Freelance- ingeniører vinder frem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Freelance- ingeniører vinder frem

Freelanceren er fleksibel, så man kan udvide og sammentrække sin medarbejderstab alt efter antallet af projekter, der skal løses. Man får specialviden tilført virksomheden uden at fastansætte, og den frie agent arbejder effektivt og motiveret for at
løse opgaven inden for de afsatte rammer.

Men de frie agenter stiller krav til virksomheden, som ikke altid ved, hvordan den skal håndtere f.eks. integrering af den løse medarbejder og fastholdelse af den viden, som freelanceren bringer ind.

Civilingeniør Kristian Kousholt har selv prøvet at være fri agent som interim manager og driver. I dag driver han Mikroscope, et firma som primært formidler ingeniørrelateret arbejde særligt på it-området.

"Mange ingeniører sidder i en
projektvirksomhed, som man skal mande op. På det strategiske niveau handler det derfor om at sikre sig et beredskab af videnskompetence, så man kan trække rigtig mange ind hurtigt, når en projektopgave går igennem," siger Kristian Kousholt.

Han mener,
at kravet til beredskab kommer bag på mange firmaer, fordi de har tradition for at tænke i fastansættelser. HR-medarbejderen er ofte ikke den bedste til at nå ind til kernen af, hvad den midlertidige medarbejder skal. Derfor bliver projektchefen eller
udviklingschefen hængt op på at snakke med kandidater i stedet for at bruge kræfterne på det, han egentlig skulle lave. Man kan med fordel outsource screeningen af et større antal potentielle medarbejdere til et firma, der tager sig af den slags.

Jan
Mosbech Kieler, der leder Cowis division for Udviklingsplanlægning advarer dog imod, at et firma benytter for mange frie agenter:

"Vores erfaring er, at samspillet mellem de løse fugle og virksomhedens egne medarbejdere fungerer bedst, hvis man benytter
15-20 pct. løse fugle, mens resten er ens egne medarbejdere."

De fleste løse fugle findes via netværk og bekendtskaber. Men mund til mund-metoden er langt fra tilstrækkelig, og det er ikke sikkert, man kan bruge andres anbefaling. Man kan til dels
anvende internettet til at søge og via den enkeltes præsentation på nettet vurdere, om der er basis for yderligere kontakt. Inden for begrænsede faggrupper findes freelanceregistre.

Særligt i udlandet findes egentlige fri-agent-banker, hvor man
ligefrem kan rate, hvordan agenten har løst en opgave, samt elektronisk træffe de færdige aftaler om aflønning. Dette er imidlertid primært på opgaver, som kan måles nøjagtigt ud og evt. løses hjemmefra f.eks. programmering og teknisk tegning m.v.
Der er endnu ikke nogen dansk database over frie agenter, og det er tvivlsomt, om en sådan vil få den store anvendelse.

Jan Mosbech Kieler, der bruger frie agenter i relativt stort omfang, mener snarere, at løsningen ligger i, at den enkelte virksomhed
opbygger sin egen database, som skræddersyes efter virksomhedens behov. Cowi har afsat en medarbejder til at styre dette område, og heri lægges dels tidligere samarbejdspartnere, uopfordrede ansøgninger og internationale kontakter, som kunne være
relevante til en opgave i fremtiden.

Store virksomheder som Boeing, Roche og Samsung er så småt begyndt at anvende en særlig software, Talent Management Systems, som gør det muligt for virksomheden hele tiden at have sin egen talentbase at dykke ned i,
når nye skal ansættes. Systemerne er rettet mod fastansættelse og interne ansøgere, men kan også bruges til freelancesøgning.

Beskriv opgaven

Opgaven skal så vidt muligt være velbeskrevet og konkret, og vedkommende skal kunne være i gang, allerede
når han sætter sig i stolen.

"Jeg har været ude for at formidle medarbejdere, som har gået i 14 dage til en timeløn af 7-800 kr., før computer, adgangskort og arbejdsstation var i orden," siger Kristian Kousholt.

Med i aftalen bør man lægge milepæle,
hvor man evaluerer forløbet, og sørger for vidensoverdragelse. Milepælene kan være afrundede forløb, hvorefter en anden kan tage over, hvis man evt. vælger at stoppe samarbejdet.

Jan Mosbech Kieler understreger ligeledes, at den indledende fase er
essentiel for, at samspillet mellem de faste og de løse bliver frugtbart. Her skal man etablere en fælles forståelse af, hvordan opgaven skal løses og efter hvilke spilleregler, og hvem der har hvilke beslutningskompetencer.

Meget ingeniørarbejde kan
brydes ned i mindre dele og opgøres i antal timer. Det er straks sværere, når den frie agent leverer umålelige ydelser. Civilingeniør Lise Damkjær er virksomhedsudvikler og driver enkeltmandsvirksomheden Learning for Life. Hun kan ikke på kroner og
øre sige, hvad hun tager for en opgave:

"Kunden og jeg bruger megen tid på at tale om, hvilken værdi mit arbejde skaber for virksomheden. Vi har en fælles interesse i at finde ind til dette, for virksomheden skal også gøre op med sig selv, om jeg er
det værd - virksomheden betaler jo ikke kun for mig, men også for medarbejdernes tid. Det kan være dyrt at afsætte 50 medarbejdere til en innovativ dag, men det kan også være dyrt at lade være. Ingeniører er vant til at prissætte efter tid, men både
arbejdsgiver og konsulent skal øve sig i at forhandle priser på de ikke-standardiserede ydelser," mener hun. j

HK's freelancebase: www.freelancer.dk

Journalistforbundets Freelancenøgle: www.journalistforbundet.dk

Ledernes Hovedorganisation:
www.ledermatch.dk

Lise Damkjær: www.l4l.dk

Kristian Kousholt: www.mikroscope.dk

Jan Mosbech Kieler: www.cowi.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten