Fremtidens kraftværk kan både producere el og biobenzin

Drømmen om et fleksibelt multi-brændsel kraftværk rykker nærmere, hvis planerne i et udviklingsprojekt, kaldet "Renescience" bliver til virkelighed.
Her er nemlig tale om at udvikle en ny type kraftværk, som på basis af affald, biomasse og kul kan producere skiftevis strøm, varme eller brændstof til biler - alt efter, hvad der er brug for i et energisystem med skiftende mængder elproduktion fra vind, bølger eller sol.

Bag projektet står en række, større danske virksomheder og forskningsinstitutioner i et forskningskonsortium, som har fået bevilget 30 mio. udviklingskroner af statsejede Energinet.dk.

»Fleksible kraftværker vil være en stor fordel for elsystemet, og konceptet giver netop mulighed for, at danske kraftvarmeværker kan skifte mellem at producere strøm og benzin, » siger sektionschef Kim Behnke fra Energinet.dk om baggrunden for, at projektet har fået én af de helt store bevillinger i 2006.

Projektet, som skal vare fire år og har et samlet budget på 55 mio. kr., skal afdække økonomien og de miljømæssige fordele i metoden. Partnerne er foruden projektlederen Dong Energy, Novozymes, Haldor Topsøe, Amagerforbrændring, KVL og DTU.

Ingeniøren har tidligere omtalt et andet koncept - Elsams Ibus-koncept - hvor et kraftværk integreres med 2. generations bioethanolproduktion i en gæringsproces.
I det nye koncept forgasses biomasse, affald og kul i stedet sammen til en syntesegas (en blanding af primært CO og H2), som derefter igen kan omdannes til benzin eller el og varme - alt efter hvad elmarkedet har brug for.
De to systemer har dog forbehandlingen til fælles, idet "Renescience", som det nye koncept hedder, genbruger første del af Ibus' forbehandlingsteknik til at omdanne affald og biomasse til en flydende "grød". Dette sker ved en kombination af varme og enzymer.

Herefter pumpes massen ind i højtryks­kulforgassere, hvor ren ilt omdanner "grøden" til en højkvalitets syntesegas, primært ­bestående af H2 og CO. Efter at gassen er renset for urenheder, kan den omdannes til syn­tetisk benzin og diesel i en katalytisk proces ­eller brændes af i en gasturbine til produk­tion af el - eller på sigt i et stort brændselscelle­anlæg.

Ifølge chef for forretningskoncepter og projektleder Niels Henriksen fra Dong Energy har den nye proces klare fordele:

»Vores beregninger viser, at man kan lave biofuel billigere via syntesegas end ved produktion af bioethanol via gæring af biomassen. Samtidig udnyttes biokulstoffet bedre end ved forgæring, hvor halvdelen af kulstoffet omdannes til CO2. Og så er det nemmere at opsamle CO2 fra en forgasningsproces end fra et traditionelt kraftværk,« siger han og tilføjer, at hertil kommer så fordelen ved den fleksible produktion på kraftværket.