Fremtidens plastpose kan laves af spildevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidens plastpose kan laves af spildevand

Illustration: Herning Kommune

Skal fremtidens plastposer produceres af 100 procent bionedbrydelig biopolymer udvundet fra spildevand? Ja, lyder svaret, hvis man spørger procesingeniør ph.d. Aviaja Hansen fra Krüger A/S.

Krüger leder projektet Biopol, som Miljøministeriet har støttet for at undersøge potentialet i at udvinde 100 procent naturlig og nedbrydelig polyester fra spildevandsanlæg. Mere konkret er der tale om biopolymerer af typen PHA – polyhydroxyalkanoates – og endnu mere konkret er der tale om et hvidt pulver.

PHA'erne bruges allerede i emballageprodukter af andengenerations-plast, men her bliver de produceret af sukker.

»Men hvorfor bruge fødevarer til det, når man kan bruge vores spildevand?« spørger Aviaja Hansen retorisk.

Og formålet med Biopol er netop at komme til bunds i, om det på sigt kan give mening at bruge spildevand som ressource i forhold til plastindustrien.

Men hvordan producerer man overhovedet naturlig polyester af spildevand?

På et spildevandsanlæg kræver det ikke meget mere end lidt justering af nogle rør, fasekontrol og så en stor viden om de bakterier, der findes i spildevand.

Når spildevandet løber ind i anlæggets procestank, så er første skridt at sørge for, at slammen indeholder den maksimale mængde af de rigtige bakterier – det er dem, der producerer selve materialet.

Det gør man ved at kontrollere forholdene for slammet, sådan at de ønskede bakterier bliver dominerende. Mere konkret justerer man, hvor meget næring bakterierne får i form af kulstof.

»Vi kalder det sult/fest-perioder. Under sulten er der ingen adgang til kulstof for bakterierne, og under festen kan de bare æde løs. De ønskede bakterier producerer så biopolymer som oplagringsmolekyle på samme måde, som vi mennesker oplagrer fedt,« siger Aviaja Hansen.

Sult-perioden favoriserer de polymer-producerende bakterier, da de kan tære på deres 'fedtlag' og beholde størrelsen. Derefter gentages manøvren, der træner de producerende bakterier til at producere mere og mere biopolymer under fest-perioden.

Til sidst igangsættes en festperiode uden efterfølgende sult.

»Så tørrer vi slammet, og så bliver bakterierne inaktive, når de har produceret den maksimale mængde PHA. Det vil sige at de ikke længere spiser produktet, og så har vi en tørret slam fuld af biopolymer, der er lige til at trække ud,« siger Aviaja Hansen.

Når biopolymeren er trukket ud, har man et restprodukt rigt på fosfor og det resterende kulstof, der kan bruges til eksempelvis gødning.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvilken type spildevand man bruger. Der skal være de rigtige kulstofkilder – helst fede syrer som eksempelvis eddikesyre. Af samme årsag vil potentialet på kommunale renseanlæg variere, afhængigt af hvilken type industri der er tilkoblet.

»Ved rent byspildevand uden industri vil mulighederne nok være begrænsede,« siger Aviaja Hansen. Hun ser dog muligheder i at importere kulstof fra industrier, der ikke ellers har nogen glæde af det.

Kartoffelmel bliver til polyester

I marts måned blev der sat et pilotanlæg op på KMC – Kartoffelmelcentralen i Brande – for at forsøge at udvinde PHA'erne fra deres spildevand. Produktionen af kartoffelmel afføder yderst velegnet spildevand, og projektet er da også gået over al forventning.

Efter to måneder var 52 procent af det organiske materiale i spildevandet biopolymer.

»Det er næsten laboratorieniveau, så vi sidder med begge arme godt oppe over hovedet. Og KMC har ingen historik med at udnytte deres kulstofproduktion, så her er mulighed for at hente en merværdi,« siger Aviaja Hansen.

Hun understreger dog, at der er tale om et lille pilotprojekt, der kun har til formål at undersøge potentialet – på de otte måneder, det skal køre på KMC, regner hun således med, at der bliver produceret fire kilogram biopolymer, hvilket i sagens natur ikke er en industri-rettet mængde.

Ud over at producere et nedbrydeligt alternativ til plast, renser processen også spildevandet. Således forsvinder 98 procent af kulstoffet fra spildevandet, når der udvindes biopolymer.

Hvis prisen er rigtig

Det ligger altså fast, at det er muligt at producere det nedbrydelige plast-alternativ fra spildevand, mens man renser vandet. Men kan det på en større skala betale sig økonomisk som alternativ til traditionel plast?

Her erkender Aviaja Hansen, at det ser mere sort ud – i hvert fald i den nærmeste fremtid. Hvis biopolymer fra spildevand skal blive rigtig udbredt, skal prisen ned. Produktion af plast fra olie og fødevarer skal begrænses, og man skal mindske brugen af kulstof til elproduktion.

I forhold til det sidste regner hun med, at industrien i takt med den stigende brug af vindenergi i Danmark vil søge nye måder at anvende biomaterialet på.

»I Sverige bruger man jo ikke biogas til el, fordi det ikke giver mening. Så når der kommer gang i vindenergien herhjemme, så kan man levende forestille sig, at man også herhjemme vil begynde at bruge kulstoffet til andre ting,« siger hun.

Der er dog stadigvæk den udfordring, at det fortsat er billigere at producere plast med olie, så hvor udbredt teknologien i fremtiden vil blive hænger givetvis også sammen med olieprisen.

Hos Aarhus Vand er man begejstret for teknologien, og afdelingschef Claus Homann tror på, at den nedbrydelige plast har en fremtid i spildevandsbehandling.

»Vi ser spildevand som en ressource. I dag producerer vi hos os fosfor af det, men der kommer løbende nye teknologier, og jo flere tilbud vi give, desto mere attraktive kan vi være for kunder. Så der er også økonomi i det. Og denne her bioplast er interessant, i forhold til at vi i løbet af de kommende år skal ud at investere op mod halvanden milliard kroner i et nyt anlæg,« siger han.

Biopol-projektets endelige resultater ventes klar i midten af 2016.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...at det kan betale sig at udvinde polymererne, så er det i sig selv et gigantisk problem. Og så har man nok andet at bruge videnskaben til, end at forsøge at lave plast ud af spildevand.

Teknologien virker lidt søgt.

  • 0
  • 10

Hvis olieprisen bliver så høj at det kan betale sig at udvinde polymererne, så er det i sig selv et gigantisk problem. Og så har man nok andet at bruge videnskaben til, end at forsøge at lave plast ud af spildevand.

Teknologien virker lidt søgt.

På sigt bliver olieprisen så høj, at det kan betale sig! Med mindre man finder alternativer til den.
Og det er netop dét det her er!

Vi skal have hele verden (den vestlige i hvert fald, men helst den hele) gjort uafhængig af olie, og det kan kun gå for langsomt.

Vi har længe nok hældt milliarder i lommerne på ledere og andre i den os mest fjendtlige del af verden, og jo hurtigere det stopper, jo bedre!

  • 14
  • 0

Det er vel yderst relevant at få konkret visen (forskningsmæssigt) om mulighederne rent teknisk. Om der så er økonomi i det i dag eller indenfor overskuelig tidshorisont er en anden sag.

Umiddelbart forekommer det MEGET relevant at se på alternativer til ikke-nedbrydeligt affald, herunder plast. Tænk bare på mikroplastudfordringen, vi knap nok har erkendt omfanget af.

  • 3
  • 0

Man kunne jo overveje at påføre plasticposer lavet af PHA med en lavere afgift? Så ville de lynhurtigt kunne betale sig at have bio-indkøbsposer i stedet for olie-baseret plastic?

Men det kræver jo selvfølgelig at politikerne er med på den, for det kommer jo også til at tage penge fra statskassen...

  • 3
  • 0

Ville det ikke være billigere at omdanne slam + andet bio-materiale til råolie ved hjælp af Hydro Thermal Liquefaction og så fremstille plast af denne råolie?

  • 1
  • 0

"Der er dog stadigvæk den udfordring, at det fortsat er billigere at producere plast med olie, så hvor udbredt teknologien i fremtiden vil blive hænger givetvis også sammen med olieprisen."

Det ér sq da træls, når den rigtige vej/metode alene hindres af økonomi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten