Fremtidens HD TV-teknologi bliver udsendt i København

Den københavnske virksomhed Open Channel er som de første i Danmark gået i luften med et forsøg, der skal teste DVB-T2. Standarden ses som afløser for DVB-T, der i dag bliver brugt af både det offentlige Digi-TV og det kommercielle Boxer til at sende digitalt TV til danskerne, der kan modtages med en hjemmeantenne og en dekoder.

»Lige nu udsender vi et ukodet signal med 600 Watt. Baggrunden for Open Channels forsøg er, at man med 2. generation terrestrisk digitalt tv får næsten dobbelt så meget kapacitet som i dag, og den ekstra kapacitet kan med fordel bruges til at sende flere tv-kanaler i HD,« siger direktør i Open Channel Kenneth Wenzel.

Udsendingen sker lige nu fra en enkelt sendeposition i 100 meters højde fra TDC Tårnet ved Borups Allé i København. Signalet, der bliver udsendt på kanal 67 i UHF-båndet, dækker hele København.

»Faktisk rækker til det helt til Roskilde, men der er ikke rigtigt nogen, der kan modtage det, fordi bokse med DVB-T2 endnu ikke er i handlen herhjemme,« siger Kenneth Wenzel.

Tv-kiggere på Sjælland behøver imidlertid ikke frygte, de går glip af noget, da det foreløbigt er de samme kanaler, der bliver udsendt med DVB-T2 teknologien, som bliver udsendt ved DVB-T på UHF kanal 35 i København - det vil sige: Kanal København, G-TV (Gaming TV) og Familie TV.

Kenneth Wenzel mener DVB-T2 gradvist burde indføres i Danmark i 2012, når Digi-TV, der i dag udsender DR 1, DR2 TV2 og ikke-kommercielt lokal-tv stopper med at kode kanalerne med MPEG2 og i stedet overgår til den mere effektive MPEG4-standard. Standardskiftet betyder nemlig, at dem, der i dag modtager public service-kanalerne med en MPEG2-boks alligevel skal have nyt udstyr, hvis de fortsat vil kunne se TV.

»BBC kører allerede med det i England, hvor de udsender HD TV via DVB-T2. Og også i Sverige og i Finland er man begyndt. Jeg mener, det vil være naturligt så småt at begynde at indføre det i 2012, når alle alligevel skal have en MPEG4-boks for at kunne se public service-kanalerne,« siger han.

LÆS OGSÅ: DERFOR SKAL DU SNART SKIFTE TV-BOKSEN IGEN

DVB-T2's forbedrede udnyttelse af frekvensrummet betyder, at der er plads til næsten dobbelt så mange tv-kanaler i almindelig opløsning. Alternativt vil der være plads til ca. 4-5 HD-kanaler ved en gennemsnitlig bitrate på 8 Mbit/s, som det er tilfældet med DR HD.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis der kun kan være 4-5 HD på DVB-T2, ville den så ikke allerede være et problem om få år igen? hvis ikke allerede altså Canal Digital køre jo allerede med 14 HD kanaler. Og har vi ikke 7 tv kanaler som alle kan se i dag. Var det ikke en ide i det mindst at gøre sådan at der var plads til at de alle kunne komme i HD, eller at boxer kunne komme med alle deres kanaler i HD. For når nu stor set alle de tv som er solgt de 2-5 år kan (måske skal der en box til)vise HD TV... så rigtig mange har ok allerede et HD-ready HD, og du kan jo hvis ikke engang købe et nyt tv i dag som ikke er det. Tror i ikke når om 3 åt når stor set alle har et HD og nogen endda har et 3d tv, som allerede kan købes nu. mon ikke der er et market for at komme med mere end 5 HD kanaler ? og hvad med 3d ? Det kræver ved ca det dobble båndbreden på tv nette. mon ikke vi om 10 år fra nu kunne være et ønske om at få en 3d kanel ? Hvorfor skal vi lave MPEG-2 fejlen om igen ?

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke helt hvad du forsøger at sige. DVB-T2 er tæt på hvad de fysiske love tillader. Beklager, men dem kan vi ikke komme udenom, selvom det måtte være ubelejligt.

De 5 HD kanaler er i øvrigt pr. frekvens / MUX. Der er som bekendt mere end en.

  • 0
  • 0

hvorfor leger i ikke selv med det, så kan vi blive fri for at skulle købe nyt hele tiden? I har lige skiftet forbrugerne over på MPEG-4, og er LIGE begyndt med DVB-T. Lad nettet løbe HELT fuldt med kanaler først, så kan vi forbrugere sikkert springe version 2 over og gå direkte til version 3 - så bare leg videre.

  • 0
  • 0

HDTV over terrestrisk tv er en umulighed. På samme tidspunkt forlanger forbrugerne højere billedkvalitet og flere kanaler inden for et begrænset frekvensområde. Selv om komprimeringsteknologien forbedres, så kan den ikke følge med efterspørgslen.

Den eneste mulighed der er tilbage er den dyreste mulighed, nemlig fiber-til-hjemmet, hvor der stort set er ubegrænset båndbredde - foruden mulighed for at vælge forskellige udbydere over den samme fiber.

Det sidste kun hvis lovgivningen ligestiller fiber, coax og kobber, så alle infrastrukturudbydere er forpligtiget til at lade andre operatører komme ind på deres netværk.

Ved at anvende fibre har forbrugerne fra starten den nødvendige båndbredde til rådighed og behøver ikke hele tiden at udskifte forældet hardware.

  • 0
  • 0

Jeg savner stadigt, da et fjernsyn var et fjernsyn, og vi bare kunne sætte en antenne på, og se TV.

Det virkede, uanset om TV'et blev sluttet til kabel-TV, med stationær antenne, eller med håndholdt antenne.

Nu bliver man nød til at kontakte den lokale TV ekspert, for at blive rådgivet om fjernsyn. Skal man have en DVB-C, DVB-C2, DVB-H eller H2 boks, en DVB-T boks, eller en DVB-T2 boks? Og skal der kort i? Kræver det ny antenne? Og skal boksen have MPEG2, eller MPEG4?

Og selvom at man konsulterer den lokale ekspert, så rådgives mange forkert. Enten, bliver de prakket et Boxer abonnoment på, og bildt ind at det er nødvendigt... eller de får en MPEG2 boks, som ikke kan vise DR-HD og DR-K. Jeg kender mange, der tror de ikke kan tage DR uden et Boxer abonnoment, efter vi har fået digitalt TV. Det betyder, at de nu betaler over 1000 kroner om året - udover licensen - for at kunne se DR, fordi det er blevet digitalt. Og de bruger IKKE de ekstra kanaler, såsom TV-2 Charlie til noget... TV-Eksperten tænker jo på at sælge så meget som muligt.

  • 0
  • 0

Det er mig mærkeligt - her på en side for ingeniører og andre (ud)dannede folk - at skulle læse så meget, som selv indlægskriverne ville indse er tåbeligt eller umuligt, hvis de havde læst artiklen grundigt og søgt 2-5 gange på nettet - meget underligt.

Og hvor var de samme mennesker, da MPEG-4 blev valgt, men DVB-T2 fravalgt ? Det var i sommeren 2007.

@Børge Truelsen. Du har ikke styr på fakta og alene af den grund er dit indlæg tvivlsomt. Vi lavede ikke en MPEG-2 fejl - hvis altså formålet var at få DR2 ud til alle - men vi skulle have FORBUDT salg af alle bokse/tv uden en stor sort og grim merkat med teksten "Har Ingen Fremtid".

@bo lytsen. Fordi der (næsten) ikke er flere frekvenser og fordi der - som Baldur Norddahl allerede havde skrevet - ikke kommer nogen T 3 standard, fordi man stort set er nået en fysisk grænse. Du kan blot se dig for og vælge et godt tidspunkt, før du køber.

@Per Danielsen Nej, naturligvis er det ikke en umulighed - DR-HD sendes da hver dag. De danske frekvenstildelinger - også uden at bruge mux7 - kan overføre over 30 HD kanaler. Det er flere kanaler en hovedparten af seerne kan overkomme at se. Desuden skal kanaler som DR-Update og Folketinget vel ikke nødvendigvis sendes i HD. Dit fiber/satellit/VDSL reklame show synes mig uden mening. Hvis DU ikke vil modtage via en antenne - fint - men lad 500-700.000 andre, der gerne vil, i fred.

@Jens Madsen Jeg synes, det du skriver mere omhandler den manglende produktkoordination og manglende sandfærdige rådgivning, som vort frie markedssystem fremavler. Nej det er ikke godt, men i visse kredse kan man få den fornemmelse, at Fona og Elgiganten's interesser står over menneskerettighederne :(. Det er nok et helt reelt problem, men det er ikke et teknisk problem, det er et politisk problem.

At du ønsker dig tilbage til en ukompliceret verden - nåja, hvor et tv kostede 2-3 månedslønne og med rette bar tilnavnet 'flimmeren' - viser måske mere om din manglende hukommelse omkring fortidens fortrædeligheder end noget andet.

Lars :)

Det vil da være helt tåbeligt, at Danmark skulle være 'dumpinggroud' for ellers udgåede tv-modeller uden DVB-T2 tunere, når disse snarligt vil være standard fra alle mærkevare leverandørene. Det vil være endog mere tåbeligt ikke at anvende DVB-T2, så snart et rimeligt antal modtagere findes i folks hjem.

  • 0
  • 0
  • at det er her på Ingeniøren, man skal læse om folks store problemer med fremtids elektronik. I må, om nogen, være den gruppe mennesker, der med den største lyst kaster sig over alt det nye grej der kommer frem. Hvis alle har den "bremsende" holdning til ny teknologi, så komme vi ikke videre. Vi er først lige startet på digital transmission, efter at have holdt pause siden Morse opfandt morsealfabetet, og telegrafen blev opfundet - vi starede faktisk digitalt, men har (og gør stadig) sendt analogt siden. Vores sendenet er nu engang indrettet med kun 8 MHz båndbredde pr. kanal, og det giver i sig selv en begrænsning i antal kanaler pr. frekvens. Næste begrænsning er politisk - flere (dårlige) kanaler = flere penge. Et andet sted kunne hentes noget mere, er at hæve kanal båndbredden, så kunne der være flere kanaler pr. frekvens, men det vil igen kræve ny teknologi, både på sendere og modtagere. Det er netop hvad satellitterne gør - bare som DVB-S/S2.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten