Fredet museum for vikingeskibe ruster og krakelerer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fredet museum for vikingeskibe ruster og krakelerer

Illustration: Masz

Vikingeskibshallen i Roskilde er en arkitektonisk perle af beton og glas, der ligger lige ved bredden af Roskilde Fjord. Men blandt andet salt fra fjorden trænger ind til jernarmeringen og får den til at ruste. Resultatet er, at betonen flere steder skaller af på den berømte bygning.

Derfor har fonden Realdania betalt for en foreløbig undersøgelse af bygningen. Arkitektfirmaet Erik Møller Arkitekter har sammen med Teknologisk Institut fået til opgave at undersøge betonbygningens helbred og hvad, man kan gøre for at redde den.

Forundersøgelsen er første skridt imod en restaurering af bygningen, og Realdania forventer, at undersøgelsen er færdig om tre måneder.

Arkitekt Henrik Terkelsen er partner i Erik Møller Arkitekter og projektleder på forundersøgelsen, og han er ikke i tvivl om, at bygningen trænger akut til en kærlig hånd.

»Det er helt tydeligt, at det er meget påtrængende nu. Den kan formentlig stå en årrække endnu, men det bliver bare meget værre. Man kan jo ikke have et museum, der ligner en ruin,« siger han.

Forundersøgelsen er købt og betalt, men selve restaureringen kan vise sig at være meget kostbar. Endnu er der ingen, der har meldt sig til at betale den regning.

Spinkelt bygningsværk

Vikingeskibshallen er tegnet af den danske arkitekt og professor Erik Christian Sørensen og blev fredet i 1997, fordi man anser hallen for at være et stort arkitektonisk værk.

Bygningen er støbt på stedet i beton som en glasmontre til udstilling af skibene.

Ideen med bygningen er blandt andet, at den har meget spinkle og blotlagte konstruktioner. Derfor er betonen heller ikke overfladebehandlet, men rå, så publikum stadigt kan se den nøgne beton og årerne fra de brædder, betonen blev støbt i.

»For at det skulle stå så sart og fint som muligt, så har man prøvet at minimere tykkelsen på betondragerne og -søjlerne så meget som muligt. Det er blandt andet gået ud over dæklaget på betonarmeringen, som er meget tynd,« siger Henrik Terkelsen.

Henrik Erndahl Sørensen er ekspert i beton fra Teknologisk Institut, og han forklarer, at et for tyndt lag dækbeton er fatalt for en betonbygning.

»De tynde dæklag på Vikingeskibshallen overholder ikke dagens standard for, hvordan man udfører beton. Det er uheldigt, fordi så vil nedbrydningsprocessen gå hurtigere,« siger han.

Én af de måder, omgivelserne nedbryder betonen på, er, at salt fra fjorden og fugt trænger igennem det tynde lag porøse beton og ind til stålarmeringen, hvorefter metallet ruster. Rustent jern fylder syv gange så meget som ikke rustent jern, og derfor presser armeringsjernen betonen når den ruster. Til sidst begynder betonen at skalle af på ydersiderne.

Der er også andre processer, der nedbryder betonen, men fælles for dem er, at et tyndt dæklag og fugt hjælper nedbrydningen på vej.

Ikke en almindelig reparation

Udfordringen er ikke bare at få bygningen til at blive stående. Fordi den er fredet, så skal arkitekterne og ingeniørerne bevare det udseende, som bygningen havde, da den blev bygget. Derfor er det for eksempel også forbudt at smøre en overfladebehandling på betonen, så den bedre kan modstå fugt.

Da bygningen er fredet, så må restaureringsarbejderne heller ikke støbe et tykkere lag beton uden om jernarmeringen. Det ville ødelægge det oprindelige arkitektoniske udtryk, fordi for eksempel søjlerne ville blive tykkere.

»Det er ikke en traditionel betonreparation. Vi skal finde løsninger som gør, at vi kan bevare den traditionelle udformning af betonen,« siger Henrik Erndahl Sørensen.

Forundersøgelser giver baggrundsviden

Vikingeskibshallen er et særligt tilfælde, men erfaringerne fra en restaurering af bygningen kan alligevel vise sig at være værdifulde.

»Vikingeskibshallen som bygning er et enestående værk. Smukt og enkeltstående tilfælde. Men der er jo bygget rigtigt meget betonbyggeri, så der er ingen tvivl om, at det her projekt også skal kunne anvendes som en løftestang til, at vi som samfund kan blive klogere på, hvordan vi restaurerer eller redder betonbygninger, som vi med tiden vil finde bevaringsværdige og frede,« siger Henrik Terkelsen.

Han peger også på, at mange betonbygninger er så unge, at de endnu ikke er fredede.

»Der kommer jo en hel række bygninger inden for de næste 20 til 50 år, som er betonbygninger, som vi som samfund synes er vigtige at bevare, fordi de har en kulturhistorisk værdi. Og der skal vi selvfølgelig bruge noget baggrundsviden«, siger Henrik Terkelsen.

Henrik Terkelsen nævner, at erfaringerne fra Vikingeskibshallen måske kan bruges på broer i støbt beton, som bliver fredede i fremtiden.

Emner : Beton
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Beklager, men jeg har altid syntes at den bygning var malplaceret.
Riv den ned og byg nyt, som ligner resten af den nye havn og de værksteder som er tilknyttet bygning af vikingeskibe.

  • 2
  • 0

Betondæklag på 3-5 cm er 40 år gammel viden .
Enten reparer efter nuværende erfaringer eller riv ned.
Dårligt byggeri er ikke noget at samle på .

  • 1
  • 0

I artiklen står der "Vikingeskibshallen i Roskilde er en arkitektonisk perle"...

Det kommer vist an på øjnene der ser. Det er givetvis korrekt at i relation til Brutalismen er en arkitektonisk perle, men så er der vist heller ikke mere at være begejstret over.

Nu er det mange år siden jeg har været indenfor, men udefra virker den jo ikke synderlig imødekommende - det er jo nærmest at sammenligne med en tysk bunker på vestkysten.

Problemet med fredninger er, at de låser en bygningen fast i tiden, og i tilfælde som dette, bliver renoveringer ofte unødvendigt dyre. Derudover er der efter min mening en overdrevet respekt for værdien af arkitekters arbejde, og i virkeligheden ved man ikke hvilke alternative tanker arkitekten har haft.
Derfor bør der være et arkitektonisk testamente til nyopførte bygninger, der beskriver hvilke forandringer bygningen må undergå.
Hvis nu der havde stået at "evt. overfladebehandling skal udføres med grålige, eller dæmpede jordfarver" så ville det jo gøre tingene noget nemmere.

Desværre kan vi jo ikke få Paul Gernes til at udsmykke bygningen :-)

  • 0
  • 0

Museet kaldes smuk i al sin brutale fremtoning.

Jeg synes at den er hæslig, som det meste der er bygget på det tidspunkt.

Så jeg siger med Frank J Andersen: Riv det ned og byg noget ordentligt. Og smukt.

  • 1
  • 0

Jeg er meget glad for museet, m,en bygningen, placeringen og hele forhistorien, hvor et meget smukt delta blev ødelagt er en forbandelse for Roskilde by.

Der blev så senere bygget en museumsø, der er nærmest eksemplarisk.

Jeg var selv projektleder på skiltningen, og blev der klar over at hele grunden er massivt forurenet af tungmetaller.

Kan man ikke erkende fejl og få bygget en langhal agtig bygning, der passer til havnen og så retablere deltaet både for naturen og for byens skyld.

Bygningen koster formentlig en formue at opvarme og vedligeholde, så den rigtige økonomiske beslutning er at sige at den har haft sin tid.

Der er også noget flot ved at træffe fornuftige og æstetisk velfunderede hensyn.

Og til slut er der ikke nogen arkitekter som vil give deres besyv med?

  • 2
  • 0

kan kun støtte ideen om nedrivning.... bygn istedet noget i tømmer med strå, se det ville være værd at bevare. :O)

  • 1
  • 0

Hvis nogen mener at det er denne form for Dansk design vi skal eksportere og tjene penge på så er der vist noget galt.

Jeg begriber ikke hvordan nogen kan have fundet på at opføre noget som grimt - de burde skamme sig.
Men det er endnu mere uforståeligt hvordan det kan kaldes for en perle og oven i købet en fredet en af slagsen. Hvis det er hvad realitetssansen rækker til herhjemme så det der nu sløjt ud med hensyn til løsninger på fremtidens udfordringer!!!

Jaja jeg ved det, skønhed afhænger af øjnene der ser, year right!

  • 1
  • 0

Bygningen er ikke smuk og placeringen er forkert.

Det dejlige åbne område ned til Roskilde Fjord bør ikke blokeres af en bygning. Udsynet over vandet betyder intet med hensyn til at studere de smukke vikingeskibe indenfor.

Er enig i at bygningerne med værksteder omkring havnen er mere passende og kønnere. De arbejdende værksteder er vigtige.

Man kunne lave en ny bygning til vikingeskibene et andet sted på havnen og holde udsynet frit. Istedet kunne området bruges til lidt aktiviteter a' la Vikingemarkedsplads og/eller oplæsning af Holger Drachmann.

  • 1
  • 0

Det var dog befriende at se den enighed der er om at bygningen er malplaceret og er en skændsel for havnens bedste placering. Kig på museets nye træbygninger med værksteder mv, og bliv inspireret!

  • 1
  • 0

Jeg har ofte været i Roskilde ad søvejen, idet jeg roer havkajak.

Er der søndenvind, er der rigtig bølgesprøjt, som i Danmarks fortid.

Hver gang nyder jeg Roskildes skyline med domkirken, ja selv vandtårnet med restauranten ovenpå etc. etc..

Og hver gang er museumsbygningen grå, mørk og utilnærmelig; selv når der er solskin. Den får mig til at tænke på de kanonreder af beton, man byggede langs den jyske vestkyst under 2'den verdenskrig.
De fleste af betonkolosserne er heldigvis sunket i havet/sandet.

Arkitekt Henning Larsen havde nogle visioner med operaen, hvor pladsen foran ikke skulle afsluttes med et boldværk, men nærmest komme op af vandet op til operaen.

Olafur Eliasson må kunne skabe lys og lethed omkring og i en ny bygning.

Museumsbygningen skal signalere her er Danmarks fortid, hvor Roskilde er Danmarks nutid.

Museumsbygningen skal være en aktiv del af museumsmiljøet langs havnen.

Og det nuværende museum:
Kunne man ikke lave liquifaction rundt om museet, så det sank ned i undergrunden - så kunne man sige til fredningsfokene:"Jamen, vi har ikke rørt ved bygningen".

  • 1
  • 0

man er iht. Helsingør Dagblad ved at bygge den gamle dok fra Helsingør Staalskibsværft om til det ny Handels- og Søfartsmuseum.

Er der nogen sikkerhed for at man IKKE laver samme fejl som i Roskilde?

  • 1
  • 0

Well, I can certainly see the effect of 25 years married to a (Danish) artist, although the only time I visited Vikingeskibshallen was some 20 years ago when we were living in Denmark and I'd been for a job in terview at Risoe.

I really like this building (and always have) and, while agreeing that it will be difficult and expensive to restore/repair feel that it is right and proper that this should be done.

Perhaps artistic appreciation should be taught to Danish Engineers, there certainly seems to be a monstrous lack in the above comments.

You might also remember that just because you don't like it, or even Danes in general don't like it (and I doubt this), there is a wide international experience of this building, most of which is highly positive and losing it will have a massive impact on tourism in Denmark.

For a real example of completely artistically lacking "architecture", I recommend central Odense. I dare say that is not falling down, unfortunately.

  • 0
  • 0

Well one at least Danish Engineer can't read Danish as well as an Englishman apparently. If you actually read the previous input comments before mine, you will see that the building is described as ugly, shit, trash and various other equally delightful comments. When the building was designed it's clear that there were misunderstandings as to what thickness of concrete was needed. There's nothing like hindsight for being 110% right! So yes the building has failed in some degree as an engineering design. I can point to very many other building around the world that have equally failed in this sense. The building was and is protected, not as an example of perfect engineering but as a beautiful building. The two should not be confused.
My points included the issue that this building is not ugly in the view of many people around the world, not just me. Anyone want to disagree about the centre of Odense? It was indeed an example of one of the ugliest places I know in Denmark, in order to help you review your ideas of ugly and was and is wholly on the point!

  • 0
  • 0

Jeg har altid undret mig over hvorfor noget af danskernes fineste trækonstruktioner skulle gemmes væk i en grim betonklods.

Det ville være oplagt at huse vikingeskibene i en træbygning hvor der virkelig blev kælet for detaljerne der spillede op til skibene.

Heldigvis ser det ud til at Odin har taget sagen i egen hånd. Lad bunkeren forvitre, og gør så det rigtige denne gang.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten