Fremtidens fleecetrøje og indkøbspose er lavet af sukkerroer eller halm

Fremtidens fleecetrøjer, sodavandsflasker og poser skal produceres af halm og sukkeroer i stedet for fossil olie, der i dag er den vigtigste råvare i produktionen af polyester.

Det er målet med et nyt forskningsprojekt på DTU.

»Uhæmmet brug af fossil olie har sandsynligvis uoverskuelige konsekvenser for klimaet. Derfor bliver det 21. århundredes vigtigste udfordring at tilvejebringe nye teknologier, som gør det muligt at erstatte olien med fornybare ressourcer,« siger professor Claus Hviid Christensen fra DTU som arbejder sammen med forskere på Novozymes.

10 pct. af verdens totale olieforbrug går til den kemiske industris produktion af poser, tøj og emballage. Men det skal være slut.

Biomasse er ifølge ham det eneste alternativ til de fossile ressourcer, fordi den kemiske industri skal bruge kulstof som byggesten. Ideen er at benytte glukose som byggeblok til at danne egnede polymerer til polyesterproduktion. Glukose kan fremstilles af bl.a. halm og sukkerroer, så det er prismæssigt konkurrencedygtigt med råolie.

Glukose er til forskel fra olie et meget aktivt stof, der gerne vil indgå i mange forskellige kemiske forbindelser. For at sikre, at glukosen ikke reagerer utilsigtet og tilfældigt, men danner de præcise polymerer, man ønsker, skal forskerne udvikle en proces, der virker modsat af den til olie. Olie bliver tilsat en kemisk katalysator for at gøre det mere reaktivt, så det kan danne polymerer. Glukose skal omvendt have en kemisk katalysator, der kan målrette reaktionerne. Udfordringen er netop at finde en enkel og billig katalysatorteknik.

»Vi har katalysatorer for alle de individuelle trin. Men de er ikke gode nok. Vi skal integrere processerne og finde frem til aktive og stabile katalysatorer, der kan danne de polymerer, som industrien skal bruge i deres produktudvikling,« fortæller Claus Hviid Christensen.

Projektet vil først udvikle den nye proces til fremstilling af kemikalier til polyesterproduktion i lille skala, men en del af projektet består i en opskalering til et pilotanlæg, der gerne skal stå klar om 2,5 år.

Herved vil de nye polyestertyper kunne produceres i kilostørrelser. Det vil gøre det muligt at inddrage danske virksomheder, som kan udvikle f.eks. tøj og emballage baseret på de nye produkter.

Vurderingen er, at brugen af biomasse til plastfremstilling faktisk giver en større CO2 -effekt end hvis biomassen anvendes til brændstoffer.

Skal konkurrere på kvalitet og pris

Plastindustrien bakker projektet op.

»Bioplast er potentielt spændende, men jeg mener, at der går et stykke tid, inden prisen på råolie er så høj, at det for alvor vil have effekt,« siger Lars Blom, miljøchef i brancheforeningen Plastindustrien.

»Der er virksomheder, f.eks. inden for detailhandlen, der er interesserede i signalværdien i at bruge bioplast. For de fleste producenter er det dog kvalitet og pris, der er afgørende.«

Derfor mener han, at det kræver et godt og billigt produkt, hvis de glukosebaserede polymerer skal være konkurrencedygtige.

Danmark har et årligt plastforbrug på 600.000 ton. Det svarer til 120 kg per person.