Fremtidens piller er fyldt med teknologi
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidens piller er fyldt med teknologi

Illustration: Bigstock/outline205

I løbet af 2018 kommer verdens første digitale pille på markedet i USA møntet på patienter, der lider af de kroniske sygdomme skizofreni, bipolar lidelse, depression og relaterede psykiske lidelser.

Den nye pilletype indeholder en lille sensor, der kan afsløre, om patienten tager sin medicin, og selv om den er lille, kan gevinsten være enorm. For i dag tager mange patienter ikke deres medicin som foreskrevet. Det koster dem selv livskvalitet og samfundet penge.

Det amerikanske sundhedssystem bruger årligt 290 milliarder dollars på behandling af ‘glemsomme’ patienter uanset diagnose. En ældre undersøgelse fra WHO har vist, at over halvdelen af al ordineret medicin ikke tages som foreskrevet.

Psykiatriske patienter undlader at tage medicinen, fordi de føler sig raske, ikke ønsker at blive sat i bås som psykisk syge, er trætte af bivirkningerne eller reelt glemmer det, fordi de er meget syge. Men medicinen er samtidig helt afgørende for, at de har det godt i faser, hvor sygdommen er i ro.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Nanna Skytte

Pillen hedder Abilify Mycite og er udviklet af japanske Otsuka Pharma­ceutical og det Silicon Valley-baserede firma Proteus Digital Health. Den blev godkendt af USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, i november 2017.

Den lille sensor er fremstillet af silicium, magnesium og kobber, som er normale grundstoffer, der også findes i fødevarer. Patienten bærer et plaster på brystkassen, og når pillen når ned til væsken i maven, skaber den et lille elektrisk signal, som får plastret til inden for to timer at sende data videre til en app på patientens smartphone og derfra videre til lægens platform i krypteret form, så andre ikke kan opsnappe følsomme patientdata.

Sensoren kan også opsamle patientens søvn- og aktivitetsmønster, og lægen kan ud fra data se, om medicinen bør justeres.

Lundbeck holder øje

Der findes i dag en række supplerende teknologier til brug sammen med traditionelle piller – f.eks. apps til smartphones til at hjælpe patienter med at huske medicinen og sundhedsvæsenet til at overvåge patienternes sundhedsdata. Men sensorpillen er altså den første, hvor lægemiddel og teknologi er integreret i selve pillen.

I et interview med The Wall Street Journal forudser Andrew Thompson, direktør og stifter af Proteus Digital Health, at alle piller i princippet inden for 10-20-30 år har teknologi integreret i sig.

Den danske medicinalkoncern Lundbeck holder et vågent øje med sensorteknologien, eftersom et af Lundbecks hovedfokusområder er skizofreni og depression, som den nye sensorpille også er rettet mod.

»Hvis vi ikke har bedre bud på, hvordan vi sikrer os, at den medicin, der bliver investeret tungt i fra samfundet og virksomheders side, og som bliver udskrevet, bliver indtaget af patienten, så er sensorpiller et rigtig godt bud på en løsning. Og med den hast, som teknologien udvikler sig med, bliver det en integreret del af det at behandle og tilbyde behandling til patienter,« siger Mads Dalsgaard, direktør for kliniske studier hos Lundbeck.

I Danmark er brancheforeningerne for henholdsvis medicin og medicinsk udstyr – Lægemiddel­industriforeningen (Lif) og Medico­industrien – overbeviste om, at man stadig kommer til at producere ‘gammeldags billige piller’ til patienter, der lider af forhøjet blodtryk og kolesteroltal og andre sygdomme, der er lette at kontrollere, og hvor man er dygtig til at lave medicinen.

Dér er innovationskraften og incitamentet til at skabe nye digitale produkter ikke lige så stort, som på områder, hvor man endnu ikke har løst gåderne.

»Men den digitale pille skaber en ketchup-effekt. Nu kommer den første, og så følger de andre efter. For når du først har lært at integrere den nye teknologi – altså får den nye teknologi ned i størrelse, og den kan måle i det miljø, den er i – så åbner det for mange andre produkter,« siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen.

Og hos Medicoindustrien, hvor stadigt flere medlemmer både udvikler medicin og medicinsk udstyr, siger vicedirektør Lene Laursen:

»Det er nok et område, hvor der vil være noget at hente – dels i livskvalitet for patienten, dels sundhedsøkonomisk. For når man som samfund bekoster en dyr lægemiddelterapi til en patient, er det vigtigt at få den fulde effekt, og så vil sådan en sensorpille give god mening.«

Datadreven behandling

Mads Dalsgaard fortæller, at Lundbeck løbende diskuterer de nye teknologier og lige nu eksperimenterer med andre teknologier og tilgange end sensorer til problemet med medicinindtag, blandt andet grundet etiske hensyn.

Læs også: Er det skidt, at lægen kan følge dit medicin-indtag?

Lundbeck overvejer f.eks. en app, hvor patienten kan sende lægen billeder, når pillen ligger på tungen klar til at blive indtaget. Og ellers går man mere traditionelt til værks og tæller tabletterne og tager blodprøver.

Men sensorteknologi er samtidig én af vejene frem mod personlig medicin. I dag måler man typisk effekten af medicin ved, at patienten fortæller lægen om sine symptomer som nedsat søvn, nedsat livsenergi, nedsat appetit, melankoli osv.

»Hvis det kan erstattes med sensormålinger af søvn, fysisk aktivitet, stemmeintonation, motorik osv., så får man noget objektivt, der er renere og nemmere at måle på, og det er mindre indgribende i patientens hverdag,« siger Mads Dalsgaard.

»Så bliver lægen samtidig data­drevet i sine beslutninger, frem for, som det er i dag, at udskrive recept og først efter nogle uger høre, hvordan det går. Du får pludselig et datagrundlag at korrigere behandlingen ud fra, hvis medicinen f.eks. bliver taget forkert eller på forkerte tidspunkter,« siger han.

Hos Lægemiddelindustriforeningen peger man på, at fremtidens teknologi til overvågning og personlig medicin skal tænkes meget bredt, så det også handler om at måle, om medicinen har en gavnlig effekt i kroppen og virker det rigtige sted.

Der knytter sig f.eks. store forventninger til gennembrud inden for nanomedicin og drug delivery, hvor der arbejdes med at indkapsle biologisk medicin i nanokapsler, der designes kemisk med henblik på cellespecifik genkendelse, forbedret optag i cellen, kontrolleret frigivelse af den aktive komponent og sløring af partiklen over for kroppens immunforsvar.

»Noget vil være små intelligente teknologiske systemer, andet vil være utroligt intelligente indpakninger, altså coating. Vi taler om intelligente materialer og nanomaterialer, der giver os mulighed for at designe løsningerne på nogle niveauer, der tidligere ikke har været mulige. Jeg har ikke en liste over, hvad der bliver det næste lægemiddel, men det er sådan noget, som kommer til at ske om et øjeblik,« siger Henrik Vestergaard.

Patientens egenovervågning

Lif tror også, at udviklingen kommer til at ske på rigtig mange planer, og et af dem er på konvergerende teknologier.

»Hvis du kan integrere det i pillen, er det smart. Men der kommer også til at blive en masse teknologi uden om produktet til diagnostikken. Der vil patienten formentlig begynde at kombinere almindelig medicin med egenovervågning, hvor man via sin smartphone tjekker forskellige sundhedsdata som blodsukker. Den type teknologier eksisterer allerede, og den vil vi se blive meget udbredt i fremtiden,« siger Henrik Vestergaard.

Hvad vil en læge sige, til at blive sat på medicin for psykisk syge, selvom lægen intet fejler? Vil han tage det, vil han tage det som foreskrevet, vil han tage det i flere år - og har han nogen idé om bivirkningerne?

Vi har desværre meget medicin, som er selvprofiterende. Det betyder, at lægen ikke tager fejl. For ulempen ved medicinen er, at man når man tager den - også som rask - får den sygdom som medicinen skulle nytte for. Årsagen er, at producenterne ikke kan få medicinen godkendt til andre sygdomme, end den som medicinen giver.

  • 1
  • 2