Fremgang for NKT og Danfoss

Der er fremgang i industrien. På trods af svage økonomiske konjekturer viser både Danfoss og NKT positive takter.

I går kunne Danfoss melde om fremgang i første kvartal i år. Selv om omsætningen kun steg fra 3,6 til 3,7 mia. kroner i forhold til året før, så blev resultatet af den primære drift alligevel på 152 mio. kroner mod 78 mio. kroner i samme periode sidste år.

Resultatet efter skat sneg sig op på 121 mio. kroner, hvilket er en stigning på 48 mio. kroner. Det er især lavere omkostninger internt i virksomheden, som er med til at forbedre de økonomiske tal.

NKT kommer næsten over stregen

I dag tirsdag var det så NKT's tur til at præsenterer årets første tre måneder. Resultatet efter skat endte på minus 2 mio., hvilket skal sammenlignes med minus 32 mio. kroner i samme periode sidste år. Omsætningen faldt en lille smule fra 1.351 mio. kroner til 1.334 mio. kroner.

Den positive stemning resulterer i en opskrivning af forventninger til hele året, hvor resultatet efter skat forventes at ligge inden for en ramme af 30 til 60 mio. kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten