Fremtidens byer handler om mere end bæredygtighed

Fremtidens bæredygtige byer er ikke kun lig med grønne tage og små flodløb overalt. Fremtidens byer handler også om modstandskraft, eksempelvis mod ekstremregn, oversvømmelser og sågar tsunamier.

Det sagde Regitze Marianne Hess, der er organisationschef for International Federation for Housing and Planning (IFHP) på Ingeniørens Urban Future-konference i dag, onsdag. IFHP har i godt 100 år beskæftiget sig med omlægningen af verdens storbyer, så de bliver mere modstandsdygtige for fremtidens voldsomme vejr.

Her Regitze Susanne Hess fra IFHP Illustration: IFHP

»Verdens storbyer skal i fremtiden indrettes på andre parametre, end hvad der blot er bæredygtigt. Det handler også om, at byerne kan klare ekstremt store udsving i vejr. Det er vigtigt, hvis bæredygtige bygninger, vandløb og lignende skal give mening,« forklarede Regitze Marianne Hess på konferencen.

Men ikke kun vejret skal tegne byplanlægningen nu og i fremtiden. Regitze Marianne Hess nævner også nogle af de enorme flygtningestrømme, som præger Nordafrika og Mellemøsten.

»Moderne storbyer skal også kunne håndtere pludselige og uforudsete menneskestrømme. Hvis vi fremover skal vænne os til mere voldsomt vejr, der både giver oversvømmelse og tørke. Det dækker modstandsdygtighed også over,« sagde Regitze Marianne Hess.

Der var godt gang i debatten på Ingeniørens konferencen Urban Future hos Mediehuset Ingeniøren. Her ses Karin Kragsig Peschardt, der er Urban Planner og landskabsarkitekt ved Grontmij. Hun fortalte om sunde mennesker i sunde byrum. Illustration: Henrik Nordstrøm Mortensen

Vand fylder meget

Rigtig mange danskere kan huske billeder af oversvømmede kældre og veje fra de senere års voldsomme skybrud. USA har blandt andet haft orkanen Sandy, og områder i Mellemøsten og Asien tørrer ud.

Det har fået flere danske byer, herunder København, til at lægge klimaplaner for, hvordan man kan tilpasse bymiljøet efter, hvis man pludselig får voldsomme mængder vand ovenfra – eller at kloakker oversvømmer. Et af områderne ligger ved Skt. Kjelds Kvarteret i København. Her forklarer René Sommer Linsay, der er projektleder og arkitekt ved Københavns Kommune, at deres byfornyelse og oplægning også handler om at være modstandsdygtig.

»Vi er for eksempel ved at omdanne store områder, der tidligere bestod af asfalt, til grønne områder. Vi bliver blandt andet afhængige af et stort grøn område, der kan opsamle enorme mængder vand, så vi ikke får situationer lig dem, vi så tilbage i 2010. Så grønne områder skal kunne modstå naturens kræfter,« fortalte René Sommer Linsay onsdag på Ingeniørens konference.

Katastrofer skal tackles klogere

Oftest skrider lokale, såvel som nationale ledere først til handling, når skaden er sket. I Danmark var det også først efter eksempelvis de massive regnskyl i København i 2010, at kommunen for alvor satte skub i klimaplaner for, hvordan byen modstår ekstremregn. Også nationale handlingsplaner for 50- og 100-års hændelser ligger nu på skrivebordet i de fleste kommuner.

Regitze Marianne Hess kan sagtens se de kæmpe udfordringer, som kommuner og lande står over for, når det handler om klimasikring:

»Men det kan ikke være rigtigt, at vi skal se tsunamier lig dem i Asien, jordskælv i Mellemøsten og oversvømmelser i Danmark, før realiteterne slår igennem. Derfor må byplanlæggere, arkitekter og projektledere straks begynde at forholde sig til, at byerne bliver modstandsdygtige,« fortalte Regitze Marianne Hess.

Du kan finde meget mere materiale fra Urban Future-konferencen under sektionen ’Events’ her på Ing.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hidtil var det jo nok, at man bare sparede på co2 udledningen, så ville alle problemer være løst, sagde politikerne. Dog glemte Regitze vulkaner og meteorer i vores trusler. Hvis bare kloaksystemerne og afledningen blev udvidet og renoveret samtidig med nybyggeriet, så behøvede man ikke at undskylde sig med klimaet, men det er efterhånden blevet automatforklaringen på politikernes manglende omhu. De samme politikere kunne måske garantere erstatninger til de berørte husejere, såfremt de havde fulgt sparemålene? Det ville vel ikke være helt urimeligt i betragtning af hvilke afgifter de rask væk pålægger befolkningen i klimaets navn.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten