dags sejlads fylder det samme som to 40 fods containere.

46
7. juni 2022 kl. 10:53

En anden grund er, i modsætning til det du skriver i #30, at man sparer en masse plads til skibsbrændstof i atomdrevne hangarskibe, som man så i stedet for kan bruge til eksempelvis flybrændstof og dermed øge den tid hvor man kan holde luftoperationer kørende uden at blive genforsynet til søs.

Det er ikke "i modsætning til" det jeg skriver. Et handelsskib skal allerhøjest tilbagelægger en halv jordkrumning ad gangen, og behøver derfor meget mindre plads til brændstof og motor end et atomdrevet handelsskib behøver.

I fragtskibene Otto Hahn og Savannah optog maskinrummet mere end 1/3 af skrogets volumen, og med nutidens sikkerhedskrav, er det behov næppe blevet mindre.

42
7. juni 2022 kl. 08:59

Læs #30.

Jeg skriver at atomdrevne hangarskibe udleder mindre CO2 end tilsvarende med forbrændingsmotor. Jeg ved ikke hvad kommentar #30 har med det at gøre?

Mens du selv skøjter henover alle alternativerne til både diesel og atomreaktorer.</p>
<p>Skibe kommer med al sandsynlighed til at sejle på PtX og biobrændsler i fremtiden, og der vil være nok energi, både i form af bæredygtig biomasse og el til PtX.</p>
<p>Det er DET, du skal sammenligne med.</p>
<p>Et flådeskib, herunder hangarskibe, er ikke et fragtskib. Ikke alene er det alt for dyrt at installere og holde besætning til atomreaktorer om bord på handelsflåden, det optager også alt for meget plads i skroget.

Da man påbegyndte konstruktionen af USS Enterprise i 1958 var der ikke noget PtX, der var kun fossile brændsler som alternativ, så atomdrevne hangarskibe har sparet atmosfærden for en masse forurening, selvom det ikke var grunden til at man begyndte at bygge atomdrevne hangarskibe.

Man bygger atomdrevne hangarskibe for at få noget nær ubegrænset rækkevidde. USS Enterprise kunne sejle i 20 - 25 år på en "optankning" og de nye skibe i Gerald R. Ford klassen skal ikke slet "tankes" i deres 50 årige levetid.

En anden grund er, i modsætning til det du skriver i #30, at man sparer en masse plads til skibsbrændstof i atomdrevne hangarskibe, som man så i stedet for kan bruge til eksempelvis flybrændstof og dermed øge den tid hvor man kan holde luftoperationer kørende uden at blive genforsynet til søs.

41
5. juni 2022 kl. 05:46

Hej Jens Arne Hansen

så det er vel dig der burde stoppe nu hvis du skal følge din egen logik?

Nu er det ikke mig, der stillede op og blevet valgt ind i IDAs representantskab med et erklæret mål om atomkraft og et om ønske om at IDA skal undersøge muligheden for atomkraft.

Men hvis du synes det er godt nok for mig er det vel også godt nok for atomkraftlisten, så de burde stoppe nu hvis du skal følge din egen logik.

38
4. juni 2022 kl. 12:35

For EU's Joint Research Centre har allerede konkluderet at vi ikke kommer i mål med de besluttede CO2-reduktioner uden et bidrag fra atomkraft, så det er vel dig der burde stoppe nu hvis du skal følge din egen logik?

@Jens Arne

EU har IKKE konkluderet, at der skal anvendes atomkraft, hvor der er billigere og hurtigere alternativer vel ?

36
3. juni 2022 kl. 15:14

Jeg glæder mig til den IDA undersøgelse, der er målet for atomkraftlisten. Venligst bekræft at I så lægger mandatet. I skal ikke blive ved med at stå i vejen for de løsningsorienterede.

@Niels Peter Jensen: Den undersøgelse behøver du vel strengt taget ikke at vente på?

For EU's Joint Research Centre har allerede konkluderet at vi ikke kommer i mål med de besluttede CO2-reduktioner uden et bidrag fra atomkraft, så det er vel dig der burde stoppe nu hvis du skal følge din egen logik?

35
3. juni 2022 kl. 14:47

@Frederik Marcher Hansen</p>
<p>Når i får pressemeddelser om nye 'studier', så ville det være passende at følge op på jeres artikel, når 'studiet' bliver pillet fra hinanden.</p>
<p><a href="https://neutronbytes.com/2022/05/31/stanfo..">https://neutronbytes.com/…;.

Den "pillen fra hinanden" er omsvøb. De skriver at studiet er forkert fordi reaktorerne ikke har dårligere brændselsøkonomi ens store reaktorer så derfor genererer brændslet ikke mere affald.

Nu handlede det oprindelige studie om radioaktive reaktorkomponenter og ikke om brugt brændsel så svaret rammer helt ved siden af.

33
3. juni 2022 kl. 13:52

#32

Det fissile produkt er opløst i salten i en salt reaktor. Og studiet antager at al salten bliver til radioaktivt affald.

Der findes ikke en aktiv smeltet salt reaktor i dag, så om de fissile produkter kan filtreres fra, eller om hele salten er radioaktivt affald, vides endnu ikke.

32
3. juni 2022 kl. 12:50

forstået sådan, at kølemidlet i SMR så også bliver til "affald" ?

31
3. juni 2022 kl. 09:52

De har så brugt atomkraft til deres skibe og ubåde siden 50'erne.</p>
<p>Hvor meget heavy fuel har den mængde atomaffald fortrængt?

Du skulle måske hellere spørge dig selv, hvorfor handelsflåden kun har brugt atomkraft i et enkelt skib eller to, og ikke har brugt det siden 50'erne.

Og ikke mindst hvorfor langt størsteparten af også USA's og Ruslands flådefartøjer, sejler på flydende brændsler.

Et fragtskib er ikke et flådefartøj, hvis primære funktion ikke er at rumme flest mulige varer indenfor en begrænset yderdimension af skroget, med derimod at holde våben indenfor rækkevidde af bestemte mål i månedsvis uden refuelling.

Det har aldrig drejet sig om at fortrænge CO2.

30
3. juni 2022 kl. 09:41

Men det du nemt skøjter hen over er alternativet..

Mens du selv skøjter henover alle alternativerne til både diesel og atomreaktorer.

Skibe kommer med al sandsynlighed til at sejle på PtX og biobrændsler i fremtiden, og der vil være nok energi, både i form af bæredygtig biomasse og el til PtX.

Det er DET, du skal sammenligne med.

Et flådeskib, herunder hangarskibe, er ikke et fragtskib. Ikke alene er det alt for dyrt at installere og holde besætning til atomreaktorer om bord på handelsflåden, det optager også alt for meget plads i skroget.

29
3. juni 2022 kl. 09:33

Læs igen: Det handler primært om alt det der bliver bestrålet indenfor en radius af ca. 10m fra brændslet og ikke om det brugte brændsel.

Der står følgende i artiklen:

De estimerede, at radiotoksiciteten (faren fra et biologisk synspunkt) for plutoniummet i det brugte brændsel fra de tre SMR-designs inkluderet analysen efter 10.000 år vil være mindst 50 procent højere end konventionelt brugt atombrændsel per energienhed.

Så det må svare til den dobbelte mængde plutonium som restprodukt. Men bliver den ikke genbrugt? Så betyder det jo kun, at der bliver dobbelt så meget nyt atombrændsel som resultat.

28
3. juni 2022 kl. 09:22

Ref Olavur Spongenberg Thorup

Det er ret nemt at linke til et billede af atomaffald fra U.S.Navy,

Vi står overfor en total omlægning fra fossil til ikke CO2-udledende energi produktion og det eneste Olavur Spongenberg Thorup kan komme op med er en sammenligninbg mellem en konventionel hngarskiv vs en atomkraftdrevet. Det sidder en uhyrlige prisseddel der sidder på hangarskibe og den atomkraftbaserede fremdrivning af disse. Så endnu engang kommer atomkraftfortalerne med et eksempel, som viserr at atomkraft ikke er løsningen.

Jeg glæder mig til den IDA undersøgelse, der er målet for atomkraftlisten. Venligst bekræft at I så lægger mandatet. I skal ikke blive ved med at stå i vejen for de løsningsorienterede.

27
Journalist -
3. juni 2022 kl. 09:05
Journalist

Hej Holger. Det er en glimrende ide og helt oplagt. Jeg kontakter dem. Mvh Frederik/journalisten

26
3. juni 2022 kl. 07:55

Læs igen: Det handler primært om alt det der bliver bestrålet indenfor en radius af ca. 10m fra brændslet og ikke om det brugte brændsel.

25
3. juni 2022 kl. 00:53

Foruden at producere mere affald viser forskernes resultater, at brugt SMR-brændsel skal opbevares i længere tid. De estimerede, at radiotoksiciteten (faren fra et biologisk synspunkt) for plutoniummet i det brugte brændsel fra de tre SMR-designs inkluderet analysen efter 10.000 år vil være mindst 50 procent højere end konventionelt brugt atombrændsel per energienhed.

Hvad hvis vi sammenligner konventionelt atombrændsel efter 10.000 år, med SMR efter 10% længere tid, altså 11.000 år?

24
3. juni 2022 kl. 00:53

Hvad Søren viser er, at vi teoretisk kan klare os uden og at det efter alt at dømme er det billigste alternativ. Imidlertid er det muligt, at man af praktiske eller politiske grunde ønsker at diversificere sit energimix alligevel.

I realiteten bliver det jo også langt mere diversificeret end hvad jeg demonstrerede i mit uhyre forenklede scenarie.

Eksempelvis bliver der pt genereret 655 TWh vandkraft i Europa, ligesom der er et kæmpe uudnyttet potentiale af Methan fra land- og skovbrug, fødevareproduktion, rensningsanlæg osv, som vi er nødt til at omsætte til CO2 ved forbrænding.

ALternativt skal vi alle være vegetarer, og det er (i min verden) en langt mere umulig målsætning end de kapaciteter af vind, sol og kabler, vi her taler om.

(i min verden) er største trussel imod 100% VE at vi ikke får udbygget de transnationale transmissionsnet

Hvis ikke vi får det, betyder det bare at flaskehalsene øger rentabiliteten for lagerteknologier, som så løser problemet i stedet, men den billigste måde er altså at rydde flaskehalsene af vejen med transmissionsnet og så fylde de resterende "huller" ud med lager.

Vi mangler billige gen4 reaktorer som supplement. Jeg ser det som ikke enten/eller, men som både/og. Det er ikke alle lande der er så heldige at de har Nordens vind eller Sydspaniens sol.

Der er mere end rigeligt sol- og vind-potentiale i Europa til at forsyne hele Europa's energiforbrug med sol- og vind alene.

Det bliver ganske vidst ikke lige fordelt ift produktion og forbrug, så nogle lande vil være afhængige af energi fra andre, men ikke mere afhængige end de ville blive af importerede atombrændsler, hvis det skulle være alternativet.

23
2. juni 2022 kl. 23:22

I min verden er de største udfordringer at der skal opføres 500 GW havvind og 1000 GW solceller i EU, inden 2050... Men det vil være en endnu større opgave at få opført de 350-400 GW atomkraft, der er alternativet...

Ja, det bliver ikke nemt. Vi mangler billige gen4 reaktorer som supplement. Jeg ser det som ikke enten/eller, men som både/og. Det er ikke alle lande der er så heldige at de har Nordens vind eller Sydspaniens sol.

22
2. juni 2022 kl. 22:34

(i min verden) er største trussel imod 100% VE at vi ikke får udbygget de transnationale transmissionsnet på grund af politisk fnidder og modstand imod højspændingsledninger i landskabet.</p>
<p>(i min verden) er den største trussel imod atomkraft velsagtnens, at der dukker billige og effektive lagerteknologier op og/eller ovenfornævnte transmissionsnet bliver realiseret hurtigt.

I min verden er de største udfordringer at der skal opføres 500 GW havvind og 1000 GW solceller i EU, inden 2050... Men det vil være en endnu større opgave at få opført de 350-400 GW atomkraft, der er alternativet...

VE-løsningen lyder mest realistisk, da der tros alt snakkes om den på både teknisk og politisk plan... Men hvert eneste atomkraftværk nedsætter behovet for VE og hver eneste solcelle- eller vindmølle nedsætter behovet for atomkraft...

21
2. juni 2022 kl. 20:59

Søren Lund har i dette indlæg regnet på hvad der giver mening til fremtidens CO2fri energiforsyning og det sert ikke ud til at KK er løsningen: <a href="https://ing.dk/artikel/atomkraftlisten-giv..">https://ing.dk/artikel/at…;.

Hvad Søren viser er, at vi teoretisk kan klare os uden og at det efter alt at dømme er det billigste alternativ. Imidlertid er det muligt, at man af praktiske eller politiske grunde ønsker at diversificere sit energimix alligevel. Cost er vigtig, men ikke eneste parameter når man skruer sin elforsyning sammen. Frankrig kommer f.eks. nok ikke til at opgive atomkraft i dette århundrede, om ikke andet på grund af national stolthed.

Med det på plads, så går diskussionen altid i hårdknude fordi teknikken i disse diskussioner i vid udstrækning har veget pladsen for præprogrammerde holdninger og cherrypicking af tidsler i naboens græsplæne. Det er imho møgærgeligt, verden er mere nuanceret end som så. (i øvrigt - radioaktiv stål som fremtidig ressource var en joke ikk'? ?)

(i min verden) er største trussel imod 100% VE at vi ikke får udbygget de transnationale transmissionsnet på grund af politisk fnidder og modstand imod højspændingsledninger i landskabet.

(i min verden) er den største trussel imod atomkraft velsagtnens, at der dukker billige og effektive lagerteknologier op og/eller ovenfornævnte transmissionsnet bliver realiseret hurtigt.

19
2. juni 2022 kl. 19:31

Det er ret nemt at linke til et billede af atomaffald fra U.S.Navy, og sige 'se hvor meget der er!'</p>
<p>Men det du nemt skøjter hen over er alternativet..

Jeg siger på ingen måde at der er meget - faktisk er det forbløffende hvor lidt den amerikanske flådes affald fylder.

Pointen var at det er affald - der er ingen jordisk chance for at det bliver genbrugt på nogen måde inden for de næste par tusinde år.

Når vi så taler om serieproducerede reaktorer må der nødvendigvis være tale om en markant større mængde affald. Ikke at det i sig selv er problematisk, men jeg finder det ganske underholdende at glasfiber fra vindmøller åbenbart er et problem, mens radioaktivt stål er en ressource.

18
2. juni 2022 kl. 19:23

Jeg deltager skam i kommentarsporet :)

Sidder i hovedbestyrelsen for listen Atomkraft Ja Tak.

17
2. juni 2022 kl. 19:16

Nu har der været 2 artikler OM atomkraft, og Ja Tak'erne har ikke vist sig nogen steder. Er der regler om, at de kun må trolle i artikler om VE?

De kunne da sige noget om at det vel ikke var et så stort problem, hvis det er Thorium MSR reaktorer (hvis nogen altså får dem til at virke). Nå - nu har jeg sagt det for dem. Selv tak :-)

16
2. juni 2022 kl. 17:39

Hvad skal vi bruge de store eller de små reaktorer til. Søren Lund har i dette indlæg regnet på hvad der giver mening til fremtidens CO2fri energiforsyning og det sert ikke ud til at KK er løsningen:https://ing.dk/artikel/atomkraftlisten-giver-svar-vindmoellestop-prisen-paa-kwh-politisk-kidnapning-ida-256509#comment-1066183

Der ud over synes jeg det er påfaldende at her i disse tider hvor vi ønsker at gøre os uafhængige af fremmede (pt. russiske) energikilder snakker nogle stadig om KK. Hvor skal vi skaffe al råmaterialet til KK fra? At få energi af importerede produkter virker ikke til at opfylde formålet med at være energiuafhængige og jeg kender ikke til udvinding af brugbart uran i DK.

15
2. juni 2022 kl. 17:04

Store reaktorer tager urimelig lang tid, at bygge, hvorimod de små reaktorer kan bygges på fabrik og installeres på kort tid, og kan udskiftes/opdateres på anfordring. Og klimafanatikerne har jo meget travlt.

Desuden har det jo vist sig at brændslet kun udnyttes med få procent af den tilstedeværende energi, så atom affald afventer ny genanvendelse.

14
2. juni 2022 kl. 16:07

Olavur: Håndterbart? Uranet kan du "håndtere", mens ca. 13 mia m3 CO2 kræver mere end håndelag! Og hvis du mener "skadeligt", så er det også CO2, der er taberen (for klimaet).

PS. Hvad er brugt uran? - Når det er brugt, er det ikke mere uran! Konklusion: Jeg vil helst "håndtere" uranet!

13
2. juni 2022 kl. 15:59

Fint med lidt ironi i debatten om store og små reatorer! Men kunne vi lokke enten Troels Schönfeldt (Seaborg) eller Thomas Jam Pedersen (Copnhagen Atomics) til at kommentere denne "negative nyhed".???

11
2. juni 2022 kl. 12:30

@Dan Jensen

Det er ret nemt at linke til et billede af atomaffald fra U.S.Navy, og sige 'se hvor meget der er!'

Men det du nemt skøjter hen over er alternativet..

"If you were to run each type of aircraft carrier with 200,000 horsepower, non-stop for one-week, a conventional carrier (HMS Queen Elizabeth) would require over 5 million liters (1,30,000 gallons) of diesel fuel while a nuclear carrier (USS Gerald R Ford) would require just 4 Kilograms (8.8 pounds) of enriched uranium. In other words a nuclear carrier consumes as little as 0.00008 percent of the fuel that conventional carriers do!"

Så hvilket affald mener du er mest håndterbart?

13.300.000 kg CO2 eller 4 kilo brugt uran?

https://themaritimepost.com/2021/06/video-nuclear-versus-diesel-aircraft-carriers-how-do-they-compare/

10
2. juni 2022 kl. 12:07

De har så brugt atomkraft til deres skibe og ubåde siden 50'erne.

Hvor meget heavy fuel har den mængde atomaffald fortrængt?

7
2. juni 2022 kl. 10:15

Den store forskel er at kølemiddelet er blandet med det radioaktive materiale i MSR reaktoren.

Men det er stadig mængder der er til at håndtere, når man ser på hvor meget energi man får ud af det.

6
2. juni 2022 kl. 09:54

Helt enig. Logisk set giver det fin mening, Jeg syntes dog de mangler aspektet med at der ofte snakkes om at natrium/MSR reaktorer kører ved højere temperatur og derved har en bedre udnyttelse af brændslet. Det burde jo trække i den anden retning til mængden af affald.

5
2. juni 2022 kl. 09:34

Uden at ane noget om det, lyder det ikke helt i skoven, at mindre reaktorer giver en relativt større andel af neutroner der undslipper, som så forurener relativt mere omgivende materiale. Det lyder som en banalitet i stil med, at en større andel af varmeenergien undslipper fra et lille damvarmelager, sammenlignet med et stort.

4
2. juni 2022 kl. 09:28

Når man skal lave redskaber til at måle radioaktivitet bruges stål fra havets bund pga atombomber. Kunne man ikke genbruge stålet til nye reaktorer?

3
2. juni 2022 kl. 08:55

Der er jo nok behov for flere studier om emnet a-kraft affald.

  • Der er flere måder for opgradering af "affald" således at man kan indgå i en "genbrug til samme eller et andet værk" forsynings kæde.

  • Der er nogle typer a-kraft værk som bruger "en god kvalitet brændsel" til produktion af el-energi og så er der andre typer a-kraft der kan bruge "en ringe kvalitet brændsel" til produktion af varme-energi, f.eks. fjernvarme eller process varme.

En cyklus for brændsel der kan bruges gennem flere led kan så (måske) nedsætte halveringstider på atomaffald til 50 eller 100 år i stedet for x mange tusinde år. Hertil hører dog en usikkerhed om transport fra et sted til et andet. Det vil være rart hvis vi også i DK kan have et universitet der kan gennemføre studier, således at vi selv ved hvad vi i fremtiden kan og ikke kan.

1
2. juni 2022 kl. 06:51

Det er slet ikke et problem, for det skal jo stå i Atomkraft Ja Tak medlemmernes garager. Altså det plejer de i hvert fald at give som løsning.