Fremtidens fødevareeksport: Vælg en algoritme og 3D-print dansk mad
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidens fødevareeksport: Vælg en algoritme og 3D-print dansk mad

Teknologisk Institut har i et forsøg i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet testet 3D-printede gulerodsstjerner af på børnehavebørn. Foto: Teknologisk Institut

Lige nu ville vi dø af sult, hvis vi skulle 3D-printe vores mad. Men fødevareprofessor og Teknologisk Institut tror på teknologien.

Du kommer sent hjem fra job, er hundesulten og udmattet. Kaster et fortvivlet blik i det tomme køleskab, men husker så lettet på grøntsagspulveret, du har gemt i skabet. Hælder det straks i 3D-printeren, vælger måltidsprogram og sætter dig til at vente … og vente … og vente … zzz

Da maden et par timer senere er færdig, er du for længst faldet i søvn.

I dag er 3D-printede fødevarer for sjov, for printeren snegler sig af sted. Men den elektroniske og tekniske udvikling går så hurtigt, at fødevarebranchen og forskere er begyndt at kigge interesseret på den.

Fru Chen i Kina og hr. Anderson i USA

For 3D-printede fødevarer rummer muligheder for individualiserede måltider, som stadig flere mennesker efterspørger. Og er man med på beatet, kan det skabe nye eksportmuligheder for danske fødevareproducenter.

I princippet kræver 3D-printede fødevarer blot en algoritme skrevet i et softwaresprog, der beskriver, hvordan printeren skal printe maden samt ingredienserne. Og både algoritme og råvarer kunne jo komme fra Danmark.

Læs også: Nasa vil 3D-printe mad til astronauter på langfart

Det åbner for et scenarie, hvor den aldrende fru Chen i Beijing i Kina en dag printer et næringsrigt danskudviklet måltid med dansk softwaretwist som ekstra krydderi, og at den aldrende hr. Anderson i Seattle i USA senere samme dag printer samme måltid.

Stadig mest for sjov – men udviklingen er i gang

»Der er mange, der har prøvet 3D-fødevareprintning, hvor jeg har tænkt: 'Okay, det er altså lidt legestueagtigt og ikke seriøst endnu',« siger Wender Bredie, der er professor og sektionsleder for fødevaredesign og forbrugeradfærd på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

»Men 3D-printteknologien kan revolutionere den måde, man fremstiller fødevarer på. Og jeg tror, at det nu er det rette tidspunkt at tage fødevareprint alvorligt,« siger han.

Institut for Fødevarevidenskab har sat sig for sammen med Teknologisk Institut og Aalborg Universitetshospital at udforske mulighederne med 3D-printede fødevarer.

Teknologisk Institut tester 3D-fødevareprint

I begyndelsen af februar modtog Teknologisk Institut en 3D-fødevareprinter som samlesæt med over 700 dele og til bare 5.000 kroner. Over et par dage samlede specialist i fødevareteknologi Mia Fiilsøe Falkeborg og en kollega printeren ved hjælp af skruetrækker og loddekolber.

Læs også: Giftige stoffer i 3D-printere gør dem farlige til privat brug

»Vi købte printeren for at lave indledende tests med teknologien. Vi valgte derfor at starte i det små. Den her printer kun fødevarer. Men det er let at ændre på den, så den også kan printe i andre materialer. Vi vil gerne afprøve nogle ideer, og det er nemmere med open source, så vi kan rode med den selv,« siger Mia Fiilsøe Falkeborg.

Ambitionen er senere at få projektmidler til selv at udvikle og bygge en stor 3D-fødevareprinter til avanceret fødevareproduktion.

Automatisk skift mellem ingredienser

Foreløbigt samler man erfaringer omkring præcision og temperaturfølsomhed, som f.eks. ved mad, der indeholder gelatine – husblas, hvor man ser, hvordan massen opfører sig, sætter sig og skaber forskellige skulpturer ved forskellige temperaturer.

»Man kan læse nok så meget og få ideer, men vi er nødt til at have fingrene i det selv for at finde ud af, hvilke udfordringer der møder os,« siger Mia Fiilsøe Falkeborg.

I den simple printer skal man manuelt skifte mellem ingredienserne. Men målet er en printer, der automatisk skifter mellem spinat, tomat osv. med forskellige beholdere og flere indgange med slanger, tuber med mere, så man både ændrer råvarer, smagsvarianter, farve med mere, så man kan printe et helt måltid.

Målrettede måltider

3D-printede fødevarer er i dag altså ofte for sjov for typisk at vise, at det kan lade sig gøre.

Læs også: Nasa vil 3D-printe i rummet

Men de tre partnere mener, at 3D-printede fødevarer kan bruges til specifikke målgrupper som ældre, der har svært ved at tygge eller har brug for særlige proteiner, mineraler og vitaminer, og børn der spiser flere sunde grøntsager, fordi gulerødder er printede i flotte former.

Og hvor hospitalet i dag har et centralkøkken til at producere mad til patienterne, har hver sengeplads i fremtiden måske installeret en madprinter, så måltidet printes ved siden af patienten.

»Det unikke i fødevareprintning er, at man kan tilpasse maden meget præcist og lave store eller små portioner,« siger Wender Bredie.

»Fødevareindustrien har blandt andet en palet af mulige smagskombinationer, som man bruger til at få mere smag i f.eks. yoghurten. Så hvis en person ønsker kraftigere smag, fordi den har tabt umami eller salt, kan man med printeren dosere det over flere tynde lag,« siger han.

Showcase eller et skridt på vejen

En del forbrugere vil måske også købe en 3D-fødevareprinter engang i fremtiden, men så er det mest for sjov, tror professoren.

Teknologisk Institut har købt en 3D-fødevareprinter for at lave indledende tests med teknologien. Foto: Teknologisk Institut

»Der vil være en showcase til at belære sine venner og familie, men der er også en risiko for, at interessen viger,« mener han.

Helt så kategorisk er Teknologisk Institut ikke.

Læs også: Sådan bruger kirurgen 3D-print til operationen

»Det er svært at forudsige, hvad der vil ske med 3D-printede fødevarer. Hvis vi kigger på den nuværende teknologi, giver jeg Wender Bredie ret. Men jeg tror, at vi kommer til at bruge 3D-print som et skridt på vejen til at nå noget nyt, som vi ikke har set endnu,« siger Mia Fiilsøe Falkeborg.

Hastigheden skal op, før det giver mening

»Det kan godt være, at den platform, vi ender med om mange år, ikke ligner 3D-printeren, men at printeren er dét, der starter det. For alle vil gerne have noget individuelt at spise, og derfor er der efterspørgsel på en platform, der kan håndtere det. Og der kan 3D-printeren være en del af det,« siger hun.

Den store udfordring ved 3D-printede fødevarer i dag er, som nævnt tidligere, hastigheden. For i dag tager det næsten otte minutter at printe en lille gulerodsstjerne.

»Så printhastigheden skal op, for ellers vil man ikke kunne bruge det til storskalamåltider med et ’højere formål’ end bare for sjov,« smiler Mia Fiilsøe Falkeborg.

Kommentarer (6)