Fremtidens menneske kan trække på to typer reservedele
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidens menneske kan trække på to typer reservedele

Da Kraftwerk i 1978 udsendte albummet The Man Machine, forudsagde de en fremtid, hvor menneske og maskine ville smelte sammen. De fik på sin vis ret.

I 2014 fik danske Dennis Aabo Sørensen monteret en håndprotese, der gjorde ham i stand til at føle et håndtryk, og året før fik en række danskere på Glostrup Hospital mulighed for genoptræning ved hjælp af et påmonteret exoskelet.

Dette er dog kun begyndelsen. De mekaniske reserve- og hjælpe­dele til kroppen bliver nemlig udfordret – eller suppleret – fra biologisk kant. De senere år er det i højere grad blevet muligt at dyrke væv og simple organer som urinrør og vaginaer ud fra patienters egne stamceller.

Det smarte ved at bruge stamceller til at dyrke organer er, at de passer til kroppens egne celler. På den måde kan man i fremtiden undgå lange ventetider på organ­donationer og forhindre, at fremmedlegemer bliver afstødt, fortæller Lea Bjerre Hokland, der er ph.d. i biomaterialer og dyrkningssystemer til kunstigt væv ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

»Når man får transplanteret fremmede organer, skal immunforsvaret dæmpes rigtig meget, og det betyder, at patienterne er udsatte. En simpel forkølelse kan betyde døden for dem. Det kan man slippe for ved at bruge patientens egne celler,« siger hun.

Stamcelleforskning i sin vorden

Foreløbig er stamcelleforskningen dog i sin vorden. Det er endnu ikke lykkedes at dyrke komplicerede organer som hjerte og nyrer på menneskeskala. Det skyldes, at der er mange slags celler i disse organer, som skal spille sammen.

Lea Bjerre Hokland tror dog, at vi i fremtiden vil se, at forskerne vil være i stand til at dyrke de mere komplicerede organer.

»På et tidspunkt vil det formentlig være muligt, men spørgsmålet er, om det kan betale sig, og om der kommer andre løsninger. Nu kan man tage voksne stamceller, som kan blive til en hjertemuskulatur, og hvis man giver elektriske stimuli, kan man få det til at slå. Det er dog besværligt at få til at fungere, og vi kender ikke holdbarheden,« siger hun.

Brugen af stamceller til at lave kropslige reservedele er altså ikke på samme højde som både mekanik og donationer, da stamcelleforskningen langtfra er nået til dyrkning af hænder og ben i petriskålene.

Men det kan vel tænkes, at de to teknologier senere vil gå hånd i hånd, vurderer Winnie Jensen, lektor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.

Hun arbejder primært med dæmpning af fantomsmerter ved hjælp af neurale proteser, dvs. implanterede elektroder, der sender strøm til de ødelagte nervebaner. Hun har i den forbindelse været inde over projektet med Dennis Aabo Sørensen.

»Vi får mere og mere i værktøjskassen og er blevet bedre til at udnytte forskellige teknologier sammen,« siger hun og fortæller, at der i dag er forøget international fokus på nervestimulation, dvs. at bruge resterne af kroppens egne nerver i arme og muskler til at styre proteser i stedet for at implantere elektroder.

»En gruppe i USA har syet en nervestump fra armen fast til brystmusklen, så når patienten tænker, at han løfter sin arm, trækker brystmuskulaturen i stedet sig sammen og hjælper med at kontrollere protesen. Man kunne forestille sig, at stamceller kunne bruges til at reparere ødelagte nervebaner og dermed hjælpe et stykke ad vejen, men dette ligger formentlig langt ude i frem­tiden,« siger Winnie Jensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten