Det er en fængende overskrift, men prøv at transplantere den til andre erhverv? Tænk på landbrug, skovdrift, teglværker, elproduktion osv. Er det så "fish on demand".
Præcisionsfiskeri – eller ‘fiskeri a la carte’ er målet for EU-projektet Smartfish, som ledes af det norske forskningsinstitut Sintef Ocean.
»Ved præcisionsfiskeri undgår vi bifangst, og vi får mere bæredygtigt fiskeri,« siger forskningschef Hanne Digre fra Sintef Oceans afdeling for fisk og skaldyr-teknologi.
Firmaet har flere projekter, hvis mål er at gøre fiskeri både mere miljøvenligt, bæredygtigt, effektivt og finde ud af, om fangsten kan udnyttes langt bedre. Andre projekter ser på, hvordan vi kan bidrage til at rense havet.
Et af de projekter er Smartfish, som indgår i EU’s Horizon 2020-program. Det strækker sig over fire år og er netop sat i gang med 18 partnere fra otte lande.
Præcisionsfiskeri er et langt skridt videre end selektivt fiskeri.
»Ved hjælp af ny teknologi skal vi komme helt ned på artsniveau og størrelse,« siger fungerende forskningsleder Manu Sistiaga ved Sintef Ocean.
I projektbeskrivelsen hedder det, at Smartfish skal udvikle, teste og promovere high-tech-systemer for fiskerisektoren i EU.
»Der er kun få resultater at vise indtil videre, men vi har høje ambitioner,« siger forskningsleder Ana Karina Carvajal fra afdelingen for fisk og skaldyr-teknologi i Sintef Ocean.
Blandt ambitionerne er bedre forståelse af fiskebestande, bedre forvaltning og gode tiltag for bæredygtigt fiskeri.
I projektet remses alle tekniske ‘buzzwords’ op: machine learning, kunstig intelligens og big data-analyse.
Smartfish ønsker at udstyre flest muligt fiskefartøjer med observations- og tolkningsudstyr for at kortlægge fiskebestanden.
Alle fiskefartøjer bliver som små fremskudte forskningsstationer.
De samler data og kan indsende dem til en central, der samler data og analyse. Det giver myndigheder en god oversigt over bestande, vækstforhold og andet, som er vigtigt for at regulere fiskeri.
Projektet er inddelt i flere faser, hvor teknologi skal bidrage til at observere, tolke, bestemme og derefter iværksætte rigtige tiltag.
Men alt begynder med små skridt. Projektet er inddelt i en række forskellige parallelle arbejdspakker.
»Vi må udvikle og tilpasse teknologien, og derefter skal den testes ude i forskellige havområder,« siger Sistiaga.
Han viser en kollage, som illustrerer, hvor forskellige udfordringerne er. Et sted er der næsten ingen bifangst, andre steder kan man få et tocifret antal forskellige fiskearter i samme kast.
I enkelte farvande kan fiskerne være sikre på, at de hovedsageligt får torsk og kun meget lidt andet. I andre fiskefelter eller havområder kan fangsten bestå af syv-otte andre arter, end dem fiskeren var ude efter. Så bliver det til meget bifangst og overfiskeri af enkelte arter.
»Er fiskenettet først fuld af arter, du ikke ønsker, er det for sent. Så bliver fiskene stressede og dør i forsøget på at slippe ud. Vi skal have udstyr, som kan identificere arterne tidligere,« siger Sistiaga.
Teknologier, som kunne udvikles og gøres tilgængelige for så mange som muligt, er f.eks. er kamera- og observationsteknologi, 3D-kameraer, billedanalyse.
I dag benyttes hovedsageligt ekkolod. Billederne kan være vanskelige at analysere for at bestemme fiskearten.
»Vi har brug for bedre udstyr, som viser, hvad man trawler hen over,« siger forskeren.
Et af målene er at komme frem til teknologi, som tilbageholder de rigtige fiskearter i den rigtige størrelse i de forskellige fangstredskaber og sorterer alt andet fra.
Det langsigtede mål er, at fiskeren kan få en bestilling og tage ud på vandet og komme tilbage uden bifangst, såkaldt ‘a la carte’-fisk.
Fangstudstyr af den slags vil kræve både god belysning, kameraer, billedtolkning, akustik eller andet for at åbne eller lukke redskabet.
Næste fase bliver så at dokumentere fangsten.
»Vi forestiller os også, at fiskeren kan tage et billede af sin fangst med mobiltelefonen og sende det ind som dokumentation i realtid,« siger Sistiaga.
Ifølge Sintef Ocean har fiskeindustrien i lang tid været optaget af bæredygtighed og fornuftig forvaltning.
»Det nye er, at teknologien giver helt andre muligheder,« siger forskningschef Hanne Digre.
Denne artikel er fra tu.no.
Det er en fængende overskrift, men prøv at transplantere den til andre erhverv? Tænk på landbrug, skovdrift, teglværker, elproduktion osv. Er det så "fish on demand".
Ikke noget problem, det anvendes allerede.
Fiskekvoter Jagttider og fredning Landbruget er også reguleret.
Kan du forstille dig fri elproduktion?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard