Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Fremtidens fødevarer – formet som kødboller

Kunstigt kød og tang er blot nogle af de tendenser, som designerne hos Space10 har grebet fat i, da de ville illustrere fremtidens fødevaretrends, som i designernes fortolkning harmonerer ganske godt med de vurderinger, Ingeniørens panel af fagfolk kommer frem til.

I alt har de designet otte mere eller mindre kødholdige ‘kødboller’, som her i weekenden bliver serveret for gæster i New York, hvor Space10 udstiller deres ideer ved en såkaldt ’pop-up-event’ på Manhattan.

»Vi har taget otte trends, som repræsenterer en bæredygtig fremtid, og visualiseret dem som morgendagens mad. Man kan sige, at vi bruger kødbollen som lærred,« siger Space10’s kommunikations­ansvarlige, Simon Caspersen.

Space10 er et selvstændigt designbureau med base i Kødbyen i København, men er dog primært støttet af møbelkæden Ikea. Og måske er det derfor, at netop kødbollen, som de fleste nok kender fra Ikea-butikkernes restauranter, er kommet i fokus.

Ideen udsprang af en sparetanke, hvor udgangspunktet var at spare vand i brusebadet. Men gruppen fandt hurtigt ud af, at ville man spare rigtig meget vand, skulle man se andre steder hen.

Burgeren er et vandsvin

»En almindelig burger koster 2.400 liter vand at producere, svarende til at bade i tre måneder. Så hvor kan vi egentlig gøre den største forskel? På maden. Så det valgte vi at gå videre med, og kødbollen findes jo i de fleste kulturer i en eller anden form,« fortæller Simon Caspersen.

Maddesigneren Simon Perez blev kørt i stilling, og han skabte otte visuelt flotte ‘kødboller’, der netop understreger nogle af de områder, som fødevare- og klimaforskere har deres blik rettet mod.

Én bolle er lavet af insekter, mens en anden er lavet af stamcellekød og en tredje af spild fra fødevareproduktionen.

Urban farming er favoritten

Gruppens egen favorit – og den tendens, de selv tror mest på – er den grønne, der er produceret af afgrøder fra ‘urban farming’, dvs. plantemiljøer i boliger i byerne.

»Vi har brug for mere landbrugsjord, og det skal være mere bæredygtigt. Det kan man løse ved at dyrke maden mere lokalt,« siger Simon Caspersen, som bl.a. ser på ‘Hydroponic farming’, dvs. dyrkning af afgrøder i et jordfrit miljø ved brug af næringsoptimeret vand, samt ‘Aquaponic farming’, dvs. opdræt af f.eks. fisk i lignende lukkede vandsystemer.

Tilbage i Kødbyen arbejder designerne videre på deres ideer. I næste ombæring på et design, der skal gøre urban farming mere tilgængeligt og til at betale.

»Vi er ikke selv madeksperter, men vores tilgang er at samarbejde med eksperter, som kan føre vores visioner ud i livet. Hydroponic farming er vanvittigt komplekst, men vi arbejder på at knække koden til at udvikle området,« siger Simon Caspersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men madvaner er svære at ændre. De færreste ønsker at deres daglige bøf skal være af planter. Heller ikke selv om den smager fuldstændig ens. Madvaner er svære at ændre.

Det eneste der virkelig batter er hvis en plantebøf bliver billigere end en dyrebøf. Billig mad har alle dage været et hit.

Det er da morsomt at folk går op i hvor langt en bil kører på literen når vores største CO2-aftryk stammer fra maden -

  • 1
  • 0

Nej, vandet forsvinder selvfølgelig ikke og selv om det midlertidigt bindes til kødkvæget, så er dette ligegyldigt i et land, hvor man har vand nok. Noget andet er energiforbrug, CO2 og metan udslip.

  • 3
  • 0

Noget andet er energiforbrug, CO2 og metan udslip.

Nu bruger kødkvæg ofte det vi kalder overfladevand, så der skal vel ikke meget energi til at pumpe vandet op.

Kvæget fortærer blot det kulstof fotosyntese har bundet i planterne. Det giver derfor ingen mening at regne på kulstofbalancer. Kvæg spiser ikke kul. At sætte fokus på metan fra drøvtyggernes fordøjelse, er at bortlede opmærksomhed fra fossilt udslip. Men det er da spændende med alternative mineral- og proteinkilder. Så er det bare hvad realøkonomien er i projekterne. Hidtil er naturen bedst optimeret mht. energi.

  • 3
  • 4

Hvorfor pokker skal vegetariske retter camoufleres som var de kødretter? Hvorfor skal soya"pølser" sælges med kyllingesmag, og urtedeller krydres som var de mors alm. frikadeller?

Hvorfor ikke lade tingene være det de er? Der er allerede i dag rigeligt med madfup og -svindel. Fødevaremarkedet vrimler med falske deklarationer, elendig forbrugerinformation mv. Der er ikke brug for mere.

  • 4
  • 0

Hvorfor pokker skal vegetariske retter camoufleres som var de kødretter? Hvorfor skal soya"pølser" sælges med kyllingesmag, og urtedeller krydres som var de mors alm. frikadeller?

Hvorfor ikke lade tingene være det de er?

Fordi tingene i dag 'er som de er', og så spiser folk bøffer og pommes-frites, i stedet for broccoli og blegselleri. Folk køber ikke grillmad fordi de hellere vil spise gulerødder og grøn salat.

Hvis man skal have folk til at spise 'sundt' ( = spise grøntsager) så skal det sunde smage og føles ligesom det folk gerne vil spise. Længere er den egentlig ikke.

Hvis man kan lave en hamburger eller en pizza eller en bajersk pølse som smager af det den ligner (og i øvrigt koster det samme), så må den for min skyld gerne være fremstillet af tang og rødbeder eller hvad man nu mener er sundt lige i øjeblikket.

  • 1
  • 0

Fordi tingene i dag 'er som de er', og så spiser folk bøffer og pommes-frites, i stedet for broccoli og blegselleri. Folk køber ikke grillmad fordi de hellere vil spise gulerødder og grøn salat.

Det er nok allerede der filmen knækker. Måske har folk som børn, vænnet sig til fastfood. Stressede forældre, der ikke har tid til at lave mad. Denne bjørnetjeneste (negativt ladet ord) gør, at smagen af rigtig mad er totalt ukendt. For kan man ikke få smagen frem i friske råvarer, så hjælper fidusmad stort. Sund mad behøver ikke at være kedelig og smagsløst, men skal smage af de friske råvarer de er lavet af. God mad af friske råvarer kan sagtens laves på 30-45 min. , men hvis man ikke engang gider dække bordet på 3 min., så glemmes den tid det tager at køre til nærmeste 'drive in'.

  • 1
  • 1

Måske har folk som børn, vænnet sig til fastfood. Stressede forældre, der ikke har tid til at lave mad. Denne bjørnetjeneste (negativt ladet ord) gør, at smagen af rigtig mad er totalt ukendt. For kan man ikke få smagen frem i friske råvarer, så hjælper fidusmad stort. Sund mad behøver ikke at være kedelig og smagsløst, men skal smage af de friske råvarer de er lavet af. God mad af friske råvarer kan sagtens laves på 30-45 min.

Den tror jeg ikke rigtig holder. Som 'ejer' af et par børn, har jeg prøvet rigtig meget mht. at få dem til at spise noget 'nyt'. Én bid, og hvis det ikke smager godt med det samme, så er munden lukket!

McDonald's, pizza, durum med kebab, én bid, og så er det godkendt! Alt det dér 'sunde' hejs bliver som regel forkastet. Som voksen ved jeg, at en del ting først begynder at smage godt når man har spist det et stykke tid, og hjernen ligesom har forbundet smagen med noget positivt. Eksempelvis kan jeg godt lide chili, kaffe og snaps. Prøv at give det til en seks-årig, han vil tro du prøver at give ham gift!

Næh, sagen er at alt det her såkaldte usunde smager godt. Så, som jeg også skriver, lav grøntsagsbøffer og tangfrikadeller som smager lige som 'rigtige' bøffer og frikadeller, så skal jeg nok spise det! Og det skal børnene helt sikkert også...!

  • 2
  • 0

Næh, sagen er at alt det her såkaldte usunde smager godt. Så, som jeg også skriver, lav grøntsagsbøffer og tangfrikadeller som smager lige som 'rigtige' bøffer og frikadeller, så skal jeg nok spise det! Og det skal børnene helt sikkert også...!

Tja, en rygrad af spaghetti? Desværre er der mange der ikke magter at lave almindelige bøffer og frikadeller, der vitterligt smager af det. Tilbehør som selleri, gulerod, kål, brokolli og kartofler er måske heller ikke noget den almindelige dansker mestrer. Så er syntetisk bøf ikke redningen for de manglende kulinariske egenskaber. Resultatet bliver en ensidig kost og fejlernæring. De dårlige vaners magt skal brydes, - tidligt.

Nu er det ikke andre dårlige vaner, som med kaffe, alkohol og stærkt krydret mad det skal erstattes med.

  • 0
  • 1

Tja, en rygrad af spaghetti?

Jeg sætter mig ikke til bords for at udstille min rygrad. Jeg gør det for at spise, og nyde det jeg spiser.

Sådan har de fleste det, og resultatet er klart: Selv om man mere eller mindre konstant slår folk oven i hovedet med hvor farligt alt muligt er, så bliver folk ved med at gøre det.

Hvis man vil have folk til at leve sundt, så må man sørge for at det der er sundt bliver attraktivt at anvende (hhv. 'ikke anvende'). Eksempelvis at lave grøntsagsbøffer som smager godt og ligner en bøf.

Det er fint nok at der er nogen som nyder at dyrke motion og leve af salat, men det er ikke dem jeg taler om. Det er alle os andre! Vi skal også være her.

Og så en vits: -Doktor, hvad skal jeg gøre for at leve til jeg bliver hundrede år? -De skal forsage god mad, alkohol, tobak og seksuelle udskejelser! -Jeg gør ingen af disse ting! -Nå, jamen hvorfor i alverden ønsker De så at leve til De bliver hundrede år?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten