To problemer kan måske vise sig, at være hinandens løsning. Det handler om de elektriske komponenter i et elfly og den energi, der skal drive flyet. Sådan kan den opgave, som Airbus over de næste tre år vil gå i dybden med, med lidt god vilje beskrives.
Konkret handler det om fremtidens elektriske fly og muligheden for, at de også vil kunne bruges til de lange distancer. Den type flyvninger er i praksis umulige, hvis energien skal opbevares i batterier.
Men hvis man i stedet kan bruge flydende brint og omdanne brinten til el i brændselsceller, så er der måske en mulighed. Og når brinten alligevel skal køles ned til minus 253,15 grader celsius, så var det måske en idé at gøre hele det elektriske system, inklusive kabler, effektelektronik og elmotor, superledende.
Det er grundlæggende opgave i projektet ASCEND (Advanced Superconducting and Cryogenic Experimental powertraiN Demonstrator), skal forsøge at løse.
Hvis et langdistancefly skal blive en realitet, så skal forholdet mellem vægt og de to faktorer energi og effekt, ned. Med andre ord skal brændstoffet indeholde så meget energi per kilogram som muligt og tilsvarende for den effekt, et motorsystem er i stand til at sende ud til propellerne.
To til tre gange bedre vægt/kW-forhold
Foreløbig forventer udviklerne hos Airbus, at det er muligt at reducere vægt/kW-forholdet to til tre gange i forhold til et konventionelt system og dermed ramme cirka 30 kW/kg for hele den elektriske del af systemet.
Det skal ske ved at gøre alle kabler og elmotor superledende samt bruge brint til at køle kontrolenheder.
Testenheden skal være på 500 kW og i første omgang stå på landjorden. Der er altså endnu ikke tale om om et fly:
»Med demonstrationsprojektet Ascend tilpasser vi jordbaserede kryogene og superledende teknologier til et fuldt elektrisk drivsystem for at bekræfte potentialet for et kommende fly,« forklarer Ludovic Ybanez, der er leder af Ascend-projektet.
Han understreger, at det er første gang i verden, at sådan en system opbygges.
Kombineres med brændselsceller
Næste skridt bliver så at kombinere en superledende motorenhed med et brintlager og el fremstillet via brændselsceller. På den måde kan brint altså både bruges som brændstof til brændselsceller og som kølemiddel til elektronikken og de superledende komponenter.
Airbus har tidligere arbejdet med flydende brint i projektet ZEROe, hvor brinten både skal bruges direkte i modificerede gasturbiner og via brændselsceller til produktion af el.
Det er ikke første gang, at der gøres forsøg med superledende effektelektronik og motorer. I et projekt kaldet Ecoswing, støttet af EU, arbejdede det kinesiske vindmøllefirma Envision, med base i Danmark, fra 2015 til 2019 med udvikling af en 3,6 MW superledende vindmøllegenerator.
Når det gælder fly med brint som brændstof, har det været afprøvet en del gange gennem flyhistorien. Lige nu er der få realistiske projekter i gang. Længst fremme er det britisk-amerikanske ZeroAvia, som forventer at have et mindre kommercielt fly klar i 2023.
