menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Dan Gødning havde overfyldt tanken, som kollapsede på grund af en dårlig reparationssvejsning og endte med at udlede mindst 4.000 ton kvælstof til Lillebælt. Det viser en rapport, som Teknologisk Institut netop har offentliggjort. Men den længe ventede forklaring på ulykken kommer ikke til at påvirke det erstatningskrav, som Fredericia Kommune har anlagt mod selskabet.
»Dan Gødning A/S drev og kontrollerede tankanlæggene, der var årsag til udslippet, og virksomheden er følgelig også ansvarlig,« skriver Henrik Melchior Olsen, chefjurist i Fredericia Kommune, i en mail til ing.dk.
Læs også: Rapport: Overfyldning, tæring og dårlige svejsninger udløste gødningskatastrofe i Fredericia
Ansvaret tilfalder nemlig den virksomhed, der står for driften af det forulykkede anlæg - hvad enten det vurderes, at der var tale om forsømmelse eller et rent og skært uheld. Det står i Miljøbeskyttelsesloven, og derfor er det egentlig ikke juridisk og økonomisk vigtigt, hvem der bærer skylden.
»Det er derfor principielt uden betydning for vurderingen af Dan Gødning A/S' ansvar, at Dan Gødning A/S tilsyneladende har overfyldt tankanlægget. Det har følgelig heller ikke betydning for kommunens erstatningssag mod Dan Gødning A/S,« skriver Henrik Melchior Olsen i sin mail til ing.dk.
I alt har Fredericia Kommune krævet en erstatning på knap en million kroner fra forsikringsselskabet Topdanmark, der repræsenterer Dan Gødning i sagen. Beløbet dækker blandt andet oprensning af palmeolie, reparation af vejanlæg og omkostninger i forbindelse med branden.
Ifølge Fredericia Kommunes oplysninger afventer Topdanmark en endelig afgørelse fra politi- og anklagemyndigheden, før de tager stilling til erstatningen.
Sydøstjyllands Politi er ved at vurdere, om der skal rejses sigtelse i sagen.
Mens det juridiske og økonomiske ansvar er ved at blive placeret, må havmiljøet i Lillebælt kæmpe med den store mængde kvælstof, som blev udledt fra havnen og igennem det urensede spildevandet, som senere løb ud. Mindst 4.000 ton kvælstof blev ledt i Lillebælt - det er det dobbelte af den mængde kvælstof, som normalt udledes til Lillebælt på et år. Og knap syv procent af den samlede danske kvælstofudledning på cirka 60.000 ton.
Stiig Markager er havmiljøforsker ved Aarhus Universitet og har rådgivet Fredericia Kommune i forhold til de miljømæssige konsekvenser af kvælstofudledningen til Lillebælt. Han mener, at der er klare indikationer på, at vandmiljøet er blevet påvirket på grund af hændelsen på Fredericia Havn.
»I 2016 var iltsvindet i det sydlige Lillebælt både mere udbredt og af længere varighed end normalt. Vi har også fået henvendelser om usædvanligt mange makroalger, uklart vand, fravær af fisk og usædvanlige opblomstringer af fytonplankton. Det er alt sammen noget, der normalt kan forbindes med store mængder af kvælstof,« fortæller Stiig Markager.
Han påpeger, at problemer kan blive ved med at dukke op så lang tid som otte til ti år efter en ulykke af den kaliber som på Fredericia Havn.
»Derfor kræver det også, at man fortsætter med at holde øje med vandmiljøet i en lang årrække,« siger Stiig Markager.
Kvælstofforurening af havmiljøet er som sådan ikke giftigt for mennesker. Derimod resulterer det som beskrevet i uklart og grumset vand, fiskedød og ildelugtende algevækst.
