Leder: Fremtidens beredskab skal beredes på at være beredt

Corona-krisen har ikke alene afsløret, hvor sårbart vores moderne samfund er over for en stærkt smitsom virus. Den har også afsløret, at det danske beredskab ikke er godt nok beredt, til trods for at en pandemi, som den vi står i nu, har været forudset fra flere kanter i årevis.

Fejlvurdering af epidemiens ankomst til Danmark, for langsomme reaktioner på smitte­spredning fra hjemvendte skiturister, spredt fægtning i teststrategi, manglende overblik over værnemidler, oprettelse af et angiversystem, der (heldigvis) blev trukket tilbage igen, tvetydige vejledninger og vidt forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder om alt fra legegrupper til indsatsernes virkning på smittekurven har præget de første uger af den danske corona-krise.

I denne uge leverede sundhedsminister Magnus Heunicke så en offentlig lussing til myndighederne, som han mente ikke havde leveret klare meldinger til politikerne om testbehovet. Man må selvsagt acceptere, at alt ikke kører snorlige, når vores land oplever den største krise siden Anden Verdenskrig. Men det er ikke bare uheldigt, at vi er nået derud, hvor en sundhedsminister føler behov for offentligt at kritisere sine myndigheder, og dermed risikerer at svække hele befolkningens tillid til disse i en tid, hvor der er behov for, at vi bakker op om en fælles sag. Det er også dumt, fordi ministeren peger fingre ad noget, han som minister i sidste ende selv har ansvaret for: at vi til enhver tid har et velfungerende beredskab.

Et af problemerne i dagens beredskab er, at det er spredt ud på mange forskellige myndigheder. Vi har Sundhedsstyrelsen, Lægemiddel­styrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beredskabsstyrelsen og de enkelte regioner og kommuner, der hver for sig har beredskabsplaner og forskellige roller at spille. Hertil kommer politi og forsvar, som i en situation, hvor landet lukker ned, også har væsentlige roller at spille.

At beredskabet er spredt ud på mange forskellige aktører, kunne måske gå under en stram styring. Problemet opstår, når de ikke snakker ordentligt sammen eller ikke er fuldstændig skarpe på, hvem der står for hvad både før og under en hændelse.

Det tyder desværre på, at de forskellige beredskabsoperatører ikke har holdt sig tilstrækkeligt beredt og koordineret planer løbende, inden vi stod med problemet covid-19. Seneste epidemiplan fra Sundhedsstyrelsen er fra 2013 og rettet mod en pandemisk influenza, hvormed den ikke er beredt til en virus som covid-19.

Med et sundhedsvæsen, der har været præget af stigende udgifter til medicin og en aldrende befolkning, styrelser, der har været underlagt sparekrav i årevis – p.t. er der ansættelsesstop i bl.a. Sundhedsstyrelsen – og et seruminstitut, der oplevede en gedigen hjerneflugt efter et ekstremt kluntet og dyrt frasalg af vaccineproduktionen, er det måske ikke så underligt, at forberedelse til en fremtidig ukendt epidemi ikke har stået øverst på prioriteringslisten hos nogen af aktørerne.

Det gør ikke den aktuelle situation lettere, at manglende kommunikation og koordinering tilsyneladende også har præget de første uger af den aktuelle danske corona-epidemi.

Således har vi set en regionsdirektør, der var af den opfattelsen, at det var serum­instituttet, der stod for indkøb af udstyr, selv om det faktisk er regionernes egen opgave. Vi har hørt om virksomheder, der bliver kastet rundt mellem myndighederne i forsøg på at finde ud af, hvor de kan aflevere deres tilbud om potentiel hjælp. Vi ser de samme tal blive produceret og lagt op på hjemmesider af hhv. Sundhedsstyrelsen, SSI og politiets folk. Vi har oplevet to markante myndighedsdirektører, hhv. Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, tale stik imod hinanden i vurdering af smitte­kurver og rådgivning til borgerne.

Man får som tilskuer det indtryk, at de forskellige aktører er konkurrenter mere end samarbejdspartnere, og det er måske her, noget af miseren ligger. Med den lean-­baserede new public management-­tilgang, der har været til de offentlige myndigheder de seneste mange år, er der i dag kamp om ressourcerne. Når besparelser er et sandsynligt outcome af årets finanslov, har alle et stort incitament til at gøre sig gældende inden for beredskabet og holde fast i sin rolle her – også selv om det ikke er det mest hensigtsmæssige. Når myndigheder drives som virksomheder, handler de som virksomheder, og her er mantraet selvsagt egen overlevelse før konkurrentens.

Det ser heldigvis ud til, at læringskurven hos myndighederne er stejl i disse uger, og at der er ved at komme styr på roller og koordinerende organer, der blandt andet kan sikre, at vi kan få glæde af de heldigvis beredvillige private virksomheder og universiteter, der stiller op med hjælp til tests, systemer og udstyr.

