En udfordring for den enkelte bedrift må være, at landmanden hidtil ikke selv har kunnet monitere egne udledninger af næringsstoffer, bekæmpelsesmidler og fremover CO2, fordi der er tale om komplekse fladekilder. Udledningen vurderes vist alene via input og driftstyper(?) på den ene side og så statens målinger af næringsstoffer/iltsvind ol. i recipienterne. I modsætning til industriens punktkilder.

Derfor slås landmand a, der har en knivskarp styring måske i hartkorn med landmand b, der evt er mere skødesløs/ekstravagant , når der ses iltsvind osv.

Kan disse tekologier åbne op for ændring af dette? Dette ville være en stor fordel både for miljøet og de dygtigste landmænd.

Med robotter og AI bliver det vel også i højere grad praktisk og økonomisk muligt at dyrke et polykulturelt landbrug (modsat monokultur), hvor planterne så at sige understøtter hinanden?

F.eks. skulle gulerødder have det godt sammen med løg, da gulerodsfluen ikke kan udstå lugten af løg.

Med en 'smart' høstmaskine, der kan se forskel, vil man jo kunne høste de forskellige afgrøder evt. på forskellige tidspunkter - eller ihvertfald kunne sortere afgrøderne allerede ude på marken.

På den måde vil man kunne spare noget 'gulerodsflue-gift' - og måske andre kombinationer af afgrøder vil have en ligefrem symbiotisk/gavnlig effekt på hinanden, lidt i stil med visse svampe og træer i skoven?

Det er alligevel vildt nok, at man skriver en artikel om fremtidens landbrug og ser en debat, der alene handler om mariehøns. ? You made my day. Og tak til Cartsten Troelsgaard. Var også selv ret imponeret over Ole Greens CV.

Tja, men i retskrivningsordbogen (som er "normen") er det omvendt. Over and out

Efter ordbogen er Nis variant jo den først nævnte:

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=marieh%C3%B8ne

Men marihøner er også tilladt. Som tysker og hønseejer er jeg meget glad for at nogen påminder om de sprogelige oprindelser. Så jeg er ikke så enig med jeres mange minusser.

Svar #5, prøv DSN i stedet for wiki næste gang

Små robotter og mariehøner En høne, hedder høns i flertal.

Du tager fejl. Navneordet 'høne' i flertal er 'høner'.

Høns er et substantiv pluralis - og beskriver et samlet begreb, om en gruppe fugle.

Det hedder én mariehøne, to mariehøner - og arten, som substantiv pluralis, skrives mariehøns.

Hvis du skal rette andres sprog, så prøv i det mindste på at kende sproget inden..

Nis, undersøg nu tingene inden du poster sådant et indlæg!

Det gjorde jeg faktisk (derfor linket), men vurderede at det vidste Thomas i forvejen; så mit indlæg var til fordel for de mange "haner"[1], der kommenterer på disse spalter.

[1] Mariehaner er også mariehøns - ikke -hans;-) (høhø)

Nis, undersøg nu tingene inden du poster sådant et indlæg!

At diverse stærkt automatiserede maskiner vinder yderlig krafigt indpas i landbruget er helt naturligt. Disse nye teknologier vil utvivlsomt være en stor gevinst for både miljø, dyrevelfærd og klima, malkerobotterne er jo allerede en naturlig del af køernes dagligdag.

Men skal udviklingen ske i et pænt tempo må man passe på et landbrug somdet danske som er blandt de mest forandringsparate og veluddannede. Det vil næppe blive amerikanske landmænd som viser vejen i den udvikling.

Det er lidt skræmmende at mariehøns og robotter "passer vildt voksende marker" Hvis markerne passes er de ikke vildtvoksende, og det er ikke natur det er kultur. De planter son vi sår, planter eller sætter på markerne kaldes kulturplanter.

Små robotter og mariehøner En høne, hedder høns i flertal.

Mariehøne i flertal

Det er sjældent at møde en mand med en stor vision og noget at ha' den i.