Fremtidens landbrug? Humlebier bestøver og sprøjter markerne

Humlebierne - også kaldet brumbasser - er store, lodne og langsomme flyvere. Det gør dem velegnede som nyttedyr. Illustration: Bee Vectoring Technology (BVT)

For kort tid siden kunne forskere fortælle dystert nyt om, at insektgifte i stor stil slår bier ihjel. Det viser to nye forskningsresultater offentliggjort i tidsskriftet Science.

Det er skidt både for miljøet og bierne, men også landmændene, for meget af høsten afhænger af biernes bestøvning, ligesom landmændene også har behov for at bekæmpe skadedyr.

Det problem kan en canadisk biotek-start-up, Bee Vectoring Technology - BVT, måske mindske. BVT har i flere år arbejdet med en miljøvenlig løsning med at ’ansætte’ humlebier til at sprede biologiske bekæmpelsesmidler.

BVT har naturligvis for længst patenteret humlebi-metoden. Efter et ifølge firmaet succesfuldt forsøg på en jordbærmark har det netop annonceret, at det vil skaffe kapital, så det hurtigt kan skabe en kommerciel forretning med humlebier.

Selv om forskere i mange år har talt netop sådan en metode, så er BVT foreløbigt den eneste, der har testet metoden. Det er sket i både Europa og Nordamerika, fortæller canadisk tv, CBC New.

Har får vi et lille kig ned i bikuben, hvor humlebierne kravler hen over pulveret med svampen. Illustration: Bee Vectoring Technology - BVT

Florlet flyver med lodne ben

Metoden bygger på kunstige bikuber af plast. Humlebierne træder hen over en bakke, hvor der ligger et tykt pulverlag af miljøvenlige (biologiske) bekæmpelsesmidler.

Læs også: FN-rapport: Vi kan brødføde alle uden brug af pesticider

Pulveret indeholder en svamp, der ifølge firmaet er ufarlig for mennesker og dyr, men som beskytter jordbærplanter mod gråskimmel, der ellers kan ødelægge hele jordbærhøsten og let spreder sig.

Pulveret sætter sig fast på humlebiernes ben, og når bierne flyver ud på marken, spreder de pulveret i blomsterne.

Det er i hvert fald princippet i metoden med den florlette flyver, der heller ikke som tunge maskiner presser jordlagene sammen.

Humlebierne er ideelle, mener BVT, fordi de er lidt større og tungere end almindelige bier, mere lodne og flyver lidt langsommere, så de nemmere kan nå at afsætte svampepulveret i blomsterne. Samtidig producerer humlebierne kun honning til egen familie, og det er derfor let at 'ansætte' dem som nyttedyr uden at skulle tænke på forarbejdning og kvalitet af honning.

Sådan ser den kunstige bikube ud til humlebier. Illustration: Bee Vectoring Technology - BVT

I sin spæde barndom

Sidste år testede USA’s landbrugsministerium metoden med succes, og man forventer, at den bliver godkendt til brug i USA’s landbrug fra 2018.

Læs også: Dansk forskergruppe vil bruge bakterier som sprøjtemiddel og gødning

Der er dog stadig et stykke vej at flyve (om man vil), før metoden bliver godkendt i hjemlandet Canada.

Først skal BVT bevise, at det er et sikkert produkt for både bier, mennesker og miljø. Men man skal også vise, at det er en effektiv metode til at hindre svampeangreb på.

For selv om man regner med, at en bi-bestand på cirka 300 bier fra en bikube besøger rundt regnet 10 millioner blomster i blomstringsperioden, skal der jo stadig være så meget pulver på humlebiernes ben til, at de hele vejen rundt afsætter nok biologisk bekæmpelsesmiddel til at modstå skimmelsvamp.

»Generelt er teknologien virkelig i sin barndom, men den har et enormt potentiale,« siger Roselyne Labbé, forsker i Canadas landbrugs- og fødevareministerium; Agriculture and Agri-Food Canada.

Herunder kan du se en video af, hvordan metoden virker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I artiklen står: "Det er skidt både for miljøet og bierne, men også landmændene, for meget af høsten afhænger af biernes bestøvning, ligesom landmændene også har behov for at bekæmpe skadedyr." Mange mener at bier er nødvendig for landbruget. Det er ikke helt korrekt.

Jordbær er ikke en almindelig landbrugsafgrøde, den hører under gartnerierhvervet.

I landbruget er der ikke mange afgrøder, der skal bestøves. Majs og andre græsser (korn) er bestøver sig selv eller ved vindens hjælp. Mange rapsavlere får sat bistader op i nærheden af marken, marken sprøjtes uden problemer når man følger retningslinierne. Uden bier er udbyttetabet i raps beskedent, da den kan bestøve sig selv. Ærter besøges ikke af bier, den er selvbestøvende. De eneste afgrøder, der kræver bestøvning i landbruget er frøavl og kløver og enkelte andre. Det er gartneri- og havebruget, der har gavn af bibesøg. Man har indkredset det pesticid, der giver problemer for bierne med at finde hjem i stadet - det er neonikotinoiderne, der ikke anvendes særlig meget i Danmark - eller i en form, som ingen effekt har på bierne. Det gælder for jordmidlerne, hvor de aktive midler ikke når op i blomsterne..

At bi-antallet er for nedadgående er ret logisk, da samfundet inddrager store arealer til forskellige formål, veje og bygninger fremmer ikke levevilkårene for de mange arter af bier, som den danske natur er beriget med. Vil man give bedre vilkår for de vilde bier, herunder humlebierne, så må man udlægge en del af disse arealer med blomstrende planter.

Så det er en skrøne, at det især er landbruget der rammes af manglende bier, og at landbrugets sprøjtning udrydder bierne. De er ganske enkelt ikke tilstede i markerne, bortset fra vedvarende græsmarker, der ikke sprøjtes.

  • 8
  • 16

De er ganske enkelt ikke tilstede i markerne, bortset fra vedvarende græsmarker, der ikke sprøjtes.

Så når bierne har problemer så skyldes det ikke de ca. 60% af Danmarks samlede areal der er under ploven, og som du selv skriver bierne ikke er tilstede i (jeg formoder det skyldes dels at der ingen blomster er, og dels at der sprøjtes), men derimod den andel af de resterende 40% som anvendes til bebyggelse og infrastruktur? Per - et erhverv som direkte og meget massivt både fysisk og kemisk påvirker 60% af landets samlede areal kan dårligt undgå at have endog meget betydelig indflydelse på naturen. For biernes (og mange andre dyr og planters) vedkommende er store dele af disse arealer jo i praksis ørkener, hvor de hverken kan finde levesteder eller føde, så i praksis er de arealer hvor bier kan leve og bo i Danmark alene af den grund reduceret til mindre end det halve. Så selvfølgelig har landbruget også et medansvar for (bla.) biernes situation. Hertil kommer konsekvenserne af sprøjtning, gødning mv. som i parentes bemærket ikke kun påvirker markerne - sprøjtemidler kan føres med vinden til tilstødende arealer, og både sprøjtemidler (og deres nedbrydningsprodukter) og gødning kan ende i søer, åer, vandløb, fjorde og havet.

  • 24
  • 3

men derimod den andel af de resterende 40% som anvendes til bebyggelse og infrastruktur?

Faktisk er det kun ca. 14% af vores areal, som bruges til "bebyggelse og infrastruktur".

Lad os bare tage alle tallene for 2016 fra Danmarks Statistiks opgørelse af arealanvendelse:

Landbrugsafgrøder: 61,1% Skov og andet træbevokset areal: 12,7% Lysåbne naturtyper: 8,6% Bygninger og bebyggede områder: 6,9% Veje, jernbaner og landingsbaner: 5,8% Øvrige kunstige overflader: 1,1% Søer og vandløb: 2,2% Ikke kortlagt: 1,7%

Indenfor "landbrugsafgrøder" er der tale om flg. fordeling:

Midlertidige landbrugsafgrøder (korn, rodfrugter mm.) 55,6 Frugttræer, bærbuske, juletræer og andre permanente afgrøder 0,9 Græs og andre ekstensive landbrugsafgrøder 4,1 Landbrug, uden oplysning om afgrødetype 0,5

Så jfr. Per, så forvaltes 60% af vores areal på en måde, hvor man ikke kunne være mere ligeglad med biernes skæbne (det er business, baby, ingen plads til nostalgi, nationalromantik og fine følelser her). Og trods hidtidig anvendelse, så er det nok en hel del billige at føre områder indenfor de 60% med landbrugsafgrøder tilbage til natur, end det er med de 14%, som bruges af alle (inkl. landbrugets behov for at kunne bringe sig selv og varer rundt).

  • 10
  • 3

Humlen ved denne metode til sygdomsbekæmpelse er at med humlebierne kan du formindske dit forbrug af sprøjtemidler med en faktor 400. Når du sprøjter er det kun en brøkdel der rammer hvor det gør gavn, resten ender i jorden og vandløb, til skade for os og vores børn.

  • 10
  • 5

Metoden er ikke relevant for alle 2,6 mio ha dansk agerland. Der er ingen blomster som bierne søger (korn, majs, roer eller ingen sygdomsproblemer i blomsterne (raps, kartofler, kløver, hestebønner, ærter) Kun i enkelte gartneri kulturer som bærfrugt og kernefrugt har metoden måske en anvendelsesmulighed. De sprøjter, der anvendes idag, arbejder med stor nøjagtighed og placerer midlerne, hvor der skal virke, - uden spild ! Ingen seriøs planteavler anvender midlerne i vind mere end 4-6 m pr sec. og kan dermed placere midlerne med få cm nøjagtighed på afgrøden.

  • 5
  • 4

Per - et erhverv som direkte og meget massivt både fysisk og kemisk påvirker 60% af landets samlede areal kan dårligt undgå at have endog meget betydelig indflydelse på naturen. For biernes (og mange andre dyr og planters) vedkommende er store dele af disse arealer jo i praksis ørkener

@Ebbe, du har ikke rigtig forstået mit indlæg. Når der ikke er bier i landbrugsarealer skyldes det ikke, at der sprøjtes, men at afgrøderne overvejende er selvbestøvere. Manglende bier skyldes ikke sprøjtning, som mange mener, for der er ingen bier i kornmarker, hvad skal de dog der? Det skyldes ikke sprøjtning, for sprøjteføreren er erstatningspligtig, hvis han slår bier ihjel. Det gælder for afgrøder som raps, hvor mange får leveret bistader for at bestøve rapsen, som er en af de få planter, der kan give lidt højre udbytter med bier. Din tilgang til emnet er forkert, det er ikke et spørgsmål om arealstørrelser, men om der findes blomster, der bestøves af bier. Mange er vældig optaget af, at landbrugsarealet udgør ca. 60%, hvilket man gerne så mindre. Jamen landbrugsaralet formindskes med 10-20.000 ha årligt og har tidligere ligget langt højere end nu.

Det er da fint nok at du mener at landbruget er medansvarlig for bisituationen, men vil du så ikke lige fortælle hvordan? Jeg har tidligere prøvet at forklare for "Ingeniøren", at stort set ingen landbrugsafgrøder er afhængig af bier, men alligevel popper denne historie om jordbær op, jordbær har intet med landbrugsdrift at gøre. Men selvfølgelig må man da ikke behandle nogen afgrøder, der slår bier eller andre gannlige insekter ihjel. Det gøre ganske enkelt ved at overholde de anvisninger, som findes på etiketten. Et bimærke betyder det er farlig for bier. Det ved enhver landmand.

Det er meget populært at klandre landbruget for alt muligt, men det skulle gerne have nogen relation til landbruget. Det udskældte erhverv skal da ikke tage skylden for andre forureninger - vel?

  • 4
  • 9

Så jfr. Per, så forvaltes 60% af vores areal på en måde, hvor man ikke kunne være mere ligeglad med biernes skæbne

@Bjarne, tak for indlægget, men det er tilsyneladende svært stof. Du remser en lang række statistiske oplysninger frem, men lukker af for den kendsgerning, at der ikke forekommer bier i de overvejende dele af landbrugsafgrøderne. Der er ingen i hvede, byg, havre eller majs. Der er ingen i roer, i varige græsmarker med ukrudt er der mange humlebier. Vedvarende græsmarker sprøjtes ikke, som mange åbenbart tror. Man kan da ikke sprøjte ukrudt i en græsmark! Den eneste interesse for at sprøjte her er forekomsten af giftige planter såsom Engbrandbæger, som heste ikke tåler. De viste jordbær er ikke landbrugsafgrøder, det er gartneri.

Man kan da ikke slå bier ihjel, hvis de ikke er tilstede? Der er dog masser af bier i rapsmarker, der sprøjtes for glimmerbøsser, snudebiller. Sprøjtningerne slår ingen bier ihjel! De biejere, der leverer stader er trygge, de ved af erfaring at deres bier ingen skade tager ved sprøjtningerne, der foretages om aften og natten. Du vil som så mange andre, gerne have skylden lagt på landbruget, som gerne ser som synderen.

Jeg skal gerne fortælle, hvor bierne befinder sig. De findes hvor der er mange blomster. Det gælder isæt frugtplantager, gartnerier med blomster etc. I gamle dage var der mange i grøftekanterne, men de levesteder er ødelagte af kommunerne med det formål at øge sikkerheden på vejene. Men pyt, vi kan da altid tørre det af på landbruget.

Men du er da meget velkommen til at nævne nogle landbrugsafgrøder, hvor der slås mange bier ihjel. I så fald skal landmanden betale erstatning.

  • 5
  • 8

Den med honningen og brandbægeret og hysterien omkring pyrrolizidin-alkaloiderne (PA) er et typisk sommerfyldstof i de tyske medier.

Ja PA er giftige. Men der er ingen dosis for det på nationalt eller internationalt niveau.

Dertil kommer forskellige andre faktorer som f.eks. at brandbæger normalt først blomstrer når biavleren har høstet sommerhonning og lign.

Godt at læse i følgende: https://schleswig-holstein.nabu.de/tiere-u... https://nearbees.de/blog/jakobskreuzkraut-...

  • 2
  • 2

Den for kreaturer giftige Brandbæger blomstre lige nu her i midten af juli, - og biavleren er ikke færdig med at høste sin sommerhonning !

  • 4
  • 0

Dertil kommer forskellige andre faktorer som f.eks. at brandbæger normalt først blomstrer når biavleren har høstet sommerhonning og lign.

Nu er jeg selv biavler, så jeg ved hvornår hvad er i blomst. Nede i Tyskland blomstrer de noget tidligere, og på nogle enge er der en gul blomsterpragt på flere ha. Så det er ikke en enkelt sommerhistorie. Hvad kaldes sommerhonning? Der slynges ofte sidst i maj, sidst i juni og sidst i juli-medio august. Det er hhv. forårs-, sommer- og sensommerhonning. Er det vandrebistader, så kan det være noget hyppigere. Pollenkvaliteten er heller ikke det bedste for bierne, men de tager hvad der er i området. https://en.wikipedia.org/wiki/Jacobaea_vul... Honning fra områder med meget rhodendendron er heller ikke ugiftigt, det har været kendt længe. https://en.wikipedia.org/wiki/Rhododendron

  • 3
  • 1

tak for indlægget, men det er tilsyneladende svært stof. Du remser en lang række statistiske oplysninger frem, men lukker af for den kendsgerning, at der ikke forekommer bier i de overvejende dele af landbrugsafgrøderne.

Jeg forstod allerede første gang, at du sagde, at de 60% af vores areal, som bruges til landbrugsafgrøder er en ren ørken set ud fra en bi- og insektmæssig vinkel. Men du har åbenbart svært ved at se, at det at over halvdelen af vores areal a priori er dømt ude, er problemet.

Derfor reagerer jeg (og andre) da også på denne formulering i dit oprindelige indlæg:

At bi-antallet er for nedadgående er ret logisk, da samfundet inddrager store arealer til forskellige formål, veje og bygninger fremmer ikke levevilkårene for de mange arter af bier, som den danske natur er beriget med. Vil man give bedre vilkår for de vilde bier, herunder humlebierne, så må man udlægge en del af disse arealer med blomstrende planter.

Tilsyneladende mener du, at en væsentlig del af de 40%, som bliver til overs, når landbrugsafgrøderne har fået den største del, hovedsageligt er bygninger og veje(1). Det er ikke tilfældet, men det er åbenlyst nødvendigt at få repeteret, hvad vores areal faktisk anvendes til. Derfor den "lange række statistiske oplysninger" (jeg håber ikke at andre af Ingeniørens læsere lader sig skræmme af en tabel eller to med relative fordelinger). Resten er hovedsagelig skov (2), men også "lysåbne arealer", som f.eks. klitter, hede og vådområder. Det må siges at være grænsende til naiv at tro, at det kan tilplantes med flere blomster.

Og jeg kan så oplyse at "bygninger" udgår 1,6% af det samlede areal i DK, og "områder mellem/omkring" bygninger udgør 5,3% (i 2016). Hvad forestiller du dig, skulle gøre en forskel? Flere altankasser? Større blomsterbede i villahaverne? Kløver imellem stenene på parkeringspladserne?

Næh, den reelle årsag til at bier og andre insekter er voldsomt på tilbagetog skyldes at der slet ikke er noget at komme efter på landbrugsarealet. Og de få heller, som trods alt var, er for længst forsvundet. Først blev gravhøje pløjet ned, og så kom turen til hegn og skel, så der blev plads til store maskiner, samt andre marginaler, som f.eks. striberne langs åer og vandløb.

Jeg forstår ikke, at man fra landbrugets side (og landbrugets klakører langt ind i den nuværende regering) helt ignorerede Natur- og Landbrugskommisionens anbefalinger. Det var en samlet løsning, og en af tankerne var netop at hjælpe med at få de tvivlsomme og følsomme områder (herunder bl.a. å-dale, som er vigtige for naturen) ud af drift, for til gengæld at kunne give bedre vilkår til den store del, som er solidt funderet. Men det ville man ikke høre på.

Så, vi skal kunne leve i dag, og i hele landet, men vi skal sandelig også passe på det, som vi bliver givet. Det som vi pt. er igang med er - undskyld mit sprog - redepisseri.

Ad. 1: Jeg mener at mange samfundsproblemer har rod i at vi slet ikke bosætter os tæt nok. En urban fortætning vil bl.a. kunne hjælpe på transportiden og trængsel, og dermed også på miljøet. Men det vil ikke hjælpe bierne at vi rykker sammen, for så vil det frigivne areal komme under plov, og det vil kun udvide den insekt-ørken, som allerede findes. Bierne har det bedre i byerne end på landet. Ad. 2: "Moderne" skovdrift lider i høj grad af samme udfordringer i forhold til flora og fauna, som med landbrug. F.eks. er skovene bliver kraftigt drænet, med stort tab af biotoper til resultat.

  • 6
  • 0

(jeg formoder det skyldes dels at der ingen blomster er, og dels at der sprøjtes), men derimod den andel af de resterende 40% som anvendes til bebyggelse og infrastruktur?

@Ebbe, hvis en bi flyver ind i en kornmark/majsmark mfl., så dør den af sult. Hvis en bi/humlebi flyver ind i en rapsmark, så får den fine forhold. Hvorfor er det så svært at forstå, at man ikke slår bier ihjel, selv om man sprøjter en rapsmark? Der er en masse paranoia vedrørende pesticider? Hvis pesticider er mærket med et bimærke, så sprøjter man selvfølgelig efter anvisningerne. Det er min pointe, som jeg har forsøgt at forklare, men intet hjælper åbenbart. Er vi for resten enige om, at Bredsdorffs eksempel med jordbærmarken ikke er en landbrugsafgrøde?

Bier er nyttige insekter, men landbrugsarealer kan ikke huse dem alle sammen. Når landbruget sprøjter mod skadedyr, så udrydder man ikke insekterne, man tager blot toppen af angrebet. De kommer igen, når gifteffekten er væk.

De mange indlæg mod anvendelsen af pesticider som unødvendige må skyldes, at vi lever i den overmætte del af verden, uden at tænke på, at andre end os selv skal have mad.

Du plæderer for, at der skal være flere arealer med natur aht. til bier oa. insekter. Fint nok, men så må du kunne anvise en løsning på det problem, at hvis vi udlægger landbrugsarealer til natur, eller undlader at bekæmpe skadevoldere, så avler vi mindre - ikke? Man kunne fkes. så nogle blomsterfrø i de golde dele af naturarealerne.

Hvor mener du så der skal findes landbrugsarealer til erstatning for denne nedgang i landbrugsarealet? Mange i den mætte del af verden har skyklapper på, hvis der mangler fødevarer, så opdyrkes naturarealer og skov som FAO for længst har opfattet, derfor går de ind for anvendelse af kemisk planteværn - selvfølgelig i minimal form.

Det ville for resten være en fin ting, om Ingeniørens journalister kunne skrive artikler om denne problemstilling, i stedet for de mange landbrugsfjendske indlæg, der er set på det seneste. FAO kan være et godt udgangspunkt, hvis man sorterer lidt i materialet.

  • 2
  • 9

Måske gør landbruget det heller ikke lettere for sig selv ved at insistere på at sprøjte og fjerne alt hvad der hedder uønsket plantevækst. Et godt eksempel er de gamle markskel og de bugtede åer, de er næsten væk alle steder.

  • 7
  • 3

@ Per A. Hansen Nu er det meste af kornet på de Danske landbrugsarealer mig bekendt ikke tilegnet menneskeføde, men grisefoder. Og de fleste af de grise eksporteres ganske rigtigt ud af landet, men ikke til sultne afrikanere. Desuden er det vist både erkendt og bevist pesticider ikke er "nødvendige" for at brødføde verden

https://ing.dk/artikel/fn-rapport-vi-kan-b...

Jeg kan ikke finde rapporterne men jeg ved der også er lavet undersøgelser der viser at mange små landbrug giver både større biodiversitet og høstudbytte og dermed også mindre grund til pesticidskadedyrsbekæmpelse.

Det handler i min optik langt mere om at de "nye" godsejere (heri indbefattet kapitalfonde og udenlandske ejere) der efterhånden ejer en meget stor del af den dyrkbare jord, er nervøse for at miste de favorable ordninger der gør, at de både kan hælde penge i kassen og svine vores fælles jord til. Dette samtidig med, at vi andre betaler direkte og indirekte for,at vores vand, luft, natur , fødevare osv. bliver dårligere og dårligere.

  • 8
  • 1

Måske gør landbruget det heller ikke lettere for sig selv ved at insistere på at sprøjte og fjerne alt hvad der hedder uønsket plantevækst. Et godt eksempel er de gamle markskel og de bugtede åer, de er næsten væk alle steder.

@Christian, nu bliver argumenterne imod dansk landbrug lidt anstrengte. Jeg har set tusindvis af marker igennem, det var meget sjældent at træffe bier. Hvad bier og landbrug har med slyngninger i vandløb har jeg lidt svært ved at se. Slyngninger bliver oprettet af nogle, der mener det godt for miljøet, men det betyder større brinkerosion og dermed større fosforforurening af vandmiljøet, som de samme miljøaktive så tørrer af på landbruget. Hvorfor det er så svært at få ikke-landbrugskyndige til at forstå, at bier ikke bestøver landbrugsafgrøder - bortset fra få arealer - kan jeg til gengæld ikke forstå. Det er noget anstrengt, at man skal hente eksempler fra gartnerikulturer som jordbærmarker for at klandre landbruget. Der er en del bier i engarealer og varige græsmarker, men de arealer sprøjtes ikke. Så hvorfor al den paranoia med at landmænd sprøjter bierne væk? Det gør man end ikke i rapsmarker, hvor der ofte er en lang række bistader. Man sprøjter da ikke markskel, tager du ikke fejl af landbrug og de kommunale vejsider, der bliver klippe ned så der stort set kun er græs nu?

  • 2
  • 6

Jeg forstod allerede første gang, at du sagde, at de 60% af vores areal, som bruges til landbrugsafgrøder er en ren ørken set ud fra en bi- og insektmæssig vinkel. Men du har åbenbart svært ved at se, at det at over halvdelen af vores areal a priori er dømt ude, er problemet.

@Bjarne, ingen tvivl om du er en kvik person, men du har ikke helt forstået, hvad min pointe var. Her er den: I mediernes iver efter at pådutte landbruget skylden for at bibestanden går ned, så bliver en garneriafgrøde udnævnt som en landbrugsafgrøde. Jeg nænte så, at bier stort set ikke optræder i landbrugsafgrøder, bortser fra få arealer. En stor statistik blev hentet ind som argument for, at landbrugen har skylden for problemet, desuden benyttede man et amerikansk skrækeksempel med neonicotinoider til at stemple danske landbrug. Alt samme eksempler på den paranoia, der findes overfor kemiske klanteværn. Bjarne, de 60% (mange skriver et større tal) landbrugsarealer bliver ustandselig nævnt som eksempel på, at vi har alt for meget landbrug. Lad os lige slå fast. landbrugsarealet er lovligt, det er det danske samfund, der har vedtaget landbrugsarealet. Er du utilfreds, så lad dog være med at kaste dine aggressioner på erhvervet, de er da sagesløse. Du og andre har a priori overset følgende fakta: Dansk landbrugsareal har tidligere været oppe på 67%! Dengang havde vi masser af bier, vistnok va. 200 arter? Du og andre ser væk fra, at landbrugsarealer hvert år formindskes med et areal svarende til 3-4 gange Skjernåprojektets størrelse. I helmer ikke før det meste er væk, for det er en gratis omgang at kræve flere fritidsarealer at færdes på mend landmænd knokler løs med at skaffe valuta hjem til foto- og kikkertudstyr mv.

Jeg forstår ikke, at man fra landbrugets side (og landbrugets klakører langt ind i den nuværende regering) helt ignorerede Natur- og Landbrugskommisionens anbefalinger. Det var en samlet løsning, og en af tankerne var netop at hjælpe med at få de tvivlsomme og følsomme områder (herunder bl.a. å-dale, som er vigtige for naturen) ud af drift, for til gengæld at kunne give bedre vilkår til den store del, som er solidt funderet. Men det ville man ikke høre på.

Jeg er glad for dit indlæg, for jeg forstår godt, at du ikke kan overtale landmænd. Du vil bliver opfattet som useriøs pga. dit store ukendskab til landbrugsdrift, herunder bier i driften. Det er en skam, for du har da sikkert en del, som kunne bruges i fælles debatter. De undervurderer landbrugere, der har en større uddannelse end du har. Det er let at tale med landmænd, blot man ikke taler ned til dem - når du siger "a priori" bliver de ikke imponerede, men irriterede. Du har ikke helt forstået landbrugskommissionens anbefalinger. Man konstaterede at landbrugsprodukterne havde en for dårlig kvalitet pga. af for lavt proterindhold, det har man rettet op på. Hvad tænker du specifik på? Landbruget var imod de 10 m zoner, de skulle jo afleveres gratis - ikke? Myndighederne trådte på erhvervet, de fulgte ikke EUs krav om at man skulle fortage en økonomisk analyse sammen med landbruget. Den forrige regering trække den ned over erhvervet med trusler om bøder til stor fryd for dig og mange andre. Det blev heldigvis forhindret, den danske Stat undgik en meget dyr retssag ved at indgå de forlig, som du tilsyneladende er så arrig over. Tal gerne med landbruget, men lær lidt om bier og afgrøder forinden. Du bliver respekteret, hvis du sætter dig ind i sagerne og ikke insisterer på, at landbruget har skylden for de færre bier.

  • 3
  • 8

Nu er det meste af kornet på de Danske landbrugsarealer mig bekendt ikke tilegnet menneskeføde, men grisefoder

@Michael, nu drejer debatten sig vist ikke om landbrugspolitik, men om bitallet i Danmark, der naturligvis er for nedadgående i takt med, at stadig større arealer inddrages til veje, fabrikker, boliger etc. etc. Det danske korn er for resten ikke velegnet til grisefoder, ganske enkelt fordi miljøfolk har erstattet landbrugsforskningen, og har i en årrække nedsat de gældende gødningsnormer, så både udbytter og proteinprocenter faldt. Jeg nævnte den globale fødevareforsyning, du ser især på den danske. Det er forkert, for det hele hænger sammen. Professorer har beregnet, si vi kunne brødføde 80 millioner mennesker, hvis vi droppede husdyrene. Ak ja. Skulle vi kun dyrke korn, så ville vi få sædskiftesygdomme i stor stil, det fandt vore forfædre ud af for mange år siden, at der skulle anvendes vekseldrift med husdyr til at levere gødning i nogen omfang. Der medgår ca. 3 kg byg til 1 kg kød. Professorerne glemmer dog, at der er meget andet end kød på en gris, der kan spises. Vi eksporterer feks. indvolde, tryner, klove mv. fra svin til Kina, i størrelsesordene næsten som smøreksporten i værdi. Hvis vi ikke eksporterer, som du vist mener er ufornuftigt, så skal disse fødevarer da produceres andre steder. Det er da logik, ikke? Vil du fortælle, hvordan? Det har man fundet ud af. I Brasilien fælder fattige og sultne mennesker regnskov for at avle sojabønner, som de kan dyrke uden gødning. (Sojabønner samler kvælstof fra luften). Det samme sker i Indonesien om flere andre steder. Men naturligvis er det en skam, at vi ikke har flere end ca. 200 biarter.

  • 3
  • 6

Det handler i min optik langt mere om at de "nye" godsejere (heri indbefattet kapitalfonde og udenlandske ejere) der efterhånden ejer en meget stor del af den dyrkbare jord, er nervøse for at miste de favorable ordninger der gør, at de både kan hælde penge i kassen og svine vores fælles jord til

@Michael, du henviser til en artikel om at pesticider kan undværes. Jeg har set et par FN-rapporter af denne slags, forfatterne var uddannede jurister. At kemisk planteværn står for ca. 30% af merudbyttet er der bred enighed om bland eksperter.

Artiklen der henvises til handler om pesticiders forurening af drikkevand, men der står intet om, hvilke pesticidrester, denne om nedprøjtning af bier, som ikke findes i hovedparten af landbrugsarealerne, men de skal naturligvis bærfe ansvaret! Det er for ringe af "Ingeniøren", at de ikke nævner de stoffer, der har lukket vandboringerne. Du er velkommen til at forsøge. Data kan fås hos GEUS.

Kendsgerningerne er, at de overvejende lukninger af vandboringer skyldes stoffer, som landbruget ikke har anvendt! Sådan a priori så forventer mange af debattørerne, at alle pesticider stammer fra de onde landmænd, der sprøjter naturen væk og ødelægger vandet i jorden. Det er forkert. Det ville højne debatniveauet, hvis debattørerne ville bruge lidt mere tid på at sætte sig lidt ind i sagerne - og gerne forfatterne. Mange andre end landmænd sprøjter, mine naboer holder fortove, rabatter mv. rene med sprøjten. Men skidt, det er landbruger, der er ansvarlig - ikke?

  • 3
  • 7

@Per, nej man sprøjter ikke markskel men når skrøjten kører ved siden af så blæser en del helt sikkert derhen, så indirekte sker det. Men Bier og andre insekter har brug for andet end marker da de ellers dør af sult. http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2017/03/...

Markskel er blevet fjenet, åer rettet ud og enge drænet med det ene formål at kunne dyrke jorden mere effektivt og/eller få adgang til mere af den, alt dette påvirker naturen i negativ retning med nedgang i biodiversitet som resultat.

  • 6
  • 2

ingen tvivl om du er en kvik person, men du har ikke helt forstået, hvad min pointe var.

Takker. På mig virkede artiklen (allerede inden dit indlæg) nu også mest som et pudsigt gimmick. Så langt er vi vel enige?

... men lær lidt om bier ...

Jeg ved nok om bier til at vide, at det er stort emne, som jeg slet ikke ved nok om. Til gengæld har jeg stor interesse for dagsommerfugle, og har endda været så priviligeret at have haft en rødlistet (VU) art på jævnligt besøg. Har desværre ikke set den i nogle år efterhånden, så det er nok slut. Trist.

  • 7
  • 1

@ Per a Hansen

Ja du har ret i at det hele hænger sammen, og derfor er bierne ved ad uddø. Da jeg var barn var der masser af markskel, små vandhuller, snoede åer osv. Rigtig meget af det er forsvundet ( ja pløjet op til et stadigt mere intensiveret landbrug). Det er b.la. der bierne fik deres føde fra, ud over de opdyrkede rapsmarker og ganske få bær og frugtplantager. I øvrigt tror jeg der er langt større biodiversitet langs en motorvej end i en kornmark. Pointen er at hvis kineserne skulle brødføde sig selv uden danske grise (og hvem det ellers er vi sælger til), så er de nødt til at gøre det ud fra de miljøhensyn der er lokalt gældende, og så er det sandsynligt, at de ville nøjes med plantefødevarer og meget lidt kød. Det ville grotesk nok betyde at Brasiliens regnskov fik det bedre, fordi så ville brasilianerne ikke kunne sælge deres elendige GMO soja til dk. Samtidig kunne vi passende nedlægge godserne og lave små landbrug med lokalt salg af mange forskellige fødevare Oven i købet med den Bi- effekt ;-) at der ville være en større biodiversitet som ville komme bier, andre insekter, fugleliv osv. til gode. Samtidig ville der være en mulighed for at lade være med at forgifte os selv og vores omgivelser i forsøget på at sprøjte alt levende væk bortset fra korn. Jeg kan i øvrigt anbefale denne (Det er muligt det ikke virker, men så læs på hendes væg): https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10... og denne: http://okologi.dk/newsroom/2017/07/i-calif...

  • 3
  • 3

Ja du har ret i at det hele hænger sammen, og derfor er bierne ved ad uddø. Da jeg var barn var der masser af markskel, små vandhuller, snoede åer osv. Rigtig meget af det er forsvundet ( ja pløjet op til et stadigt mere intensiveret landbrug). Det er b.la. der bierne fik deres føde fra, ud over de opdyrkede rapsmarker og ganske få bær og frugtplantager. I øvrigt tror jeg der er langt større biodiversitet langs en motorvej end i en kornmark.

Der er stadig markskel og der anlægges læhegn og skovrejsning. Før var der anlagt kunstige vandhuller, idet kvierne jo skulle have tørsten slukket. Ofte var der ledt vand dertil med dræn eller overløb fra grøft/bæk. Siden der er færre høveder i DK og der lægges vand til marken fra vandværk eller mulepumpe, har hullerne været fyldt eller groet til med træer. Der hvor vandløb er blevet udrettet, er der sket reetablering, undtaget i byer hvor veje og byggeri hindrer slyngning. Der er mange byer der er bygget omkring vandløb i bunden af fjorden.

Afgrødevalg: Før blev der dyrket mere kløvergræs og vårraps og der var mange flere blomster i plænerne. Rabatter blev bedre vedligeholdt så der var flere blomstrende urter. Haderslev gør en god indsats i rabatter og pǻ kommunens åbne arealer. Der er meget få frugt- og bæravlere grundet billig import, det er sørgeligt men sandt. Der skal kunder til for at der er økonomi for frugtavlere. De enormt store dagligvarekæder har et stort ansvar for den del af udviklingen. Honning fra motorveje er ikke bedre end en honning fra landbrugslandet, blot anderledes. Men køb blot udenlandsk honning og udenlandske æbler mm. det fordrer sikkert biodiversiteten. 100% af et eller andet er ikke diversitet men ensretning. Prøv at praktisere blomsterpragt i plænen, gerne mange forskellige blomster på forskellige årstider. Jeg har over 20 forskellige men mange klipper mindst 2 gange i ugen og udrydder alt andet end græs. Er selv biavler og ser mange forskellige andre vilde bier og sommerfugle.

  • 2
  • 3

Ja du har ret i at det hele hænger sammen, og derfor er bierne ved ad uddø. Da jeg var barn var der masser af markskel, små vandhuller, snoede åer osv. Rigtig meget af det er forsvundet ( ja pløjet op til et stadigt mere intensiveret landbrug). Det er b.la. der bierne fik deres føde fra, ud over de opdyrkede rapsmarker og ganske få bær og frugtplantager. I øvrigt tror jeg der er langt større biodiversitet langs en motorvej end i en kornmark.

@Michael, jeg er meget enig i dine hovedsynspunkter, men desværre er dit0 kendskab til virkeligheden mangelfuld. Måske fordi su støtter dig til DN oa. lign.? 1. I gamle gage havde man langt flere landbrugsarealer, end vi har i dag. Så derfor er dit udgangspunkt forkert. Den eneste landbrugsafgrøde du nævner, som har med bier at gøre er rapsmarker, hvor man anvender bistader. Uden dem ville rapsen i øvrigt bestøve sig selv. 2. Biernes opgave er at sørge for at naturarealernes vækster bliver bestøvede, landbrugsafgrøderne bestøver som sagt sig selv. 3. Dansk landbrug anvender ikke soja fra Brasiliens regnskove, hvor har du den skrøne fra? Sojabønner anvendes ikke som foder, det anvendes til at fremstille sojaolie eller de anvendes som menneskeføde. Det man anvender til husdyrfoder er ikke sojabønner, men affaldet fra sojaolieproduktionen, det kaldes for sojaskrå. Det kan ikke anvendes som menneskeføde, men husdyrene udnytter det. Uden husdyr måtte man afbrænde dette restprodukt, så lad være med at hykle om de skrækkelige landmænd, der medvirker til at regnskoven forsvinder. Danmark importerer restproduktet sojaskrå overvejende fra Argentina, så den med regnskovene er blot endnu et kneb for at klandre landbruget, som medierne har stor succes med. 4. Jeg har læst dine henvisninger, jeg kender skam godt de kilder, som du får dine misinformationer fra. Når landbruget kan sprøjte rapsmarker med installerede bistader uden at slå bierne ihjel. Michael, hvordan vil du forklare, at man kan slå bier ihjel med sprøjtning af arealer, hvor der ikke optræder bier? Skrønen om at det sker ved vinddrift opad et skel er ganske enkelt ikke dokumenteret. Der sprøjtes ikke når der er vinddrift, og der er sjælden bier i skel, hvor det meste af bevoksningen er græsarter. Græsarter besøges ikke af bier. Biodiversitet har for resten ikke noget med antallet at gøre, det har noget med artsforskellighed at gøre. Hvis fritidsfolket kunne lade være at grave blomster op på naturarealerne til at plante i haven, så ville der nok være flere bier og biarter her. Men det tørrer man blot af på landbruget som sædvanlig.

  • 3
  • 5

I de mere end 30 år jeg har boet på landet, har jeg aldrig nogensinde set en landmand sprøjte på åben blomst uanset afgrøden. Praksis er essentielt for bierne som de lokale biavlere fuldt ud støtter.

Samtidig er der sket en skift i Nordsjælland fra traditionel landbrug til hestefolde og golfbaner. Chancen for et finde en enkelt plante i blomst på en golfbane er større end at vinde i lotto.

I de samme 30 år har jeg bemærket at kommunerne har øget "renholdelsen" af rabatter og grøfter. De bliver rundbarberet regelmæssigt som en parcelhusplæne. Afklippet efterlades til kompostering efter anbefaling af de kommunalansatte biologer. Resultatet er en voldsom forarmelse af faunaen som igen påvirker insektbestanden som igen påvirker vildtbestanden.

Vildtbestanden skal i denne sammenhæng forstås som alt dyreliv der ikke aktivt er underlagt menneskelig regulering. Det er for normalt begavede mennesker højtlæsning for dværge.

De tilbageværende landmænd har spillet et væsentlig rolle i forøgelsen af biodiversiteten i samarbejde med bl.a. de lokale jagtforeninger. Der er god økonomi i at etablerer insektstriber mellem afgrøderne, fordi jagtindtægterne langt overstiger priserne på afgrøderne.

Jeg må give Per A. Hansen ret selv om han nu og da udtrykker sig klodset. Er der nogen der kan påvise at insektmidler fra bejdset frø kan opformeres i planten, og videre i åben blomst og derved skade bier er jeg lydhør, men mere cafesnot fra speltegmentet hører ikke til på et site som ing.dk der forsøger at holde snot fra skæg.

  • 3
  • 3

Kommentarerne til artiklen har hidtil været en ørkenvandring af bortforklaringer og personlige fobier.

Det interessante i artikler er: Kan humlebier sprede biologiske bekæmpelsesmidler via en svamp, og kan metoden udbredes til andet end jordbær, eller er metoden kun til bekæmpelse af gråskimmel?

Har temperaturforskellen på vores breddegrader indvirkning på valg af svampemidler som canadierne har påvist?

Et spørgsmål der er ikke er besvaret er, at de humlebier der findes i Danmark starter fødeindsamlingen ved lavere temperaturer end honningbier. De er kort sagt A-bier. Det betyder i praksis at deres bestøvning er mere effektiv, set fra plantens synspunkt end honningbien fordi humlebien stadig er aktiv når honningbien har søgt ly for vejrliget.

Omvendt er humlebiers koloni 1-årig og derfor samler de ikke samme mængde foder til vinteren. Den nye koloni startes om foråret af dronningen der samler energi udelukkende fra pollen og nektar - altså ingen vinterreserve af honning.

Kombinationen af både humle- og honningbier, foruden alle de andre nektarsøgende insekter er derfor stadig nødvendig for at sikre en stabil bestøvning som også landbruget behøver uanset deres øjeblikkelige behov.

Selv om humlebiens føde ikke anvendes til honning, besøges blomsterne både af humle- og honningbier,: Derfor er det også nødvendigt at få klarlagt om midlerne spredes til honningbiernes honning og hvilke konsekvenser det har på produktet.

Under alle omstændigheder er det særdeles interessant at følge hvad Roselyne Labbé kommer med i fremtiden, da det kan bidrage til løsningen på eksisterende midlers ulemper.

  • 2
  • 0

Bejdsning af frø kan påvirke bibestanden - hvis ellers Nature er et lødigt tidsskrift? http://www.nature.com/nature/journal/v521/...

Tak for et interessant links. Hvis der er blot en ringe risiko for skader på bier, så skal midlet naturligvis udfases. I linket stor der oversat: "Her viser vi, at en almindeligt anvendt insekticid frø-belægning i en blomstrende afgrøde kan have alvorlige konsekvenser for vilde bier."

Min hovedpointe er, at der kun er få afgrøder i dansk landbrug, hvor der optræder bier. Stort set er det vel kun raps, der er aktuel mht. bejdsning med henblik på bekæmpelse af de 3 skadedyr, som man sprøjter for? I øvrigt uden at skade bierne i rapsen. Er der tvivl om neonicotinoider, så udfas dem, også til begdsning.

Hvid der er risiko for skader ved bejdsning, så skal disse midler naturligvis forbydes.

Hvis vi vil have flere bier, så må vi have grøftekanterne tilbage i samme stand som for 20-30 år siden.

  • 4
  • 4

Per A Hansen skader landbruget med hans evindelige landbrugs spin og hans hån af alle andre. Han er geniet og alle andre er tåber.

Det er simpelthen utåleligt, at læse Per A Hansens den ene gang efter den anden.

Alle synspunkter er styret af, at ville gavne landbruget uanset dets svig og bedrag og af et had mod Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og andre NGO'er. Desuden mener han, at landbrugtes har ret til at ødelægge naturen og vores helbred med pesticider og antibiotika.

Per A Hansen har sin fulde ret til at skrive, hvad hans skriver, og det samme har jeg.

I øvrigt mener jeg, at det er ganske interessant med Ingeniørens artikel som fortjener en pil opad. Der er nogle perspektiver med ideen om humlebien.

  • 4
  • 4

Jeg har fundet en undersøgelse om bier og deres fødegrundlag.

Bier og blomster – honningbiens fødegrundlag i Danmark

af Per Kryger, Annie Enkegaard, Beate Strandberg, Jørgen Aagaard Axelsen.

Se Appendix 1- 4 meden liste over arter, der er afhængig af bier bestøvning.

Fra resumet har jeg kopieret:

Danmarks ca. 170.000 honningbifamilier producerer hvert år mellem 2.000 og 3.000 ton honning. Biernes bestøvning af afgrøder spiller dog en langt større økonomisk rolle end honningproduktionen. I Danmark har honningbiernes bestøvningsarbejde i forskellige landbrugsafgrøder en årlig værdi på ca. 0,6-1 mia. DKK. Den økonomiske betydning af honningbiers og andre bestøveres bestøvning af vilde planter kan vanskeligt værdisættes.

Hvis landbruget første har udryddet alle bier, bliver det en kedeligere verden at leve i.

  • 4
  • 4

Hvis landbruget første har udryddet alle bier, bliver det en kedeligere verden at leve i.

I referencen nævnes en række biplanter, men man skal da kende en smule til landbrug for at vurdere biernes værdi. Mange af de nævnte planter har intet med landbrugsdrift at gøre. Der nævnes kløver, men ikke at det kun er i frøavlen at bierne er nødvendige. Man sprøjter ikke kløver, så her kan man ikke klandre pesticiderne. Rapsen er den eneste af de nævnte planter, der kan medregnes til landbruget. Som tidligere nævnt, så sprøjtes rapsen ofte mod skadedyr, men uden at bierne dør! Pesticider i raps er ikke synderen, landmanden er jo professionel.

Forfatterne er vist ikke klar over, at uden bierne vil rapsen selvbestøves, dog med en lille udbyttenedgang på ca. 10%. Så deres tal for værdien er overvurderet. De nævner række afgrøder, som ikke er landbrug. Fint nok, men den udmærkede skrift kan ikke benyttes som argument for at landbruget sprøjter bierne ihjel., eller som argument for at angribe landbrugserhvervet.

Tallene for værdien af bier er især møntet på have- og gartnerisektoren, ikke specielt for landbruget, det fremgår ikke af indlægget, derfor denne korrektion.

  • 2
  • 6

Du skriver

man skal da kende en smule til landbrug

Her kommer den igen, at du er den eneste der kender til landbruget og alle andre skal holde sig væk fa debatten. Lidt træt at læse det igen og igen.

Min angiven reference giver et godt overblik, hvor bierne bestøvning er af betydning.

Der er eksempler på, hvor man har udryddet alle insekter med pesticider, at det er nødvendig med en manuelt bestøvning:

The decline of wild bees in China threatens more than just its apple and pear harvests, says pollination expert Dave Goulson

I Kina er der eksempler på, at man på samme måde som med meloner må fortage en håndbestøvning:

In recent years, farmers have been forced to hand-pollinate their trees, carrying pots of pollen and paintbrushes with which to individually pollinate every flower, and using their children to climb up to the highest blossoms. This is clearly just possible for this high-value crop, but there are not enough humans in the world to pollinate all of our crops by hand.

Der er formodentlig andre reference/eksempler med "manuel bestøvning " i fravær af bier.

  • 3
  • 1

Her kommer den igen, at du er den eneste der kender til landbruget og alle andre skal holde sig væk fa debatten. Lidt træt at læse det igen og igen. Min angiven reference giver et godt overblik, hvor bierne bestøvning er af betydning.

Flemsløse, jeg kan ikke tage mig af, hvad du er træt af, det er dit eget problem. Men er da meget imponeret af din årelange flid for at finde referencer, der skulle sætte mig på plads, du er åbenbart irriteret over folk, der ved noget om landbrug, med det er nu en gang min profession, det vil jeg naturligvis ikke undskylde, men blot i al stilfærdighed påpege fejl og propaganda mod landbruget fra din side, som du af en eller anden grund har et horn i siden på, måske har du tjent ved en landmand, der gerne ville have lavet noget?

Dine referencer tyder på, du ikke helt har forstået problemstillingen. 1. Meget små landbrugsarealer har gavn af bier. Der et stort set kun raps og kløverfrø, men selv uden bier kan raps selvbestøves. 2. Landbruget sprøjter ikke bier ihjel, de optræder stort set kun i varige græsmarker, der ikke sprøjtes.

Du har søgt overalt på nette og har fundet nogle eksempler, der intet har med danske forhold at gøre. I Danmark er man erstatningspligtig, hvis man sprøjter bier ihjel. Det sker meget sjældent, og der er ikke kommet eksempler her fra landet. Hvad man gør i USA eller Kina er ret uvedkommende, så finde venligst bare et enkelt eksempel på, at dansk landbrug har udryddet blot et eneste insekt.

  1. Debatten drejer sig mere om forringet biodiversitet, som optager rigtig mange. Problemet er at der er forsvundet mange af de par hundrede biarter, vi har haft. Det forringer ikke biodiversiteten, hvis man f.eks. sprøjter bierne væk i bistader omkring en rapsmark. Familierne bliver etableret igen på samme måde som en svineavler etablerer en ny svinebesætning efter den gamle er solgt!
  2. De er ikke sprøjtet ihjel som mange har som eneste forklaring, de har simpelthen mistet deres fødegrundlag i naturen, vejgrøfter, naturarealer etc. Den stigende færdsel af fuglekiggere og andre fritidsfolk har vel også en andel i tilbagegangen, men den største andel har vel samfundets indhug i landbrugsarealerne, der svarer til 3-4 gange Skjernområdet hvert år, der forvandles til veje, fabrikker, huse etc. , samt ødelæggelse af de gamle vejkanter. Hvad de gør i Langbortistan kan vi ikke bruge til noget. Forslag om indskrænkning af landbruget eller forbyde sprøjtning er let nok at stille for folk, der intet ansvar vil have for klodens fødevareforsyning.

    1. I steder for den golde kritik af landbruget, burde man samle sig om tiltag for at beskytte vore vilde biarter. Det gør man allerede mange steder med såning af korridorer af blomstrende planter.
  3. Man burde lukke flere naturarealer for publikum, der hidtil gratis kunne vade ind i arealer og plukke blomster eller tage dem med hjem til haven.

  • 3
  • 4

så finde venligst bare et enkelt eksempel på, at dansk landbrug har udryddet blot et eneste insekt

Det er umuligt at bevise, at noget ikke findes! Bevisbyrden ligger hos landbruget, for at sjældne/truede arter stadig findes. - Dét forsøg er man naturligvis ikke interesseret i.

"Landbruget truer de danske insekter, og flere humlebier og sommerfugle-arter er allerede uddøde, advarer forskere." http://jyllands-posten.dk/indland/article4...

https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/12-...

  • 2
  • 1

Få det hele med i dine link: "- Det er først og fremmest de sommerfuglearter, der er knyttet til skovene, der har lidt de største tab. Ud af de 12 arter af dagsommerfugle, som vi har mistet, var de 10 knyttet til skovhabitater, siger Anne Eskildsen." ... "- Det kunne fx også ske igennem et nyt syn på plejen af kommunale arealer, hvor man i stedet for tætklippede og biodiversitets-mæssigt ’døde’ græsplæner og hække, i stedet satser på at skabe nye levesteder for dyrelivet, fx ved at udlægge blomsterenge med hjemmehørende plantearter, siger Anne Eskildsen."

"- Almindelige danskere kan her også gøre en stor forskel hjemme i deres haver, ved at holde et rigt blomsterflor i stedet for grus og græsplæner, siger hun."

Hov! Nu er det vendt 180 grader

  • 0
  • 3

Kære Per A Hansen

Du skriver:

Hvad man gør i USA eller Kina er ret uvedkommende, så finde venligst bare et enkelt eksempel på, at dansk landbrug har udryddet blot et eneste insekt.

1) Mange af bekæmpelsesmidler man finder i udlandet i dag vil før eller senere havne i Danmark lovlige eller ulovlig. Danmark er et for lille område både befolkningsmæssigt og økonomisk til at dække alle forskningsområder inden for pesticider og udvikling af afgrøder. Derfor er det af interesse at se, hvad der sker i udlandet.

2) Du kan selv finde lister med forsvundne og rødlister sommerfugle eller insekter i Danmark. Der er en del arter, der er forsvunden.

Disse rødlister bør tænkes ind i landbrugets anvendelse af pesticider og arealanvendelser.

Dit grundlæggende synspunkt er, at man kan sprøjte som man vil, idet alle insekter er alligevel sprøjtet væk på landbrugsarealerne. Jeg deler ikke dette synspunkt.

Bæredygtig Landbrug er en ekstrem aggressive interesseorganisation, hvor det faglig fundament ikke er OK. Din stil og holdninger passer som fod i hose til Bæredygtig Landbrug. Det er du selvfølgelig stolt af.

  • 4
  • 2

@ John Johansen, det kaldes for omvendt bevisbyrde. Mange postulerer, at landbrugets pesticider er skyld i at insekter og dyr i naturen forsvinder. Det er muligt, men det må da være de, der fremkommer med postulatet, der må bevise påstanden. Hidtil har jeg ikke set et eneste holdbar bevis, kun løse beskyldninger. Derfor min opfordring til at komme med beviser for fremsatte påstande. Den med bierne holder ikke en meter, specielt fordi der kun er få landbrugsarealer, der besøges af bier. Men det må da være klart, at hvis der er noget om påstanden om at visse pesticider er fqarlige for bier, så skal man da tage det alvorligt. Det har man i øvrigt gjort gennem de sidste 50 år, idet de danske kontrolmyndigheder vel nok er verdens bedste på områder.

  • 1
  • 6

Bæredygtig Landbrug er en ekstrem aggressive interesseorganisation, hvor det faglig fundament ikke er OK. Din stil og holdninger passer som fod i hose til Bæredygtig Landbrug. Det er du selvfølgelig stolt af.

@Flemløse tak for replikken, som ikke var et svar, også selv om du ikke tager udgangspunkt i et eneste af mine argumenter, men fortsætter med nye.

Ad 1. Dansk forskning ligger skam i toppen, selv om vores areal er lille. Det har vi gjort siden pesticiderne kom frem lige efter 2. Verdenskrig, hvor Kemikaliekontrollen udstak retningslinjerne, medens erhvervet udførte tusindvis af forsøg.

  1. Jeg har set rødlisten og flere andre, men stort set ingen, der optræder her, har relevans til landbrugsafgrøder. Du har som vanligt heller ikke ulejliget med nogen eksempler.

I min lærebog om skadedyrenes biologi er der mange eksempler på at visse insekter pludselig blusser op og optræder som skadedyr i afgrøderne, for derefter at forsvinde igen. Det gjaldt feks. Oldenborren og Sadelgalmyggen, som mere end 100 års statistik viser.

Det er irrelevant at bruge udenlandske skadedyr som argument for at udfase sprøjtning, hvis ikke de optræder her i landet.

Jeg bad om beviser for at sprøjtning udrydder insekter, men har som sædvanlig ingen fået. På global plan betyder kemisk planteværn, at udbytterne er forøget med ca. 30%. Du kunne måske løfte sløret for, hvordan du vil erstatte udbyttenedgangen ved at udfase pesticider? Jeg har efterlyst løsninger, men det bliver ignoreret, man er kun interesseret i egne forhold, desværre. FAO har erkendt, at pesticider sikrer flest mulige natur- og skovarealer. Det er du og mange andre uenige i, så lad os da se på argumenter, der viser hvor FAO tager fejl.

Ad 2. Din konklusion er forkert og taget ud af sammenhængen. Mit grundlæggende syn er et andet, som jeg gentagne gange har givet udtryk for. Man sprøjter ikke alle insekter ihjel. Læs gerne noget fagligt i stedet for at nøjes med dagspressen. Sprøjtning tager toppen af angrebet af bestemte skadedyr, efter få dage invaderer de markerne igen fra naboarealerne. Jeg har efterlyst eksempler på din fortsatte påstand, at sprøjtning totalfjerner alle insekter. Det er en falsk påstand uden hold i virkeligheden, det er synd du ikke kan se det, men i stedet prøver at hente eksempler fra udlandet eller fra upålidelige kilder.

Du benævner BL som en ekstrem aggresiv organisation, men giver som sædvanlig ikke nogen eksempler på manglen på faglig fundament. BL er mindre aggresiv og ekstrem end mange debattører, herunder Flemløse. Landbruget da meget gerne ville lytte til kritik, men kun hvis den er underbygget, og på mange områder er der skam samarbejde med forskere.

BL vandt en retssag i Landsretten, bl.a. i kraft af ca. 100.000 A4-sider med faglige argumenter, bevisførelsen var i orden. BL fik afvæget overgrebet mod landbruget mht at forære 10 m væk af jorden ud til vandløb, måske er du sur over det, men det kommer landbruget sikkert over. Kammeradvokaten har erkendt fejlene og den danske Stat undgår en retssag om emnet.

Jeg er da stolt af vort landbrug, der eksporterer sine kvalitetsprodukter til hele kloden. Jeg er derimod skuffet over manglende forståelse for erhvervet fra samfundets side, der gennem mange år har set landbruget som en malkeko for statskassen, hvilket har medført et utal af særordninger.

Løsninger er ikke at udfase kemisk planteværn, men sikre sig at de ikke udvaskes eller har uheldige følger for hverken flora eller fauna. Det må siges at være opfyldt her i landet.

  • 2
  • 4

Per: Du skriver "Meget små landbrugsarealer har gavn af bier". Det er i og for sig korrekt, men bagsiden af medaljen er samtidig, at meget få bier har gavn af landbruget.

Valg af afgrøder og metoder har ændret sig meget i de sidste mange år hvoraf hovedparten af årsagerne er uden for landbrugets kontrol.

Artiklen omhandler humlebier som udbringer miljøvenlige bekæmpelsesmidler. Kan du hjælpe med at oplyse hvilke midler det drejer sig om, og om det er realistisk i Danmark?

Umiddelbart vil jeg mene det samtidig gælder om at opformere humlebibestanden for at den kan løfte opgaven, for den har det heller ikke for godt.

  • 4
  • 0

Artiklen omhandler humlebier som udbringer miljøvenlige bekæmpelsesmidler. Kan du hjælpe med at oplyse hvilke midler det drejer sig om, og om det er realistisk i Danmark?

@Chresten Kemp, umiddelbart ingen. Humlebier er kun aktuelle ved bestøvning af de få arealer med rødkløver til frøavl - specielt Tidlig Rødkløver, som har et spå langt kronrør, at alm. bier ikke kan bestøve den. Men kløver behandles ikke mod svampeangreb. Det gør korn, men de besøges ikke af bier, og slet ikke af humlebier. Vi skal over i gartneriet og frugtavlen for at finde muligheder for denne metode med at afsætte svampemidler på blomsten. Det lyder interessant, men jeg tager nyheden med noget forbehold. Jeg har ikke fantasi til at forstille mig, at f.eks. DN vil godkende et pesticid som miljøvenligt. Men det er da en meget interessant metode.

Jeg har mange humlebier i haven. De besøger stort set alle blomster, selv om de har favoritter. Den bedste metode til at forbedre forholdene for disse vil nok være, at man får flere egnede blomster frem i vejkanter, og i de randzoner vi har langs vandløbene. mindre græs og flere egnede blomsterplanter må være den bedste løsning.

  • 1
  • 4

Jeg kan sagtens følge din tankegang Per, og det er prisværdigt du udtaler dig om dit ekspertiseområde. Jeg udtaler mig kun ud fra mit udgangspunkt der ikke har en agronomisk baggrund, men jeg ser ingen etisk konflikt mellem dit og mit livssyn.

I de mere end 30 år jeg har boet på landet er landbruget i vores region skrumpet og groft sagt erstattet af hestehold og golfbaner. De få tilbageværende landbrugsarealer er udlagt med korn og raps. Ind imellem ligger markerne brak med græs og kløver hvor der bliver aldrig sprøjtet, nok hovedsageligt fordi de tilbageværende landbrug drives som fritids- eller deltidsbrug der bestemmer valg af afgrøder.

Antallet af sprøjtninger er i samme tidsrum derfor svundet ind til stort set nul. Der kan gå år før jeg ser en landmand med sprøjten, men tilbagegangen af bl.a. honning- og humlebier fortsætter, så fokus kunne med fordel rettes mod andre årsager end insekticider.

Hovedparten af regionens kommuner hvor jeg bor, har i flere år haft fokus på reetablering af vandhuller og vådområder, men insekter der er afhængig af andre faktorer har ikke haft samme bevågenhed.

Mentaliteten fra parcelhussegmentet med pæne og ryddelige haver har langsomt sneget sig ud på landet.

År for år udvides "renholdelsen" af rabatter og grøfter, hvor resultatet er en forarmelse af faunaen fordi afklippet efterlades som kompost der kun favoriserer få arter. Det er kun de aggressive græsarter der er tilbage iblandet enkelte brændenælder som har reduceret biodiversiteten blandt insekter.

Byboer som også i stigende antal har bosat sig på landet, planter i stedet tuja, bambus, rododendron eller lignende fremmedartede vækster som ingen værdi har for vores hjemmehørende insekter. Traditionelle landbohaver er efterhånden en sjældenhed.

Efterlades en sten- eller kratbunke i skel eller hegn, rynker byfolket på næsen. Det ser jo uordentlig ud men mine pindsvin er tilsyneladende ganske tilfredse med den ordning.

Nogle byboer har plantet lavendler. Når de opdager hvordan disse vækster tiltrækker nektarsøgende insekter som honningbier, bliver de forskrækket og fjerner dem igen selv om jeg adskillige gange har vist at honningbier nemt kan flyttes med de bare hænder helt uden beskyttelse.

At langt hovedparten af byboere ikke kan se forskel på stikkende insekter og svirrefluer gør ikke oplysningen nemmere.

Større vækster som hæg, tjørn eller mirabel med værdifuld nektar til insekterne er i voldsom tilbagegang eller bliver ikke vedligeholdt som læ- og vildthegn på offentlige arealer efter klager over insektplage fra byfolket. Flere steder er de erstattet med kommunens mellemkomst af vækster helt uden værdi for vores hjemmehørende insektarter.

Hyld betragtes som ukrudt der bekæmpes ihærdigt af kommunerne landskabsarkitekter selv om planten har fantastiske egenskaber der er glemt i det moderne bysamfund. Byfolket kan finde på at bruge bærrene rå, selv om det er børnelærdom for landbefolkningen at netop disse bær skal tilberedes. Rigtigt behandlet er de en udsøgt kulinarisk delikatesse. Resten, som i parentes bemærket udgør mere end 99%, deles gavmildt med biotopens fugle.

Vild skovkaprifolie med samme egenskaber for honning- og humlebier bliver fjernet efter pres fra skovbørnehaverne fordi bærrene er giftige. At kaprifolie netop blomstre hvor der er en nedgang i nektar til honning- og humlebier er aldeles uvedkommende for skovbørnehavernes bestyrelser. Kommunens ansatte biologer er i praksis afskåret fra dialog med bestyrelserne. De lægger sig fladt ned efter politisk pres og parerer ordrer efter en shitstorm på Facebook helt frigjort fra fakta.

Kommunens sidste slåenkrat er maltrakteret af Vej&Park fordi medarbejderne kender alt til mekanik men intet til skovens biologi. Læg mærke til at kommunen har skiftet navn til hvad de som byboere anser som natur.

Den udvikling kan man ikke med rimelig anstændighed skyde landbruget i skoene. Tværdigmod oplever jeg i praksis landbruget som sidste bolværk mod speltsegmentets skrivebordsbetragtninger, da det er landbruget der i praksis står med lorten i hånden og skal leverer resultaterne.

Jeg er helt enig i at randområder skal have større fokus, men hverken Dansk Naturfredningsforening eller forældrebestyrelserne i skovbørnehaverne skal have vetoret i udformningen af naturbeskyttelsen.

Tilbage står spørgsmålet om bekæmpelsesmidler kan foretages af humlebier som en del af det kæmpearbejde med at få en sammenhængende plan for naturgenopretning og biodiversitet i Danmark. Her ser jeg den største udfordring i om humlebier, som selv er insekter, kan udfører opgaven kun på skadevolderne.

  • 2
  • 1

Jamen landbrugsaralet formindskes med 10-20.000 ha årligt og har tidligere ligget langt højere end nu.

Hvor højt har det ligget?

Sagen er jo at landbruget har forvandlet omkring 60% af Danmark til de fakto ørken hvor man tilstræber at udrydde alle levende organismer undtagen de der repræsenterer indtjening til bonden/banken. Det er i den forbindelse ligegyldigt om bønderne har brug for bier, pointen er at de fratager bierne deres eksistensgrundlag - helt logisk med udgangspunkt i at landbruget ikke har brug for bier I produktionen. Og så er alt andet og alle andre selvfølgelig ligegyldige set fra et liberalt erhvervs synspunkt.

  • 2
  • 1

Så hvorfor al den paranoia med at landmænd sprøjter bierne væk?

Hvis man asfalterer kan du godt forstå at det ikke giver plads til insekter. Men du kan ikke forstå at intentiv dyrkning af landskabet med monokulturer har samme effekt. Det har ikke noget at gøre med at man sprøjter mod bier - men mod ukrudt og anden unyttig vækst og ikke levner plads til vildtvoksende rabatter, bræmmer og udyrkede oaser. Det er blevet gentaget for dig igen og igen i denne debat men du lader behændigt som om du ikke har ser det og kører i stedet videre i samme rille. Du er jo ikke dum Per så hvad er grunden til din underlige adfærd?

Der nytter heller ikke uafladeligt at harpe på at byboere er idioter der ikke fatter en lyd. Landbrugets skadevirkninger er til at få øje på for enhver uden at have været igennem en agronomisk uddannelse - som du - og er også erkendt af mange fagfolk.

Kan vi snart få noget konstruktivt fra debattens landbrugseksperter? I er jo ikke talsmænd for interesseorganisationerne. Vel?

  • 3
  • 1

År for år udvides "renholdelsen" af rabatter og grøfter, hvor resultatet er en forarmelse af faunaen fordi afklippet efterlades som kompost der kun favoriserer få arter. Det er kun de aggressive græsarter der er tilbage iblandet enkelte brændenælder som har reduceret biodiversiteten blandt insekter.

@Chresten, jeg er meget enig i dit udmærkede indlæg. Problemet er ikke bier fra bistader, men de vilde bier/humlebier. Det skulle ikke være et større problem at ændre lidt på bevoksningen, så der er føde for de vilde arter. Det er derimod en forkert vej at prøve at redde den vilde fauna ved at ændre på landbruget. Den letteste vej er at reetablere de gamle vejgrøfter med blomstrende planter. Den interessante mulighed med at lade insekterne slæbe passende pesticider rundt på planterne tror jeg ikke bliver en succes, for de kommer jo netop ikke rundt til landbrugsafgrøder, det er den vilde flora, vi skal satse på. Du nævner brændenælder (Stor Nælde), sammen med andre (Dueurter, Gederams mfl.) kan være et problem på næringsrige arealer. Den kunne med fordel reduceres med pletsprøjtning sammen med et par andre arter som Kæmpebjørneklo. Der er flere tiltag hvor man sår frøblandinger ud, her vil forsøg med registrering af arterne være en mulighed for at optimere metoden. Der er mange landbrugere, der gerne vil deltage i et sådan projekt.

  • 2
  • 2

Hvor højt har det ligget? Sagen er jo at landbruget har forvandlet omkring 60% af Danmark til de fakto ørken hvor man tilstræber at udrydde alle levende organismer undtagen de der repræsenterer indtjening til bonden/banken. Det er i den forbindelse ligegyldigt om bønderne har brug for bier

Ca. 67%. Selv om jeg ved, at faglige og korrekte oplysninger vedrørende landbrugsdriften ikke er velsete hos en stor del af debattørerne, så synes alligevel at debatgrundlaget bør være på faglig plan. Lad mig rette et par fejl i dit indlæg. Jeg har flere gange nævnt, hvilke landbrugsafgrøder, der kræver bier for udvikle sig. Der er stor set kun meget få. De fleste er selvbestøvere (vind), så jeg fatter ikke man fortsat absolut vil trække landbruget og sprøjtning ind i debatten, det kaldte jeg for paranoia, det gælder også bemærkningen om at man harper bybefolkningen osv. Det har jeg feks. ikke gjort, men jeg kunne ønske, at de var mere villige til at sætte sig lidt ind i vort hovederhverv i stedet for at hakke ned på dem, de er trods alt mere veluddannede end mange ingeniører. Hvorfor skal vi høre den samme floskel, at landbrugets afgrøder er monokulturer? Ved du hvad en monokultur er? Nej vel? Landbruget bygger på vekseldrift. Monokulturer er at dyrke samme afgrøde flere år i træk. Hvis man dyrker hvede, byg elle havre i samme mark år efter år, vil udbytte falde voldsom pga. sædskiftesygdomme såsom fodsyge, havrenematoder etc etc. Landbruget anvender sædskifte, de eneste monokulturer de har er vedvarende græsmarker. Skov- og plantagedrift er derimod monokulturer. Men hvad har monokulturer for resten at gøre med emnet? Uanset om man dyrker hvede eller byg i samme mark, så besøges den ikke af bier af nogen art. De findes dog i stor stil i monokulturen "varige græsmarker".

Du kan se noget, andre ikke kan. Du nævner at du kan se nogle skader, som landbruget foranstalter, men som vanligt løfter du ikke sløret for disse skader. Det er vel ikke skadeligt at man avler fødevarer til befolkningen eller hvad? Lad os høre dit bud så vi kan blive mere oplyste på dette væsentlige punkt.

Landbrugsarealet har tidligere været ca. 67%, at der årligt forsvinder 20-30.000 ha synes ikke at trænge ind, du og flere andre vil absolut have trukket landbrugserhvervet ind som det største problem. Du må gerne forklare, hvorfor en nedgang i landbrugsarealet har en så stor effekt på miljøet, som du åbenbart mener, desværre nævner du ikke med en eneste stavelse, hvori den brøde består? At vi har et forholdsvis stort landbrugsareal skyldes bla. at vi ikke har bjerge som i Østrig, Norge mfl., og vi har et naturligt gode forhold for landbrugsdrift.

Men lad os gerne høre, hvad det er så ødelæggende ved at dyrke jorden. Kom gerne med forslag til en bedre fordeling, det nytter ikke at stå på sidelinien og råbe højt. Dine forslag vil naturligvis blive modtaget i en positiv ånd, hvis de blot lader være med at angribe et flittigt og veluddannet erhverv.

  • 2
  • 3

Nu gentager jeg for sidste gang. Det handler ikke om at landbruget sprøjter for bier - det er dog et helt absurd stråmand. Det handler om at bier mangler levesteder fordi bl.a. og især landbruget ikke levner plads til en varieret plantevækst.

Om monokultur:

Monokultur er navnet på en dyrkningsform, der tilstræber at skabe en helt ensartet afgrøde.

Når man i en debat hele tiden benytter sig af stråmænd er det udtryk for at man har en dårlig sag.

  • 2
  • 1

Hvordan er det lige landbruget har det med randzoner Per?

Jeg ser du som vanligt slet ikke vil svare på spørgsmål, men det gør jeg gerne. Landbruget har afleveret 2 m randzoner, endda ganske gratis. Denne gratis gave tager du sikkert gerne imod. De seneste forsøg på at få landbruget til gratis at afgive 10 m randzoner uden kompensation lykkedes ikke, fortrinsvis fordi politikerne havde så travlt med at ekspropriere jorden, at de helt undlod at indhente de oplysninger om økonomien, som EU anmodede om. Derfor tabte Staten en retssag ved landsretten. Det er du naturligvis ked af, du havde sikkert gerne set at det blev anlagt en motorvej langs ethvert vandløb, som alle frit kunne benytte - uden at landbruget fik en krone i erstatning. Dog ville landbruget fortsat få det privilegium at skulle betale jordskatter af det okkuperede areal.

Men du kommer helt væk fra bierne, som er emnet i debatten. Fortæl gerne, hvad bierne skal leve af i en kornmark eller i en randzone. Og husk lige at svare på de ganske konkrete spørgsmål ovenfor, som dine velskrevne indlæg har medført. Og hvad mener du, at bierne skal leve af? Fortæl, fortæl. Jeg bliver ikke irriteret over, hvis du vil deltage i debatten med nogle facts.

  • 3
  • 3

Landbruget har afleveret 2 m randzoner, endda ganske gratis. Denne gratis gave tager du sikkert gerne imod.

Gratis? Gave?

"Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med fire familiemedlemmer bliver det til 6.800 kr. om året, hvilket dog er en slags penge. I gennemsnit bliver det til godt 250.000 kr. pr. landbrugsejendom eller 3.923 kr. pr. ha dyrket mark. Skulle vi give tilsvarende støtte til alle andre erhverv, ville det blive en meget dyr affære." http://amtsavisen.dk/artikel/349881

  • 3
  • 3

Landbruget har afleveret 2 m randzoner, endda ganske gratis. Denne gratis gave tager du sikkert gerne imod.

Alle, inklusive landmænd, har en interesse i at vores naturgrundlag ikke bliver ødelagt. Jeg synes det er meget bekymrende at der er en kæmpenedgang i antallet af insekter, fugle og andre dyr i hele Europa. Det lyder virkelig alvorligt og at at en mand som dig, der påtager dig at være talsmand for landbruget (har nogen udnævnt dig - det håber jeg ikke), optræder arrogant bedrevidende og nedladende over for alle som har en bekymring om landbrugets rolle i denne potentielle megakatastrofe under opsejling, er voldsomt provokerende.

Årsagen til den dramatiske nedgang i antallet af organismer og arter er ikke klar og sikkert også kompleks , men det frikender vel ikke menneskenes aktiviteter i almindelighed eller landbruget og dets produktionsmetoder i særdeleshed. Tværimod er landbruget en meget stærk kandidat - ikke alene men en af dem - til forklaring på udviklingen. Eller det mener du måske ikke?

Det ville være rart og velkomment hvis folk der fører sig frem som landbrugseksperter - du og Jan især - kunne levere noget konstruktivt i stedet for automatisk at gå i pindsvinestilling og afvise alt hvad der ligner at lægge ansvar på landbruget og dets forvaltning af naturen.

Så hvis det er en hjælp at afgive randzoner til styrkelse af naturgrundlaget, så er det ikke en gave til byfolkene og andre unyttige fjolser men en nødvendighed for os alle, også fremtidige landbrugsgenerationer - hvis du skulle have glemt det. Det er utroligt at ikke flere landmænd går forrest med den slags. I gamle dage forstod de det, der var hegn, vandhuller og randzoner over det hele, køer på græs, fluerne, bier og hvepse summede overalt, men idag ... Uha. Det er teknokrater, kemisk industri og banker der styrer landbruget. Penge - her og nu - er alt. Vores efterkommere kan rende os et vist sted.

  • 3
  • 3

"Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug.

Landbruget 2015 havde en gæld på 343 milliarder kr, en rente på 2,43 % sv.t. 8.3 milliarder kr/år eller ontrent det samme som EUs subsidier. Mao samfundet betaler landbrugets renteudgifter.

Det er helt i orden med mig. Det er ikke helt i orden at landbruget drives 100% efter privatøkonomiske principper uden hensyn til samfundets behov for naturbeskyttelse. Jeg finder det helt OK at regler for naturbeskyttelse kompenseres landbruget hvis det betyder øgede produktionsomkostninger - det kan givetvis stadig betale sig for samfundet at have en sund og frodig natur. Der er ikke jo noget galt i at yde subsidier hvis subsidierne giver en positiv samfundsøkonomisk forrentning.

Hvorfor gør vi det ikke? Er det regeringen, organisationerne eller EU der forhindrer det? For det kan da ikke være landbrugerne der kan have noget imod det.

  • 3
  • 2

Det er i høj grad det omliggende samfund med deres krav der sætter standarten for hvad og hvordan landbruget i Danmark skal dyrker og forvaltes.

Eksempelvis er dokumentations- og registreringskravene til kvægopdræt nået et niveau der gør kvæghold til en økonomisk underskudsforretning. Nogle af kravene er rimelige nok, men vi er endt i et dokumentations helvede meget lig det sygehusvæsenet oplever.

Samtidig er det velkendt at kvægdrift har en gavnlig virkning på insektlivet. Der mangler bare en oversigt over den samlede påvirkning af vildtbestanden. Insekter, hår- og fuglevildt foruden floraen er indbyrdes afhængig hvis biodiversiteten på sigt skal øges. Desværre kender kun få byfolk forskel på hov- og klovdyrs indvirkning på naturpåvirkningen i Danmark.

Det er ikke særlig indsigtsfuldt kun at lave handlingsplaner for de enkelte arter som præger debatten i naturbeskyttelsen. Der er bare dér hvor naturbevaringen desværre i Danmark er endt.

I Nordsjælland har landdistrikterne i de sidste 25 - 30 år gennemgået en voldsom nedgang i kvæghold, men samtidig er nedgangen af insekter knyttet til kvæg fortsat med uformindsket styrke som ikke skyldes påstanden om monokulturer.

Påstanden er latterlig og stammer kun fra et hurtigt opslag i en tilfældig ordbog af personer der tror de bliver eksperter via internettet. Jeg skal undlade at nævne navne for ikke igen at blive beskyldt for at serverer en personlig sviner.

Bær og frugtplantager er også stort set forsvundet i Nordsjælland, fordi forbrugerne hellere vil betale for inficerede bær fra Østeuropa. Det er med garanti ikke landbruget der er ansvarlig for varernes fri bevægelighed over landegrænserne.

Samtlige gartnerier i miles omkreds er nedlagt af samme årsager. Gartnerier med stort viden i omgang med insekter som vi nu efterlyser. Denne viden er i stor udstrækning gået tabt. Lad os håbe de fynske gartnerier stadig har kræfterne til at bringe stafetten videre.

De resterende landbrug er overtaget til fritids- eller hobbybrug hvor den landbrugsmæssige viden og erfaring af de nye ejere er beskeden, hvorfor de må støtte sig til eksperternes rådgivning.

Det er korrekt at samtlige danskere årligt betaler i omegnen af kr. 1.700,- i støtte til landbruget. Det er bare sørgeligt at de bevilgende myndigheder ikke vil gå i faglig dialog med ekspertisen så resultatet kunne være til gavn for både natur og landbrug. Disse begreber er ikke modsætninger.

Hvorfor er der ikke et professionelt samarbejde mellem eksperterne og de bevilgende myndigheder ud fra de overordnede mål i stedet for det evindelige slagsmål om særinteresser vi til stadighed er vidne til?

Jeg medgiver gerne at landbruget ikke har været særlig skarpe til at formidle deres viden, men jeg er langt fra enig i en enfoldige holdning som andre giver udtryk for. Jeg vil igen undlade at nævn navne for ikke igen at blive beskyldt for at leverer en sviner, men min holdning er bestemt ikke blevet mildnet af at læse svarerne.

Hidtidig praksis har været at udnævne en grønskolling til ansvarlig minister. En grønskolling helt uden forudsætninger til at løfte opgaven, men det afskrække ikke ministeren fra at udstede førerbefalinger.

Det er de danske myndigheder der overimplementerer EU's bestemmelser. Disse bestemmelser tager i vid udstrækning hensyn til de demografiske, kulturelle, geografiske, og dermed dyrkningsmæssige betingelser i medlemslandende. De tåbelige vildskud fra EU fremsættes ikke af landbruget, men særinteresser der lukrerer på landbruget.

For at gøre ondt værre, er er der kommet et ny parti i folketinget der vil accelerere den udvikling i Danmark. Et parti der udstikker kursen ud fra likes på Facebook. Alternativet der intet har at byde på andet end peace, love - og friværdi.

  • 2
  • 5

Gave? "Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med fire familiemedlemmer bliver det til 6.800 kr. om året,

@John, vi tager den en gang til, der er som altid fejl i regnestykket. Danske skatteydere betaler ikke noget til landbruget, de får derimod mindre i skat pga. beskatningen af landbrugets produktionsmidler. landmænd skal jo betale skat af de midler, som EU (ikke danske skatteydere) betaler til landbruget som kompensation for byrder, der er pålagt landbruget, og for præmiering for at producere bestemte varer. Hvorfor betaler EU så landbruget? Fordi man besluttede 2 ting i EF, landbruget skulle have del i den almindelige velfærd, og borgerne skulle sikres billige og rigelige fødevarer.

Det er muligt at du er uenig i disse formål og helst så man undlod denne "støtte". Landbruget er enig, de vil gerne af med støtten, blot alle får lige vilkår og hvis de så blot får lov at sælge fødevarerne til markedsprisen. Det sker ikke, derfor har du og andre gennem mange år kunne få stadig billigere fødevarer, idet du skal arbejde færre minutter for at tjene ind til de daglige fødevareforbrug.

At staten og kommunerne gennem årene har beskattet landbruget hårdt, hjælper på din skat. Ingen af kollegerne i udlandet betaler så meget i jordskatter, skatter på produktionsmidler såsom gødning til afgrøder etc.

Disse skatter er med til at holde din skat nede. At du og medierne kalder det støtte til landbruget er jeres ret, men det er misinformation. De 2 m randzoner fik landbruget ikke kompensation for, det kalder du så landbrugsstøtte.

  • 2
  • 5

Er du fuldstændig ude af stand til at forstå hvad man skriver? Jeg siger ikke bierne skal leve af en kornmark. Jeg siger at kornmarker fortrænger det bier lever af. Lige som asfalt, huse og golfbaner.

@Søren Fosmark, jeg har gentagne gange bedt dig besvare nogle ganske enkelte spørgsmål. Du har ikke besvaret et eneste, enten har du ikke læst mine indlæg, eller kan du ikke svare. Jeg svarer altid på relevante spørgsmål, det kaldes for dialog, men det minder mere om en monolog, for du taler om en eller anden stråmand, jeg kender ham ikke. Jamen fortæl da så, hvad bierne så lever af, når du helst ser kornmarkerne forsvinder? Sagen er den, at lovgivningen har udpeget de arealer, som må drives landbrugsmæssigt, det må bierne så inde sig i, og det bliver du også nødt til. Du lukker helt af for den gratis omgang med de 2 m randzoner, men vil gerne have flere gratis gaver fra landbruget. Det synes landsretsdommeren ikke, den kendelse må du erkende. Bierne har altid klaret sig med de øvrige arealer, men jeg fatter ganske enkelt ikke, at så mange mener at det er landbrugets skyld, der er da færre landbrugsarealer nu, end tidligere, hvor de heller ikke kom i kornmarkerne. Men OK, du har argumenteret fint for at udfase landbruget til fordel for blomster, som bierne kan leve af. Mit spørgsmål er så, hvad du sætte i stedet for de tabte mængder fødevarer, der så ikke bliver produceret? Skal det gå ud over regnskoven? Eller naturarealer? Skal der endnu flere oliepalmeplantager til? Du må vel erkende, at vi ikke kan hytte os selv i en globaliseret verden.

Jeg venter spændt (men sikkert forgæves) efter en løsning på problemer med at erstatte brødkorn med blomster?

  • 2
  • 6

Hidtidig praksis har været at udnævne en grønskolling til ansvarlig minister. En grønskolling helt uden forudsætninger til at løfte opgaven, men det afskrække ikke ministeren fra at udstede førerbefalinger.

@Chresten, hvis du mener fru M. Gjerskov/I. Auken, så er jeg nogenlunde enig. Esben kender jeg godt, han er fra egnen og er en meget dygtig og omhyggelig mand, der har ben i næsen. Det er ikke mindst hans skyld, at vi får en evaluering af århusprofessorernes (læs DMU) konklusioner og beregning til efteråret af et internationalt udvalg. Jeg er enig i det meste, skal vi fokusere på bi-problemet i dansk natur, så skal vi først og fremmest have fat i kommunernes alt for effektive slåmaskiner til grøftekanter. Løsningen er ikke randzoner, de gror til med græsser og andet ukrudt, som ingen bier kan anvende.

  • 2
  • 6

Så hvis det er en hjælp at afgive randzoner til styrkelse af naturgrundlaget, så er det ikke en gave til byfolkene og andre unyttige fjolser men en nødvendighed for os alle, også fremtidige landbrugsgenerationer - hvis du skulle have glemt det. Det er utroligt at ikke flere landmænd går forrest med den slags.

Du synes ikke at have fattet problemet, som er løst via landsretten. Menneskerettighederne gælder også for landbrugere, hvis du eller er i tvivl. Der var jo tale om, at der skulle afgives et areal som Lolland - uden kompensation overhovedet, Mette havde ingen penge. Dem havde hun brugt til at få et udenlandsk EDB-program, der frejdigt påviste randzoner overalt, i rørlagte vandløb, i furer i marken etc. etc. Du kan jo være solidarisk ag donere en del af din have til samfundet. Det er en pænere måden end hvis kommunen konfiskerer den - ikke?

  • 2
  • 6

Mon hr Hansen nogensinde læser noget af det han selv skriver! Mon hr Hansen ved hvordan en ægte Freudiansk svipser ser ud! Stor tak til hr Hansen for at være så let at gennemskue

Igen et indlæg uden substans, alt er ved det gamle for de, der afskyr landbruget.

Essensen af debatten burde alle kunne se, nemlig at en del mener det er rimeligt at landbruget afgiver areal på størrelse med Lollands uden kompensation, det kaldes for ekspropriation. En parallel til dette er, at det offentlige inddrager private grundebesiddelser uden betaling. Det er nemlig ekspropriation i lighed med de randzoner, som Gjerløv indførte, altså ingen Freudiansk svipser.

  • 2
  • 6

Mon hr Hansen nogensinde læser noget af det han selv skriver!

Mon ikke? Der er jo samme smøre han giver os igen og igen. Det er åbenbart godt nok til os i stedet for at forholde sig til de skrevne. Og meget nemmere for en mand der springer rundt i døgndrift på alle medier for at sprede folkeopdragende budskaber.

Landbruget som repræsenteret ved hr Hansen giver fanden i de problemer landbruget skaber for os alle. Bare det tjener penge. Og også selv om det ikke gør:

http://www.business.dk/oekonomi/bankernes-...

Her er omkostningerne ved skader fra forurening på natur og biodiversitet ikke regnet med.

Til gengæld er Hr Hansen ude med riven overfor alle der forsøger at begrænse skaderne og sætte landbruget ind i en samfundmæssig kontekst og forpligtelse. F.eks. Økologisk landbrug. Hvad fan bilder de sig ind? Det er misbrug af den hellige private ejendomsret?

  • 4
  • 2

Mon ikke? Der er jo samme smøre han giver os igen og igen. Det er åbenbart godt nok til os i stedet for at forholde sig til de skrevne. Og meget nemmere for en mand der springer rundt i døgndrift på alle medier for at sprede folkeopdragende budskaber. Landbruget som repræsenteret ved hr Hansen giver fanden i de problemer landbruget skaber for os alle. Bare det tjener penge. Og også selv om det ikke gør:

Det e svært at debattere med folk, der aldrig svarer på spørgsmål eller dokumenterer egne postulater. Det kaldes for monologer. Hvad det er for problemer som det forhadte landbrug skaffer hr. Fosberg hører vi intet om, han spiser uanfægtet videre med god appetit? Lad os nu høre, fortæl, fortæl, hr Forsberg, bare for en enkelt gangs skyld. Er det lugten der generer, eller hvad? Er der bismag ved produkterne?

En af grundpillerne i pædagogikken er gentagelse. Det åbenbart meget svære stof har nødvendiggjort at jeg har været nødt til at benytte mig af denne grundpille, gentagelse - bla. at landbruget ikke får tilskud fra danske skatteydere, men fra EU, der gerne vil sikre forbrugerne billige og tilstrækkelige fødevarer, og at der er andre end landbruget, der benytter pesticider, for at nævne et par stykker. Men undskyld for at tage et erhverv i forsvar, der ikke har tid til debatter, de bruger deres tid på andre gøremål.

  • 1
  • 5

Består vores uenighed ikke overvejende i, på hvilken vej pengene kommer fra den danske bukselomme til de danske landbrugsbedtrfter?

Danske skatteydere bidrager til både EU og landbrug gennem flere ordninger. - måske for at sløre/skjule de reelle udgifter til enkelte sektorer.

Det danske landbrug modtager et ikke uvæsentligt mia-beløb hvert år. - Mener du, Per, af danske skatteydere ikke bidrager reelt til det konventionelle, danske landbrug?

For et hverv på bistand, det vær vanskeligt, at påberåbe sig ekspropriation!

  • 4
  • 1

Danske skatteydere bidrager til både EU og landbrug gennem flere ordninger. - måske for at sløre/skjule de reelle udgifter til enkelte sektorer.

Så Danmark er medlem af EU for at sløre støtten til landbruget? Er det muligt at sige nej til EU støtte? Kan vi ligeså vel melde os ud af EU? Så risikerer skatteyderne ikke at betale til andre EU-landes bønder (og projekter).

Det er ikke et dumt spørgsmål, men problemstillingen er af større kompleksitet til en så monokrom fremstilling.

  • 0
  • 5

det forhadte landbrug

Ikke alene findes der landbrugshadere i hr Per A. Hansens univers, men nu også et generelt hadet landbrug.

han spiser uanfægtet videre med god appetit

Er det en slet skjult trussel om fremtidig sult for den som ikke retter ind efter hr Hansens anvisninger!

En af grundpillerne i pædagogikken er gentagelse.

Her mangler dokumentation hr Hansen.

bla. at landbruget ikke får tilskud fra danske skatteydere, men fra EU, der gerne vil sikre forbrugerne billige og tilstrækkelige fødevarer,

Ang billige fødevare følger her dokumentation fra Danmarks Statistik som udviser et prisniveau på 42 pct. over EU-gennemsnittet http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml...

og at der er andre end landbruget, der benytter pesticider, for at nævne et par stykker.

Husk nu at læse korrektur!

Men undskyld for at tage et erhverv i forsvar, der ikke har tid til debatter, de bruger deres tid på andre gøremål.

Ingen årsag! Vi er også flere der gerne undskylder at vi ikke er landbrugsuddannet og alligevel stiller krav, både til de fødevare vi ønsker at købe og til de dertil anvendte råvare.

  • 3
  • 2

Ang billige fødevare følger her dokumentation fra Danmarks Statistik som udviser et prisniveau på 42 pct. over EU-gennemsnittet

Nu trækkes detailhandelens store indtægter frem, for at vise de "billige" fødevarer. Det viser blot et højere omkostningsniveau til lønninger. Danskerne er derfor villigere til at betale en højere pris end vore naboer, moms er derfor en overskudsforretning for staten. En stor del bruges til betaling af EU og desværre er der grov momssvindel i stil med udbytteskat-svindelen. Det seneste er også økosvindel (vist nok en revisor)

  • 1
  • 4

Stil gerne krav, men stil dem på et oplyst grundlag. Stil dem kun på egne vegne og fjern kikkerten fra det "blinde" øje.

Næ sådan er det ikke! Hvis dansk landbrug ikke vil producere det flertallet ønsker kan landbruget vælge at rette ind eller lukke. Længere er den ikke.

Det er ikke som hr Jan C Damgaard m.fl. tror, at danskerne for at undgå sult er tvunget til at aftage konventionelt landbrugs stadig mere kemiske fødevare. Globaliseringen har bevirket at det uden besvær er muligt at importere alle fødevare. Landbrugets monopol er brudt! Den er bare ikke feset ind endnu.

  • 1
  • 2

Den er bare ikke feset ind endnu.

Det er vist en 'selvhenter'. Der ønskes 'uoplyst grundlag? Fremkomme med påstande, uden en eneste dokumentation. Landbruget lever i en verden hvor hovedparten eksporteres, med gevinst. Det der ikke undes er at landbruget beholder noget til reinvesteringer i overskudsgivende produktion. Skal vi lytte til en total mangel på realitetssans mht. markedssituation? Hvis Danmark ikke modtog EU-støtte ville vi betale langt mere til EU og mange offentlige ansatte skulle finde anden beskæftigelse.

  • 1
  • 4

Så er vi der igen! For alle uden tilstrækkelig landbrugsuddannelse er det fysisk umuligt at forstå grunden til bistanden til landbrug stadig stiger samtidig med kvaliteten forringes.

@bresler, det er ikke et spørgsmål om landbrugsuddannelse, men derimod et spørgsmål om almen viden. Det lader ikke til at du kan forstå, at du ikke betaler en eneste krone til landbruget, og ikke kan forstå, at beskatningen af deres egen jord er lasngt højere, end kollegernes i udlandet! Du kan heller ikke forstå, at beskatning af produktionsmidlerne tilflyder statskassen, hvorved du slipper billigere i skat - altså en indirekte støtte til dig fra landbruget. Derimod flyder dine indlæg over med postulater, som du ikke vil eller kan dokumentere. Derfor må man tage dine hadefulde indlæg mod erhvervet meget afslappet. Ifølge Danmarks statistik skal en dansker arbejde færre minutter for at købe de daglige fødevarer, det kan du slet ikke forstå, sikkert fordi du blander detailhandelen avancer over på landbruget.

Du har gentagne gange postuleret at danske fødevarer får en dårligere og dårligere kvalitet, men uden at dokumentere dette. Det har hidtil være spild at tid at bede dig om dokumentation. I udlandet er danske landbrugsvarer efterspurgt pga. kvaliteten. Så frem med dokumentation, hvis du vil tages blot rimeligt alvorligt. Det burde kunne klares uden eksamen i landbruget.

  • 1
  • 5

Ang billige fødevare følger her dokumentation fra Danmarks Statistik som udviser et prisniveau på 42 pct. over EU-gennemsnittet

Hr Bressler. Her et indlæg fra en EU-parlamentariker, der opremser de særby5rder, som landbruget belastes med - og som du oma prøver at lave om som danske skatteyders landbrugsstøtte: https://www.dropbox.com/s/v3lfunjwjoatqgj/...

Danmarks statistik har b4eregnet fødevarepriserne, som er mere korrekt end dine tal, der viser hvad detailhandelen tjener - lidt gamle tal, men de holder i dag: https://www.dropbox.com/s/uzqp2zdkrdarfiy/...

At danske landbrugsvarer skulle være farlige (ifølge Bresslers mening) , modsiges af, at landbrugserhvervet har en af de højeste levetider. Helt så usundt er det ikke at drive landbrug. https://www.dropbox.com/s/uzqp2zdkrdarfiy/...

Det er ikke et spørgsmål om at have studeret til landbrugserhvervet, men om at følge en smule alsidigt med i dagens nyhedskilder. Vi mangler fortsat dokumentation for danske fødevarers farlige indhold af giftstoffer, i følge GEUS målinger ligger danske fødevarer med de laveste indhold af feks. pesticidrester, som i øvrigt slet ingen målelig effekt har på sundheden. Den bedste sundhed opnås ved at vælge danske produkter, og så spise en del mindre.

  • 1
  • 5

Danske skatteydere bidrager til både EU og landbrug gennem flere ordninger. - måske for at sløre/skjule de reelle udgifter til enkelte sektorer. Det danske landbrug modtager et ikke uvæsentligt mia-beløb hvert år. - Mener du, Per, af danske skatteydere ikke bidrager reelt til det konventionelle, danske landbrug?

Kære John, endelig et relevant indlæg, som jeg gerne svarer på. Danmark bidrager naturligvis til EU, men jeg reagerer på de mange indlæg om at danske skatteydere betaler sore beløb til dansk landbrug! Det gør de ikke, de får et beløb fra EU, som i øvrigt beskattes og på den måde letter lidt på danske skatteydere. EU-"støtten" består at flere komponenter. Det er dels præmiering til bestemte produktioner, som EU gerne ser fremmet. Det består at kompensationer for ordninger, der belaster erhvervets omkostninger, herunder flere miljøtiltag. En komponent skyldes formålet, at lade landbrugserhvervet få del i den almindelige stigning i velstand, som andre erhverv oplever. Jeg er uenig med det store flertal af debattører, der ikke mener at landbruget bør havde del i denne del af formålet med EU-målsætning.

Jeg reagerer overfor de mange der klynker over, at de betaler til landbruget via deres skattebillet, og er sure over at landbruget lukke skal aflevere 10 m randzoner helt gratis, som var Mette Gjerskovs oplæg.

Jeg har leveret lidt dokumentation for mine udtalelser andet sted, hvis du ser efter, så har ingen af landbrugets modstandere noget at bygge deres aversioner på, bortset fra de det, de hører i medierne. Ingen leverer dokumentation, mange mener fortsat fejlagtigt, ast landbrugets anvendelse af pesticide er skyld i lukke vandboringer. Sandheden er, at kun de ca. 15% kan føre tilbage til midler, som landbruget anvendte for ca. 30 år siden. Alligevel hører vi en sand hetz mod pesticidrester, selv om mængder er så små, at man i hele sin levetid kun får giftmængde i drikkevandet som svarer til det, der findes i en enkelt kop kaffe. I betragtning af, at pesticider på global plan står for ca. 1/3 af de mængder fødevarer som er på amrkedet, så må man sige det er skuffende at Bressler oa. ikke kan levere en løsning på, hvorledes kloden skal undvære denne komponent i fødevareproduktionen, det er en luksusholdning i den overmætte del af kloden.

Se i øvrigt klippene andet sted.

Nogenlunde det samme kan siges om økologisk fødevareproduktion, hvis endemålet er 100% økologi. Fint nok, men så må man sige farvel til ca. 2.000 millioner mennesker på kloden.

  • 2
  • 4

Her et indlæg fra en EU-parlamentariker, der opremser de særby5rder, som landbruget belastes med - og som du oma prøver at lave om som danske skatteyders landbrugsstøtte: https://www.dropbox.com/s/v3lfunjwjoatqgj/...

Indlæget er fra forrige århundrede og forfattet af plattenslageren Niels Busk der forsøgte at blive genvalg til Aalborg Amts Landboforening der blev nedlagt for 17 år siden. På Niels Busk hjemmeside tilbyder han rådgivning i bla.: Hvordan man finder vej til beslutningstagerne, hvordan det politiske system fungerer, og hvordan det kan bruges. samt: Hvilke EU love der findes, og hvordan man bruger dem og påvirker dem for at fremme egen sag.

Det er ikke endnu lykkedes hr Hansen at bortforklare at ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er den samlede landbrugsstøtte i 2016 på 10.1 milliard kroner. Det svarer iflg. Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i dansk landbrug, incl ejere. https://gylle.dk/hvad-faar-vi-ud-af-stoett... Når Bæredygtigt Landbrugs liberale grædekoner klynker for endnu mere bistandshjælp, er det en fornøjelse at læse hvad det i virkeligheden drejer sig om på den altid sobre og retvisende gylle.dk

Danmarks statistik har b4eregnet fødevarepriserne, som er mere korrekt end dine tal, der viser hvad detailhandelen tjener - lidt gamle tal, men de holder i dag: https://www.dropbox.com/s/uzqp2zdkrdarfiy/...

Undertegnede henviser til Danmarks Statistik hvorefter hr Hansen skriver at hans tal fra samme kilde er mere korrekte. Det til trods står der højt og tydeligt nederst på det unavngivne udaterede billede af en graf fra hr Hansens Dropbox: Kilde Landbrukssamvirkets Felleskontor Norge. Det er noget rod hr Hansen!

At danske landbrugsvarer skulle være farlige (ifølge Bresslers mening) , modsiges af, at landbrugserhvervet har en af de højeste levetider. Helt så usundt er det ikke at drive landbrug. https://www.dropbox.com/s/uzqp2zdkrdarfiy/...

Det er det samme billede fra Landbrukssamvirkets Felleskontor i Norge som hr Hansen påstår viser hvad detailhandelen tjener og nu også viser at landbrugserhvervet har en af de højeste levetider. Retteligt mener hr Hansen nok levealder, hvilket på ingen måde dokumenteres med et udateret billede fra en ukendt tryksag.

Alt i alt er hr Hansens indlæg usammenhængende og U-dokumenterede samt med alt for mange stråmænd.

  • 2
  • 0

Hvordan skal henvisning til det ordsprog forstås. Er vi ikke enige om usammenhængende, U-dokumenterede og stråmands-inficerede indlæg er uvelkomne på ing.dk.

  • 2
  • 0

Er dine indlæg sammenhængende og dokumenterede? Skydes der med dine indlæg ikke mod skoene? (Stråmand) Jeg savner argumenter, gerne dokumenterede.' Ohne Wenn und Aber'

  • 1
  • 2

Kære hr Jan C Damgaard Det er en selvhenter. Er dine indlæg sammenhængende og dokumenterede? Skydes der med dine indlæg ikke mod skoene? (Stråmand) Jeg savner argumenter, gerne dokumenterede.' Ohne Wenn und Aber' Skriv eventuelt selv en bedømmelse af omtalte indlæg, så er der et grundlag for sammenligning. På forhånd tak.

P.S. Ang. dokumentation så spørg løs, hellere en gang for meget end en for lidt. Allerede nu kan jeg love der ikke kommer henvisninger til u-dokumenterede dubiøse Dropbox billeder.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten