Fremtidens havmølleparker bliver dyre

Hvad kommer fremtidens havmøllepark til at koste os elforbrugere i støtte? Er det hele 1,05 kr. pr. kWh som i tilfældet Anholt Havmøllepark, eller kan vi regne med, at prisen falder igen?

Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi det er kommet frem, at Anholt Havmøllepark nok bliver en rigtig god forretning for den eneste byder på den 400 MW store havmøllepark, nemlig Dong Energy. Hvilket indikerer, at 1,05 kr. er alt for meget.

Baggrunden for debatten er oplysninger om den reelle pris på kontrakter til dele af parkbyggeriet. De ligger tilsyneladende langt under prisniveauet for Dong Energys bud.

Buddet lød - tilbage i 2010 - på omkring 10 mia. kr. for at bygge og drive parken, hvilket giver en afledt forbrugerbetalt afregningspris på 1,05 kr. pr. kWh for de første 20 mia. kWh. Et bud, som politikerne godkendte - selvom de var chokerede over prisen - for at få bygget noget havvind i en fart.

Buddet blev af det uafhængige konsulentfirma Ernst & Young betegnet som 'meget rimeligt'.

Ifølge firmaets kalkuler for Anholt - baseret på tilsvarende europæiske projekter - ville fundamenter med montage koste 2,5 mia. kr. og selve vindmøllerne ville koste 5,2 mia. kr.

Dong Energys kontrakt med MT Højgaard på fundamenterne inklusive montagen lyder imidlertid på 1,3 mia. kr.. Og vindmøllerne til parken er sandsynligvis del af et puljeindkøb hos Siemens, der giver en samlet pris på omkring 3,4 mia. kr. Altså noget med 3 mia. kr. billigere, hvis tallene er sammenlignelige.

Mange er blevet forargede over denne overpris og synes, at Dong Energy 'har snydt', og at de ikke bør tjene så meget på at etablere havmøller i Danmark. Andre mener, at politikerne har sat selskabet til at tjene penge, og at de derfor ikke kan dadles for at gøre det så godt som muligt - selvom det går ud over danske elforbrugere.

Endelig skal man huske, at politikerne kunne have valgt at sige nej tak til buddet, hvis de syntes, det var for dyrt.

Samtidig er meget ændret, siden Danmark var de eneste, der byggede havmølleparker.

Fra at være (pris)førende land er vi i dag et lille hjørne af et europæisk marked. Ikke mindst sammenlignet med lande som England og Tyskland, der har meget ambitiøse planer for udbygning med offshore vindkraft og giver fastlagte, høje tilskud til offshore vindproduktion - uanset hvad parkerne koster at bygge.

Derfor er det urealistisk at regne med, at vi i Danmark kan opnå en lavere pris på havmølleparker end de, der gælder på resten af det europæiske marked. I hvert fald ikke så længe, vi i Danmark afholder udbud, hvor man konkurrerer på pris.

Derfor er der nok heller ingen chance for, at den dyre Anholt-park blot er en enkelt eksotisk krølle på priskurven for havvind. Nærmere at fremtidens pris for havvindkraft ligger omkring eller over 1 kr. pr. kWh.

Om det så er en fair pris, eller om energiselskaberne skummer for meget af fløden - det er en anden sag. Meget tyder på, at det sidste er tilfældet. Eller som kontorchef Hanne Windemuller fra Energistyrelsen udtrykte det på ing.dk forleden:

'Prisen har mindre at gøre med isenkram; den afhænger mere af markedssituationen på det tidspunkt, hvor buddene skal indgives.'

Må ses i sammenhæng

Også klimakommissionen, som jo foreslog at etablere mellem 10.000 og 18.500 MW havvind i 2050, kiggede på problemstillingen, og af kommissionens baggrundspapirer fremgår det utvetydigt: 'Den pris, der i dag betales for at få opført en havmøllepark synes at ligge på et niveau, der er betydeligt over de rene produktions- og etableringsomkostninger.'

Her hedder det videre, at 'markedets aktører i dag er internationale virksomheder som 'shopper' rundt blandt de udbudte projekter i Europa (...) På trods af en evt. ambitiøs dansk udbygningsplan vil danske projekter ikke længere kunne ses i en isoleret sammenhæng, og prisniveauet må forventes at tilpasse sig de generelle priser på det samlede europæiske marked.'

Samtidig peger notatet på, at offshore vind - på grund af de førnævnte store udbygningsplaner i England og de relativt få spillere med erfaring - frem til 2020 stadig vil være sælgers marked, og at priserne derfor ikke kan forventes at falde i denne periode.

Konsulentfirmaet Deloitte har for Energistyrelsen lavet en analyse af konkurrencen ved fremtidige havmølleudbud, og de skriver ligeledes, at investorerne i de senere år har kunnet opnå en stor årlig forrentning på havmølleinvesteringer, og at man derfor må forvente, at prisen på Danmarks næste havmøllerpark, nemlig Kriegers Flak på 600 MW, kommer til at ligge omkring 98 øre pr. kWh.

Spørgsmålet bliver snarere, hvordan vi i det mindste kan få mere end én spiller til at byde på den næste havmøllepark.

Noget af svaret kan man finde i analysen fra Deloitte. Her har man spurgt en række investorer om, hvorfor de ikke bød på Anholt-parken og hvilke betingelser, der ville kunne lokke dem til at byde næste gang.

Højt på listen står en politisk handlingsplan for havmølleudbygningen de næste 10-15 år med angivelse af, hvor meget og i hvilket tempo udbygningen skal ske samt konkrete planer og tidsrammer for de to næste udbud.

Hvis der kun er en enkelt park, kan udenlandske investorer og energiselskaber ikke se fordelen ved at etablere sig på det danske marked. Ikke mindst når vi i Dong Energy har en meget stærk, lokal spiller.

Med hensyn til betingelser og procedurer i udbuddet ønsker investorerne sig større fleksibilitet i tidsrammerne, og at man bør genindføre udbud efter forhandling. Samtidig er de meget lidt begejstrede for store bøder for forsinkelser, ligesom de siger, at binding af tilbudsgivere i seks måneder - som i Anholt-udbuddet - vil skræmme bydere væk.

Investorerne er til gengæld glade for, at staten klarer miljødelen af VVM-undersøgelserne og står for kabeltilslutning af mølleparken til nettet. Og de store investorer ser klart fordelen ved en model, hvor der konkurreres på prisen, der til gengæld så ligger fast i 10-15 år.

Mindre investorer synes bedre om en fast pris - som i England - og en mere åben tildelingsmodel, hvor staten udlægger nogle arealer, og selskaberne så kan byde ind på at bygge en park, når de vil.

Det er politikerne, der fastlægger betingelserne for udbud af den næste, danske havmøllepark, Kriegers Flak. Klima- og energiminister Lykke Friis meldte tirsdag ud med, at hun nu vil 'skrotte den gamle udbudsmodel'. Men at skabe en ny model, der kan føre til markant lavere priser for forbrugerne, er noget af en opgave.