Fremtidens fjernvarmeværk i Esbjerg får vigtigt blåt stempel
Energistyrelsen har nu formelt godkendt forsyningsselskabet Din Forsynings planer for en fleksibel og grøn varmeproduktion i Esbjerg og Varde kommuner til erstatning for Ørsteds kulfyrede kraftvarmeværk, der lukkes 1. april 2023.
Den nye fjernvarmeforsyning, som omfatter et miks af varmepumper, fliskedler og elkedler, krævede dispensation fra et såkaldt kraftvarmekrav, som siger, at man skal producere el og varme samtidig i de centrale kraftvarmeområder i Danmark. Den dispensation har forsyningsselskabet Din Forsyning nu fået sammen med en projektgodkendelse af planerne.
