Fremtidens regnvejr skal gøre byerne sjovere

Skaterparker i regnvandsbassiner, soppeområder i rundkørsler og regnvand som udsmykning frem for udfordring?

Når nu fremtiden sandsynligvis kommer til at byde på betydelige mængder nedbør, hvorfor så ikke vende udfordringen til noget positivt? Det er tanken bag initiativet Vandplus, der er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen.

Tilsammen vil de uddele 12 millioner kroner til projekter, der ikke alene klimasikrer, men også gør byerne til sjovere og bedre steder for borgerne gennem sociale, kulturelle og rekreative tiltag.

For selvom det indimellem ikke føles sådan, er der trods alt flest dage uden voldsomme regnbyger i Danmark, så hvorfor ikke forene det nyttige med det morsomme.

Skaterbane i regnvandsbassin

Rabalderparken i Roskildes nye bydel Musicon er et eksempel på, hvordan regnvandsbassiner kan fungere som skaterbaner, grillområder og meget andet i de perioder, hvor det ikke lige ekstremregner – hvis altså bassinerne designes til det fra starten. (Foto: Rune Johansen) Illustration: Rune Johansen

Det har man allerede gjort i Roskilde, hvor Rabalderparken ved den nye bydel Musicon er et glimrende eksempel på, hvordan fremtidens klimatilpasninger kan tænkes ind i byplanlægningen til fordel for de lokale.

For hvis man ikke ved bedre, kan det umiddelbart være svært at se, at Rabalderparkens primære formål er at fungere som regnvandsbassiner, hvis området bliver ramt af voldsomme regnskyl.

I stedet bliver blikket fanget af de gode muligheder for, at skatere og andre på hjul kan udfolde sig, af grillområder, nyttehaver og endda hængekøjer.

»Der er et stort behov for at håndtere fremtidens klimatilpasninger, og når vi alligevel skal bruge penge på at klimatilpasse, er det vigtigt at bruge dem fornuftigt og smart. I princippet kunne man bare lave nogle kæmpe underjordiske rør, som så måske vil blive brugt hvert tiende eller tyvende år, men hvorfor ikke vælge en løsning, hvor de tekniske anlæg kan skabe en merværdi,« fortæller projektleder i Realdania Anne-Mette Gjeraa og fortsætter:

»Man kunne naturligvis bare lave et stort bassin, men det er ikke særlig kønt. Ved at indrette bassinet, så man også kan skate i det og bruge det til andre friluftsaktiviteter, får man skabt et anlæg, der er til stor glæde for beboerne, for en relativt lille merpris.«

Grundtanken er merværdi

Netop muligheden for at skabe sociale, kulturelle og aktive faciliteter for en begrænset merpris er central i Vandplus-projektet.

»Vi satser naturligvis ikke på at skabe fire skateranlæg, men håber på for alvor at få ideerne til at rulle og finde ud af, hvad der ellers kan lade sig gøre. Fokus vil naturligvis være på, hvad anlægget kan ud over at sikre mod regnvand - om det så er en fin plads i en by, grønnere veje, et stiforløb, der både kan benyttes som vandreservoir og til parkour - det er bare om at være kreativ. Det er merværdien, der er grundtanken,« fortæller Anne-Mette Gjeraa.

Ved at tænke et rekreativt element ind i de vandtekniske anlæg bliver det samtidig muligt i langt højere grad at tilpasse anlæggene til det eksisterende bybillede. Det betyder, at blandt andet rundkørsler, parker, pladser, veje, stier, søer, bække, idrætsarealer, skolegårde og parkeringspladser potentielt kan forvandles til vandreservoirer.

Danmarks første klimakvarter

Tåsinge Plads på Ydre Østerbro, hvor Danmarks første klimakvarter er under opbygning. Bl.a. bliver asfaltområder og ledige arealer i området omdannet til nye grønne byrum, som kombinerer behovet for regnvandshåndtering med bedre forhold for områdets beboere. (Illustration: Tredje Natur) Illustration: Tredje Natur

Det arbejder man blandt andet med i Danmarks første klimakvarter på Ydre Østerbro, Skt. Kjelds Kvarter.

Kvarteret er fra 2011 og fem år frem udvalgt som udstillingsvindue for Københavns Kommunes arbejde med at integrere klimatilpasningsløsninger i det eksisterende bybillede. Det er et arbejde, der foregår gennem nytænkende byrumsprojekter, der forener klimatilpasning og byudvikling og giver mulighed for at bruge regnvandshåndteringen som en anledning til at skabe bedre uderum, der får byen til at fungere mere optimalt både fysisk og socialt.

Blandt andet bliver en række veje i området omlagt til skråparkering i skyggesiden, mens solsiden bliver forvandlet til regnbede og kanaler, som kan hjælpe med at håndtere store mængder regnvand. Derudover bliver flere asfaltområder og ledige arealer i området omdannet til nye, grønne byrum, som kombinerer behovet for regnvandshåndtering med bedre forhold for områdets beboere.

På længere sigt er det endda planen, at regnvand, som indsamles i et højt vandtårn, skal omdannes til drikkevand og bruges til at brygge lokal øl på et mikrobryggeri på Tåsinge Plads.

Bilvask i regnvand

At klimaudfordringerne allerede bliver brugt som en anledning til at tænke kreativt er også tydeligt i Danmarks hidtil største klimaprojekt i nordsjællandske Kokkedal. Her arbejdes der på at realisere en ambitiøs helhedsplan, hvor håndteringen af potentielt store mængder regnvand bliver tænkt ind i flest mulige aspekter. Ud over mere traditionelle ideer til forskellige anlæg, der skal styrke det rekreative og sociale liv i forstaden, er der også tænkt mere utraditionelle målgrupper ind - som den såkaldte Drengerøvs-zone, hvor opsamlet regnvand kan bruges til at vaske biler.

»Vandplus har en økonomisk ramme, som er målrettet projekter i mindre skala, men taler vi den store skala, er Kokkedal et godt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når man arbejder med det større perspektiv og tænker fornyelse og klimatilpasning ind som en helhed i en hel forstad,« forklarer Anne-Mette Gjeraa.

Men selvom træerne måske ikke vokser ind i himlen med de 12 millioner kroner, der er bevilliget til projekterne i Vandplus, er der til gengæld masser af rum til at tænke kreativt, fortæller projektlederen.

»Nogle gange kan det næsten lyde for godt til at være sandt, når man hører, hvad der er muligt. Men takket være en ny lovgivning, er der nu flere ting, der kan lade sig gøre. Det gør, at vi kan tænke i helt nye og anderledes muligheder, og det er det, vores nye projekt skal være med til at inspirere kommuner og forsyninger til at gøre.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Singapore har dagligt så megen regn som månedligt i Danmark, og om eftermiddagen er alt væk, nemlig de har brugt hovedet, samt undergrunden. Singapore har nemlig laver kloakker som kan lede vandet væk, og denne kedelige handling samt dyre engangsforanstaltning, er måske løsningen. Inden vi gør dette kraftspring, kan vi starte med at gøre nedløbene brugbare altså rene for slam mv., og halvvejen er nået. Vedligeholdelse er måske løsningen.Finn Bjerrehave Vig

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten