Fremskridt i raketværkstedet: På vej med kæmperaket med styrefinner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremskridt i raketværkstedet: På vej med kæmperaket med styrefinner

»Vi spiser en elefant og er nået til ørerne. Og vi spiser bare videre«.

Sådan skitserer raketbygger Peter Madsen status for den nuværende situation i raketbyggerforeningen Copenhagen Suborbitals (CS).

Og spiseriet af elefanten går hurtigere end nogensinde. I takt med at erfaringerne bygger sig op blandt de trofaste medlemmer, bliver stadig flere projekter uddelegeret. Raketbyggerne har også lukket fem nye personer ind i gruppen, og tre dage om ugen er faste arbejdsdage, hvor 12 mennesker typisk deltager.

Sidste sten bliver anbragt på den nye testbænk for raketter på Refshaleøen. (Foto: Peter Madsen) Illustration: Peter Madsen

Læs også: Se raketbyggernes nye projekter

»I det hele taget har produktiviteten - jeg hader det ord - fået et gevaldigt skub,« siger Peter Madsen.

På arbejdsdagene er der faste tidspunkter, hvor alle kompetencer er samlet på ét sted. Og selv om Peter Madsen og Kristian von Bengtson kun forventede, at familiefædrene ville dukke op til én arbejdsdag om ugen, kommer de oftest på alle dagene.

Men der er også brug for alle mand. Masser af projekter er nemlig sat i søen.

Alt handler om en bemandet opsendelse

Efter den succesfulde opsendelse af raketten Heat 1X og rumskibet Tycho Brahe har raketbyggerne arbejdet med et hav af projekter. En endnu større raket med navnet Heat 2x bliver bygget, en ny høj samlehal til opretstående raketter står klar, en kæmpe testbænk er under opbygning i beton og med vandkøling, og arbejdet med aktivt at styre raketter er gået i gang.

Men i begyndelsen af juli annoncerede de to centrale raketbyggere, Kristian von Bengtson og Peter Madsen også, at de 'ville have ret til svinkeærinder', som ikke kun opfyldte målet om en bemandet opsendelse. Derfor annoncerede de byggeriet af en to meter bred orbit-kapsel med LES-motor (Launch Escape System) magen til den slags redningstårne, som sad i toppen af Saturn-raketterne, der bragte Apollo ud i rummet.

Men hvad der blev kaldt et svinkeærinde har hele tiden været en af brik i det puslespil, der skal bane vejen for en bemandet opsendelse, siger Peter Madsen i dag.

»LES er ganske enkelt en testbænk for faldskærme. Vi har så få raketopsendelser, hvor vi kan afprøve faldskærmssystemer, men med LES kan vi teste sprængboltsystemer og faldskærme til sommer,« forklarer han.

»For andre kan projektet med LES have andre formål, ligesom en slags adspredelse. Men i mine øjne er det ligesom, når jeg overvejer selv at bygge en trykdragt. Det er også adspredelse, men i sidste ende handler det om en bemandet opsendelse,« siger Peter Madsen.

Fire udfordringer skal løses

På vejen til målet står raketbyggerne over for fire afgørende udfordringer:
1. Bygge en tilstrækkelig stor og velfungerende raketmotor. 2. Finde et affyringssted. 3. Give raketten aktiv styring. 4. Komme ned igen.

»Hvad raketmotoren angår, så er vi stort set i hus. Vi mestrer principperne og teknologien. Den udfordring har vi styr på. Her er vi nået 95 procent af vejen,« siger Peter Madsen.

»Vi har også fundet et sted at affyre. Vi har så været nødt til at vælge vand, og det kommer til at kræve en ny affyringsplatform i sidste ende, da Sputnik ikke kan klare den store raket. Men også den udfordring har vi helt styr på,«siger Peter Madsen.

»Så er der aktiv styring. Det har vi kun snuset til, og her er vi kun nået fem procent af vejen,« siger Peter Madsen.

Både han og Flemming Nyboe, der er projektleder på aktiv styrings-projektet, er optimistiske, især fordi andre amatør-raketbyggere har fået aktiv styring til at virke på Apollo-lignende landingsmoduler, som bevæger sig i meget lavere hastighed.

»Vi har jo stadig styrefinner til at holde raketten stabil, så vores styresystem skal kun justere raketten ganske lidt, hvis den kommer ud af kurs. Så vi burde lykkes med aktiv styring. Det handler om software og mekanik, og begge ting har vi rigtig gode folk til,« siger Peter Madsen.

Allerede på søndag den 2. oktober vil raketbyggerne lave de første indledende forsøgsopstillinger med aktiv styring, når en raket af typen HATV bliver fyret af i en teststand på Refshaleøen. I jetstrålen fra raketten skal anbringes fire styrefinner, hvoraf den ene er bevægelig og bruges til at måle, hvor stort tryk raketten giver på finnen.

Efter adskillige lignende test skal HATV-raketter fyres af i farvandet øst for Bornholm næste sommer for at teste aktiv styring under en opsendelse. Planen er, at den fire meter høje og 200 kg tunge HATV-raket skal op i 12 kilometers højde.

»Vi skal også ned«

Endelig er der udfordringen med at komme ned igen, men også her er Peter Madsen meget optimistisk.

Raketbyggerne har nemlig kun haft en eneste test af faldskærme under en flyvning, og det skete, mens deres rumskib bevægede sig med omkring 1.000 kilometer i timen - altså langt over, hvad skærmene var bygget til. Alligevel lykkedes det at lande, så dukken rent faktisk havde en chance for at overleve.

»Hvis jeg i al ubemærkethed havde smidt dukken ud og var hoppet ind i kapslen selv, så var der faktisk en god chance for, at jeg havde overlevet,« siger Peter Madsen.

Alligevel mener Peter Madsen, at arbejdet med faldskærmene har langt igen, især fordi der er brug for mange test.

Der kommer triumfer og tårer

Endelig er der udfordringen med at holde gejsten, både hos de frivillige i CS og hos raketvennerne, der støtter projektet økonomisk.

»Vi står midt i en kæmpe økonomisk krise, og spørgsmålet er, om der stadig er råd til os. Men omvendt håber jeg, at der netop er råd til os, fordi folk vil se, at der foregår noget ubetinget positivt i Danmark.«

»Vi vil se triumfer, nedbrændte motorer og tårer de næste par år. Men det er vores historie. Og jeg håber folk stadig vil lytte til den,« siger Peter Madsen.

****## Se testen søndag 2. oktober klokken 14.00
Søndag den 2. oktober åbner raketbyggerne dørene for indvielse af deres nye prøvestand og test af en ombygget HATV-motor. Under testen vil raketbyggerne også have en rorflade af kulfiberarmeret grafit i jetstrålen.

Dørene åbner kl. 13.00 og testen starter kl. 14.00. Indgang for medlemmer af støtteforeningen er gratis, mens andre skal betale 200 kroner eller medlemskab af raketvennerne, der koster 100 kroner om måneden.

Læs mere om arrangementet her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten