Frederikssund får sin betalingsbro i 2019

I 2019 forventes en ny broforbindelse over Roskilde Fjord at åbne. Den skal aflaste trængslen over Kronprins Frederiks Bro, der forbinder Hornsherred med Frederikssund.

Opførelsen af broen begynder i 2016, og Arup har vundet opgaven som totalrådgiver på den 1,4 km lange bro over Roskilde Fjord og tilstødende motortrafikvej på 6,6 km, skriver rådgiverfirmaet i en pressemeddelelse.

Læs også: Trafikpolitikere enige: Ny bro over Roskilde Fjord skal nok komme

Broen skal delvist finansieres af de kommende bilister, som skal betale for at krydse den. Statskassen spæder til med 425 millioner kroner, mens det resterende beløb op til 2,1 milliard kroner skal betales af brugerne over 40 år.

Der har tidligere været forlydender om, at det kommer til at koste bilisterne 15 kroner at passere broen, mens det med lastbil vil koste omkring 40 kroner, men priserne er ikke officielle. Det vil stadig være gratis at krydse Kronprins Frederiks Bro.

Læs også: Lokalavis: Frederikssund får ny højbro til 2 milliarder kr.

Den nye højbro skal mindske den store trængsel i Frederikssund og kommer til at ligge syd for den nuværende bro.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

mens det resterende beløb op til 2,1 milliard kroner skal betales af brugerne over 40 år.

Eller også bliver det efterfølgende brugt til at finansiere en ny bro et andet sted i landet...

...som få bruger.

  • 0
  • 0

Som borger i Frederikssund har jeg en forventning om, at alle borgere i Danmark er lige, har samme rettigheder og samme pligter. Derfor forventer jeg da også at alle broer i kongeriet fremover vil være med brugerbetaling !

Vi i Frederikssund og omegn har jo betalt ligeså meget til alle de andre broer i Danmark, så jeg mener det kun er rimeligt, at disse allerede byggede broer bliver betalt tilbage til samfundet af deres respektive lokalsamfund via brugerbetaling ! Eller også skulle man tage den meget kloge beslutning at bygge den nye bro i Frederikssund på samme vilkår som alle disse andre broer rundt om i det danske land, nemlig statsfinansieret.

Det er klart på tide med denne bro over Roskilde fjord, da Hornsherredet er det Nordsjællandske bud på et mini-Lolland, desværre. Og kære politikere, hold nu op med at kalde det Frederikssundsmotorevejen, når det blot er nogle få km asfalt i Ballerup. Den skal HELE vejen ud til os, tak. Det er jo kun ca 40-50 år forsinket.

Men alle de broer og motorveje, der er bygget i det dejlige Jylland, så er vi da lidt bagud på point her i Frederikssund....

  • 0
  • 0

Den nuværende bro standser naturligvis al trafik når den er oppe, men lysreguleringen og det tåbelige T-kryds på Hornsherredsiden klarer det næsten lige så godt, sammen med de billister, der "tager 10 af farten" så snart de er i Hornsherred, og derfor kører 65, hvor 80 er tilladt.

  • 0
  • 0

Som gammel Frederikssunder er det jo på tide med en aflastning for Kronprins Frederiks Bro,- så vidt jeg husker tilbage, begyndte man allerede at tale om trafikale problemer i starten af 60´erne. Det undrer mig dog alligevel, at vi i Frederikssund kommune nu skal betale for at komme fra et sted i kommunen til et andet,- det er vist aldrig sket før! Men lad det være normen fremover, vore skattebetalinger bliver alligevel udhulet på alle mulige områder, så det blot bliver dyrere endnu at være dansker, dyrere endnu for samfundet, for alt det der skal betales, må jo nødvendigvis give sig udslag i en endnu dårligere konkurranceevne over for resten af verdenen. Lav dog det lille eventyrland om til et rekreativt område, et ferieområde, hvor turister kan boltrer sig,-det giver en masse indtægter, ingen problemer med konkurranceevnen, -- nå jo, der er jo lige de høje afgifter og nu også flere betalingsbroer... nej, det går nok heller ikke! Hvad så??

  • 0
  • 0

Hvor mange overkørsler er der på den eksisterende bro i dag?

Hvis man regner med samme forhold mellem lastbiler og personbiler som der var over storebælt sidste år (ca. 88% personbiler og 12% lastbiler) så skal der køre cirka 8000 køretøjer over broen om dagen i 40 år i gennemsnit for at de 2,1 milliard er hevet hjem ved de nævnte billetpriser.

Storebælt har ca. 30.000 overkørsler om dagen.

  • 0
  • 0

Jeg fatter ikke, hvorfor vi skal til at betale alt selv - oven i at betale det samme eller mere i skat. Vi har heller ikke råd til skoler med klasser under 30 elever og små skoler er der heller ikke penge til. Så hvis man vil have ordentlig skolegang uden alt for mange inkluderede elever, så skal man også selv betale til. Der må være et enormt spild af penge nogle steder. Jeg hader alt det der brugerbetaling.

Hvis man vil knyttet landet bedre sammen og give synergier, så synes jeg i stedet man skulle starte med at afskaffe storebæltstolden. Så var der lige pludselig ikke særlig langt til hovedstaden for de fleste af os (eller til Jylland for dem der bor der).

  • 0
  • 0

Nu nævnes der 15 min sparet, men det afhænger jo i høj grad af hvornår på dagen, hvor man kommer fra og skal til osv. Desuden skal man også i sommerperioderne tage højde for at Kronprins Frederiks Bro åbner for skibe op mod hver halve time.

  • 0
  • 0

Nu nævnes der 15 min sparet, men det afhænger jo i høj grad af hvornår på dagen, hvor man kommer fra og skal til osv.

Nu har jeg brugt kraks ruteplan til at finde km-ændring og tidsforøgelse ved at bruge forskellige eksisterende ruter. De 15 minutter er hvad der mindst spares, der kan sagtens være sparet en time. Jeg har ingen idé hvad man sparer ved en ny bro. I sammenligning svarer dette til en lille udgave af vejlefjordbroen. Set i det lys, kan jeg ikke forstå at denne bro skulle være en betalingsbro. Danmark er virkeligt blevet et "fattigt" uland.

  • 0
  • 0

alt det surmuleri omkring en ny bro i Frederikssund?

Alle inklusive borgerne i kommunen får et tilbud om en forbedret infrastruktur - ingen tvang. De fra nærmiljøet får jo den kæmpefordel, at en meget stor del af trafikken formentlig flytter over på den nye bro, hvorfor de kan komme over meget hurtigere end i dag - og så ganske gratis :o)

Hvor mange af de lokal vil i det hele taget benytte den nye bro, selv om den er gratis - der bliver formentlig meget længere tilkørsel til den.

En skriver: "Jeg fatter ikke, hvorfor vi skal til at betale alt selv" - hmm, hvem skulle ellers? Hvis alternativet er højere skatter (og der er næppe andre), vil jeg da meget hellere have den luksus at stå med et valg: Hurtigt over med en pris - eller god tid gratis.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

En skriver: "Jeg fatter ikke, hvorfor vi skal til at betale alt selv" - hmm, hvem skulle ellers?

Deri kommer jo at jo allerede betaler mere end det det koster gennem særskatter og afgifter. Foreløbigt er det kun de "helt store" anlæg vi må ty til brugerbetaling ud over hvad vi i forvejen betaler.

Men skal vi nu fjerne disse særskatter og afgifter for at oprette et vejafgiftselskab, for at politikerne kan sælge det til udlandet? Ja så bliver vi i sandhed "stavnsbundet". Hvad skal vi så egentlig med staten?

  • 0
  • 0

Hvad skal vi så egentlig med staten?

Folkepension? Uddannelse? Forskning? Sundhedsvæsen? Socialt sikkerhedsnet? Politi? Militær? Lovgivning? Fødevarekontrol? Diplomati? Skatteopkrævning? Regulering af samfundsforhold? Arbejdstilsyn? Og sikkert meget mere.

Jeg synes bestemt, der er brug for Staten. (Ja, ja - ved godt, at noget er kommunalt og regionalt - men hvis det ikke var det, ville det også være staten).

Og herreste gud, alle I klynkere. Lad dog være med at køre over den ny bro, hvis I ikke vil betale. I kan også købe leverpostej, hvis foie gras er for dyrt.

Hvorfor skal dem uden børn betale for andres børns skolegang? Hvorfor skal de raske betale for de syge? Hvorfor skal høje indtægter betale mere skat end lave? Hvorfor skal man betale licens, hvis man kun ser tv3?

At leve i en samfund betyder goder for alle og farvel til millimeterdemokrati. Heldigvis!

  • 0
  • 0

At leve i en samfund betyder goder for alle og farvel til millimeterdemokrati. Heldigvis!

Nu svarede du jo ikke på at vi skal betale for noget vi allerede betaler for. Det "glemmes" at vi skam yderligere betaler indkomstskat, ejendomsskat, ejerværdiskat, gebyr og afgifter mm. Men ok, betal endelig skat og bed om at få lov til at betale dobbelt fordi det går til et godt formål. Men skal vi ikke lade det være frivilligt at give en gave til staten?

  • 0
  • 0

En skriver: "Jeg fatter ikke, hvorfor vi skal til at betale alt selv" - hmm, hvem skulle ellers? Hvis alternativet er højere skatter (og der er næppe andre), vil jeg da meget hellere have den luksus at stå med et valg: Hurtigt over med en pris - eller god tid gratis.

Helt enig.

Men ganske utroligt, at der er debattører, der ser Staten som noget, man tilsyneladende bare kan trække penge ud af uden konsekvenser for skatteniveauet eller forbruget på andre områder.

  • 0
  • 0

Næ, så falder hele grundlagt for velfærdssamfundet jo sammen, da rigtig mange er egoister som du.

Jeg betaler mere end rigeligt i skat, det jeg bemærker er blot at vi på trods af at være brandbeskattet, får endnu mindre service. Er Danmark et fattigt U-land?

Følges din tankegang, skal vi bare trælle for en sulteløn. Hvor kender vi det fra? DDR? Hvor staten tog borgere som gidsler og forlangte løsepenge for at frigive dem!

Indkomstskatten skulle være mere end rigelig til at dække vores velfærd, eller er vi gået i "luksusfælden"?

  • 0
  • 0

Indkomstskatten skulle være mere end rigelig til at dække vores velfærd

Kan du dokumentere den påstand?

Jeg betaler mere end rigeligt i skat, det jeg bemærker er blot at vi på trods af at være brandbeskattet, får endnu mindre service.

Hvor mener du så, at pengene bliver af - de hober sig jo ikke op på bunden af statskassen. Hvis du ikke kan forklare det, er det jo bare bragesnak fra din side.

Den samlede 'service' er produktet af serviceniveauet og antallet af mennesker, der får service. Er det den samlede service eller serviceniveauet, du påstår er faldet?

I øvrigt er det jo hele konceptet, at en stor del af befolkningen betaler mere i skat, end de får service for. Men det står enhver frit for at flytte til et land, de bedre kan lide.

  • 0
  • 0

Nåe så er det derfor kommuner hele tiden løber tør for penge til salt, eller det skal bilafgifterne måske ikke betale det gør de faktisk ikke nu

  • 0
  • 0

Det som Martin Kynge, Flemming Rasmussen og mange andre bare lige glemmer er, at der med denne brugerbetalingsordning på Frederikssundbroen ændres en praksis, der rykker på noget helt grundlæggende. Nemlig det at vi alle i princippet skal yde lige meget til samfundet. Det var også derfor jeg indledte mit tidligere indlæg med, at alle borgere i DK har samme rettigheder og pligter.

Martin, Flemming mf.; kære venner, det i giver udtryk for er, at vi i Frederikssund, som allerede har været med til at betale DIN bro, men nu vil DU IKKE være med til at betale vores ! Vi (Frederikssund'ere) betaler nu både for opførelse og vedligehold af DIN bro, men skal nu selv finansiere vores egen, altså dobbeltbetaling.

Det har jo i umindelige tider været praksis, at staten betalte eller i hvert fald tog den absolutte broderparten af udgiften til etablering af diverse infrastruktur investeringer, som motorveje, hovedveje, broer osv. Brugerbetaling har kun været på tale for helt ekstraordinære investeringer som Storebælts- og Øresundsbroerne!

Vi borgere i Frederikssund og omegn har jo været med til at betale Limfjordstunnelen, Vejlefjordbroen, motorveje - også i det tyndbefolkede Jylland, Knippelsbro, Langebro, Amager motorvejsbroen, for ikke at tale om de tusindvis af småbroer og viadukter rundt om i det ganske land.

Og nu synes alle, undtaget os borgere i Frederikssund og Hornsherredet, at det er super fedt, at slippe for at betale for Frederikssundsbroen. (stort set, staten bidrager med et lille beløb) Nuvel, men så har vi jo også lige negativt forskelsbehandlet en relativt stor landsdel.

Bliver der brugerbetaling på de nye jyske motorveje ved Silkeborg eller Holstebro ? Kommer der brugerbetaling på Langebro ? Men vi er jo alle lige, nyder samme rettigheder og har samme pligter... Eller hvad ?

Selvfølgelig har Flemming ret i, at broen er en ganske væsentlig forbedring af infrastrukturen i området. Derfor skal vi også have broen så hurtigt som muligt (samt motorvejen). Men hvor mange har råd til at køre på arbejde fra Hornsherredet, hvis broen skal krydses 2x dagligt á kr. 15,- * 200 arbejdsdage om året ? Og hvor mange virksomheder flytter til Hornsherredet, når det koster deres varetransporter kr. 40,- pr passage? Hvor meget udvikling af Hornsherredet vil det skabe ? - ikke meget er min vurdering.

Det der stå tilbage er et politisk makværk, der blot har signalværdi, som politikere kan prale af, og som kun de få rige har reel glæde af!

Det er en ommer !

  • 0
  • 0

Tvært imod er princippet, at de brede skuldre skal bære mest. Hvorfor tror du, at beskatningen er progressiv...

Skal det forståes sådan at det er ok at betale broafgift til amager?

Danmark må have været utroligt rigt engang da broerne blev bygget over Lillebælt, Storestrøm, Ulvsund, Als Sund m.fl. Eller også var man mere forstandig med finanserne. Af disse broer er mange af dem bygget mere end 60 år siden http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Broe...

  • 0
  • 0

Martin,

Nu kan jeg jo ikke vide hvor i landet du bor. Men betaler du for motorvejen, når du kører på arbejde? Når kører på den nye motorvej forbi Silkeborg ? Når du kører under Guldborgsund ? Osv osv osv.

Ja, selvfølgelig er der viadukter i Frederikssund, men dem har vi sandelig også være med til at betale!

Pointen er her, at du Martin, synes det er helt fedt at slippe for at betale for noget infrastruktur, som du ikke mener du kommer til at benytte! Samtidig med, at borgerne i Frederikssund og Hornsherredet har være med til at betale de broer, viadukter, motorveje, jernbanebroer osv osv, som DU tøffer rundt på!

Det er altså helt kolossalt enøjet og egoistisk!

Alle er enige om, at denne bro vil bidrage positivt til samfundet, men samfundet vil ikke betale - kun høste!

Vi må virkelig have nogle brede skuldre her i Frederikssund og Hornsherredet.

  • 0
  • 0

Samtidig med, at borgerne i Frederikssund og Hornsherredet har være med til at betale de broer, viadukter, motorveje, jernbanebroer osv osv, som DU tøffer rundt på! Det er altså helt kolossalt enøjet og egoistisk!

Nå, da da. Nu kører jeg slet ikke bil, og jeg har meget svært ved at få rullestolen med på et tog, så det sker højst hvert tredje år. Alligevel betaler jeg + 400 tkr årligt i skat, og jeg får ingen hjælp fra det offentlige til min medfødte lidelse.

Det kalder du så enøjet og egoistisk - jeg vil bare ønske dig et fortsat godt liv.

  • 0
  • 0

Martin,

Hvis det er sandt, at du er kørestolsbruger, så skal du da huske på, at borgerne i Frederikssund og Hornsherredet så sandelig har betalt præcis lige så meget til togene og handicap-venlige foranstaltninger (bla. rampe i alle s-toge) i Danmark som alle andre borgere. Man kan så diskutere om de handicappede får tilstrækkelig hjælp, men det er altså en helt anden diskussion.

Så jeg mener ikke dit argument er validt. Tilbage står så, at du og dine meningsfæller ikke ønsker at betale til infrastruktur i en landsdel, som i ikke selv bor i. Mens i samtidig gerne modtager skattekroner til infrastruktur i jeres egen landsdel.

Længere er den sådan set ikke.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten