»Fremtidens ingeniør vil ændre verden, så mennesker bliver behandlet mere lige«

Illustration: Nanna Skytte

Når professor Muhammad Zaman går på arbejde på Boston University i USA, mangler han plads. For studerende flokkes om ham og hans forskning.

Han står som professor i biomedicinsk teknologi og international sundhed i spidsen for forskergrupper, der både forsker i kræftsygdommes evne til at sprede sig og i teknologi, der kan løse sundhedsproblemer i udviklingslande.

»Jeg får næsten hver uge henvendelser fra studerende, der vil arbejde i min forskergruppe. Jeg er ikke begrænset af ideer – men af plads. Og jeg er ikke noget exceptionelt, for alle de mennesker, jeg har talt med, der arbejder med global sundhed, teknologi og innovation, er i samme situation,« siger Muhammad Zaman.

Han bliver blandt andet opsøgt af studerende, der aldrig tidligere har været en del af ingeniørstudiet; f.eks. fra etniske minoritetsstudier og kvindestudier, der har rettet interessen mod ingeniørvidenskab.

»De synes, verden er uretfærdig. De vil ændre verden på en måde, så mennesker bliver behandlet mere lige. De føler, at det er urimeligt, at bare fordi du er født i Congo, så har du 5-10-15 gange større risiko for at dø af noget, der kan forebygges, end hvis du er født i København,« siger Muhammad Zaman.

Socialt og humanitært bevidste

Ingeniøren møder professor Muhammad Zaman i FN Byen i Københavns Nordhavn 1. november. Senere på dagen er han hovedtaler ved lanceringen af den årlige ‘State of World Population Report’, fra FN’s Befolkningsfond, UNFPA, hvor temaet dette år er ulighed i verdens sundhed.

Han skal netop fortælle om, hvordan teknologi kombineret med innovation kan forbedre sundheden for verdens befolkning og udjævne uligheden i den globale sundhed.

Han ser en tydelig forandring fra sin egen tid som ingeniørstuderende til nutidens unge og mener, at de kan løfte den teknologiske opgave, fordi de er drevet af en indre ild:

»De studerende er meget socialt bevidste og optagede af de globale samfundsmæssige udfordringer, uanset om det er flygtninge, klimaændringer, konflikter eller hungersnød. Og meget mere optagede af det, end vi var, når jeg ser 20 år tilbage,« siger Muhammad Zaman.

De ingeniørstuderende er interesserede i grænsefladen mellem innovation og global sundhed og udvikler derigennem deres humanitet og medmenneskelighed.

Det gælder også de ingeniørstuderende, han på det tekniske universitet NTNU i Norge underviser i, hvordan global sundhed og innovation kan spille sammen med ingeniørvidenskaben.

»Desuden vil de gerne have, at deres uddannelse kan gøre en forskel – ændre noget væsentligt for mennesker her og nu. Det er ikke noget, der først skal på markedet efter 10-15-20 eller 50 år. Det er det uhyre kvalificerende ved disse studerende,« siger han.

Apparat, der tester medicin

Men hvor skal de unge gennem innovationsprocesserne kigge hen for at gøre en forskel? De skal styrke sundhedssystemet generelt, mener Muhammad Zaman, for det gavner flest mennesker.

Gennem de seneste år har Muhammad Zaman og hans forskere for eksempel været i gang med at udvikle apparatet PharmaChk, der på et par minutter kan tjekke indholdsstoffer i medicin.

Apparatet blev allerede i 2013 af tidsskriftet Scientific American udnævnt til at være blandt 10 teknologier, der vil forandre verden.

FN’s verdenssundhedsorganisation WHO anslår, at omkring 120.000 afrikanere årligt dør på grund af falsk malariamedicin, hvor aktive indholdsstoffer er erstattet af for eksempel hvedemel og stivelse.

PharmaChk testes på malaria­medicin i blandt andet Ghana, lande i Østafrika og i Sydøstasien.

»Vores enhed gør det muligt at teste alle typer medicin i alle dele af forsyningskæden. Det styrker sundhedssystemet og gavner mange mennesker. Den er samtidig et eksempel på, at uanset hvem du er, hvordan du ser ud, eller hvad du tjener, så får du sikker medicin. Det skaber lighed. Teknologien skaber en demokratisering af lighed,« siger Muhammad Zaman.

»Historisk har teknologi altid spillet en rolle i forhold til farmakologi og nyt medicinsk udstyr til diagnostik osv. De bedste værktøjer til vacciner, diagnostik og behandling er baseret på teknologisk hardware,« siger Muhammad Zaman.

Men det har haft medicinsk fokus, og nu er turen kommet til udvikling af ting, der styrker sundhedsvæsenet og derigennem gavner folkesundheden. Det gælder f.eks. vores eget apparat, der forbedrer kvaliteten af medicin, siger han.

Det samme gælder apps til smartphones, der gør det muligt for patienter at have daglig kontakt med sundhedsvæsenet. Andre apps anvender de knivskarpe kameraer i smartphones som små mikroskoper.

»Og droner kan levere blod og medicinsk udstyr i områder, hvor det er svært at komme til. Der er tale om en teknologi, der er udviklet til brug i krig og til overvågning, men nu anvender man droner til at styrke sundhedssystemet,« siger Muhammad Zaman.

For mens f.eks. Amazon.com arbejder med at levere pakker direkte til os ved hjælp af droner, leverer firmaet Zipline allerede donorblod og medicin i Afrika, hvor pakkerne er udstyret med små faldskærme, så blod og medicin lander præcist, og dronen hurtigt kan vende hjem efter flere forsyninger.

Artiklen fortsætter efter videoen. I videoen fortæller Zaman om den device, der skal undersøge medicin.

Viden om sygdomme og kultur

Det er netop sådanne positive nyheder og forbedringer, der optager de unge ingeniørstuderende. Men én ting er trangen til at gøre verden til et bedre sted at leve; en anden er evnen til at føre det ud i livet.

Det særlige i både Boston og Trondheim er, at de ingeniørstuderende får kurser i folkesundhed og lærer om kulturforskelle.

»De unge aner intet om epidemiologi, så her lærer de at læse rapporter om sundhedsspørgsmål, lærer at tale dét sprog, for så kan de også tænke innovativt i de baner,« siger Muhammad Zaman.

Ingeniører lærer også at forstå humanitet og kultur. For det, der virker i København, virker ikke nødvendigvis i Colombia. Og ikke fordi teknologien ikke er god nok, men på grund af kulturforskelle.

»En af mine kolleger udviklede en teknologi til at hjælpe babyer med at trække vejret, når de har lunge­betændelse. Teknologien indebærer, at babyerne skal have et apparat ind i næsen, så de får ilt. Men mødrene i Malawi var ikke interesserede i det. For i Malawi kommer mennesker på hospitalet og får ilt ind gennem næsen, når de nærmer sig livets afslutning. Så mødrene tænkte, at det ville slå børnene ihjel,« forklarer Muhammad Zaman.

»Så kulturforståelsen er virkelig vigtig, for selv om teknologien virker perfekt, får den ingen indflydelse i Malawi, hvis den clasher med kulturen og normerne,« siger han.

Kigger vi ind i fremtiden, er Muhammad Zaman sikker på, at ingeniørvidenskaben kommer til at spille en stadigt større rolle i styrkelse af den globale sundhed:

»Jeg er ikke spåmand, men jeg er optimistisk af to årsager: Fordi de studerende er meget motiverede, dygtige og passionerede. Og fordi UNFPA og andre FN-organisationer siger, at innovation er nødt til at være en del af deres strategi,« siger han med henvisning til, at FN’s udgangspunkt for 10 år siden var at købe det udstyr, der var på markedet.

»Nu har FN erkendt, at det ikke er godt nok. De er nødt til at være en del af den teknologiudvikling, der kan ændre levevilkårene for fattige mennesker. På den måde er ingeniørerne også blevet en del af samtalen og udviklingen,« siger Muhammad Zaman.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den bedste måde man kan gøre mennesker mere lige på, er ved at gøre teknologien billigere, så alle har råd til den. Det sker heldigvis allerede og det er noget der rykker.

Men teknologien har svært ved at hamle op med fejlslagne stater.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten