Franskmænd skaber særlig sund hvidvin

Den nye hvidvin indeholder fire gange så meget antioxidant som normalt, og der er ikke manipuleret med generne eller tilsat kemikalier. Man har simpelthen ladet de grønne druer gennemgå samme proces, som de røde gennemgår, når man fremstiller rødvin.

Pierre-Louis Teissedre kalder sin hvidvin for Paradoxe Blanc, det hvide paradoks. Han hentyder hermed til begrebet "Det franske paradoks", som er det fænomen, at franskmænd har meget lavere hyppighed af hjerte-kar-sygdomme end andre landes borgere. De spiser for eksempel lige så fed mad og ryger lige så meget som skotterne, men dødeligheden pga. de medfølgende sygdomme er mindre. Mange mener, at det skyldes franskmændenes højere indtag af vin, især af rødvin. Rødvin indeholder en række stoffer, som fungerer som antioxidanter. De neutraliserer frie radikaler, som ellers beskadiger cellerne og fører til ældning og åreforkalkning, m.m. Det drejer sig især om antioxidanter af gruppen polyphenoler.

Teissedre lader druerne "mæske sig" i mæsken i en uges tid og gør dette ved en højere temperatur end man plejer for hvidvin, men som er almindelig ved rødvinsfremstillingen. Målinger på hvidvinen viste, at indholdet af polyphenoler herved blev fire gange så højt som normalt.

Men har det forhøjede antioxidant-indhold en effekt på kroppen? Det er det interessante i projektet. Forskerne selv har smagt på vinen, men endnu har ingen målt på deres blod. Det har man derimod på rotter, og her var effekten tydelig. Nogle af forsøgsdyrene fik påført lidelsen type-1-diabetes, dvs. sukkersyge, hvor sygdommen skyldes, at bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin. Dette klarede Teissedre kemisk ved at give rotterne et stof, der ødelagde næsten alle kirtlens insulinproducerende celler. Diabetes udmærker sig ved, at kroppen er under et "oxidativt stress". Patienterne - og her forsøgsdyrene - er ekstra udsat for risiko for hjerte-kar-sygdomme forårsaget af dette stress.

I de følgende seks uger fik nogle rotter vand. Blandt disse kontroldyr var nogle raske dyr, mens andre havde fået diabetes. Nogle diabetesrotter fik hvidvin, og andre fik hvidvin, hvor alkoholen (ethanol) var fjernet. Man ville nemlig gerne kunne skelne en eventuel effekt fra selve antioxidanterne fra en eventuel effekt fra alkohol. Efter de seks uger målte man blodets antioxidations-evne hos rotterne. Evnen var nedsat hos diabetesrotter, der kun havde drukket vand, men den var cirka lige stor i de tre andre grupper. Diabetessygdommens oxidative stress-tilstand med nedsat antioxidant-evne var blevet ophævet af hvidvin med og uden alkohol, således at evnen var lige så høj som hos raske rotter.

Teissedres forsøg viser altså, at diabetes-patienter måske kan have gavn af et glas vin eller to om dagen. Forbruget skal - som altid - være moderat, og man kan ifølge denne undersøgelse eventuelt drikke vinen i alkoholfri udgave. Rødvin er som nævnt særlig rig på antioxidanter, blandt andet fordi de røde farvestoffer, anthocyaninerne, også fungerer som antioxidanter. Men nu får forbrugerne altså også mulighed for at vælge hvidvin som en rig, velsmagende kilde til antioxidanter.

Forsøgene beskrives i artiklen "Effects of a polyphenols-enriched Chardonnay white wine in diabetic rats", som senere bringes i tidsskriftet Journal of Agricultural and Food Chemistry. De omtales kort i artiklen "For your very good helath, here's a bottle of the latest Chardonnay" i tidsskriftet New Scientist, 14.12.02, p.1.