En frelsende påskebryg

1800-tallet er kendt for at sætte videnskaben i højsædet, men påskebryggens historie er der nu ikke så megen videnskab i. Det er en kort fortælling om plagiat, patenter og kreativ navngivning, der er blevet til en dansk tradition.

For hundrede år siden nød danskerne gerne en god Salvator-øl ved påsketid. Det var københavnske restauratører, der i slutningen af 1800-tallet havde fået den indlysende idé at importere det mørke og stærke Salvator-øl fra Paulaner Bryggeriet i München, hvor munke havde brygget øllet siden 1634 som en nærende drik, der skulle gøre det lettere for dem at komme frelst gennem fastetiden op til påske. Heraf navnet Salvator-øl (salvator = frelser).

Danske bryggerier ville naturligvis gerne selv levere det vel smagende og efterspurgte øl til tørstige danskere, så de begyndte hurtigt at brygge deres egne varianter, som de også kaldte Salvatorøl.

Patenter og trusler

Det huede ikke münchenerne, der gerne vil beholde markedet for sig selv, så med patenter og trusler fik de banket bl.a. Carlsberg på plads, der i 1905 opgav at brygge Salvatorøl, men i stedet for som det første bryggeri lavede en tilsvarende øl med navnet påskebryg. Og sådan kom Carlsberg frelst gennem den krise.

Først i 1929 kom påskebryggen på flaske. Det var Albani-bryggeriet i Odense, der var først med den gode nyhed, der fornøjede danskerne de næste ti år.

Under krigen blev påskebryg nemlig forbudt - den kræver for megen byg at producere. Påskebryggen kom først tilbage som en frelsende drik i 1949 og har siden fået følgeskab af mange andre højtids-øl.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret den 11. april 2003.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er der overhovedet (dansk) påskebryg til salg i år?

Sidder lige med en kylle kylle, så ja.

Desuden kan det jo undres, hvorfor overhovedet det stærke øl gik igennem fastereglerne. I Tyskland gælder det som "flydende brød". Anekdoten siger at det tog overhånd med øldrækning i fastetiden, og så skulle paven afgøre om det kunne bruges i fasten eller ej. Men efter fadet med det stærke øl ankom i Rom til prøvesmagning, over Alperne og med oksevognen, smagte det så dårlig, at paven tillod det uden videre. Og siden der hedder det Liquidum non frangit jejunum, flydende bryder ikke fasten.

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten