Fremtidens ølflaske er lavet af papir – og plast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidens ølflaske er lavet af papir – og plast

Illustration: Christoffer Elmann Ranhauge

“Dunk”, “bump” eller “gonk”.

Den slags lyde kan komme til at erstatte den karakteristiske klirren fra øl og sodavand på glasflaske, når der bliver skålet til fremtidens havefester og grillarrangementer.

Det er i hvert fald visionen fra bryggeriet Carlsberg, som i flere år har samarbejdet med virksomheden Paper Bottle Company (Paboco) om at lave verdens første ølflaske af papir.

Fredag blev de seneste prototyper præsenteret i Carlsbergbyen i København for at vise, hvor langt udviklingsarbejdet var nået, siden det begyndte i 2015.

Læs også: Han vil have dig til at drikke øl af papirflaske

»Nogle mennesker tror måske, at det er nemt at udvikle en ny flaske, men vi har i flere år arbejdet på at lave en stærk pulp-formular af bæredygtig træfiber. Det er vi kommet langt med nu,« siger Gittan Schiöld.

Hun er fungerende direktør i Paboco, som står for udviklingen af de nye flasker.

Et indvendigt lag af plast

Fredagens præsentation af de nye prototyper skal markere, at papirølflasken er rykket »et skridt nærmere«, men ifølge Gittan Schiöld er der stadig et stykke vej endnu, før produkterne er helt i mål.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de to prototyper ikke udelukkende består af træfiber. For at fylde flaskerne med øl har det været nødvendigt at lave en plastbeklædning inde under papirlaget.

Den indre plasticbeklædning består af tynd polymerfilm af genanvendt PET-plast i den ene prototype og af polymerfilm af biobaseret PEF-plast.

»Den indvendige barriere er nødvendig for at holde på væsken i vores papirflaske,« siger hun.

Men kan det ikke komplicere mulighederne for genanvendelse, at flaskerne både består af papir og plastic?

»Begge materialer i prototypen kan genanvendes, men det kræver, at delene bliver skilt ad. Det kan forbrugerne enten selv stå for, eller også kan det blive gjort senere i kæden for genanvendelse,« siger Gittan Schiöld.

Hun tilføjer, at det langsigtede formål med projektet er at finde en inderbeklædning, som er nem at genanvende sammen med det ydre skelet af træfibre, og som vil være fuldstændig nedbrydelige.

»Vores endedestination er, at flaskerne kan blive helt nedbrudt, hvis de ved et uheld havner i naturen. Det mål ligger stadig flere år forude,« siger hun.

På markedet om et år

Udover Carlsberg-øl vil det måske også blive muligt at købe sodavand, spiritus og make-up på de nye flasker i fremtiden.

Virksomhederne Coca-Cola Company, vodkaproducenten The Absolut Company og L’Oréal har nemlig også tilsluttet sig flaskefællesskabet.

Gittan Schiöld vil ikke oplyse, hvilke virksomheder der først sender produkter på gaden i de nye papirflasker, men ifølge hende vil der ikke gå lang tid, før de første eksempler lander på udvalgte markeder.

»Forhåbentlig vil det være muligt at finde første kommercielle version af de nye flasker på markedet i løbet af næste år, men det vil i første omgang være i meget begrænset omfang og på få markeder,« siger Gittan Schiöld.

Innovation tager tid

På nuværende tidspunkt er der ikke lavet undersøgelser af, hvor stor effekt de nye flasker vil have på miljøet, og det samme gælder tests af flaskernes styrke i forhold til, om de kan klare lange transportture i lastrummet på gamle distributionsbiler.

Det er opgaver, som venter forude, når den endelige version af flasken er klar, forklarer Paboco-direktøren. Hvornår den bliver det, ved hun ikke, men hun pointerer, at den »helt bestemt« kan findes på markedet om et par år.

»Vi undersøger stadig måder at lave den ultimative løsning med de rigtige materialer, og i sidste ende skal det hele også godkendes til salg. Det kan vi først få gjort, når vi er nået frem den endelige version af flasken,« siger Gittan Schiöld.

Hvad vil du sige til de mennesker, som kan sidde tilbage med tanken om, hvorvidt det her er et kommercielt stunt?

»Jeg vil sige, at innovation tager tid.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

“Dunk”, “bump” eller “gonk”.
Ja, "Plok" blev vist snuppet af plastikølflasken, i sin tid. ;-)

  • 6
  • 0

Denne nye flasketype kunne jo have en indre struktur/konstruktion, som vil gøre den stærkere overfor stød og tryk.

Man burde tænke endnu mere i dybden over hvad en flaske i grunden er og skal kunne, når man prøver at gå så radikalt til værks med nytænkning af flasken. F.eks. hvad med flaskehalsen og kapslen - er de ikke blot reminisenser og et historisk design, der var betinget af hvordan man nemmest lavede/pustede glasflasker helt tilbage i middelalderen.

Som prototypen ser ud, ligner det, at man har lavet en glasflaske i pap, mere end man har prøvet at formgive fremtidens beholder.

Det kunne være forklaringen på de problemer de er stødt ind i mht. adskillelse af materialerne - fordi det har slet ikke været vægtet nok i designprocessen, da fokus tydeligvis har været på at nå frem til en arketypisk form, der er fastlåst af hvordan en ølflaske så ud i gamle dage.

  • 13
  • 4

Det ser ud til at øljernet er på vej tilbage, denne gang uden at flå skår af halsen sså øl uden glasskår, håber flasken tåler at stå i en kølebrønd eller ligge i en balje vand for afkøling.

  • 8
  • 2

Det her det er det bedste markedsføringsstunt der er set længe, Carlsbjerg har været i alle de store medier+ og er nu blevet godt og grundet brandet, som en grøn og miljøvenlig virksomhed.

Genialt træk at brande og kaste denne gimmick ud midt under C40 mødet, men hold da op hvor medierne ukritisk er hoppet på den, en lignende reklamekampagne ville have kostet millionbeløb.

Flasken der er tale om, den er kun en prototype og på forsøgsstadiet, måske bliver den sat i produktion en dag, hvis den altså lever op til div. krav som en flaske og emballage til fødevare kræver.

  • 23
  • 1

Det er sjovt at se hvordan jordforbindelsen er totalt forsvundet når det gælder klima.

Der er daglig underholdning i et hvert medie for tiden.

  • 21
  • 1

Jeg tilslutter mig, at det er PR-fis, på grund af følgende udsagn:

"På nuværende tidspunkt er der ikke lavet undersøgelser af, hvor stor effekt de nye flasker vil have på miljøet, og det samme gælder tests af flaskernes styrke i forhold til, om de kan klare lange transportture i lastrummet på gamle distributionsbiler.
Det er opgaver, som venter forude, når den endelige version af flasken er klar, forklarer Paboco-direktøren."

Hvem i alverden vil ofre store summer på at udvikle en emballage for først bagefter at finde ud af, at den i virkeligheden er miljøskadelig eller ubrugelig...

Det virker som en ret stor risiko at løbe, og det må bestemt være muligt at lave nogle vurderinger på forhånd. Men så ville papmacheflasken jo ikke komme i avisen.

  • 18
  • 0

Det forekommer mig, at de "grønne" tiltag afhænger mere af at brande sig, end egentlig at være grøn.
Jeg har svært ved at se at en indvendig plastik behandling kan være miljøvenligt, qva mikroplast problematikken.
Faktisk så forekommer det mig at glasflasken egentlig er en fantastisk miljøvenlig tingest da den har potentiale for rigtig mange genbrug, og kan omsmeltes.
Så ved jeg godt, at der er mange forskellige udsagn om glasflaskens miljø belastning.
Men hvis man var bare en anelse opfindsomme, så har jeg svært ved at se at problemerne ikke kunne overvindes, og man derfor ville have den bedste løsning for beholdere.
F.eks.
1) Den indeholder tungmetaller til farvning, for at skåne vædsken mod sollys. Det er skidt. Men lav dem i ufarvet glas, og wrap dem i papir som lukker lyset ud. Det giver lidt mere emballage spild, men det er biologisk nedbrydeligt.
2) Den vejer mere end plastik og kræver derfor mere energi til transport. Det er korrekt. Men det problem har vi allerede. Vi flytter tonsvis af andet stuff, og transport og energisektoren arbejder hele tiden på at lave endnu mere energi effektive måder at flytte tung last, så jeg ser løsningen andetsteds. Lige nu er det mere økonomi end miljø der egentlig er årsagen til at nedbringe vægten.
3) Den koster meget energi at fremstille da silicium skal opvarmes. Ja det er korrekt isoleret set. Men hvordan ser det ud i det samlede regnestykke? Silicium/sand forekommer stort set uden for døren rigtig mange steder der skal ikke bruges megen energi til at fremskaffe det, hvor det samlede regnskab for plastic linere kræver mange flere led i produktions kæden, med dertilhørende energi forbrug, fra boring til oppumpning, til rørlægning, til shipping raffinering osv. Desuden så kan en plastik liner kun bruges een gang, hvor man kan bruge glasflasken mange gange.
4) osv.

Jeg synes istedet man burde lave en standard for glasflasker som alle fødevare leverandører skal benytte sig af. Der skal, på verdensplan, ikke være 1000vis af forskellige glasflaske udformninger.... måske kun 50 stykker som passer til forskellige formål. Det vil øge genanvendelses mulighederne gevaldigt og være virkeligt miljøvenligt.

Lad producenterne differenciere sig på indhold og papir wrapper.

  • 17
  • 2

@Kim Madsen

Præcis, glas i naturen er grimt, men det forurener ikke, det er en rent naturprodukt, det afgiver ikke giftige stoffer og er derfor afgørende mere miljøvenligt end dåser og plastik.

Mht. fremstilling, så kunne Carsberg jo købe sin egen vindmøllepark eller lignende, og så fremstille og omsmelte deres flasker via vedvarende energi, hvis det skete, så havde de noget at have tingene i, og de var oprigtigt grønne.

Deres plastik og papflaske er og bliver en gimmick.

Vi ved også i forvejen ,at grunden til at Carlsberg og andre øl,vand saft osv. producenter helst vil have os til at købe f.eks. dåser, det er at det er nemmere for dem at håndtere og producere, samtidigt med, at de ikke skal renses bagefter, og producenten dermed spare nogle led og kroner.

Plastikflasker og især dåser er også nemmere at fragte, men mere miljøvenlige det er de ikke, her slår glas det hele, så måske skulle man i stedet satse på glas, evt. i en mere hærdet form, så flaskerne kan gøres lettere. I et miljø perspektiv er glas nr 1, men sandysnligvis dyrere for virksomheden at producere og håndtere, det er nok den oprigtige grund til, at finde på en ny og billigere emballage.

  • 13
  • 0

Stærkt gået af Carlsberg.

Mht. papirflasker, forekommer der at være mange udfordringer i produktionen ift. miljø. Produktionen af papiret til flasken kræver diverse kemikalier og plastfilmen som er vanskelig/i praksis ikke adskilles fra papiret så det hele derfor må brændes efter én fyldning.

Glas produceret på vedvarende energi synes at være en hygiejnisk, langtidsholdbar og bæredygtig måde uden kemi og sjælne jordarter/metaller. Omvendt er jeg jo glad for ikke at punktere hele tiden ligesom i gamle dage i 1980'erne, hvor flaskeglasskår flød overalt.

Hvad med læderflasker? (dette forslag er en spøg)

  • 7
  • 1

Æstetisk er der jo osse forskel på papvin og flaskevin...


Ganske uenig - begge dele kan nemt hældes på en karaffel, hvis man er utilfreds med emballagen. Personligt vil jeg ikke sætte en karton på bordet, men i en karaffel går det fint.

Det er lidt som med skruelåg på vin. Faktisk er det på mange måder en bedre løsning end en (kork)prop, som i dag meget sjældent er "ægte" kork. Og igen kan man hælde drikken på en karaffel, hvis gevindet på flasken ødelægger oplevelsen.

Propperne i god, gammel port er ofte noget bras at få op, og da flaskeenden alligevel er forseglet med voks/plast, kunne man såmænd lige så godt bruge et skruelåg.

At man så ikke kan få de store vinoplevelser i karton eller med prop, er noget andet, hvor producenterne spiller på snobberiet. Men alligevel kan man efterhånden få flere og flere bedre vine skruelåg.

En bekendt, der ekspederer i en vinforretning, anbefaler jævnligt kunderne vine med skruelåg, fordi det er udmærkede vine. Mange kunder svarer noget i retning af: "Ja, det lyder godt, men har du den ikke med prop?"

Min bekendts svar er som regel: "Nej, det håber jeg da sandelig ikke"...

  • 10
  • 0

Glas produceret på vedvarende energi synes at være en hygiejnisk, langtidsholdbar og bæredygtig måde uden kemi

Det passer ikke helt. Mange års erfaring fra bl.a. bryggerierne viser at en glasflaske overlever ca. 10 ganges brug. De glasflasker vi bruger i dag er ikke beregnet til genbrug. Flaskerne skal være meget kraftigere for at kunne holde til det. Det betyder at den vægt der skal transporteres bliver cirka fordoblet. Dette skal sammenholdes med at en plastflaske/ dåse vejer ca 5% af selve indholdet! Dermed bliver transport fra producent til forbruger mere belastende. Hertil skal lægges transport fra forbruger og tilbage til producent.
Desuden er det en meget hidsig kemi der skal til for at rengøre flasker. Der bruges stærk base. Kemi der på en eller anden måde skal ud i naturen igen. Glas er et skørt materiale. Når det går i stykker danner det nogle væmmeligt skarpe stumper der ikke nedbrydes.
Glas er ikke vejen frem.

  • 2
  • 8

Så længe den nye emballage indeholder plast er den uacceptabel.

Længere er den ikke.

  • 10
  • 3

Hvad er der galt med glasflasken?
Den kan vaskes og genanvendes mange gange. Den kan omsmeltes til ny flaske. Ingen plast. Kan holde øllet koldt i længere tid. Den lyder godt når man skåler! Bortset fra lidt høj vægt, lyder det som den perfekte emballage, hvad har jeg overset?

  • 7
  • 0

Så længe den nye emballage indeholder plast er den uacceptabel.

Længere er den ikke.

Hvis de 100% kan dokumentere genanvendelses graden af flasken og den ligger på minimum 80% er det vel et rimeligt alternativ, men genanvendelsen vil sandsynligvis blive for dyr, så den ender de med at springe over.

Hvis den enkelte producent selv hæftede for genbrug af materialer og den pant kunder betaler, så ville der sikkert ske en stor udvikling på området for genanvendelse, men som systemet er idag er der ikke rigtig nogen der har interesse i genanvendelse/genbrug af de materialer der er brugt.

  • 4
  • 0

Indeholder plasten blødgørere som BPA eller lignende?
De er sundhedsskadelige.
Vi skulle nødigt indføre et helbredsproblem for at "løse andre problemer".
Glas giver ikke helbredsproblemer, og glasgenbrug fungerer fint i DK.
Minuset er transporten, men skal vi sætte helbredet over styr på det alter?

  • 9
  • 0

Noget tyder på at vi er på vej tilbage til det dovne øl uden tilsat CO2 som en del af opfyldelsen af regeringens CO2-ambition.
Men nå: Det kunne vores tipoldefædre jo drikke - så kan vi vel også, og det er jo den livsform "miljøabsolutisterne" vil genindføre.
Istedet for fly til Grand Canaria og perlende afkølet øl, bliver charterferien fællesvandring i træsko til skov og strand med dovent øl i papkartonnen og med indlagt miljøforedrag af klimaminister Dan Jørgensen`s udsendte miljøkommissærer.

  • 6
  • 8

Desuden er det en meget hidsig kemi der skal til for at rengøre flasker. Der bruges stærk base. Kemi der på en eller anden måde skal ud i naturen igen.

Her er så et oplagt sted at sætte ind: Lovgiv om rengøringsmidler til flasker.

De fleste pantflasker er forholdsvis rene, når de afleveres. Der er sandsynligvis lidt indtørret øl eller sodand i, men der er desværre nogle, der har en uvane med at kommer cigaretaske eller -skodder i flasker. Men selv det kan renses med kogende vand. Så en oplagt model er at skylle flaskerne grundigt med kogende vand og efterfølgende gennemlyse dem, og sende de flasker, der ikke er helt rene tilbage til en tur mere i det kogende vand. Aske, skodder, etiketter og andre ikke-opløselige fremmedlegemer kan filtreres fra, så vandet kan genbruges til første hold skyllevand (der skal nok skylles 3-5 gange). Og når vandet endelig kasseres, kan varmen fra det bruges til at opvarme nyt vand (via varmevekslere). Så, ja, der bruges en del vand, men mindre end til produktion af selve drikkevaren.

Plastflasker med pant er ikke noget kæmpestort miljøproblem, da de kan smeltes om. Men selv her skal plasten renses for snavns og papiretikketter inden omsmeltning, så det er ikke givet, at det bruger mindre vand. Men de er klart bedre end kartoner med plastiklåg, for dels er kartonerne foret med plast, og det er de færreste plastiklåg til kartoner, der genbruges. Så jeg så gerne en lov om, at alle drikkevarer (selv mælk og juice) skal sælges i emballage med pant. Om det så er glas eller plastik er mindre afgørende.

  • 2
  • 2

Desuden er det en meget hidsig kemi der skal til for at rengøre flasker. Der bruges stærk base. Kemi der på en eller anden måde skal ud i naturen igen.

Her er så et oplagt sted at sætte ind: Lovgiv om rengøringsmidler til flasker.

Ja, der bruges NaOH-opløsning (natronlud/afløbsrens) til rengøring af glasflasker, fordi det virker effektivt. Nej, det er ikke et miljøproblem. Klap lige hesten.

En NaOH-opløsning, der står med adgang til luft, optager CO2 fra luften og danner uskadeligt Na2CO3, også kendt som soda eller E500, hvis det er i mad.
Hvis man har travlt, kan man boble ren CO2 igennem natronluden (det har bryggerier rigeligt af), eller i stedet neutralisere den med saltsyre, så der dannes saltvand.

Prøv nu lige at sætte jer lidt ind i tingene, inden I ruller jer ud med kemiforargelse og krav om lovgivning på området.

  • 4
  • 0

Det kunne vores tipoldefædre jo drikke

Vores oldeforældre og bedsteforældre kunne også. På landet bryggede man i husholdningerne øl langt ind i 1900-tallet. Min mormor drak det fx. som barn.

  • 0
  • 0

Kunne jeg faktisk rigtig godt lide: Øl var lettere at transportere (vejede mindre), flasken gik ikke let itu- og så klirrede de tomme flasker ikke, når man skulle retur. Plus de vejede mindre. Det kunne jeg rigtig godt lide!

Men på de lokale værtshuse- var de rent til grin. Desværre!

Nu er der sat pant på saftevandsflasker (godtnok kun pant C), men fremfor jeg smider dem i plastikfraktionen (min kommune indsamler det, hvis det er rent- og i en pose, der er godt lukket (aka en strip)...

Men hvorfor, skal så meget være af glas? Økologisk dit og dyt, jeg havde faktisk en pæn "samling" af diverse glas, som jeg ikke kunne komme af med. Det fylder og roder! Også selvom de er rentvaskede.

Nu er jeg glad for genbrug og nytænkning, men nogengange tænker jeg da over, hvad det koster mig- rent lokalt i udgifter- at stå og vaske kødbakker, kattemadsdåser mv? Fremfor at det ryger til forbrænding.

Mvh
Tine- og tun-i-olie dåser er meget svære at rense af!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten