Det er ikke alle, som glæder sig til sommerferien. For en række ingeniørstuderende, der har vovet sig ud i livet som iværksættere, betyder den nemlig, at de må træffe et svært valg: Skal de droppe studiet eller virksomheden?
Det dilemma står blandt andre de to DTU-studerende Heiða Nolsøe og Marie Berggreen i. De står bag engangsskraldespanden DropBucket, som for nylig vandt den internationale designpris Red Dot Award sammen med f.eks. et produkt som Apple Watch.
DropBucket startede som et studieprojekt, men har siden udviklet sig til en virksomhed, der kræver så meget arbejde, at de studerende har måttet skrue studiet ned på halv tid.
Men efter sommerferien er det altså slut. Her træder den sidste del af den meget omdiskuterede fremdriftsreform i kraft, og det betyder, at de to iværksættere ikke længere må holde studiet kørende på halvt blus. Alle studerende skal nu være aktive på fuld tid, og det har fået DropBucket-stifterne til at træffe et valg, de gerne ville have undgået:
»Vi kan ikke fortsætte med at studere fra 8 til 17, samtidig med at vi driver virksomhed, som også er et fuldtidsprojekt. Så vi har valgt studiet fra,« siger DropBuckets adm. direktør, Heiða Nolsøe, og fortsætter:
»Vi behøver ikke SU. Men vi ville gerne fortsætte med færre kurser.«
Inspireret af iværksættere som Tesla-stifteren Elon Musk er det blevet mere populært blandt ingeniørstuderende at starte egen virksomhed. Antallet af startups på DTU er steget fra 19 i 2013 til 51 i 2014. Men fremdriftsreformen kan true den udvikling, frygter universitetets ledelse:
»Reformen kan få nogle til at droppe ud, mens andre vil lade være med at føre deres gode ideer ud i livet. Ingen af delene er godt,« siger koncerndirektør for Innovation og Entreprenørskab på DTU Marianne Thellersen.
DropBucket-iværksætterne er ikke de eneste, som har valgt studiet fra på grund af fremdriftsreformen.
Blandt andet på Syddansk Universitets (SDU) tværfaglige ingeniørlinje har flere studerende iværksættere taget orlov fra næste semester på grund af de nye regler. Og de regner ikke med at komme tilbage.
»Iværksætter-aktiviteter som gør, at de studerende bliver færdige senere, kan fra en faglig synsvinkel gøre dem til bedre studerende. Det kan ikke længere lade sig gøre med reformen, og det er ærgerligt,« siger uddannelsesdirektør på SDU Henning Andersen.
Fremdriftsreformen blev vedtaget i april 2013 af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og har som mål at bringe den gennemsnitlige studietid på universiteterne ned med 4,3 måneder.
Reformen trådte i kraft for nye studerende i efteråret 2014, mens den fra dette efterår vil møde samtlige af landets studerende med skærpede krav til at læse på fuld tid.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at det endnu er for tidligt at sige noget om konsekvenserne af reformen. Hun vil derfor vente med ændringer, til reformen har været fuldt implementeret i et stykke tid. Alligevel overvejer hun nu muligheden for at dispensere fra reglerne:
»Deltid er en spændende mulighed for de studerende, hvis man kan dokumentere, at man bruger den til at starte egen virksomhed,« siger hun og fortsætter:
»Det vil jeg kigge nærmere på. Men det må ikke blive sådan, at man for evigt er deltidsstuderende, bare fordi man har et CVR-nummer.«
Venstre, som var med i reformen, meldte i denne uge ud, at partiet nu helt vil afskaffe kravet om, at de studerende skal være tilmeldt 30 ECTS-point pr. semester. Partiet fastholder kravet til universiteterne om at nedsætte den gennemsnitlige studietid, men det skal være op til dem selv at bestemme, hvordan de opnår målet.
»Hvis universiteterne vurderer, at her er en gruppe af studerende, som det giver mening at give noget rummelighed i studierne, så vil vi gerne drøfte det med dem,« siger uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V).
