Fremtidens energibar indeholder protein fra dansk græs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidens energibar indeholder protein fra dansk græs

En lækkerbisken af en energibar. Den indeholder blandt andet græsprotein, men smagen er kamufleret af de andre ingredienser. Illustration: Hanne Kokkegård

Indbydende ser de små brune rugbrødssnacks ud, som de ligger der på tallerkenerne hos DTU. Og mange gæster er forbi og smage, også Ingeniøren. Uhmm … smagen er lækker og sød, og det er hverken til at se eller smage, at den lille godte indeholder græsprotein.

I halvandet år har ’Forskningsgruppen for Mikrobiel Bioteknologi & Biorafinering’ på DTU Fødevareinstituttet arbejdet med græsprotein, der kan tilsættes fødevarer som supplement til andre proteiner for at øge indholdet. F.eks. i energibarer til idrætsfolk, der har brug for hurtigt at få fyldt energidepoterne op.

Man er ikke i mål endnu, for lige nu kan man kun tilsætte mellem 2 og 6 procent græsprotein, før det spiller ind på smag og farve. Målsætningen er 10 procent, for så har man en producent, der er interesseret i at markedsføre det.

Men et optimistisk bud er, at vi inden for et par år vil kunne finde energibarer med græsprotein, fortæller videnskabelig assistent Daniel Nørgaard og diplomstuderende Mikkel Duvier Stærmose til Ingeniøren denne eftermiddag, hvor der er fest på DTU, fordi man indvier det nye life science-kompleks og udnytter anledningen til at sætte fokus på forskningsfelter som fremtidens fødevareproduktion.

Sådan ser grønt, tørret græsprotein klar til tilsætning i fødevarer ud. Illustration: Hanne Kokkegård

Evolutionsmæssigt vægrer vi os for græs

»Græs er en udfordring, for i naturlig form er græs ikke attraktivt for mennesker. Vi frastøder det på grund af smagen, og vi kan ikke fordøje det, så det er meget usundt for os at spise det i den rene form,« fortæller Daniel Nørgaard.

Men han beroliger samtidig Ingeniøren, der er ved at fortære endnu en græsgodte, med, at man har testet proteinet på grise, hvis fordøjelse minder om menneskers, så man er sikker på, at det er sikkert nok som ingrediens i menneskeføde i den størrelsesorden.

Og så er der samtidig tilføjet flere behandlingstrin for at gøre det egnet til fødevarer.

Juiceren med fiberdelen og væsken opdelt. Illustration: Hanne Kokkegård

Bioraffinering leverer væske og fiberdel

Produktionsprocessen foregår gennem en bioraffinering. Man vasker rajgræsset, kører det gennem en juicer, hvor græsset mekanisk bliver knust og lavet til en fast fiberfraktion og en dybgræsgrøn højproteinholdig væske.

Man fælder proteinet ved pH-justering eller opvarmning ud af juicefraktion, tørrer det og laver det til et grønt proteinkoncentrat, som man kan behandle yderligere med varmebehandling og organisk ekstraktion med mere.

»Vi er nået frem til et proteinkoncentrat, som ikke er smagsneutralt, men hvor vi kommer ned i så lavt niveau i både smag og lugt, at vi kan putte det i fødevarer, uden at det bidrager dårligt til farve og smag i fødevarer,« fortæller Daniel Nørgaard.

Kamuflerer smagen

I de brune græsproteingodter har man nemlig karmufleret smagen og farven gennem de andre ingredienser som peanutbutter, honning, tranebær, nødder, kerner og rugmel.

Forskerne har testet det i forskellige fødevarer, og målet er altså at nå op på cirka 10 procent græsprotein-koncentrat i fødevarerne.

»For når man er oppe på det niveau, er det ikke længere en gimmick, men noget, der kan bidrage til forbrugerens daglige næringsindtag, og på den måde er det interessant,« siger Daniel Nørgaard.

Forskerne har også leget med tilsætning af græsprotein i andre fødevarer som her pasta. Illustration: Hanne Kokkegård

Cirkulær økonomi med fleksibel proces

Græsset kommer via et samarbejdsprojekt med Aarhus Universitet under Biovalue-platformen, der tilsvarende laver forsøg med græsproteiner til dyrefoder.

Tanken fra DTU’s side er, at man vil sende fiberdelen tilbage til foder til dyr, så man udnytter ressourcerne helt. Det øger bæredygtigheden og den cirkulære tankegang.

»Der er ingen landmænd, der skal omlægge. Det er økologisk rajgræs, der bliver produceret i hektarvis i Jylland. Og man får en fleksibel proces, der kan køre op og ned, for en del af tanken med bioraffinering er, at man kan omstille sig relativt hurtigt,« siger Daniel Nørgaard.

Samtidig vil græsprotein være et plantebaseret alternativ i fremtidens fødevareforsyning til proteiner fra kød og valle, som kan være med til at brødføde verdens voksende befolkning.

Videnskabelig assistent Daniel Nørgaard og diplomstuderende Mikkel Duvier Stærmose på DTU Fødevareinstituttet præsenterer nogle af resultaterne af deres foreløbige forskning. Illustration: Hanne Kokkegård
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er hverken til at se eller smage, at den lille godte indeholder græsprotein. Lyder lissom når vegetar-retter forsøger at ligne kød, i stedet for at knalde selleri-smagen flot igennem. Det fremgår ikke, om udviklerne også har forsøgt sig med et græsprodukt, der faktisk smager og lugter godt og dejligt af netop græs - det burde vel være nemmere end at forsøge at skjule indholdet.

  • 0
  • 1

Klarer proceseen med at omdanne græs til god smagfuld protein ganske glimrende.

Foruden protein laver de også ganske udemærket gødning af græsset.
Gødningen kan fint bruges til løg, porrer, og andre grøntsager.
Ting man sammen med proteinet skal/kan bruge til at lave sig en god sund og lækker omelet.

Når de så er for gamle til at lave flydende protein i kalk beholdere, kan de spises og man får sig noget kød baseret protein.

  • 4
  • 0

Aminosyresammensætningen i græsproteinet svarer til, hvad man finder i sojabønner. Derfor er det noget overdrevet at sammenligne græsproteinet med valleprotein eller kød, som har en biologisk værdi tæt på 100. Fordøjeligheden har i rotteforsøg desuden været væsentlig ringere end i sojaskrå. At de forsøger at afsætte græsproteinet i proteinbarer må primært skyldes, at prisrelationen til den biologiske værdi er ringe i forhold til den produktionsmæssige værdi i husdyrfoder.

  • 0
  • 0