Fredsvalg blandt IDAs studiemedlemmer endte som kampvalg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fredsvalg blandt IDAs studiemedlemmer endte som kampvalg

Seks forskellige studiesteder var repræsenteret, da 39 studiemedlemmer var samlet til stormøde i netværket, STEM Students for at vælge repræsentanter til de fire pladser i IDAs repræsentantskab, der er øremærket studiemedlemmer. De øvrige 61 pladser kommer først i spil, når IDA-valget fløjtes i gang tirsdag den 26. marts. Her kan stemmes frem til 11. april. Illustration: Christian Engkebølle og Anne Folkvard

Ti dage før IDAs repræsentantskabsvalg overhovedet går i gang, fik Lukas Bysted, studerende ved AAU, en af de fire studiepladser i det nye repræsentantskab.

Det skete til et stormøde i IDA-huset lørdag den 9. marts, hvor repræsentanter for alle relevante uddannelsessteder, var samlet for at vælge repræsentanter og suppleanter for de næste tre år.

Første gang studiemedlemmerne fik sæde i IDAs repræsentantskab var så sent som i 2013 i form af fire øremærkede pladser. Interessen for at deltage i valgene har imidlertid været noget nær nul. Ved valget i 2016 var det kun 3,51 procent af IDAs studiemedlemmer, der valgte at bruge deres demokratiske ret.

Noget måtte gøres, mente de studerende, og det er baggrunden for, at de ansøgte om, og fik ja fra repræsentantskabet til at forsøge sig med en anden valgmodel. Resultatet blev dannelsen af netværk, STEM Students, hvor studiemedlemmer fra alle relevante uddannelsessteder mødes for at udpege de fire studiemedlemsrepræsentanter ved et fredsvalg.

Kampvalg med levende debat

Man kunne indvende, at det kortslutter den demokratiske proces, når et valg afgøres af en mindre forsamling, men det er Lukas Bysted ikke enig i, selvom han erkender, at det en anden proces end det traditionelle valg:

»Vi havde et demokratisk valg med en god energi. Der var flere om buddet til de fire pladser, så det blev ikke et fredsvalg, men et kampvalg, og det er vigtigt, fordi vores mål er at involvere flere. Med et kampvalg kommer der en levende debat, hvor folk må stå på mål for deres holdning og på den måde var det en rigtig fin proces,« understreger Lukas Bysted.

Etableringen af STEM Students-netværket skal også sikre en bedre kontinuitet på de fire studiepladser i repræsentantskabet. Umiddelbart lyder tre år mellem hvert valg ikke som særlig lang tid, men læser man til diplomingeniør, er det sådan cirka hele studietiden. Bliver valget afholdt to år efter, man er begyndt på studiet, kan det næsten ikke betale sig at stille op.

Derfor er det meningen, at netværket skal mødes en gang om året for blandt andet at klæde suppleanterne på til at træde ind på ledige pladser, når valgte repræsentanter bliver færdige med deres studier.

Netværk giver et bagland

Et sådant netværk kunne Lukas Bysted selv have brugt, da han blev valgt til repræsentantskabet i 2016. Dengang stillede han op for den eneste studiemedlemsliste (parti, red.), Tekniske og Naturvidenskabelige Studerende, som i dag er blevet afløst af netværket:

»Selvom det har været meget lærerigt og spændende, og jeg har sat pris på tillid og opbakning fra repræsentantskabet og fra vores formand Thomas Damkjær Petersen, har jeg også savnet et bagland. Det har været min ambition, at de næste ikke skal stå så alene. Når vi ikke skal lave en liste ligesom kandidatmedlemmerne har, skyldes det, at vi skal have en bredere forankring, hvor flere løfter.«

I denne valgperiode får Lukas Bysted kun et enkelt år som studiemedlem af repræsentantskabet, for til næste år afslutter han sit studium på AAU:

»Når jeg stopper på studiet, er det ikke fair, at jeg bliver siddende, og derfor er det passende, at jeg overleverer til en anden. Det glæder jeg mig bare til, og jeg er sikker på, at det nok skal gå, hvis vi som studerende har en åben og transparent tilgang til vores arbejde, som kan sikre kontinuiteten.«

Formålet med STEM Students er derfor tredelt: 1. At inkludere og give plads til alle studiesteder med IDA-medlemmer. 2. At holde stormøde en gang om året, hvor der vælges tovholdere lokale studiesteder til netværket. 3. At
Fordele arbejdsopgaverne på flere hænder, så nye hurtigt er klar til tage over.

De fire studiemedlemmer til IDAs repræsentantskab 2019-2022. Fra venstre Anders Mortensen (KU), Lars Holm (DTU), Mikkel Karulf (AAU) og Lukas Bysted (AAU). Illustration: Foto: Christian Engkebølle og Anne Folkvard

Vil bygge bro i fagteknikken

De tre øvrige studiemedlemsrepræsentanter, der blev valgt på netværksmødet, er Lars Holm (DTU), Anders Mortensen (KU) og Mikkel Karulf (AAU). Herudover står der to suppleanter klar i kulissen, ligesom der er valgt otte såkaldt ’aktive suppleanter’, som kan træde til.

Udover at vælge de fire repræsentanter til IDA øverste myndighed valgte STEM Students også en række lokale tovholdere, som skal være bindeled mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner samt en fælles talsperson, der skal være netværkets ansigt udadtil.

Til sammen udgør de fire repræsentantskabsmedlemmer, tovholderne og talsmanden kernen i STEM Students, og det bliver nu op til dem at definere de endelige rammer for, hvordan studiemedlemmerne skal organisere sig, og hvad der bredere formål skal være, forklarer Lukas Bysted:

»Det vil vi gøre i dialog med hinanden og med IDA. Vi har tre mål: At bidrage til at udvikle vores fagforening IDA, at sikre gode vilkår for STEM-studerende og at netværke mere på tværs af uddannelsessteder, så vi kan inspirere hinanden med nye ideer til at tackle lokale problemer.«

Herudover er det Lukas Bysteds personlige håb at få et samarbejde i gang mellem de studerende og IDAs mange fagtekniske netværk.

»Jeg kan se et kæmpe potentiale for et samarbejde mellem på den ene side unge studerende og på den anden side foreningens mest erfarne medlemmer, som sikkert vil sætte pris på at få kontakt med folk, der læser på universitetet. Det er helt oplagt. Og så skal vi føre nye studerende opmærksomme på, at vi findes og er dér for dem og endelig, at IDA har en stærk interesse i det arbejde, vi udfører.«

Emner : IDA
IDA-valg 2019

IDA-valg 2019 Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, og på hvilken retning de hver især ønsker for foreningen. Se hele Ingeniørens dækning af IDA-valget 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten