Fredningsorganisation: Stop overbeskyttelsen af Nordirlands kyst

Fredningsorganisation: Stop overbeskyttelsen af Nordirlands kyst

I fremtiden bliver det rigtig dyrt at holde Nordirlands mange kystsikringer opdateret. I en ny strategi foreslår britisk frednings-organisation i stedet at nedprioritere flere sikringer og forberede sig på højere vandstand, der hvor det giver mening.

Der er ingen grund til fortsat at bevare og vedligeholde flere kystsikringer langs den nordirske kyst.

Sådan lyder det fra den britiske organisation The National Trust, den arbejder for bevarelse af historieske bygninger og naturarealer i hele Storbritannien på nær Skotland. I stedet lyder anbefalingen, at man lader naturen gå sin gang og oversvømmer tidligere land. Det skriver BBC.

Prioriteringen skyldes, at konsekvenserne ved en forventet stigende vandstand og stormtilfælde ikke står mål med de anstrengelser, det på sigt vil medføre.

Læs også: Arkitekter: Byg en helt ny lagune-by, der sikrer København mod stormflod

I stedet for at lappeløse på eksisterende kystsikringer anbefaler The National Trust derfor en nytænkende indsats, hvor bygninger, infrastruktur og parker på særligt udsatte strækninger i stedet flyttes længere ind på land.

Strategien skal kun gælde i områder, hvor det giver mening og ikke ske på bekostning af lokale forhold, understreger organisationen.

Først skal sjældne planter evakueres

Derfor udarbejder The National Trust for tiden en vandstignings-strategi med planlagt lancering i 2020. Samtidig har man opfordret myndighederne til en bedre koordinering af de fremtidige opgaver med arbejdet langs den snørklede kystlinje.

Læs også: Kort: Her trues København af stormfloder

Et af de interessante flytteprojekter, der snart indledes, er i mindre skala. Det drejer sig om flere sjældne planter i det botaniske anlæg i Mount Stewart, tæt på Newtownards på østkysten.

Her går bekymringen på, at jorden om 80 år vil være for saltet til jorddyrkning som følge af havets indtrængen.

The National Trust administrerer godt og vel en femtedel af Nordirlands godt 800 kilometer lange kyststrækning.

Kommentarer (1)

Fra Google Earth ser anlægget ud til at ligge i mere end 10m højde ud til en lang fjord (næsten en lagune), så der skal nogle gevaldige havstigninger til at give problemer.

  • 1
  • 4