Men når vi er ude på den anden side, har Magnus Heunicke og hans kolleger i både regering og folketing en bunden opgave i at sikre, at fremtidens beredskab er beredt til en fremtid, hvor epidemier rejser lige så meget på tværs af landegrænserne, som den moderne verdensborger gør.

De enkelte aktører skal have styr på deres del af beredskabet, og vigtigst af alt må de samles jævnligt for at sikre, at alle blinde vinkler er afdækket, og at alle kender deres ansvar og roller. Det er en opgave, der ikke må drukne i de spareplaner og den øgede kamp om ressourcerne, der givetvis vil komme i en post-corona økonomi.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Seneste epidemiplan fra Sundhedsstyrelsen er fra 2013 og rettet mod en pandemisk influenza, hvormed den ikke er beredt til en virus som covid-19. Den epidemiplan burde netop være målrettet til en pandemisk influenza som covid 19

  • 5
  • 0

Fin leder - taenker disse emner også bør omtales

Når Korea og Taiwan har planer klar - som har vist de virker - før vi started - så har UM og vores medarbejdere på ambassaderne et kaempe ansvar.

Og når Forsvaret og FE har viden fra NATO mm og de kender til "" bakteriologisk krig's førelse "" så har de planer i skuffen, som på Få dage burde kunne have givet et strategisk vaerktøj...

Og når Brian fra dansk erhverv lykkedes med at få PENGE, inden han tilbød 1000 vis af gratis produkter til bekaempelse - så har spin og manglende afdaekning her af, kostet os dyrt..

Tror vi alle bør gøre noget ved de svagheder vi har optaget.... For til efteråret kommer måske en 2.bølge med 10 fold styrke

Håber vi hurtigt kan lave medicin test - gerne forskellige i forskellige kommuner - så vi kan se hvad virker.

Meget er godt men mere kan blive bedre - lad alle os ingeniører bidrage. NB:( tror min simple ide kommer i Ingeniøren senere idag)

  • 3
  • 3

..i beredskabet, og sørg for at der er det materiel der skal til! Det gælder såvel i forhold til oversvømmelser som skovbrænde og epidemier.

Så er der taget hånd om det mast basale, og de centrale 'væsener' kan koncentrere deres indsats om det der virkeligt kræver ekspertise..

  • 6
  • 3

Er hjemmevaernet ikke bedre - så er dem der kommer er motiverede - giv 10.000 kr skattefrit pr uddannelse man består i hjemmevaernet og 1000 kr/år skattefrit man vedligeholder den... Tror mange vi sige ja tak... ?

  • 3
  • 4

"Vi har oplevet to markante myndighedsdirektører, hhv. Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, tale stik imod hinanden i vurdering af smitte­kurver og rådgivning til borgerne."

Kæmpe sundhedstegn at de ikke er enige, men bare beklageligt at begge er fuldstændigt verdensfjerne og tror at Danmark er en eksklusiv undtagelse med ekstremt lille dødelighed.

Vi ved nu hævet og enhver rimelig tvivl at COVID-19 dødelighed for alle smittede er mindst 2.2% og det for et forberedt og professionelt land.

De fleste debatører og medier har systematisk været foran og mere realistiske end Komiske Ali typerne, hvad der sådan set ikke kan overraske nogen.

Medier er vant til at grave facts frem og i denne sag er der ikke mangel på facts eller professionelle kvalitetseksperter, der kan forklare facts.

Danmark betaler til WHO, hvor budskaberne har været enkle konsistente og præcise.

At vi sidder med store problemer nu skyldes udelukkende umådelig tåbelig bagatellisering.

Heunicke's problemer med at forstå, hvordan han skulle agere er mere undskyldelige end "fagpersoners" neglireging af deres ansvar.

Læren af dette må være at der skal absolut åbenhed til.

I Mette Frederiksens iver for drakoniske tiltag, så kunne hun som pressens minister udstede en lov om at der absolut skal gives øjeblikkelig agtindsigt med fuldstændig dokumentation af al kommunikation.

Lidt såret forfængelighed og misforstået professionel stolthed skal ikke ende med at sprede død, ødelæggelse og fattigdom mere end der allerede er kendsgerninger nu i Danmark.

  • 4
  • 1

Læren af dette må være at der skal absolut åbenhed til.

Var det ikke det der var regeringens problem? For meget åbenhed mht. politiske forhandlinger?

Man må have agt for regeringen, at handle med opbakning i folketinget. Tidligere beslutninger har været fortaget på mange "mavefornemmelser" eller følelser.

Mon ikke et aktindsigt vil vise mere? Der er sket mange fejl, men beredskabet burde ligge hos regionerne.

  • 2
  • 2

I forbindelsen med hamstringen bragte journalister i Politiken et billede af tomme hylder i et supermarked. Det er ikke svært at gætte, hvilken effekt det havde. Ligeledes sagde Mette Frederiksen :"Lad være med at hamstre". Brug af negationer er en brøler i den situation. Læs vidende folks kommentarer på kommunikationsforum.dk. Hvilke kommunikationerådgivere har hun gjort brug af her om nogen? Er det retorikere eller spindoktorer (som også er journalister), der som hovedformål har at svine politiske modstandere til, men som næppe er de ypperste kvalificerede her?

Hun kunne helt have undladt at nævne det og i stedet sagt : brug supermarkedet i hele dets åbningstid, så I spreder jer ud.

Ved senere pressemøder kunne hun benytte sig af "social proof" : 90 % af os opfører sig intelligent og holder afstand (commitment til konformitet er ikke altid negativ).

Hvis jeg lige må komme med et eksempel, der umiddelbart forekommer at være en digression om de "sultne" dommere fra 2011 med stor medieopmærksomhed:

Den viste, at dommere lige inden frokost valgte den nemme løsning og afslog prøveløsladelser. Imidlertid antog man, at dommernes rækkefølge af sagsbehandling var tilfældig. Senere studier har vist, at dommerne ikke går i gang med en tung sag lige inden frokost og konklusionen betragtes nu som gendrevet (men medierne glimrer ved sit fravær af dementi, da det ikke har nogen “wow-effekt” som den første historie).

Martin Krasnik har foreslået en ny journalistuddannelse: bachelor i et fagstudie med efterfølgende master i formidling. Videnskabsjournalister skal være normen, rollemodeller som Mediehuset Ingeniørens journalister (så fik I også lige lidt ros).

  • 7
  • 0

Der er i Danmark den Nationale Operative Stab (NOST) som varetager koordinering på tværs af myndigheder, men problemet ser ud til at være koordineringen internt i Sundhedsministeriet og dets styrelser.

En koordinering som ligger centralt i ministeriets og dermed ministerens ansvarområde.

Så når to styrelseschefer optræder ukoordinerede og i modsætning er det et symptom på noget centralt i ministeriet som ikke fungerer, og ikke nødvendigvis i den enkelte styrelse. Så når ministeren peger på Brostrøm, har han 3 andre fingre der peger på ham selv.

  • 2
  • 1

Når man følger med i den kære hr. Mølbaks komentarer blever man henledt til 'dengang' den spanske syge, tuberkolosen og polioen hærgede, som om dagens dagens globalisering, samfundstrukturer og teknologiske fremskridt ikke eksisterer. Altså at en pandemi bare er en videnskab, hvortil man kun kan opstille matematiske ligninger, hvor man kun kan følge med i udviklingen i resultaterne som passive tilskuere.

Har man tænkt over at nedlukning af samfundet koster mange gange sundhedsbudgettet for samfundet? Har man tænkt over at mobilisering af ressourcer til test og opsporing er langt billigere end en nedlukning?

Er man klar over, at omstillingsparatheden og kapaciteten udenfor sundhedsvæsenet, f.eks. hos universeteter og private virksomheder, er kolossal for at løse dette problem (nedlukning), ligesom ønsket om at komme i gang igen?

Epidemiologi er ikke længere en videnskab langt ude i det akademiske overdrev, det er en del af samfundet!

  • 6
  • 0

"epidemier rejser lige så meget på tværs af landegrænserne, som den moderne verdensborger gør."

Husk, at det er et politisk valg at denne moderne borger skal kunne sprede smitte i sit hjemland i stedet for at være i karantæne. Det er ingen naturlov, så længe vi har magten over vores eget territorie.

  • 3
  • 0

Nutiden skal beredes på et strategi valg

TV2 nyheder idag https://nyheder.tv2.dk/2020-03-27-skal-ove...

Citat " Er flokimmunitet vejen frem på bekostning af liv, skal der laves "'øer" af folk, eller bør vi sætte vores lid til en vaccine?"

Ø-strategien venligst - og udgangsforbud og besøgsforbud for alle over 70 år, straks.

Sjaelland bør lukkes som en smitte ø, hvor man må leve med en 2% dødlighed (Søren's strategi) - mens Jylland og Fyn optrapper test test og isolation, til vi opnår det Kina og Korea har, med smitte så meget vaek at den kan holdes nede. (WHO strategien)

Et citat mere "Vil skabe ”øer” af raske Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University, deler ønsket om, at eksempelvis arbejdspladser og skoler gradvist kan åbne. Men der stopper enigheden med de andre også brat. Hun er på linje med WHO og advarer kraftigt mod, at danskerne skal smitte hinanden for at skabe flokimmunitet.

  • Prisen for det i form af sygdom og død er simpelthen er for høj. Hvis 60 procent af af alle danskere smittes vil cirka to procent dø. Det er over 67.000 mennesker. Og de vil dø unødvendigt, siger Astrid Iversen til TV 2."

Jeg tror vi kan skabe en jysk-fynsk ø af raske - løbt er nok kørt for Sjaelland. Stiger smitte i jylland efter påske pga Sjaellandsk smitte - så bliver det nok 67.000 døde i DK. (hvis ikke en vaccine kommer).

Søren's strategi med ikke at isolere dem over 70 år, kan reelt blive masse mord i de dele af jylland,hvor der bor mange gamle og svage.

Man har set en strategi i Kina som virker - hvorfor følger vi ikke den?... Er Søren klogere end Kina og WHO?

Der var nogen der smed rød måling I hovedet på Fogh og håbte "Du har blod på haenderne" - rød maling er selvfølgeligt ikke OK - men at råbe "Du har blod på haenderne" efter Søren under en lovlig demonstration foran Folketinget... Det er vist lovligt.

  • 2
  • 6

Når man ser på cirkus TV ser man ingen som man ville tiltro at føre en krig. Ingen central magt og man ser kun politikere. Selv embedsmændene optræder som erfarne politikere , Søren Brostrøm for eksempel klarer det fint at sige sig selv imod flere gange i timen uden at blinke. Uddannelse har de ikke noget sf som er relevant . Søren fx er læge og kan få andre til at føde børn. Han virker som en velafrettet embedsmand som gør hvad der bliver sagt og ikke tænker selv ret meget. Bestemt ikke en leder i en krise. Ministeren er jo heller ikke egnet ,

Så vi er på vej lige lukt ...

Vi ses.

  • 4
  • 4

Dødeligheden er på ingen måde mindst 2,2% af alle smittede. Den er omkring 2,2% af de registrerede smittede. I Danmark har vi testet Ca. 17.000 mennesker og fundet omkring 2.200 smittede, men det er voldsomt naivt at tro at der ikke er langt flere smittede derude som blot har milde symptomer og derfor aldrig er blevet testet - enten fordi de ikke har opsøgt sundhedsvæsenet, eller fordi strategien ikke tilsagde at de skulle testes fordi de ikke skulle indlægges.

  • 4
  • 1

Dødeligheden er på ingen måde mindst 2,2% af alle smittede. Den er omkring 2,2% af de registrerede smittede.

Ja det har alle fundet ud af, men SST ved det sikkert også. Hvad de ikke ved er hvor mange som er smittede , Søren Brostrøm mener det ikke er vigtigt af årsager som man kun kan fantasere om. Det som slår en er at der er et så stort gab mellem de som bliver let smittede til dem som bliver alvorligt smittede. Det er for stort til at det kun skyldes den menneske følsomhed. Det bør vi have en forklaring på.

  • 1
  • 1

Det lader bare til at Jens Østergaard ikke er klar over den ret væsentlige forskel. Jeg tror dog ikke at spændet mellem symptomer er anderledes end influenza hvor nogle bliver hårdt ramt, nogle dør og andre er nærmest aldrig syge fordi deres immunforsvar formår at nedkæmpe virus uden at de kan mærke symptomerne. Eller misforstår jeg hvad du skriver? Derudover er der selvfølgelig også i hvert fald to versioner af coronavirus så vidt jeg har forstået, og man har konstateret mindst 40 mutationer på Island eller Færøerne...

  • 1
  • 0

Ja, mange theorier og få forklaringer. Det er dog bevist for andre virus at graden af exposure har noget at gøre med hvor syg man bliver. Det er omtalt for et par uger siden at det nok også gælder for vores Corona. Jeg synes det lyder meget sandsynligt Men det er ikke bevist endnu og heller ikke forklaret for andre virus hvad mekanismen er.

  • 1
  • 1

Dårligt nyt fra Tyskland

"Wir müssen damit rechnen, dass die Kapazitäten nicht ausreichen, ganz klar", sagt Lothar Wieler vom Robert-Koch-Institut (RKI). Mit Blick auf die vergleichsweise niedrige Sterberate in Deutschland warnte der Seuchenexperte in der "Frankfurter Allgemeinen Sonntagszeitung" vor Illusionen: Dies sei vor allem darauf zurückzuführen, dass in Deutschland viel getestet werde.

https://amp.zdf.de/nachrichten/panorama/co...

Ikke godt hvis vores store nabo og EU's motor udvikler sig som Italien.

Kunne Ingeniøren se på hvilke industri områder som kan starte efter krisen - hvem vil købe det vi kan lave og skal vi lave noget andet end før krisen.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten