Frekvenspolitikere freder tv-signal
De æterbårne tv-kanaler skal ikke afgive plads på det ombejlede UHF-bånd til næste generation af mobilt bredbånd foreløbig. Det er en af konklusionerne efter en månedlang konference i FN-organet International Telecommunication Union (ITU) i Genève i november.
Her er forhandlere fra lande og regioner blevet enige om at frede frekvenserne fra 470-694 MHz indtil videre. Det er de frekvenser, der i dag bliver brugt til jordbaseret tv-broadcast, hvilket i Danmark vil sige, at DR’s og Boxers kanaler bliver udsendt på frekvenserne.
»UHF-båndet er i hvert fald fredet frem til næste konference i 2019. Her kan man beslutte at sætte undersøgelser i gang, så der går reelt otte år, før der kan ændres på det,« påpeger Steffen Ring, der deltog i frekvensforhandlingerne med den danske delegation. Han er tidligere leder af blandt andet afdelingen for spektrumkoordinering hos Motorola og i dag selvstændig rådgiver på området.
Udviklere af næste version af mobilnetværk, kaldet 5G, har ellers haft håb om at kunne benytte tv-frekvenser i UHF-båndet som nogle af de mange frekvenser, der forventes at blive en del af teknologien, når den skal lanceres i 2019. Det skyldes, at de såkaldte 5G-netværk ifølge planerne skal bruge flere forskellige frekvensområder for at sikre høje datahastigheder og vid udbredelse på det samme netværk.
Steffen Ring påpeger dog, at beslutningen ikke nødvendigvis afholder politikere i enkelte lande fra at beslutte noget andet, da alle beslutninger fra ITU er vejledende. I Danmark har Boxer i dag licens til at bruge frekvenserne frem til 2020, hvilket afholder politikerne fra at bruge frekvenserne til andre formål indtil da.
Ombejlede frekvenser
UHF-båndet har længe været betragtet som det optimale frekvensbånd til en række anvendelser, men navnlig udviklere af forskellige typer datatjenester har stået på spring for at udnytte frekvenserne. Det har blandt andet ført til forsøg med at levere internet via de kanaler på UHF-båndet, der ikke bliver set i et givent område.
Det er også en popularitet, der giver genlyd blandt Steffen Rings klienter.
»Under 1 GHz er det simpelthen så svært at skaffe frekvenser. Jeg har klienter fra blandt andet nanosatellitområdet og droneområdet, som alle kæmper for at få plads til deres teknologi under 1 GHz,« siger Steffen Ring.
Det skyldes, at netop disse frekvenser rækker væsentligt længere og er bedre i stand til at sikre indendørs dækning end de højere frekvenser. Samtidig er de høje nok til at båndbredden er brugbar til tv- og mobiltransmissioner.
Blandt 5G-udviklerne er ønsket om båndbredde under 1 GHz til 5G helt central, har mobiloperatørernes brancheorganisation GSMA påpeget ved gentagne lejligheder op til ITU-konferencen.
Når 5G-udviklerne ikke kan forvente at få UHF-båndet stillet til rådighed for deres netværk foreløbig, er det derfor nødvendigt at kigge efter den nødvendige båndbredde andre steder, påpeger 5G-udviklere.
»Resultatet umuliggør ikke vores arbejde med 5G, men retningen bliver anderledes,« påpeger Benny Vejlgaard, forskningsleder hos Nokia Networks.
»For det første bliver det vigtigere, at vi kan refarme andet spektrum – altså flytte eksisterende mobilspektrum til 5G. Samtidig bliver det vigtigere, at vi kan udnytte det frekvensbånd over 3 GHz, der allerede er blevet tildelt. Det giver også nogle gode muligheder, men det kan ikke stå alene. Vi har brug for spektrum under 1 GHz,« understreger han.
Strid om behovet for tv
Det helt centrale stridspunkt i debatten er, om der overhovedet er brug for et jordbaseret sendenet til tv, såkaldt terrestrial tv fremover eller ej. Hos tv-udbyderne er holdningen, at det fortsat vil være nødvendigt med et sendenet, der ikke kræver bredbåndsforbindelse eller lignende. Det sikrer blandt andet kommunikationen i krisesituationer og sørger for, at public service-kanaler kan udsendes uden krav om eksempelvis et bredbåndsabonnement.
Terrestrial-nettets fremtid er dog mindre lys, hvis man spørger 5G-udviklerne.
»Det er et emne, vi kan tage op igen til næste konference. Som vi ser det, bliver behovet for terrestrial tv mindre og mindre. Det bliver samtidig vanskeligere og vanskeligere at levere terrestrial, fordi tv-apparater og kunder forventer en højere og højere opløsning, som fylder mere og mere. Tiden var ikke moden til det denne gang, men det er den måske om nogle år,« vurderer Benny Vejlgaard.
Det er også dommen fra Steffen Ring:
»Der er ikke mange, som tror, at der er noget, der hedder broadcast om fire år,« vurderer han.
Hos Boxer TV ser administrerende direktør Ulf Lund væsentligt anderledes på udviklingen.
»DTT (Digital Terrestrial Television, red.) er en fremragende teknologi, der giver høj kundetilfredshed og ikke mindst dækning allevegne. Det tilbyder netneutralitet og forsyningssikkerhed,« påpeger han.
I Danmark har Boxer i dag omkring 300.000 kunder, der modtager selskabets tv-kanaler via DTT. Hertil kommer et ukendt antal danskere, der ikke har et tv-abonnement, men modtager DR’s kanaler ved hjælp af antenne. Herudover fremhæver Ulf Lund, at DTT i dag er den mest udbredte metode til at modtage tv i Europa generelt.
Boxer har i dag kanaler på såvel 470-694 MHz-båndet som 700 MHz-båndet, som der allerede er lavet fremtidige planer om at give til andre formål. I Tyskland har de første mobiloperatører fået lov til at bruge 700 MHz-båndet, hvilket også er ITU’s anbefaling efter årets konference. Også her har Boxer dog en dansk licens frem til 2020.
Herudover lægger Boxers ønske om i fremtiden at kunne sende alle kanaler i HD yderligere pres på båndbredden. Selskabet har planer om på længere sigt at udvide med en mulighed for at streame selskabets kanaler, men Ulf Lund ser det primært som et supplement til DTT-kanalerne.
