Fremtidens mad spirer i storbyens landbrug

I storbyer verden over spirer større og mindre fødevareproduktioner frem. Nogle er baseret på traditionelle dyrkningsmetoder og har ofte et socialt eller oplysende element, mens andre er funderet på den nyeste teknologi inden for indendørs plantevækst. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Godt tre kilometer fra det centrale Berlin i det hippe kvarter Friedrichshain har engrosvirksomheden Metro et af sine mange gigantsupermarkeder med dagligvarer i storindkøbsformat. Her kan berlinerne ikke blot finde mælkekartoner i overstørrelse, ét-kilos krydderibøtter og andre fødevarer i storkøkkenformat, men også noget af byens friskeste grønt, som dyrkes og høstes direkte i butikken.

Midt i forretningens grøntafdeling har den tyske virksomhed Infarm opført Europas første såkaldte instore-farm: et udstillingsvindue og indendørs væksthus, hvor basilikum, mynte, salat og andet bladgrønt dyrkes på hylde efter hylde under vækstfremmende LED-pærer og med næringstilførsel fra gødet vand i cirkulation klos op ad reolerne med pakket og importeret iceberg og rucola.

Selv om dyrkningen er muldfri, er der ikke langt ‘fra jord til bord’, og Infarm er dermed et af dette kontinents mere markante eksempler på en tendens, der længe har hersket i USA og asiatiske lande som Japan, Taiwan og Singapore: Kommerciel, højteknologisk fødevareproduktion rykker ind i storbyen.

I modsætning til hos vores tyske naboer eller teknologiske forbilleder i både øst og vest, ser vi ingen større kommercielle grøntsagsavlere side om side med byboerne i Aarhus, Odense eller København. Men er Danmark bagud i forhold til at gribe til de urbane fødevareteknologier?

Landmanden tilbage i byen

Tendensen, som går under betegnelser som urban farming eller urban agriculture, beskrives af professor i mikrobiologi og folkesundhedsvidenskab ved Columbia University Dickson Despommier som, at producenterne flytter tilbage til byerne – som de landmænd, hvis gårde udgjorde centrum for datidens landsbyer. Men der er langt mellem det landbrug, der blev fortrængt fra bymidten under urbaniseringen, og nutidens urbane landbrug, der skyder op i hundredvis:

»Det er altsammen clean technology med friske produkter hele året rundt. Det sker i bygningen lige ved siden af, og der er ingen forurening,« siger Dickson Despommier til Ingeniøren.

Dyrkning i byerne sker i mere eller mindre teknologisk grad og spænder fra hvad man kan kalde urban gardening, til hvad der betegnes som urban farming eller urban agriculture. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Han er pionér inden for den amerikanske tolkning af urbant landbrug – en status, han erobrede med bogen The Vertical Farm – Feeding the World in the 21st century fra 2010. Her argumenterede han som en af de første for at integrere højteknologisk dyrkning i byens bygninger som den eneste bæredygtige mulighed for at brødføde det voksende antal byboere.

Læs også: Går vi mod en global fødevarekrise i 2050?

Et vertikalt landbrug er lidt groft sagt strengt kontrolleret drivhusdyrkning stakket i flere lag, hvilket muliggør store dyrkningsarealer på en lille matrikel. I godt to årtier har Dickson Despommier talt for udbredelsen af disse urbane plantefabrikker, der dyrker tonsvis af bladgrønt under sterile forhold og LED-belysning ved hjælp af enten aero- eller hydroponik – altså dyrkning i enten fugtig luft eller vand og uden jord som vækstmedium.

Og hans tro på idéen er tydelig i hans dom over Danmark:

»I er måske bagud i forhold til vertical farms lige nu, men jeg kan nærmest garantere, at I vil have nogen snart.«

Social dyrkning

På Nørrebro i København bliver der faktisk dyrket vertikalt, omend ikke i amerikansk, kommerciel forstand. Her har designvirksomheden Human Habitat indrettet brugte skibscontainere til det mobile væksthus Impact Farm, der kan samles og skilles ad ved forskellige placeringer. Siden 2015 har de dyrket krydderurter og salater i specialdesignede væksttårne med planterne rejst på højkant.

Container-væksthuset er indrettet i to plan: en stueetage med værksted, planter til forspiring og en vandtank, hvorfra rørledninger fører næringsmættet vand til 1. sal, hvor det gennemstrømmer rodnettet på planterne i de fire rækker af væksttårne, inden vandet løber tilbage til stueetagen.

Men trods en årlig høst på to til fire ton bladgrønt, der er spiret frem under naturligt sollys suppleret med klassiske violette grolamper og næring fra et hydroponisk vandingssystem, er der langt til de asiatiske fabrikker, der producerer 10.000 salathoveder om dagen:

»Vi ønsker at finde en balance mellem teknologi og økologi i produktionen og kombinere det med sociale aspekter. Det er vigtigt for os, at vi bruger teknologien rigtigt,« siger Mikkel Kjær, der sammen med Ronnie Markussen har stiftet Human Habitat.

De har begge beskæftiget sig med bæredygtig levevis og udvikling på forskellige måder. Mikkel Kjær ud fra et økonomisk og socialt perspektiv, Ronnie Markussen som arkitekt. For dem handler bydyrkningen om at skabe et fælles rum til at fokusere på, hvor vores fødevarer kommer fra, og hvordan de dyrkes med mindst mulig miljømæssig påvirkning, samt at bruge dyrkning i byen som et redskab til at bringe mennesker sammen. Ikke at tjene penge på selve produktionen. Derfor er det i øjeblikket Miljøpunkt Nørrebro, der holder væksten vedlige i containeren sammen med frivillige fra lokalområdet.

På den måde afspejler Human Habitats syn på bydyrkning i høj grad strømningen af byhaver, tagmarker og urban gardening, som ligeledes med inspiration fra amerikanske storbyer har fået langt større gennemslagskraft i Danmark. Frem for grøn teknologi ses utallige eksempler på disse grønne fællesskaber, hvor byboere flytter fødevareproduktion tættere på sig i højbede og plantekasser. Derfor er det også uden ambitioner om ren selvforsyning i byen, at Human Habitats sælger designet af Impact Farm:

»Det her kan ikke konkurrere med kommercielt landbrug, men det har et socialt aspekt,« mener David Goehring, der har været tilkoblet Human Habitat som designer siden sommeren 2016.

Mere effektivt end marken

Én enkelt spiller på markedet vil dog tage konkurrencen op og forsøge at få Dickson Despommiers forudsigelse til at gå opfyldelse. I den anden ende af København er Nordic Harvest som de første i landet nemlig ved at omdanne en grå betonbygning i byens Nordhavn til et frodigt, vertikalt landbrug:

ZipGrow-væksttårne hos Human Habitat på Nørrebro i København. Illustration: Liv Bjerg Lillevang

»Vores motivation er at dreje verdens fødevareproduktion i stor skala,« forklarer Anders Ostenfeld Riemann, stifter af Nordic Harvest.

Med det mener han i tråd med Dickson Despommier, at det er uundgåeligt at flytte produktionen til byen på samme måde som amerikanerne og japanerne, hvis Jordens voksende befolkning skal skaffe sig føde på bæredygtig vis. På den måde er Danmark bagud.

Læs også: Danske insektfabrikker skal producere fødevarer af melorme

Anders Ostenfeld Riemann forklarer, at når de første grøntsager efter planen kan høstes i efteråret, vil de være dyrket efter særlige matematiske vækstmodeller i et herbicid- og pesticidfrit miljø, ved brug af recirkuleret vand og med varme og lys fra LED-lamper, hvis effektivitet ifølge stifteren af Nordic Harvest vil give det etagedelte landbrug et betragteligt større udbytte end en konventionel mark:

»Lysspektret i vores LED-lamper er designet til kun at bruge, hvad der svarer til én procent af solens lysspektrum til planternes fotosyntese, og derved opnås store besparelser på energi i dyrkningen, idet alt overflødigt lys er elimineret,« siger han.

Men hvad med energien?

Heraf fremgår det, at Nordic Harvests tro på bæredygtigheden i at dyrke vertikalt hviler på den vindmøllecertificerede strøm, der skal drive landbruget, samt på LED-lyset, som både de og Dickson Despommier mener nu er udviklet til et niveau, hvor det er rentabelt at bruge teknologien til dyrkning af planter. Begge parter er derfor meget optimistiske med hensyn til at udskifte direkte sollys med grolys.

Helt så optimistisk er Benjamin Paul Goldstein, ph.d.-studerende ved DTU, ikke. Som led i sin forskning i urban bæredygtighed har han sammenlignet de klimamæssige aftryk fra henholdsvis produktion i drivhuse nær byen med aftrykket fra markdyrkede fødevarer, der fragtes til byboerne:

»Ud fra hvad jeg har set i USA, og hvad studier i Japan viser, giver disse landbrug med den nuværende teknologi ikke de miljømæssige fordele, som de er slået op på.«

Han finder det særligt problematisk, hvis man starter by-landbrug i områder, hvor energiforsyningen er baseret på fossile brændstoffer. Derfor medgiver han på den anden side, at med udelukkende grøn elektricitet vil eksempelvis vertikal dyrkning i nogle klimaer være langt det mest effektive, men det afhænger bestemt af den geografiske placering og områdets energikilder.

Læs også: Undgå koen: Danmark skal lave kød af planter

Mens stifteren af Nordic Harvest tror på en dansk fremtid inden for vertikalt landbrug, så mener Benjamin Paul Goldstein ikke, at danskerne har behov for højteknologisk landbrug, så længe de har dyrkningsfællesskaber i byerne:

»Der findes allerede meget veletableret urban gardening i Danmark. I har for eksempel kolonihaverne!« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

LED belysning benyttes i stor stil af de mange der dyrker deres grønsager i vindueskarmen, herunder spiring og overvintring af planter. Især udbredt benyttelse af dem der dyrker chili og andre interessante planter ;-)

Mvh. Mike SunFlux plantevækst

  • 1
  • 1

Hvor meget effekt skal der tilføres lamperne for at holde et menneske med mad? Erfaringer fra hash og chiliavlere medregnes gerne som kontrol og meget realiserede tal. I En dag i Ivan Denitsjovs liv kredses der om føde-kalorierationen til fangerne og så vidt jeg husker var det 1800 kcal per dag dvs omkring 100 watt. Det vil også være en god måde at beskæftige KK værker på deltid og derved redde deres økonomi.

  • 3
  • 1

Lyder som en hyggelig og sjov hobby. Og spændende at by-børn også kan lære lidt om plantevækst. Men at det kan nå et omfang hvor man ligefrem taler om fødevareforsyning er nok et par størrelsesordner fra virkeligheden. Måske kan man få noget projektstøtte til et par initiativer. Man kan også så karse i vat så det er vel også en slags urban farming hvis man ellers bor i byzone.

  • 4
  • 0

Hej søg på Window farm diy. Det har været rimeligt stort i udlandet i lidt tid. Både med og uden led. Fascinerende læsning og et par niveauer over karse på vat.

Mvh Jesper

  • 1
  • 0

»Ud fra hvad jeg har set i USA, og hvad studier i Japan viser, giver disse landbrug med den nuværende teknologi ikke de miljømæssige fordele, som de er slået op på.«

Det kunne være interessant at se et udpluk af disse beregninger. Hvad er miljøtrykket på en agurk der fremstilles i en butik kontra en som dyrkes i et drivhus i Holland eller Italien, derefter køres til en lokal grøntcentral, derfra til et dansk supermarkeds distributionscenter og derfra ud til butikkerne? Vel at mærke, hvor såvel lastbiler som mellemstationer er klimastyrede?

  • 2
  • 0

Effektiviteten af fotosyntese er ca. 0,1% i sollys. Fotosyntesen bruger kun det blå og røde lys, PAR, photosynthetic active radiation, og PAR måles i fotoner, så det er lidt vanskeligt at beregne effektivitet under LED. Det kræver tilpasset lysmåler og måling af fotosyntesen via klorofyl fluorescens

I nogle af de nævnte projekter bruges, foruden røde og blå LED, også hvide, hvilket er spild af energi og antyder, at man ikke helt har forstået fotosyntese.

Det er ikke noget problem at dyrke i vand, men det kræver en helt nøjagtig gødning - hvad er nitratindholdet i salaten?

Kan de dyrkede planter konkurrere med planter fra gartnerier?

  • 5
  • 1

med ca. 100 watt pr kvm når lyset er koncentreret omkring de bølgelængder som f.eks. salat kan lide.

Problemet er nærmere prisen:

80 dage * 12 timer * 0,60 kr = 576 kr

Lad os sige at 1 stk salat fylder 10cmx10cm så har du 100 stk på 1 kvm.

Resultatet er 5,76 kr i strøm for salaten og så er omkostningerne ikke medtaget. Det kan du ikke sælge iceberg salat til! Det er derfor de dyrker kryderurter da de kan sælges for en højere pris.

0,60 kr skulle være industri-prisen for 1 kwh ifølge google.

  • 2
  • 0

at gange med de 0,1 kwh så priser er 0,58 kr pr iceberg salat men det er for dyrt når omkostninger som f.eks. udstyr, vand, gødning, lønomkostninger ikke er taget med.

  • 1
  • 0

dyrket under kunstlys er lavere da der jo lige præcis ikke er mangel på bølgelængderne som der om foråret/efteråret/vinter hvor salat normalt har for højt indhold af nitrat og dermed smager mere bittert end sommersalat.

  • 0
  • 1

Jeg kan godt regne en lille smule...

Planteafstanden for Iceberg salat er 30 x 30 cm, altså 10 pr. kvadratmeter. Tættere plantning vil give problemer med gråskimmel.

100 Watt lys pr. kvadratmeter gælder for Son-T lamper, men er da langt over målet for LED.

Og nitratindholdet i salat er mere et spørgsmål om den rette afbalancerede gødning, end om lys.

Jeg har stor sympati for projektet som sådan, men man bruger en dyrkningsteknik, der blev forsøgt og kasseret af erhvervet for 50 år siden. Bevares, der er bedre styringsmuligheder idag, men der er stadig store udfordringer.

  • 2
  • 0

”Hvert år dør mere end 500 københavnere for tidligt af luftforurening.”

Med de ord indledte Ingeniøren sin lederartikel så sent som fredag.

Derfor er det nærliggende, at spørge, om der foreligger forskning, som dokumenterer, at grønsager produceret i storbyer er helt, helt fri for dele af denne luftforurening?

  • 0
  • 0

Hvis du vil længere ned end 100w så snakker vi led'er som er så dyre at du aldrig får din investering hjem igen. Son-t bruges som supplement til dagslys. Med led'er snakker vi omommere mere eller mindre om mørke rum.

De 30x30 gælder kun i jord. Salat i vand får et 'anderledes' rodnet og behøver minimal afstand.

Mht farver så er det rart for øjnene med lidt grønt lys. Dem der kører med hvidt/grønt lys gør det udelukkende fordi det er nemmere at se om planten er rask!

Min egen erfaring er at det kun kan betale sig med led'er hvis det enten supplerer dagslys eller det drejer sig om lovlige planter med høj pris/kvm.

  • 0
  • 0

Son-T bruges nu primært om natten i gartnerier, strømmen er billig. Selve investeringen i lysanlæg er underordnet, driftomkostningerne til strøm er så store, at investeringen drukner.

Planter dyrket i vand har færre rødder og udvikler ikke rodhår, men derfor skal der alligevel være plads til toppen, så 30 x 30 er en rimelig afstand. Det ser ud som om der plantes småplanter ud i renderne på blivende afstand - det er spild af plads, hvis det altså er sådan.

Mht farver så sker der det mærkelige, at efter 15-20 minutter i blåt-rødt LED lys ser man normalt, men når man kommer ud i dagslys er alting grønt en kort periode. Det må være hjernen, der prøver at følge med. Syge salatplanter er lette at spotte, og ellers er der bedre økonomi i at bruge kun blåt-rødt til fotosyntese og skifte til hvidt når der arbejdes, det blå-røde lys er ikke behageligt.

  • 0
  • 0

"Son-T bruges nu primært om natten i gartnerier"

Jeg skrev "Son-t bruges som supplement til dagslys" det vil jeg mene også dækker det du skriver.

"Planter dyrket i vand har færre rødder og udvikler ikke rodhår"

Så skal du nok ændre den måde du dyrker på?!

Sådan ser rødderne ud når man gør det rigtigt: http://www.hydroponics-simplified.com/imag... Mht rodhår så er min erfaring at der er minimal forskel. Du skal huske på at i hydroponics har rødderne nemmere ved at suge næringsstoffer. Jeg har også dyrket med damp og rodhåret bliver fantastisk. Fordelene i forhold til hydroponics er bl.a. at du slipper for at sprede bakterier eller andet snask mellem planterne og der er ikke noget vand der skal iltes.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten