Fremtidens elforsyning: Hvor lange nedbrud kan vi tåle?

:-)

Problemet kan løses med de grønneste kraftværker der om få år kan bygges/ installeres. MSR elller SMR har både større sikkerhed og lavere CO2 aftryk end alle andre energikilder. Så kan vi samtidigt slippe for de ustabilt producerende og støjende vindmøller. Men det er næppe gået op for politikerene på Christiansborg endnu.

Et no break anlæg med en batterikapacitet på 1kWh kan holde gang i en en cirkulationspumper i mange timer. Det er ikke en gang hverken dyrt eller svært at installere.

Kan det ikke klares med en batteri UPS af passende størelse?

Måske kan det ændre sig. Specielt flow-batterier, kan opbevare energien længe, og hvis de kan gøres billige nok, er det måske løsningen på udjævningen af strømmen på elnettet. Men, det bliver sikkert ikke et anlæg, som er egnet for private.

Der er lukket mange decentrale naturgasfyret motoranlæg, da der ikke længere blev betalt for rådigheden

I dette tilfælde falder solens samlede magnetfelt i øjeblikket mod et minimum og dermed reduceres den kinetiske energi i æteren nær solen. Derfor stiger ætertrykket, hvilket presser himmellegemerne fra hinanden, så afstanden øges, som Valentina Zharkova åbenbart også påstår, og dermed falder solstrålingen tilsvarende, hvilket faktisk ser ud til at passe, så har hun ret, eller er det endnu engang lykkedes fotontosserne at holde enhver udvikling i fysikken tilbage ved at blokkere for al form for sund fornuft og logisk tænkning?

Vås!

Kan det ikke klares med en batteri UPS af passende størelse?

Skal vi regne lidt? Hvor længe vindstille ved hvor kold udetemperatur? Gamle dage med fossile værker der altid kørte om vinteren og lavede strøm og varme er død. Norge og Sverig bruger alt hvad de selv ka lave uden vindmøller og Tyskland har lukket Brockdorf.

Kan det ikke klares med en batteri UPS af passende størelse?

Tilbagevist?</p>
<p>Hun byggede en teori på at jordens afstand til solen over en 2000 års periode ændrer sig med 0.02AU[1]. Efter at have fået forklaret - igen og igen og igen - at det ganske enkelt er forkert fortsætter hun med at påstå at sådan er det altså.

Du var lynhurtig til at afvise Ole Humlums forskning på et meget tyndt grundlag - nok fordi den ikke passer ind i din og andre her's "sande lære", og det er du også denne gang. Enhver kan vel se det "vanvittige" i, at afstanden til solen skulle ændre sig som følge af en ændring i solens magnetfelt; men er hun nu så langt ude af lystavlen, når det kommer til stykket, eller er det bare den sædvanlige bashing af alle anderledes tænkende?

Newtons og Keplers love passer fint på solsystemet, men ikke på en galakse! Det har ført til vanvittige teorier som f.eks., at naturlovene skal modificeres over store afstande (MOND), eller at der skulle findes mørkt stof, som ingen nogensinde har detekteret, og som skal have de mest vanvittige egenskaber, for at regnestykket passer, og selv med disse teorier kan man ikke forklare den gradvise udvikling fra spiralgalakse til bjælkegalakse.

Indfører vi imidlertid æteren igen, ser tingene noget anderledes ud! Nu kan man holde sammen på en galakse vha. et æterlavtryk i midten, og udviklingen til bjælkegalakse svarer fuldstændig til en Rankine Vortex: https://en.wikipedia.org/wiki/Rankine_vortex#:~:text=The%20Rankine%20vortex%20is%20a,(potential%20or%20free)%20vortex . Se ikke mindst animationen https://en.wikipedia.org/wiki/Rankine_vortex#/media/File:Rankine_vortex_animation.gif og sammenlign med virkeligheden - og med, hvad traditionel fysik disker op med som alternativ! Æteren er synlig for dem, som gider fjerne øjnene fra Einsteins hellige bog og kikke op i stedet!

Nu kommer så det sjove. Det magnetiske felt B-feltet skyldes æter i bevægelse, og æter i bevægelse vil påvirke afstanden mellem himmellegemer, hvilket specielt er synligt over store afstande, hvor tyngdekraften er mindre dominerende!

Analyserer man den kendte formel B = H·µ0, er H-feltet reelt set æterhastigheden og kan derfor lige så godt måles i m/s som i A/m, og µ0 et æterdensiteten, som lige så godt kan måles i kg/m3 som i H/m.

Bernoullis formel siger, at summen af potentiel og kinetisk energi i f.eks. luft er konstant: K = [P · V] + [½ · m · v2], hvor P er trykket og V er volumen. Den formel gælder imidlertid også i den elektriske verden: K = [½ · ε0 · V · E2] + [½ · µ0 · V · H2] = ½ V (ε0 · E2 + µ0 · H2), som i sidste ende nok er identisk med den mekaniske. Når man ændret på magnetfeltet uden at ændre på energien i systemet, må E-feltet, som er et udtryk for den potentielle energi, derfor ændres tilsvarende og dermed ændres kræfterne mellem objekter, da alle kræfter i universet skyldes potentiel energi. Det forklarer bl.a., hvorfor to permanente magneter påvirker hinanden - noget som traditionel fysik heller ikke har den ringeste forklaring på!!!

I dette tilfælde falder solens samlede magnetfelt i øjeblikket mod et minimum og dermed reduceres den kinetiske energi i æteren nær solen. Derfor stiger ætertrykket, hvilket presser himmellegemerne fra hinanden, så afstanden øges, som Valentina Zharkova åbenbart også påstår, og dermed falder solstrålingen tilsvarende, hvilket faktisk ser ud til at passe, så har hun ret, eller er det endnu engang lykkedes fotontosserne at holde enhver udvikling i fysikken tilbage ved at blokkere for al form for sund fornuft og logisk tænkning?

Jeg har kun skimmet hendes forskning og har ikke set det sted, hvor hun påstår, at afstanden øges 0,02 AU, så jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad der er sandt eller falsk i denne sag; men hendes påstand svarer faktisk til min matematiske forudsigelse - så måske?

Følg den person, som søger sandheden, men fly fra den, som mener at have fundet den, og det sidste passer vist meget godt på folk som dig og ikke mindst Flemming Rasmussen!

(Ref #46 #47) Nu omhandlede den videnskabelige rapport netop ikke Sol-Jord afstand over tid, hvilket kun er indsat sekundært for at visualisere SIM effekt, men omhandler "Oscillationer af basislinjen for solens magnetfelt og solstråling på en årtusindårig tidsskala". dvs et studie i solens lag af konstante cykler af magnetfelter, hvilket er den bagvedliggende årsag til skiftende antal solpletter over tid.

Valentina og hendes team's fortjenenste er her at genere en formel, der kan tilbage og fremskrive mængden af magnetisk flux meget nøjagtigt over tid, hvilket kan sammenkædes direkte med antal solpletter opservet siden ca år 300 i Kina og senere af bla. Annie og E. Walter Maunder, som et tidligere Solar Minimum er opkaldt efter.

Det er ikke Valentinas fortjenste at sammenkæde lavt antal solpletter med lave temperaturer og istider på jorden, men dette fremhæver hun som grunden til at der er så stor modstand fra AGW mod hendes ellers fremragende arbejde med at forstå solen.Rapporten er således ikke trukket tilbage, men ikke genudgivet af Nature efter tilbagevisning af kritik.

Du mener at hun på magisk vis de sidste 2 år har højnet sin standard og nu er i stand til at se når fejlene i hendes forskning bliver påpeget?</p>
<p>Jeg håber du har ret.

Det gædelige er at vi ved om hun havde ret om 3-4år.

For AGW folket er dommedag længere væk.

Startende i 2019. Er det ikke lidt kold kaffe?

Du mener at hun på magisk vis de sidste 2 år har højnet sin standard og nu er i stand til at se når fejlene i hendes forskning bliver påpeget?

Jeg håber du har ret.

</p>
<p><a href="https://pubpeer.com/publications/3418816F1">https://pubpeer.com/publica…;

Startende i 2019. Er det ikke lidt kold kaffe?

Har overvejet at installere en mindre nødgenerator, men den kan ikke starte selv ved netudfald og er derfor ikke en rimelig mulighed.

Men forbered dig på at inverterens oppetid sandsynligvis ikke er bedre end 99,993%, så hav et stik ved siden af med bystrøm.

I Danmark havde vi en professor som påstod at lavfrekvent lyd fra vindmøller var sundhedsskadelig og undersøgte lavfrekvent lyd og brystkasse -dårligdomme. Han er vist ikke professor samme sted idag. Zharkova et al arbejder videre på Universitetet i North Humbria og har trukket sin fejlagtige opfattelse om himmellegemernes bevægelse tilbage,som iøvrigt ikke er hendes budskabs kerne,og der bygges et KK værk som skal have ca 1 kr per kWh. De er gale de englændere.

Det er en helt normalt proces ved forskningspublikationer at man faktisk ønsker at ens forskning bliver kritiseret og forsøgt tilbagevist. Men hvad der hverken er normalt eller acceptabelt, er at modsvar og tilbagevisning af denne kritik bliver ignoreret.

Tilbagevist?

Hun byggede en teori på at jordens afstand til solen over en 2000 års periode ændrer sig med 0.02AU[1]. Efter at have fået forklaret - igen og igen og igen - at det ganske enkelt er forkert fortsætter hun med at påstå at sådan er det altså.

Jeg kan godt komme på en tidligere debattør med samme modus operandi.

Helt basal videnskab; Når forudsætningerne for din konklusion er forkerte er din konklusion ikke valid[2].

Hvis ikke du er i stand til at forstå hvorfor dine forudsætninger er falske - efter at det er blevet forklaret - efterlader det temmelig sikkert en opfattelse af der sikkert også er andre områder hvor du tager spektakulært fejl.

Men prøv at læse kommentarsporet jeg linkede til ovenfor. Men kan faktisk lære en del om mekanikken i solsystemet ved at læse det.

[1] Fordi solen bevæger sig omkring solsystemets massemidtpunkt, og det skulle jorden så ikke....

[2] Den kan stadig godt være sand af andre grunde - du har bare ikke bevist det med dette argument.

De 15 minutters nedetid på grund af strømmangel skal sættes i forhold til nul i dag.

da naturen allerede har og fremover vil underbygge deres forskning.

https://en.wikipedia.org/wiki/Wishful_thinking

(Ref#33) Det er rigtig at der har været kritik af hendes forskning, som dog allerede er tilbagevist.

Det er en helt normalt proces ved forskningspublikationer at man faktisk ønsker at ens forskning bliver kritiseret og forsøgt tilbagevist. Men hvad der hverken er normalt eller acceptabelt, er at modsvar og tilbagevisning af denne kritik bliver ignoreret. Men hun og hendes team er allerede videre, da de netop ikke har lyst at gå ind i "den slags goddaw-mand-økseskaft" AGW diskutioner, da naturen allerede har og fremover vil underbygge deres forskning.

Vi har i år fået en varmepumpe hvor centralevarme vandet løber igennem udedelen. Ved en strømafbrydelse en under hård frost vil der være tale om timer og ikke dage inden der er risisko for frostsprænginger.

Er Du sikker på at der løber centralvarmevand ud i udedelen? Jeg gætter på at det enten er kølemiddel eller vand med frostsikring

Det er ikke rimligt at sammenligne sverige og Danmark. Det Ssvenske transmissionsnet er lige så stabilt som det danske. Deres største problem er at der ikke, som vi har gjort her i landet, kan grave store dele af deres distributionet ned. Det er ikke jord men grundfjeld der i så fald skal fjernes.

De 15 minutters nedetid på grund af strømmangel skal sættes i forhold til nul i dag.</p>
<p>Egentlig strømmangel betyder meget høje strømpriser i en større del af den tid hvor der er strøm af få.</p>
<p>Høje strømpriser kommer til at gå ud over velstand og velfærd.

Nogen siger at DDR gik ned af strømmangel og det var i grunden ikke så galt .

Jeg syntes at flere kører lidt for meget dommedag over denne ret gamle nyhed...
Vi snakker om 15 minutters mere afbrud

Egentlig strømmangel betyder meget høje strømpriser i en større del af den tid hvor der er strøm af få.

Høje strømpriser kommer til at gå ud over velstand og velfærd.

Jeg syntes at flere kører lidt for meget dommedag over denne ret gamle nyhed...

Vi snakker om 15 minutters mere afbrud, i gennemsnit, over et år... Et afbrud kommer måske lidt oftere, men det bliver ikke være end i dag hvor de fleste afbrydelser også skyldes fejl. Hvis man har noget der ikke kan tåle en afbrydelse, så skal man have backup (det gælder f.eks sygehuse, landbrug med dyrehold ovs.) Ellers er problemet minimalt.

Hvis man har rør der ikke kan tåle frost, så er det ofte nok at isolere dem ordentligt og/eller måske lave lidt eltracing koblet til et lille batteri... Er det et problem om 10 år, så var det også et problem i dag...

Ved en strømafbrydelse under hård frost vil der være tale om timer og ikke dage inden der er risisko for frostsprænginger.

De har samtidigt konstant de højeste elpriser i hele Nordpool området, i skrivendes stund € 329 / MWh.

Næppe. Lige nu er de [Frankrig] netto-importører, så de kan dårligt nok forsyne sig selv.

Meget spændende dame.</p>
<p>Ja, det skal jeg love for. En manglende forståelse for simple sammenhænge der giver mindelser til tidligere debattører herinde.</p>
<p>Hvis nogle skulle savne den slags goddaw-mand-økseskaft diskussioner kan de starte her:</p>
<p><a href="https://pubpeer.com/publications/3418816F1..">https://pubpeer.com/publi…;.

Det var I længe om. Er FR et .al på ferie?

Meget spændende dame.

Ja, det skal jeg love for. En manglende forståelse for simple sammenhænge der giver mindelser til tidligere debattører herinde.

Hvis nogle skulle savne den slags goddaw-mand-økseskaft diskussioner kan de starte her:

https://pubpeer.com/publications/3418816F1BA55AFB7A2E6A44847C24

Sverige lever med 150...

Oppe i artikelen står der " Energinet forudser - kan regne med at kunne importere energien via udlandsforbindelser". Dette minder mig på en aller anden måde om forudsigelserne omkring et nye skattesystem, hvor man tog "glæderne på forskud". Når det gælder vores elforsyning er det passende ikke at gøre den slag antagelser. Ja vores nabolande har kapaciteter der ikke er afhængige af vind eller sol men Sverige har allerede nu problemer med at få strømmen frem fra Nord til Syd. At regne med at de "klarer ærterne" er letsindigt.

Det bruger ikke ret meget strøm og kan holdes kørende i et par timer, indtil benzingeneratoren er fundet frem og tilkoblet.

Gad vist hvad gasnettet bruger af strøm til ventiler, pumper usw :) Jeg tror ikke at der skal mange klumper i strømmen til at lukke gasforsyningen ned.

Nummer 20 er et super godt og super relevant indlæg. Hvis vi blot lærer at bruge de værktøjer vi allerede har til rådighed....

Det at drive et elforsyningsnet og sikre tilhørende balancering af produktion og forbrug

.....og begynder at anvende batterikapaciteten i vores elbiler fornuftigt, så er der i virkeligheden ikke så langt i mål.

Som eksempel: Jeg var på den anden side af Sjælland og tilbage i weekenden men ladede ikke efter jeg kom hjem. Jeg lader til gengæld i nat klokken 01:00, hvor der er ledig kapacitet (og strømmen koster 26 øre/kWh). Men den øvelse er min husstand allerede halvt i mål med hensyn til fleksibelt forbrug. Kunne jeg købe en inverter så jeg kunne suge strøm fra bilens batteri i dag/aftentimerne, tror jeg egentlig kun jeg har brug for netforsyning 2-3 nætter om ugen, hvorfor et stabilt net bliver mindre relevant for husstanden.

Well - indtil fjernvarmen kommer kører jeg også med gasfyr. Et større nedbrud i strømforsyningen vil alligevel efterlade mig med koldt hus, elbil eller ej.

Problemet er ikke kun strømsvigt. I områder med fjernvarme, kan det blive meget koldt når varmeforsyningen går ned sammen med elforsyningen.

Det er ikke mange varmekilder udover brændeovn / masseovn der kan klare sig uden strøm. Alt andet er afhængigt af styringer eller pumper.

Vi har i år fået en varmepumpe hvor centralevarme vandet løber igennem udedelen. Ved en strømafbrydelse en under hård frost vil der være tale om timer og ikke dage inden der er risisko for frostsprænginger.

Uden strøm er der heller ingen vand i hanerne

Vi havde sidste en strømafbrydelse på godt 1/2 time den 1 december 2021 - Så har den i frisk erindring ...

<em>Så er der Frankrig, de har satset på Atom energi, men har de kapacitet til at forsyne resten af Europa</em>

Næppe. Lige nu er de netto-importører, så de kan dårligt nok forsyne sig selv.

Når det ikke blæser hos os, blæser det heller ikke hos vore naboer, og så skal de bruge deres energi reserver selv. Tyskland går over til vind og Norge reducerer salg af vandkraft til fordel for vind. Så er der Frankrig, de har satset på Atom energi, men har de kapacitet til at forsyne resten af Europa.

Så vil man savne sit gamle oliefyr

Nødgenerator -- kan ikke selv starte ved netudfald

Problemet er ikke kun strømsvigt. I områder med fjernvarme, kan det blive meget koldt når varmeforsyningen går ned sammen med elforsyningen. Så vil man savne sit gamle oliefyr, eller genoverveje om man skulle have investeret i en sikker backup løsning med diesel eller gas varme kanon og en benzin elgenerator, når nu en lille atomgenerator til hjemmebrug ikke er på marked endnu (-;

Mine forholdsregler imod strømsvigt er at forsætte med at køre benzinbil. Hvis tanken er fuld kan jeg stadigvæk køre ud og handle. Men det kræver også at jeg ligger inde med et større kontantbeløb. Det vil jeg nok overveje. Jeg har også en 230 Volt inverter som permanent er tilkoblet et startbatteri. Jeg går dog ikke i fuld PREP-mode.

Elpriserne (NordPool spot) ligger for tiden omkring 2.000 kr/MWh i timerne 06 - 20. Den var der vist ingen, der havde set komme for bare et halvt år siden. Men selv i ekstreme situationer (f.eks. 3.000 kr/MWh) kommer den termiske produktion kun kortvarigt op på 3GW, svarende til ca. 60% af forbruget - og her kan man vel forvente at alle heste er af hus?

At reducere den termiske kapacitet yderligere i den situation kræver stålsat tillid til naboerne!

Solfysiker og matematiker Valentina Zharkova forudsiger med sin forskning i solpletter og variationen af elektromagnetisk flux fra solen, at vi inden for 5 år vil se voldsomme fald i temperaturer som vil vare i 50 år dvs en moderne istid.

Meget spændende dame.

Hendes beregninger fremad i tid har ramt plet hvergang. Når hun kører bagud i tid viser begregningerne sammenfald mellem solpletminimum og kolde vintre 1000 år tilbage ,men hun er klog nok til ikke atsige at der er kasualitet i det. Et par forkølede AGW apostle har antydet at det også kan være vulkanisme.

Lidt spændende at det virkelig dybe køl starter i 1645. Trediveårskrigen var blevet levevej for lejetropper der tog ind i Tyskland og tog hvad de stakkels få overlevende tyskere havde høstet. I Westfalen bliver krigen afsluttet 1648. Hvad er årsag og virkning? Enhver lighed med VE folket og AGW er utilgivelig men fristende.

Det at drive et elforsyningsnet og sikre tilhørende balancering af produktion og forbrug har indtil nu været 'same procedure as last year'. Og hvis ikke vi som samfund var tvunget til at ændre hele produktionsapparatet væk fra forurenende energikilder, ville vi da også bare fortsætte som hidtil. Som branche er vi dog stillet overfor den udfordring, at vi skal omstille os til fleksible produktionsformer og tilsvarende fleksible forbrugsmønstre samt på en langt større grad af elektrificering. Det bliver udfordrende. Men i et rigt samfund som det danske, hvor forsyningsbranchen generelt er på forkant med digitale værktøjer og omstillingsparathed er vi langt bedre stillet end mange andre lande. Et er at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet og fleksibilitet. Noget andet er at sikre stærke forbindelser, så vi kan flytte energien fra, hvor den produceres til hvor der er brug for den. Vi har netop set et enormt vindmølleprojekt tilbudt gennemført uden subsidier; vindmølle- og solcelleproduceret energi er nu konkurrencedygtigt med de gammeldags, forurenende produktionsformer. Samtidigt arbejder Energinet og andre TSO'er på højtryk for at etablere de stærke forbindelser, der gør det muligt at flytte energien.

Og så er der muligheder, der endnu er ikke inde i billedet, når vi diskuterer løsninger. Løsninger der har potentialet til at spare samfundet for gigantiske summer ved intelligent styring fremfor blind nedgravning af stærkere kabler i alle danske villaveje. For hvor diskussionen i dag i store træk alene inddrager de store producenter (vindmølle- og solcelleparkerne) og transmissionsselskaberne, så holder distributionsselskaberne en nøgleposition i at sikre forsyningssikkerhed og balanceret OPEX og CAPEX.

I dag drives vores distributionsnet reaktivt - de lovgivningsmæssige rammer og de teknologiske løsninger tillader endnu ikke andet. Men netop fordi de danske eldistributionsselskaber i Danmark generelt i forhold til mange af landene omkring os er så langt fremme med implementering af digitale løsninger og allerede opererer med et stort datakvalitetsfokus, skal vi evne at styre distributionsnettet proaktivt. Og hvad betyder det så?

Vi skal for hver eneste måler / nettilslutning prognosticere forbrugs- og produktionsmønstre det næste kvarter, den næste time, det næste døgn – ja, helt ned på distributionsniveau. Selvom forudsigelser altid indeholder usikkerheder, kan vi med en vis statistisk sikkerhed forudsige, hvordan vinden blæser og solen skinner. Og for langt de fleste forbrugere er forbruget ganske forudsigeligt. Og ud fra dette kendskab til forbrug og produktion (også i distributionsnettet) beregner vi forud i tid belastningen af det enkelte kabel, den enkelte transformator, ... Med viden forud i tid om belastningsmønstre for hele distributions- og transmissionsnettet vil digitale løsninger anbefale tiltag, der sikrer, at vi undgår overbelastninger, minimerer nettab, ... Det fordrer nytænkning og regulatoriske ændringer. For er der en overbelastning på vej, kan storforbrugere (butikker, kølehuse, fabrikker, ...), der har en aftale herom, kortvarigt slukke for variabelt forbrug - det får de selvfølgelig betaling for; sådanne løsninger ser vi allerede forsøg med. Det samme vil i fremtiden gøre sig gældende på de mange varmepumper, der indlemmes i nettet; får kunden penge for det, kan man godt acceptere, at varmepumpen slukkes en halv time (og belastningen af nettet dermed minimeres).

Og det er bare starten. Når den enkelte elbil kobler sig på elnettet, skal vi ikke bare se den som en belastning men som en fleksibilitetsprovider. I nær fremtid vil elbilen (og tilhørende machine learning), når du parkerer elbilen, i displayet spørge: "Kan det passe, at du først skal bruge bilen igen klokken 0700, og at du bare skal køre til arbejde? Eller vil du ændre dette?" Sagt med andre ord: Hvis bilen tilsluttes 40% opladet og først skal bruges til at køre 50 km på arbejde klokken 7 i morgen tidligt, kan elselskabet og elbilen forhandle brug af bilens batteri som fleksibilitet. Så hvis bilen sættes til klokken 17, og nettet lokalt er hårdt belastet klokken 18, hvor der laves mad og varmepumperne kører, så kan distributionsselskabet bruge batteriet på elbilen til at forsyne varmepumper og komfurer (aflade batteriet). Klokken 24 når nettet er lavt belastet - og der måske oven i købet er overskud af energi - lades bilens batteri op.

Elbil-ejeren tjener penge. Bilens batteri kan godt holde til det, og der er en ganske interessant økonomi for elbilejeren ved at sælge fleksibilitetsydelser: https://ing.dk/artikel/tidens-tand-slider-mere-paa-batterier-end-mange-smaa-afladninger-249291

Netselskabet sparer penge i form af minimerede nettab og ved at undgå alle steder at skulle grave gader op for dimensionering efter max.

Den grønne omstilling er ikke bare nødvendig - den er også mulig. Og der ligger et potentiale for de selskaber, der leverer løsningerne.

Det bliver ikke enkelt. Det er ikke nødvendigvis de samme, der i dag leverer til elbranchen, der leverer fremtidens svar. Men jeg tror ubetinget på, at vi vil kykkes med det.

backup's vi endnu har tilbage, eller lader kul lagrene ligge og forbereder værkerne for fortsat kul drift i spidsbelastninger.

De gamle kridtgrave omkring Ålborg kan blive fremragende nødkul-lagre

Solfysiker og matematiker Valentina Zharkova forudsiger med sin forskning i solpletter og variationen af elektromagnetisk flux fra solen, at vi inden for 5 år vil se voldsomme fald i temperaturer som vil vare i 50 år dvs en moderne istid.

Hvis hun har regnet rigtigt er der ikke engang tid til at lave KerneFjerne varmeanlæg ved de store byer.

Forskning er blevet så polariseret at væsentlig moderne grundforskning negliseres og udskammes. Men mht. fremtidssikker energiforsyning er det vigtig at lytte.

Solfysiker og matematiker Valentina Zharkova forudsiger med sin forskning i solpletter og variationen af elektromagnetisk flux fra solen, at vi inden for 5 år vil se voldsomme fald i temperaturer som vil vare i 50 år dvs en moderne istid.

Kan den moderne elforsyning håndtere flere uger eller evt. måneder med vinger der er frosset til, solceller dækket med sne og varmeveksler i have der frosset til is og det i en tid hvor der skal producere endnu mere el og varme. Eller vil vi se Texas tilstande hvor energiforsyningen brød sammen i flere uger med flere døde af kulde.

Vi baserer politiske beslutninger på klimamodeller der ikke eftervises med faktiske måledata. Hvordan kan vi så afskrive forskning med formeldata der ikke kun følger data 1000 år tilbage i tid, men også er eftervist frem i tid med aktuelle måledata siden teorien blev fremsat i 2018.

Jeg jeg er ikke bekymret for Global Opvarmning, men jeg er meget bekymret for de ideologiske tiltag der foretages i dens navn. Jeg synes man skal afvente i min 5 år før man lukker de sidste realistiske energi backup's vi endnu har tilbage, eller lader kul lagrene ligge og forbereder værkerne for fortsat kul drift i spidsbelastninger.

En af grundene var at de kørte lean burn på naturgas og det betyder at 1til 3% procent af det indyrede methan slap ud i det fri.De GWAede mere end kulværker. Mit forslag kører på LPG(GWA=0?) eventuelt med en katalysator og kan nok gi 35%el og resten varme på matriklen af øvre brændværdi.

Jeg mente AGW ogGWP.

Vi producerer i dette øjeblik 781 MW(t) biogas. Biogassen afbrændes løbende i forskellige stationære installationer hvor man i stedet kunne bruge strøm.

Biogas kan oplagres, vi har to gaslagre der tilsammen rummer 11 TWh(t). Simple satage gasturbiner koster ca. 1 Mia pr. GW.

Er der noget i vejen for at vi bruger al den biogas der er behov for som reserve når der ikke produceres fra vind og sol?

Efterhånden indgår der mere og mere biogas i naturgasnettet !

Der er lukket mange decentrale naturgasfyret motoranlæg, da der ikke længere blev betalt for rådigheden

En af grundene var at de kørte lean burn på naturgas og det betyder at 1til 3% procent af det indyrede methan slap ud i det fri.De GWAede mere end kulværker. Mit forslag kører på LPG(GWA=0?) eventuelt med en katalysator og kan nok gi 35%el og resten varme på matriklen af øvre brændværdi.

Tyskerne er jo klar over problemet

https://www.cleanenergywire.org/news/germany-needs-20-30-gw-new-gas-plants-ensure-supply-security-rwe-ceo

Og planen er denne kapacitet ikke skal køre kontinuerligt.

"As Germany ramps up renewables and exits coal and nuclear power, it may need more gas power capacity, which would mostly be put to use at times of high electricity needs and little wind or sunshine"

Og det første 300 MW værk skal opføres nu.

https://press.siemens-energy.com/global/en/pressrelease/siemens-energy-build-remote-controlled-gas-fired-power-plant-secure-germanys-power

Der er lukket mange decentrale naturgasfyret motoranlæg, da der ikke længere blev betalt for rådigheden

Det største problem ved elsvigt er, hvis det sker pludseligt uden forvarsel. Her kan selv kortvarige afbrydelser koste hundredtusindvis af kroner. Det kan f.eks. være i tilfælde af transport af smeltede materialer, som f.eks. glas, metaller og salte, i uopvarmede rør, hvor materialet kan størkne, så rørene må skiftes, møller på f.eks. foderstoffabrikker, hvor materialet kan blive så komprimeret, at det må bankes ud med en mejsel, produktion af dele på CNC maskiner, databehandling, kritisk infrastruktur etc.

Hvis man vil nedsætte forsyningssikkerheden, bør man derfor indføre et forvarsel, som kan udsendes både ved stigende risiko for overbelastning af nettet og ved akut risiko, så industri og private kan nå at lukke ned normalt eller har tid til at starte evt. nødgeneratorer op, hvilket kan kræve, at der stadig er elforsyning. Dette forvarsel kan samtidig bruges til øjeblikkelig udkobling af forbrug, som kan flyttes uden de store konsekvenser, hvilket i praksis stort set kun er elopvarmning og ladning af elbiler.

Der er lukket mange decentrale naturgasfyret motoranlæg, da der ikke længere blev betalt for rådigheden

Da min opvarmning foregår med biobrændsel fra eget anlæg, er jeg helt afhængig af en stabil elleverance - det er ikke sjovt når en brændekedel, der er i 100% produktion, pludselig mister sin cirkulationspumpe til at flytte varmen over i lagertanken. Har overvejet at installere en mindre nødgenerator, men den kan ikke starte selv ved netudfald og er derfor ikke en rimelig mulighed.

Det ser jo ud til at vi kan sælge el mod både øst, vest, nord og syd. Så byg nu nogle de systemer der er hurtigst at opføre. Og byg nu rigeligt. Der er såmænd flere investorer og selskaber der gerne vil opføre anlæg uden tilskud. De skal blot have lov til at gå igang. Og hvis de decentrale kraftværker kan ombygges til biogas på nuværende tidspunkt, så er det jo et fornuftigt back-up system at have. Risiko for nedbrud kan formindskes med styring af fleksibelt forbrug og opladning. Dette er ved at være kendt teknologi og praktiseres af virksomheder idag, men kan og bør udvides. Faktisk kan de decentrale værker indgå som "meget fleksible" med kort opstart og stop i forhold til så meget andet.

Et er om vi mangler spænding i stikkontakterne i en håndfuld minutter om året, men hvis nettet bliver så ustabilt, at vi har sags (jf EN 50160) en gang om ugen, forventer jeg at det vil koste mange penge hos de produktionsvirksomheder, der er afhængige af en stabil spænding på nettet. Enten i tab eller også lokale anlæg, der kan afhjæple problemet. Og så har vi ikke engang talt om hvor lav kortslutningseffekt, vi kan acceptere.

Det virker ikke gennemtænkt, at vi lukker grønne danske kraftværker i tiltro til, at vi i 2030 kan få strømmen fra tyske kulkraftværker, som i mellemtiden har fået fremrykket slutdatoen til 2030,« siger Christian van Maarschalkerweerd, der grundlæggende er enig i, at elsystemets fleksibilitet i fremtiden i meget højere grad skal findes i fleksibelt forbrug, lagring og nye teknologier, men at det realistisk først får stor effekt på den anden side af 2030.

Kan Danmark leve med 35 minutter afbrud i gennemsnit? Frankrig lever med 100 minutter PR år og Sverige lever med 150... Jeg så helst at vi ikke havde nogen afbrud, men udfordringen er ikke at sænke denne afbrudstid... Udfordringen er prisen for at gøre det... For ellers kunne vi bare købe nogle energilagre, der kan dække 30 minutters forbrug tilsammen og fordele dem 50-100 steder i nettet...

Jeg vil meget gerne op på 99,993% Når strømmen går lokalt her i byen, så tager det altid en times tid inden det fikses.

Hele artiklen handler om produktions sikkerheden, og ikke set fra min modtager stol, altså min sikkerhed for en forsyning.

Det er ikke et realistisk syn at betragte Danmark som en afskåret ø energimæssigt og det er særdeles forældet - det er grundlæggende økonomi. Vi skal selvfølgelig vælge vore venner med omhu