I fremtiden vil hjemmets belysning have sensorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I fremtiden vil hjemmets belysning have sensorer

Signifys teknologichef, Georg Yianni Illustration: Philips

Da en af Europas store industrigiganter, Philips, blev etableret i 1891, var det med henblik på at producere glødelamper. I dag er glødelamperne – inklusive de såkaldte sparepærer – næsten borte. Sparepærerne brugte godt nok mindre energi, men var i praksis baseret på teknologien, vi kender fra lysstofrør. I dag er det lysdioden, som regerer markedet.

Det lurede Philips tidligt, og de begyndte derfor at producere deres egne for 11 år siden. I dag står firmaet Signify for Philips dioder, og her hedder teknologichefen Georg Yianni:

»Vi er kommet meget langt allerede. Da vi introducerede den første LED-pære, som kunne erstatte en almindelig 60 watt glødelampe, som gav 806 lumen, brugte den 12 watt. I dag ligger vi på mellem 8 og 9 watt for det samme lysudbytte,« siger han.

»Men det er muligt at komme væsentlig længere ned. Vi har demonstreret i laboratoriet, at vi kan lave dioder med et udbytte på 200 lumen pr. watt, og det ville kun kræve bare 4 watt at producere 800 lumen. Problemet er pris og lyskvalitet. Det her er ikke lyskilder med et kontinuerligt spektrum, de er koncentreret i det blålige spektrum med meget høj kelvin-værdi,« fortæller Signify-chefen.

Tre klasser

Det var en verdenssensation, da Philips i 2012 lancerede den første LED-baserede lyspære, som kunne erstatte en glødelampe. Den gav det varme lys, vi godt kan lide, men den kostede en formue. De gule belægninger på indersiden af plastdækslerne var i virkeligheden en slags fosforbelægning, som konverterede lyset fra de blå lysdioder til de frekvenser, som manglede for at få hvidt lys. Illustration: Philips

Lysdiodemarkedet inddeles i tre klasser. De dyreste er højeffektdioder på mellem 2 og 3 watt, der giver en meget intens belysning, og som bl.a. bruges til billygter. Der bruges mange af den slags dioder i billygter, så bilindustrien vil have flest muligt lumen pr. dollar.

Segmentet herunder er mellemeffektdioder. Det er den type dioder, vi finder i de fleste Hue-pærer, som Philips er blevet så kendt for.

Allerbilligst er dioderne på under 0,2 watt, som anvendes i alle mulige billige dekorationer og lyskilder.

»At producere dioder er noget, vi bliver bedre og bedre til, selv om øgningen i virkningsgraden er løjet af. Men priserne vil nok fortsætte med at falde,« siger Yianni.

Multifarver

»Vi så for mange år siden, at belysning ville gennemgå en voldsom forandring. Da vi lancerede Hue-serien, var det ikke kun for at oplyse folks hjem, men også for at skabe stemninger. Pærerne er konstrueret på en anden måde, end dem som har såkaldt hvide lysdioder, og som egentlig er blå med et frekvensskiftende filter på.«

Nutidens Hue-pærer har fem forskellige lysdioder, mens de tidligere havde fire. I dag har de en rød, en grøn, en blå, en kold hvid og en varm hvid diode. Tilsammen giver det mulighed for at genskabe mange farver i et kontinuerligt spektrum, også mættede grønne og røde, som man tidligere havde vanskeligt ved at skabe.

Smartlys

Den enkleste måde at få fuld kontrol over de enkelte lyspunkter og anvendelsen af dem på er gennem en app. Illustration: Philips

Lys vil blive endnu vigtigere i årene fremover, men på nye måder. Smart lys er et stikord for fremtiden, mener han.

»Jeg kan dele denne udvikling i fire,« siger han og begynder med det tilkoblede smarte lys’ rolle, når det gælder sikkerhed og enkelhed.

Den første trend er at bruge smart belysning til at udfylde og forstærke sikkerhedssystemet i huset. Lyskilderne kan programmeres således, at det ser ud, som om boliger er beboede, selv om man er bortrejst. Uvedkommende har ikke lyst til at bryde ind i huse, hvor lysene tændes og slukkes. Og skulle de finde på det, er det ikke bare alarmerne, som går i gang: Alle lysene i huset blinker rødt.

Lys er ikke længere bare noget, man tænder og slukker for. Det kan dæmpes, farvekontrolleres og sættes ind i et stadigt stigende antal brugeranvendelser. Illustration: Odd R. Valmot

Velvære

Det næste er at bruge lys til at øge velvære. Lys påvirker kemien i hjernen. Det er vigtigt for søvn, det kan modvirke depression, og det kan forbedre koncentrationen.

»Alle ved jo, hvordan vi længe har brugt lys til at vække os gradvist i stedet for en højlydt vækkeursalarm. Det er bedre at vågne naturligt med en slags kunstig solopgang. Vi bliver ikke så trætte i den mørke tid, hvis vi sørger for at have meget af det blå lys. Og vi sover bedre, hvis vi holder os fra de blå frekvenser, som ellers lukker for hjernens produktion af søvnhormonet melatonin, om aftenen. Før udviklede vi speciallamper til dette. Det er ikke nødvendigt længere. Nu kan vi programmere de nye lyskilder til at lyse med rigtige frekvenser og korrekt lysstyrke,« siger Yianni.

Til pynt

Lys har også fået en ny rolle, når det drejer sig om at dekorere boliger. Når lyskilderne kan programmeres, kan de bruges til at dekorere boliger på helt nye måder.

»Vi kan lyssætte inventar, vægge, tag og gulv, og vi kan lade lyssætningen variere hen over døgnet, og efter hvilken stemning vi vil opnå. Vi har jo længe kunnet sætte projektører med forskellige farver rundt omkring i et hus, men det har nok været forbeholdt de få, og det har slet ikke været så enkelt og fleksibelt,« siger Yanni.

Det fjerde område, som Yianni peger på, er hjemmeunderholdning. Nærmere bestemt tv-apparater, musikanlæg og ikke mindst computerspil, hvor belysningen tilpasses, så den passer til den enkelte bruger. Det drejer sig om, at belysningen på en måde skal være med til at forstærke oplevelsen og give større indlevelse.

»Det er let, så længe vi arbejder med pc’er, Macs og dataforbindelser, såsom Chromecast. Philips' tv-apparater kan også tilkobles, men det er ikke så enkelt med andre mærker endnu. Skal lyssætningen synkroniseres korrekt, skal vi have adgang til dataflowet af video og lyd.«

Meget mere end lys

Philips ser for sig en fremtid, hvor pærer kombineres med forskellige sensorer:
»Her kan vi indbygge alle mulige slags miljøsensorer og overvåge tilstedeværelse. Det giver en operativ information om, hvordan rum bruges og kan bruges til at styre ventilation, energiforbrug, til sikkerhed og meget andet«, fortæller udviklingschefen.

Han forklarer, at lyspunkterne kan udstyres med radiosendere som wifi, og selve LED-lyset, som alligevel svinger med høj frekvens på op til 20 kHz, kan moduleres, så hver pære har et unikt ID til indendørs navigation.

Denne artikel er fra tu.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg formoder du mener lyskvaliteten ?

Jeg tror du har ret, men der kan faktisk vaere noget om snakken. Jeg har udelukket flere saakaldt smarte lamper, incl en Philips Hue fra mit sovevaerelse, fordi de har en hoejfrekvent hylen naar de er 'slukket'. Jeg troede foerst jeg havde faaet tinitus, men heldigvis var det kun lamperne der larmede. Min erfaring er nu at lamperne skal afbrydes helt for at jeg kan faa ro.

  • 5
  • 0

Der skrives meget om alt det "smarte" , men lydkvaliteten forbigåes i tavshed :o(
Ja tak til at der er krav til at lydkvaliteten har en Ra værdi på + 95 .

Ja, lydkvaliteten forbigås i tavshed, for det er jo lys, det drejer sig om :-)

Man kan ikke stille krav til hverken lyskvalitet eller lydkvalitet. Man kan jo bare lade være med at købe produktet, hvis man ikke er tilfreds med kvaliteten. Adskillige teenagere er også godt tilfreds med højkomprimeret MP3 i ørene ved 95 dB, hvor andre vil have vinylplader og store HiFi højtalere; men netop ved at bruge mange farver (5 for de nye versioner af Philips Hue og 6 i det system, jeg arbejder med - Max-i), kan man godt opnå en ganske høj Ra værdi, og kan samtidig tune lyset, så det føles behageligt og følger dagslyset - se Kruithof kurverne: https://en.wikipedia.org/wiki/Kruithof_curve .

Et større problem ved LED belysning er de ganske store ressourcer, der skal bruges til fremstilling og ikke mindst "recycling" af epoxyprint og 230 V converteren med dens store komponenter og relativt korte levetid. Det betyder, at teknologien absolut ikke er så "grøn", som man vil gøre den til, og det var jo netop det "grønne", der var årsagen til, at glødelamper blev forbudt. Bl.a. derfor skal vi efter min mening have et supplerende lavvoltnet (20 Vdc) med kommunikation i fremtidens bolig, så man sparer hele konverteren og kan nøjes med "LED-assembly", som er et aluminiumsprint, der er let at genanvende. Det vil samtidig reducere størrelsen og prisen ganske betragteligt, og man kan så samtidig slippe af med de talrige lade- og forsyningsbokse med tilhørende stikkontaktdåser og kabel spaghetti til alverdens IT udstyr, mobiltelefoner, legetøj etc., så brandrisikoen reduceres, og der endelig kan støvsuges under skrivebordet :-) Desuden vil en fastfortrådet kommunikation kunne holde selv den bedste hacker ude, hvad der aldrig vil være 100 % muligt med trådløs kommunikation, da ingen kæde er stærkere end det svageste led. Philips Hue er tidligere blevet hacket fra en drone - se https://www.theverge.com/2016/11/3/1350712... , og selv om Philips/Signify da er et seriøst firma, som sikkert for længst har lukket sikkerhedshullet, gælder det ikke nødvendigvis for tilsvarende kinesiske lavprisprodukter, der formodentlig aldrig bliver opdateret. Dem kan Philips/Signify selvfølgelig holde ude med en proprietær standard; men så får man ikke ét samlet net, hvor alt lige fra lamper og alarmsystemer til sensorer og vinduesåbnere kan tilsluttes uanset fabrikat, og man skal så slås med talrige gateways og protokolkonvertere.

  • 1
  • 2

Det jeg finder mest forstemmende er at man risikerer at komme hjem sent om aftenen og opdage at ens lamper er "gået ned" og ikke vil lyse før man finder manualen og i lommelygtens skær finder proceduren for at lave "factory reset".

Det risikerer du heller ikke med et rent hardware-baseret system, som det jeg arbejder med, for her sker alt lysstyring fra kontakter til lamper uden nogen CPU-assistance, og selv om der faktisk er reserveret plads til et reset i protokollen, er den mulighed med vilje ikke aktiveret, for det er netop grundfilosofien, at en enhed aldrig må kunne gå i en fastlåst tilstand, hvor den ikke kan kommunikere eller ikke virker efter hensigten.

  • 2
  • 2

Hvilken lyd er det du forventer fra pærerne? ;-)

Spøg til side, selvfølgelig har kvaliteten betydning, men det er en jungle at købe de rette pærer.

  • 0
  • 0

Jeg har prøvet en del forskellige LED pærer efterhånden og oplevelsen har været noget svingende. Farvekvaliteten er generelt blevet ret fornuftig på de fleste, selv de billige. Der er dog mange af dem der summer, og det kan være ret generende at høre på. Selv nogle halvdyre SunFlux pærer som antageligt skulle være i den gode ende har jeg haft svingende oplevelser med. Én var DOA og en anden er begyndt at summe efter nogle måneder. En tredje af dem holdte kun ca. ½ år i en lampe der kun sjældent var tændt.

Min erfaring er derfor at det er elektronikken i pærerne der er det svage punkt. Derfor kan jeg på ingen måde retfærdiggøre over for mig selv at skulle købe nogle rigtigt dyre pærer som både kan skifte farve og kommunikere trådløst. Hvorfor skulle de holde længere end de 'simple' pærer jeg har brugt hidtil?

Adskillige teenagere er også godt tilfreds med højkomprimeret MP3 i ørene


Hvem lytter til MP3 i dag? Ihvertfald ikke unge mennesker. De fleste streaming-tjenester er gået over til diverse MPEG4 formater, f.eks. AAC, og det er de færreste der kan høre forskel på 128kbps AAC og en CD. At dynamikområdet så er komprimeret til døde på det meste musik er så en helt anden diskussion.

  • 0
  • 0

Min erfaring er derfor at det er elektronikken i pærerne der er det svage punkt. Derfor kan jeg på ingen måde retfærdiggøre over for mig selv at skulle købe nogle rigtigt dyre pærer som både kan skifte farve og kommunikere trådløst. Hvorfor skulle de holde længere end de 'simple' pærer jeg har brugt hidtil?

Fordi der er lidt flere penge at gøre med i en dyr, farveskiftende pære end i en pære, som udelukkende skal konkurrere på prisen, som f.eks. dem fra IKEA, hvor jeg også selv har oplevet en hvæsen som følge af en delvist afbrændt modstand.

Strømforsyninger til brug i industrien, hvor de kører 24/7, brænder altså ikke af i tide og utide, da et produktionsstop kan koste hundredtusindvis af kr. Også derfor er det en fordel at samle de talrige 230 V konvertere i tvivlsom kineserkvalitet sammen i ét fælles strømforsyningssystem (med batteri), hvor tingene kan gøres ordentligt og fornuftigt og med minimal brandrisiko.

  • 2
  • 1

Fordi der er lidt flere penge at gøre med i en dyr, farveskiftende pære end i en pære, som udelukkende skal konkurrere på prisen, som f.eks. dem fra IKEA, hvor jeg også selv har oplevet en hvæsen som følge af en delvist afbrændt modstand.


Ja, det giver mening at man kan opleve kvalitetsproblemer på de billigste pærer, men som jeg også skrev så har jeg også haft dårlig erfaring med nogle ret dyre pærer (som jeg ellers købte fordi jeg forventede at få noget kvalitet). Når kvaliteten stadig er elendig selv om man betaler 180 kr for en SunFlux pære, så kan jeg kun antage at teknologien endnu ikke er moden nok.

  • 1
  • 0