Fremtidens computere skal blinke til hinanden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidens computere skal blinke til hinanden

Blinkende pærer, der ‘morser’ beskeder, virker måske ikke umiddelbart som den mest effektive kommunikationsteknologi i dag. Men ifølge forskere fra førende europæiske universiteter, en enkelt stor elektronikvirksomhed og Time Magazines liste over top-opfindelser er det lige, hvad det er:

Trådløs kommunikation via lys fra LED-pærer opnår i øjeblikket hidtil usete overførselshastigheder og bevæger sig langsomt hen mod at blive anvendt i industrien og på sigt også hos almindelige brugere af trådløse netforbindelser.

Visionen fra forskere på især University of Edinburgh og Fraunhoferinstituttet i Tyskland er nemlig, at lysbaseret kommunikation skal overtage wifis rolle i fremtiden. Computere, mobiltelefoner og LED-pærer skal blinke til hinanden på forskellige bølgelængder i en hastighed, der betyder, at det menneskelige øje ikke opfatter variationerne i lyset.

Det vil gøre trådløst internet hurtigere, frigøre båndbredde til andre formål og udnytte de mange LED-pærer, der i dag installeres i hjem, på virksomheder og i det offentlige rum, på en ny måde.

Illustration: Martin Kirchgässner

»Teknologien er som sådan klar, omend ikke færdigudviklet. Der er mange forhindringer, man slet ikke kender til endnu. Men hvis nogen pludselig vælger at satse på det, som nogen pludselig gjorde med Bluetooth, så kan det gå stærkt,« vurderer professor på DTU Fotonik Lars Dittmann.

»Men det er nok tidligst inden for en tre- til femårig horisont,« tilføjer han.

Hastighedsrekorder i laboratoriet

Så indtil videre bliver de lovende resultater i forskernes laboratorier, hvor der, siden LiFi-teknologien blev præsenteret i den brede offentlighed i 2011, blandt andet er blevet arbejdet på at optimere dioderne og lægge flere parallelle signaler ind på forskellige bølgelængder.

Ifølge professor Harald Haas fra University of Edinburgh er der nemlig omkring 10.000 gange så meget plads i spektret for synligt lys, som der er i spektret for radiobølger, som benyttes til wifi.

Ifølge Haas’ forskergruppe kan LED-baseret LiFi derfor nå hastigheder på omkring 10 Gbps – de nuværende wifi-teknologier kan nå omkring 7 Gbps. I praksis er bitraten nået op omkring 1 Gbps, men det er ikke kun bitraten, der skal optimeres, før LiFi får sin debut i praksis, siger Lars Dittmann.

»Meget forskning handler om at øge bitraten, men man skal også overveje, om lyset for eksempel skal kunne dæmpes. Når det er sagt, så går det rigtig stærkt med at øge bit­raterne i dag,« siger Lars Dittmann.

Hertil kommer, at nye forsøg fra University of Edinburgh viser, at laser­dioder kan give en endnu højere datahastighed. Ifølge en ny artikel fra et hold forskere på universitetets ingeniørvidenskabelige fakultet kan hastigheden på LiFi fra laserbaserede dioder komme op på over 100 Gbps. På grund af laserlysets høje energiniveau, og hvad Haas kalder ‘optisk effektivitet’, kan laserlys moduleres op til ti gange så hurtigt som lyset fra LED-dioder, som i forvejen udmærker sig ved at kunne moduleres – altså tændes og slukkes – meget hurtigt. Laserteknologien bliver kun mere relevant i takt med, at prisen falder, og lasere bliver indfaset som lyskilde stadig flere steder.

Oplagt til envejskommunikation

Noget af det, der i dag kommer tættest på forskernes vision, er et system fra virksomheden PureLiFi, der har Harald Haas i spidsen. PureLiFi har demonstreret et system, hvor computere kan benytte LiFi på samme måde, som de i dag benytter wifi. Det kræver dog, at et LiFi-modem på størrelse med en docking­station monteres ved computeren, og at en lyskilde til datatransmission peger mod en LiFi-router i loftet.

På sigt forventer forskerne og PureLiFi, at modtagelsen af LiFi kan integreres i kameraet på smart­phones og computere. Denne tilgang er allerede lykkedes med en lille modifikation af et smartphonekamera, men det er mere kompliceret at konstruere en sender, der er sikker på at ramme en LED-pære i loftet forsynet med en modtager.

Derfor kræver det stadig supplement fra wifi eller et stort, eksternt modem som i PureLiFis løsning, hvis man ønsker tovejskommunikation. Det er ifølge Lars Dittmann den helt centrale forhindring for teknologien i dag.

»Problemet med ‘visible light communication’ er, at det som udgangspunkt er envejskommunikation. Det er ikke oplagt at bruge til klassiske IP-protokoller, som normalt kræver en ‘returvej’. Derfor vil LiFi i første omgang kunne supplere wifi med ekstra downloadkapacitet,« siger han.

Snævre anvendelser

På grund af problemerne med en ‘returvej’ mener Lars Dittmann også, at de mest oplagte anvendelser af lysbaseret kommunikation skal findes i områder, hvor kun envejskommunikation er nødvendig.

»Det handler i høj grad om at have en infrastruktur, som kan understøtte, at der eksempelvis skal sendes andet end kalibrerings­beskeder ud til intelligente gadelamper,« siger han.

Gadelamperne er ifølge Lars Dittmann et oplagt eksempel på en anvendelse, hvor det vil give mening at sende envejskommunikation. De vil eksempelvis kunne bruge en større kapacitet til at kommunikere til forbipasserende biler om kø forude og anvise nærmeste ledige parkeringsplads eller anden trafik­information, uden at bilen behøver besvare informationen.

Et andet godt eksempel er ifølge Lars Dittmann og forskerne fra University of Edinburgh streaming af underholdning i fly. Her kan man undgå at udsende film via wifi, som Norwegian eksempelvis gør i dag, og i stedet udnytte flyenes eksisterende belysning. Det vil nedbringe mængderne af kabler på flyene, hvilket kan blive relevant, fordi flyfabrikanterne konstant førsøger at vægt- og pladsoptimere.

En af de smallere anvendelser af LiFi-lignende teknologier, som allerede er på vej til at blive virkeliggjort, stammer fra Fujitsus udviklingsafdeling. Her har forskerne allerede udviklet eksempler på LED-lamper, der kan udsende et forudbestemt signal på samme måde, som QR-koder gør det i dag. Den primære forskel er ifølge Fujitsu, at denne teknologi ikke kræver klistermærker med QR-koder. Fujitsus version af LiFi sender ganske små beskeder, som eksempelvis en webadresse på en side, med mere information ved hjælp af rødt, gult og blåt lys fra dioderne, som varieres ganske lidt for at udtrykke de små, digitale signaler.

Det kan ifølge elektronikgiganten være relevant i butikker eller på museer, hvor et spot belyser en enkelt genstand, som kunder eller gæster ønsker mere information om.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

nægter se det kan erstatte wi-fi med wifi kan jeg bruge mine enheder i en radius af ca 15 m fra router så kan gå rundt ude i haven og stadig have forbindelse skal det laves med led skal jeg sætte lamper op på hele grunden

  • 0
  • 2

Jeg har jo læst den historie før: http://ing.dk/artikel/forskere-sender-fler...
OK, hastigheden er blevet højere, meeen...

Men artiklens første sætning kan godt få en og anden ingeniør til at studse: "Blinkende pærer, der ‘morser’ beskeder, virker måske ikke umiddelbart som den mest effektive kommunikationsteknologi i dag."
Øh, det er vel sådan set den måde al optisk kommunikation virker på, og er umiddelbart den mest effektive kommunikationsteknologi der findes - og i hvert fald den der kan overføre flest bit/sek. Hvorfor artiklens forfatter skulle begynde at undre sig over det, er vel.... pudsigt.

  • 1
  • 2

Det er en udfordring, og når man undersøgte hvor mange af de tekniske løsninger der oprindeligt har været udfordringer, og nu er løste, så ville DET ikke bekymre mig så meget.

Et aktuelt eksempel på en løsning der blev anset for komplet umulig finder du i dagens Ingeniøren
http://ing.dk/artikel/amerikansk-go-til-ny...
I nu rigtigt mange år har det været komplet umuligt, men ikke længere.

Eksempel er også LED belysning, Jeg har i løbet af nogle år nedsat mit elforbrug til belysning med hundredvis af KwH og mit nuværende TV bruger 60 Watt. Det første og langt mindre TV brugte 2000 Watt. Min første bil var ret økonomisk, men kørte alligevel kun knap 10 km/literen. Den seneste kører hurtigere og sikrere OG 23 km/literen. Og det er ikke slut endnu.

Mit varmeforbrug har jeg de seneste 17 år nedsat med næsten 50%, og varmeværket producerer endda varmen med fortsat mindre gasforbrug.

Ikke umuligt, men et spørgsmål om at investere fornuftigt. Det kunne sikkert blive endnu bedre, men i min privatøkonomi skal det kunne betale sig selv, så det kommer nok.

  • 1
  • 0

nu har ens ting nu en gang kun den samme processorkraft så tvivler på både og løsning.

men kan de lave automatisk løsning der bruger wifi npr der ikke er led vil det nok kunne fungere men vi ved jo allerede at wifi tager tid logge på samme vil lifi så der vil være masser nede tid med både og løsning

  • 0
  • 1

bor man i en opgang hvor man jo ofte har samme fase vil man vel også få problemer

  • 0
  • 1

Så ryger forbindelsen, når man sætter telefonen til øret (Skype etc.)
Så ryger forbindelsen, når man lige går ud i haven eller i bilen.
Slut med mails, da telefonen jo ligger i lommen.
Slut med at datteren ligger og surfer under dynen hele natten.
Spøg til side. Det er nok ok i et stort kontormiljø, men der har man jo let ved at kable.

  • 0
  • 1

Vi er datamater,
tingelingelater.
Vi er de nye stjerner,
fem etagers hjerner
blinker til hinanden
og har bånd på panden
kører hele natten
og trækker dig i skatten.

og trækker dig i skatten.
og trækker dig i skatten.
og trækker dig i skatten.
og trækker dig i skatten.
og trækker dig i skatten.
og trækker dig i skatten.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten