Franskmænd vil hellere lægge solceller i vejene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Franskmænd vil hellere lægge solceller i vejene

Mens vi i Danmark vil lægge store arealer med solceller ud på landbrugsjorden, er det franskmændenes overordnede plan at bruge de arealer der alligevel er brugt på bilerne, Det er således deres plan at lægge solcellerne ned i 1000 kilometer vej.

Det har den franske energi- og miljøminister nyligt tweetet, skriver Teknisk Ukeblad.

Limes direkte på

Til foråret skal konceptet Wattway testes som en mulig løsning. Her bliver et lag med solceller på cirka 7 mm limet direkte oven på eksisterende vej, skriver et fransk medie.

Bag konceptet står Frankrigs nationale institut for solenergi (INES) og det franske infrastrukturselskab Colas, som præsenterede det til COP21 i december. Desværre er konceptet ikke beskrevet teknisk i detaljer på deres hjemmeside.

Ekspert i at bygge med solceller Josefine Sejl fra Institut for Energiteknik (IFE) tør dog alligevel godt give et bud på, hvilken teknik der er tale om, til Teknisk Ukeblad:

»Det meste tyder på, at solcellerne i sig selv er 'almindelige' polykrystallinske silicium-solceller. Produktudviklingen er i indkapslingen og modulet. Det mest almindelige er at bruge glas, men her anvendes polymerer og harpikser. Det er sandsynligvis det, der gør dem tyndere end standardmoduler,« siger hun.

20 kvadratmeter leverer strøm til en familie

Wattway skriver selv, at deres solceller både kan klare vind og vejr samt give et trafiksikkert greb. Oven i disse egenskaber producerer 20 kvadratmeter Wattway nok elektricitet til en fransk husstand, hvis man trækker varme fra. Wattway baserer regnestykket på, at der er tusind timer med solskin årligt, og at vejen er trafikeret cirka 10 pct. af tiden.

Illustration: Colas, Joachim Betrand

Men solceller giver ikke blot vejen en strømførende funktion. De åbner også op for, at den kan blive endnu smartere.

»Man kan hurtigt inkludere sensorer eller anden elektronik, som kan gøre infrastrukturen 'smart' og give ekstra funktioner. Hvis du først har lagt en indkapsling, der tåler trailere, kan du integrere mange spændende funktioner,« siger Josefine Sejl til Teknisk Ukeblad.

Ifølge hende er ulempen ved solceller i veje, at de yder mindre end almindelige solceller foruden en række ekstra omkostninger i produktion. Endnu vides det ikke, hvorvidt Wattways også skal kunne oplade elbiler.

For eksperimenterende sjæle er der godt nyt, da Wattway i løbet af de næste to år vil tilbyde private at teste solcellevejene på private veje eller i indkørsler.

Se Wattways video:

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er der stadig nogen der tror det er en god idé? Allerede inden de gjorde forsøg med det i Holland, viste beregningerne at det på ingen måde kunne betale sig, set i forhold til konventionel montage på tage.

Få nu bare sat dem på tagene. Det vil give en langt mere optimal indfaldsvinkel, hvor panelerne endda også sidder mindre udsat. Installationsarbejdet forbundet med at montere dem på et tag er minimalt, hvorimod nedgravning i vejene er langt dyrere og tidskrævende.

Video om hvorfor det er spild af penge: https://www.youtube.com/watch?v=obS6TUVSZds

Behøver vi overhovedet begynde at snakke om snavs på vejene?

  • 15
  • 4

Behøver vi overhovedet begynde at snakke om snavs på vejene?

Problemet med snavs vil jeg mene er stærkt overdrevet. Prøv at overveje, hvor ofte du ikke kan se asfalt eller afstribning på de veje du kører på. Desuden er rengøring af veje relativt hurtigt og kosteffektivt ifht. vedligehold på tage, og vil med tiden kunne gøres med selvkørende robotter.

Jeg vil hellere vide, hvor effektiv den vinklede lysindsamling er, da det jo er noget der efterhånden skulle være løsninger på, bl.a. med fresnel linser. Hvis overfladen på nogen måde kan bøje lyset, kan en dedikeret type af celle monteres i vejen i en fast vinkel ifht. solen, så man får "bedre end dårlig" indfaldsvinkel.

Desuden må der være detaljer om vameledning, da asfalt bliver varmt om sommeren.

  • 5
  • 3

Og hvis vejnettet såvel kan producere strømmen som oplade bilen vil det da være ganske genial.

I øvrigt behøver fremskridt ikke nødvendigvis at kunne betale sig økonomisk. Der findes altså langt langt større værdier at tage hensyn til end bare økonomi og penge, som efterhånden virker noget gammeldags.

  • 5
  • 8

I øvrigt behøver fremskridt ikke nødvendigvis at kunne betale sig økonomisk. Der findes altså langt langt større værdier at tage hensyn til end bare økonomi og penge, som efterhånden virker noget gammeldags.

Hvilke værdier er det end at få så meget grøn energi for pengene som muligt?

Hvilken værdi tilføjer det at solcellerne er i vejen i stedet for på villatage, hvis tagløsningen f.eks. gav 10% mere strøm for de samme penge?

  • 11
  • 1

Henrik - jeg vil da være meget mere bekymret for trafiksikkerheden.

Det burde ikke være svært at lave et aftryk i polymerlaget med høj friktion, bare det ikke bliver slidt.

For slet ikke at tale om vedligeholdelse reparation af anlæggene - afbrydelse af trafikken

Det kommer igen an på konstruktionen mht. fejltolerance overfor defekte celler, men jeg vil gætte på det er en simpel udskiftning af cellerne, hvor man piller de gamle op og lægger nye ned. Det har man nok maskineri til.

  • 2
  • 0

...slides veje også og enhver reparation af en "elektrisk" vej bliver mange gange dyrere, når man ikke bare kan fræse det gamle lag af og genbruge det. Man skal også tage hensyn til et ledningsnet, genbrug af de gamle solceller og genanlægge med nye.

Det er en ide der er i familie med den atomdrevne flyvemaskine og andre Georg Gearløs produkter i min optik.

Men har den franske stat for mange penge, så for mig ingen alarm.

  • 8
  • 3

Det lyder som en dyr og besværlig løsning.
Ville det ikke være nemmere , sætte solceller op langs vejene, ?
Så bruger vi ikke landbrugsjord til det.
Man kan sige at naturen allerede er ødelagt hvor motorvejen er anlagt, så gør det ikke så meget at man bruger et par meter i hver side af motorvejen til solceller

  • 9
  • 0

Hvis det virker fint, så hvorfor ikke? Måske kan det blive en ny måde at lave nye veje på, og renovere gamle? Det er jo også hundedyrt at lægge asfalt (antager jeg) - så hvis man kan lave en ny opbygning af vejen, hvor der ikke er noget asfalt, så ville det da være ret ok.

(P.s.: En ting der altid har undret mig: Hvorfor bytter man ikke om på farverne i veje, så man har hvid asfalt og sorte streger - eller en anden farve streger. Sort asfalt er jo direkte forfærdetligt når det er mørkt.).

Og hvis man så efterhånden udstyrer solcellemodulerne med lys, så man kan lyse vejen op når det er mørkt, så begynder det at blive endnu smartere og forbedrer trafiksikkerheden.

  • 1
  • 3

Behøver vi overhovedet begynde at snakke om snavs på vejene?

Problemet med snavs vil jeg mene er stærkt overdrevet. Prøv at overveje, hvor ofte du ikke kan se asfalt eller afstribning på de veje du kører på. Desuden er rengøring af veje relativt hurtigt og kosteffektivt ifht. vedligehold på tage, og vil med tiden kunne gøres med selvkørende robotter.

Problemet består i at selv lidt snavs på solcellevejen vil betyde at deres produktion falder drastisk.

Rengøring af veje er på ingen måde hverken hurtigt eller kosteffektivt, da det er til stor gene for trafikken og da det kun hjælper i kort tid, før vejen igen er beskidt.

Fordelen ved at montere dem på et tag er at snavs, sne osv. naturligt enten glider af, eller bliver helt eller delvist vasket væk når det regner. Rengøring er endnu nemmere, da du blot kan spule panelerne.

Reperationer kan udføres uden nævneværdig gene for nogen, og kan let klares af to elektrikere.

KISS - Keep it simple, Stupid.

  • 5
  • 1

Problemet består i at selv lidt snavs på solcellevejen vil betyde at deres produktion falder drastisk.

Det er ikke rigtigt. Støv og jordrester burde ikke give mere end 5-7% tab. Problemet er mere hvis enkelte celler totalt blokeres, f.eks. af store fugleklatter, for så kan produktionen for dén celle falde til 0, men det er igen lokalt for cellen i et ret stort område, som en vejbane er.

Rengøring af veje er på ingen måde hverken hurtigt eller kosteffektivt, da det er til stor gene for trafikken og da det kun hjælper i kort tid, før vejen igen er beskidt.

Der skal ikke rengøres ud over den rengøring, man gør nu. Prøv at gå ud og kigge på asfalten på din vej udenfor døren, eller på brosten. De er typisk meget lidt tildækkede af sand eller jord, hvis det ikke er vasket væk af regn, pga. vejens hældning.

  • 1
  • 7

Hvis vi om 10-20 år bliver nødt til at tage vejene i brug til energihøst, er det vel ikke for tidligt at komme igang med at få erfaringer med hvilke indkapslinger der virker. Så må vi se om ikke solcellerne bliver billigere/bedre med tiden - indkapslingen er den samme. Det vil også være nærliggende at lægge temperaturføler og andre sensorer i indkapslingen der kan fortælle om vejens tilstand med hidtil uhørt nøjagtighed. Der vil kunne spares store summer ved præventivt vedligehold og når der f.eks. skal saltes.

En vigtig forskel på veje og hustage (ud over de åbenlyse;) : De fleste veje er ejet af staten/kommunerne, mens de fleste hustage er privatejede. Det er altså blot en relativt nem politisk beslutning og en pose penge hvis vejene skal anvendes. Hvis man vil tage private hustage i brug, bliver den politiske beslutning meget sværere og det bliver sværere at se hvor langt posen med penge rækker.

Specielt her i Danmark, er det ikke svært af finde steder hvor eksisterende løsninger er overlegne, mens det måske kræver lidt fantasi at finde eksempler på det modsatte. Hvad vil udgiften til vedligehold af en pumpestation+solcelleanlæg+vej være kontra pumpestation+solcellevej? Blot et tænkt eksempel og iøvrigt blæser konstruktioner væk oftere end veje (ingen kilde - blot et gæt fra min side).

Nu bliver de 1000km sikkert ikke etableret hvor det energimæssigt giver mest mening. Nok snarer hvor det giver mening for indhentning af erfaringer. På samme måde som man ikke behøver at sende folk til månen for at finde ud af hvordan de påvrikes af at bo sammen i lang tid på få kvadratmeter. Umiddelbart kan det jo godt vikre tåbeligt at hælde 5 mand ind i noget på størelse med en stor campingvogn og låse døren i 7 måneder.

Mon ikke også indkapslingen kan indeholde led-paneler eller reflektivt materiale der kan ændre reflektion ved strømpåvirkning. Så er der da for alvor mulighed for "smart roads"

  • 1
  • 6

Ole, se videoen fra første post og se at det er heeeelt urealistiskt om du så gjorde selve solcellerne gratis.

Jeg forstår ikke hvordan sådanne koncepter kan vække SÅ stor begejstring, at man helt glemmer at regne efter om det er helt på månen ud fra en økonomisk vurdering

  • 6
  • 2

Ole, se videoen fra første post og se at det er heeeelt urealistiskt om du så gjorde selve solcellerne gratis.

Videoen snakker om et andet koncept, Solar Roadways, der er mere komplekst, idet hver celle har indbyggede lysdioder og elektronik og vil være væsentligt sværere at massefremstille. Det egner sig nok mere til parkeringspladser.

Driv det nu i stedet som et energiselskab og tjen penge på det ad den vej. Så kan det ikke være spild af penge.

  • 0
  • 0

Det kan de også sagtens Karsten. Men af og til laver de noget man må undres over når man tænker på hvad de ellers har frembragt af underværker....meteren...bare for at nævne en enkelt

  • 0
  • 0

Ole, se videoen fra første post og se at det er heeeelt urealistiskt om du så gjorde selve solcellerne gratis.

Manden bruger 90% af tiden på at være sur - beregningerne kunne han have præsenteret på 3 minutter. En del af tabsberegningerne gælder jo også for tagmonterede solceller - det ville være rart hvis han havde udregnet en sammenligning også. Jeg synes ikke rigitg jeg blev klogere af et se videoen.

Jeg forstår ikke hvordan sådanne koncepter kan vække SÅ stor begejstring, at man helt glemmer at regne efter om det er helt på månen ud fra en økonomisk vurdering

Jeg vil medgive at præsentationsmaterialet (den franske video i artikellen) mest henvender sig som grøn maling til politikere der gerne vil fremstå grønne. Der er givetvis også nogen uden energiforståelse, der har tilføjet "smelte sne" og 24/7 led-belysning i vejen som mulige egenskaber.

Jeg kunne også godt tænke mig at se nogle beregninger (fra andre end en sur youtube-mand). Bare forskellen i energiudbytte ved at lægge dem i vejen eller samme placering på stativ (i praksis ved siden af vejen). Men hvis franskmændene gør alvor af at udrulle 1000km vej over de næste 5 år, kommer der forhåbentlig nogle "real life" data ud, der også giver indblik i hvor meget slid på belægningen nedsætter ydelsen og om den formodentlig bedre køling giver bedre ydelse. Desuden hvad ugifter er til vedligehold ifht konventionel vej.

Du efterspørger økonomisk værdi - særligt i 4. kommentar hvor du helt klart har ret i at man får mest for pengene hvis man monterer på villatag. Hvis altså man ser på solcelleydelsen alene. Det kræver også at man har et villatag.

  • 3
  • 3

Manden bruger 90% af tiden på at være sur - beregningerne kunne han have præsenteret på 3 minutter. En del af tabsberegningerne gælder jo også for tagmonterede solceller - det ville være rart hvis han havde udregnet en sammenligning også. Jeg synes ikke rigitg jeg blev klogere af et se videoen.

Ja han har en "speciel" stil, men der er intet galt med hans udregninger.

Der hvor solvejen især adskiller sig fra solceller på taget er

  • Manglende mulighed for vinkling
  • Ekstratykt glas foran solcellerne

Det giver et ekstra tab i forhold til normale solceller på ca. 40%

  • 5
  • 2

Frost, Is og salt ødelægger jo alt her. Der slipper de jo meget nådigt i Frankrig specielt den sydlige del.
Så det her er lidt svært at forestille sig for en dansken. Men jeg vil dog tro at det ikke er de mere befærdede veje som kommer til at holde for.

  • 0
  • 0

Hvis en lastbil eller en traktor med OVERVÆGT kører på en strækning med solceller, hvilket sikkert vil ske en dag, så efterlader den sikkert et spor af solceller med micro revner, og så forsvandt virkningsgraden og dermed økonomien i dette projekt.
Det bliver lidt vanskeligt at sikre/forsikre sig mod personer som ikke er klar over at man ikke må køre i køretøjer med overvægt på netop disse veje. Jeg vil ikke gerne sætte mine pensionspenge i denne type for energisystem.

  • 0
  • 0

Hvis en lastbil eller en traktor med OVERVÆGT kører på en strækning med solceller, hvilket sikkert vil ske en dag, så efterlader den sikkert et spor af solceller med micro revner, og så forsvandt virkningsgraden og dermed økonomien i dette projekt.

Hvad sker der, når du kører med overvægt på rumlestriber? Det er samme materialer, samme nedlægningsmetode.

Husk ikke at blande Solar Roadways ind i det, da det er et helt andet koncept.

  • 1
  • 0

En ting er en tung lastbil, m.m., men det sker jo i ny og næ at en lastbil sprænger en dæk og fælgen hugger i "asfalten, eller noget falder af og bliver kørt over.
I almindelig asfalt vej bliver med årene løbende slidt mm for mm, og hvor asfalten er iblandet sand af en bestemt kornstørrelse for at hele tiden have en optimal friktion, men en glasbelagt solcelle vej, vil højst sandsynlig blive glat som en slidt brostensvej med tiden. Skulle man så en gang om året sandblæsevejen for at holde friktionen høj, og hvor længe er der slidlag til dette. Omkostninger ?

I videoens beregninger at effektivitet glemmer han at de omtalte fliser ikke er belagt 100% med solceller nok nærmere 60% dette forbedre ikke effektivitet kontra pris.

Det kan da kun blive en nødløsning når vi er løbet tør for hustage.
Det vil nok være mere effektivt at bruge vejene som solfangere og bruge det varme vand til at lave energi.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten