Fremtidens klima bliver hård kost for planter

Sommeren 2002. Flere europæiske floder går over deres bredder og forårsager nogle af kontinentets værste oversvømmelser nogensinde. Det sydlige Frankrig oplever, at næsten halvdelen af årets regn fosser ned på bare ét døgn.

Sommeren 2003. Mange steder i Europa registreres der mere end 40 graders varme og nattemperaturer på over 30 grader. De samlede omkostninger i tabt landbrugsproduktion vurderes til omkring 11 mia. euro.

Temperaturen er muligvis stigende i verden. Men konsekvenserne er ikke nødvendigvis, at det bare bliver mere og mere tørt og varmt.

Konsekvensen er derimod formentlig en langt større klimatisk variation, end vi har set hidtil ? i hvert fald i Europa, mener professor Jørgen E. Olesen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet.

»Når atmosfæren varmes op som følge af drivhuseffekten, vil den globale, hydrologiske cyklus forstærkes. Det vil føre til større klimatisk variation på vore breddegrader, mens det måske reducerer variationen i de i forvejen tørre områder,« siger Jørgen E. Olesen.

Varm sommer hvert andet år

I Europa vil vi især se store variationer især i nedbørsmønsteret og i sommertemperaturen. I mere tørre egne som i Afrika opstår der en selvforstærkende effekt. Jo tørrere et område bliver, des mindre vand afgives fra jorden til atmosfæren, og jo mindre nedbør falder der.

Han får opbakning af en Nature-artikel fra 2004 "The role of increasing temperature variability in European summer heatwaves" af en række forskere fra det Tekniske Universitet i Zürich. De mener ikke, at hedebølgen over Europa i 2003 kan forklares ud fra den almindelige statistiske variation i temperaturen.

I stedet argumenterer de for, at Europa i slutningen af dette århundrede skal forvente, at hver anden sommer bliver varmere som i 2003, især som følge af en større årsvariation i temperaturerne.

Og det gør livet svært for de europæiske planter.

»Hvis klimaet kun blev tørrere eller vådere, ville det i et vist omfang være muligt for planterne at omstille sig til det. Det er langt vanskeligere, hvis det ene år er meget vådt og det næste meget tørt,« siger Jørgen E. Olesen.

Kød bliver mangelvare

Det vil ifølge Jørgen E. Olesen betyde faldende landbrugsproduktion for Europa på årsplan og i gennemsnit.

»Øges klimavariationerne, vil der kun være ganske få måder at få stort udbytte på men mange måneder, der kan reducere det. Det vil i store dele af året enten være for varmt og tørt eller for vådt,« siger han.

Konsekvensen kan i værste fald være global fødevaremangel. Især mener Jørgen E. Olesen, at det kan blive svært at skaffe nok kød, fordi det er sidste led i landbrugets produktionskæde.

»Priserne vil stige, og det vil ramme de fattige lande og fattige mennesker. Folk sulter ikke i dag, fordi der ikke er mad nok, men fordi de er fattige. Der vil komme flere i den kategori. Vi andre i den vestlige verden skal nok blive mætte men med mindre kød i rationen,« mener Jørgen E. Olesen.

Ifølge Jørgen E. Olesen vil klimaændringerne ramme værst i områder med vandmangel. Han sætter sin lid til et teknologisk fiks - at man eksempelvis i fremtiden kan konstruere mere effektive vandingssystemer og forbedre vandudnyttelsen i planterne.

»Derfor er det væsentligt at forstå disse mekanismer, og det kan Risøs forskningsprojekt måske gøre os klogere på,« siger Jørgen E. Olesen.