I går skulle have været dagen, hvor den sidste tvivl om Storbritanniens nye atomkraftværk, Hinkley Point C, skulle have været ryddet af vejen. Den konservative britiske regering har hele tiden bakket projektet op, og den nye regering, der kom til efter Brexit-afstemningen, har ifølge avisen The Guardian fortsat linjen. Så sent som for to uger siden sagde den nyudpegede finansminister Philip Hammond således: »Vi må sikre os, at projektet bliver til noget.«
Den franske energikoncern EDF, som er udset til at opføre atomkraftværket, havde annonceret, at virksomhedens ledelse torsdag ville tage den endelige beslutning om det 160 mia. kr. dyre byggeri. Beslutningen var ventet med spænding, for EDFs ledelse har været delt i spørgsmålet om byggeriet. Så delt faktisk, at en af direktørerne, der var imod byggeriet, sagde op kort før mødet.
Ifølge The Guardian stemte kun 10 af de 17 tilbageværende direktører for byggeriet, men det var nok til et flertal.
EDF havde indkaldt til pressemøde om den store beslutning om at sætte gang i det første nye atomkraftværk på de britiske øer, siden Sizewell B begyndte at producere strøm tilbage i 1995.
Men så trådte den britiske regering overraskende på bremsen.
»Regeringen vi nu gennemgå alle dele af projektet grundigt og tage en beslutning i begyndelsen af efteråret,« lød det ifølge avise The Guardian fra energi- og klimaminister Greg Clark.
Avisen har talt med kilder i premierministerens stab, som fortæller, at den britiske regering er blevet enige med den franske om en ny tidsplan for beslutningen.
De britiske medier har imidlertid ikke været i stand til at finde en årsag til udsættelsen af beslutningen, der efterhånden har været ti år undervejs.
Kritikere af projektet, som blandt andet også tæller en del af EDFs ansatte, frygter imidlertid at byggeriet bliver meget dyrere end budgetteret, som det er tilfældet i Finland og Frankrig, hvor der bygges reaktorer af samme type. Medarbejderne frygter, at et budgetskred kan koste EDF livet.
Samtidig er miljøorganisationer som Greenpeace imod byggeriet, der er udset til at være det første af flere nye atomkraftværker i Storbritannien, som kan afløse de atom- og kulkraftværker, der når enden af deres levetid i de kommende to årtier.
Da jeg sidst kikkede på Hinkley-sagen, var prisen så høj, at jeg troede, jeg havde læst forkert. Det var noget med 85 øre/kWh med prisregulering i 15 år - sådan cirka og efter hukommelse. Så mit gæt er, at den britiske regering nu tvivler lidt på, om det mon er en god forretning.
Elforbrugerne kommer til at betale 92,50£/MWh svarende til 818 kr/MWh i 35 år. Det er ifølge EDF billigere end prisen for havmølleparker i UK. Til sammenligning kommer danske forbrugere til at betale 770 kr/MWh for strøm fra den nye havmøllepark Horns Rev 3 i 11-12 år. Kilder: EDF og ing.dk
Hinckley Point er pristalsreguleret fra start på byggeri og 35 år ind driftsperioden. Hornsrev 3 får PSO i et fastlagt antal fuldlast timer.
Skønsmæssigt er Hornsrev 5-6 gange billigere. Bygger på forventning om samme inflation som mellem nu og tilbage til 1980, og fastholdt Nordpool pris.
Hinckley Point er pristalsreguleret fra start på byggeri og 35 år ind driftsperioden. Hornsrev 3 får PSO i et fastlagt antal fuldlast timer.
Næh - nej - prisen er pristalsreguleret fra 2012!
HPC's garantipris er allerede idag omkring 100 £/MWh, hvis ikke over.
Og selvom briterne så skulle blive enige om at godkende projektet, så bliver der ikke fyldt beton i hullerne før tidligst i 2019, afhængig af om Flamanville 3 står færdig til den tid - og det er der unægteligt megen tvivl om at det gør.
Der er plads til rigtig mange forsinkelser og udsættelser endnu, før byggeriet kommer i gang, hvis det overhovedet kommer i gang.
http://www.theecologist.org/News/news_roun...
Realistisk er vi tæt på 2030, før HPC vil kunne levere den første strøm, såfremt byggeriet løber nogenlunde smertefrit (i skarp modsætning til dets to søsterreaktorer i Finland og Frankrig).
Gad vidst hvilke priser alternativer som vind og sol idriftsættes til i 2030?
Til den tid vil det være 22 år siden briterne gav grønt lys for at udbyde de nye projekter, herunder HPC.
Lidt morsomt at se tilbage på regeringens, og ikke mindst EDF's, intentioner og forventninger dengang i 2008.
Kogt helt ned, var EDF's respons på beslutningen, at de ville sætte 4 nye reaktorer i drift i UK inden udgangen af 2017 - uden subsidier! ;-)
Sammen med Flamanville 3 og Olkiluoto 3, danner det foreløbige forløb omkring HPC en tydelig reference til hvilket tidsperspektiv vi skal regne med, hvis vi skulle beslutte politisk at satse på atomkraft i Danmark - oveni den betragtning at vi hverken har kompetencer, eksisterende sites at udvide, eller tilnærmelsesvis er klædt på til at træffe en beslutning som den briterne traf i 2008.
Og så hører det jo med til historien, at ingen af de øvrige projekter, som var en del af den britiske plan, viser så meget som skyggen af tegn på at blive realiseret.
Det var noget med 85 øre/kWh med prisregulering i 15 år
Det er pt omkring 90 øre/kWh i 35 år, når vi omregner til dansk valuta.
Det er lidt misvisende lige pt, fordi pundet lige er faldet fra 10,5 kr til 8,9 kr efter Brexit-afstemningen. Hvis ikke pundet retter sig, får det uden tvivl stor indflydelse på inflationen i UK, i den kommende tid, så inden længe ligger prisen nok igen tæt på 1 kr/kWh, ligesom den gjorde før Brexit.
Hvis ikke pundet retter sig, får det uden tvivl stor indflydelse på inflationen i UK, i den kommende tid, så inden længe ligger prisen nok igen tæt på 1 kr/kWh, ligesom den gjorde før Brexit.
Efter Brexit vil jeg antage at EDF & Areva vil forlange betaling/garanti i Euro. Men fastsat af kursen før Brexit.
Naturligvis sidder de ansvarlige og bider negle og vurderer at denne EPR er for dyr. Den er for dyr. MEN Man siger at Jeppe drikker. Ingen siger hvorfor Jeppe drikker. Det samme gælder prisen på denne dyre reaktor. Man er hoppet på en limpind og har bøjet sig for helt absurde ønsker om stadig mere sikkerhed. Jeg har prøvet at lave en vurdering på http://wp.me/p1RKWc-1GY Det er svært og det er kontroversielt. GLEM IKKE De måske lidt primitive reaktorer - dem som vi (Europa) har brugt i flere år og som man nu bygger i Rusland, Kina og i Korea. De har vist en enestående sikkerhed – langt bedre end alle andre energikilder.
Man er hoppet på en limpind og har bøjet sig for helt absurde ønsker om stadig mere sikkerhed.
Thorkil. Så lad os da gå på kompromis med sikkerheden.
lad os kigge på HPC, som pt står til en garantipris på ca 100 øre/kwh I dit skriv nævner du at Core catcher er en at de ting der fordyrrer byggeriet mest, ca. 15% men da der stadigt skal bruges brændsel og personale så falder garantiprisen over de 35 år ikke med samme linære beløb, da der stadigt skal bruges ting som brændsel og personale.
Men jeg vil da gerne godtgøre alle 15% alligevel, dermed kommer prisen ned på ca 85 øre/Kwh i 35 år.
Nordisk spot er ca 25 øre/Kwh.
Mit spørgsmål bliver så HVILKE andre sikkerhedsfeatures skal OGSÅ fjernes således KK bliver konkurence dygtigt?
@ Michael Mortensen Først må jeg erkende at jeg ikke ved hvad dette HPC er for noget. Jeg fandt ikke noget på Google. Håber du vil hjælpe.
Dernæst må jeg også indrømme at jeg er bygningsingeniør og ikke ekspert i alle de mange (fortrolige?) detaljer vedrørende den urimeligt dyre EPR Jeg tror at det fremgik at jeg nævnte et eksempel. Et andet eksempel, som jeg nævnte, var det med frygt for solstorm. Hvis nogen vil komme med det hele, ja så tror jeg at det vil fylde en hel telefonbog.
Jeg tror endog at jeg skrev at man kan komme frem til rimelig pris i Rusland, Kina og Korea. Måske vil de overtage markedet med reaktorer, der har vist en enestående sikkerhed.
Først må jeg erkende at jeg ikke ved hvad dette HPC er for noget.
Det A-kraftvaerk artiklen handler om forkortes HPC.
@Thorkil. Min fejl implicit at antage alle tænker i samme mønstre som jeg.
Jeg brugte HPC som forkortelse at Storbritaniens nyeste A-kraft projekt Hinkley Point C
Omkring de rimelige priser i Rusland, Kina og Korea, hvad er disse? [edit: og er prisen/kwh med eller uden statstøtte/garanti?]
Jeg antager at de har samme / bedre sikkerhed end f.eks vores svenske naboers gamle A-kraft værker?
Efter Brexit vil jeg antage at EDF & Areva vil forlange betaling/garanti i Euro. Men fastsat af kursen før Brexit.
Det er ikke det der står i den kontrakt EDF netop har accepteret.
Der står kort og præcist 92,5 £/MWh, pristalsreguleret iht året 2012, i de første 35 års levetid.
Søren, Jens, Søren, Michael,
En god start på en fair sammenligning. Lad os få arbejdet gjort færdigt, så vi ikke sidder og sammenligner på tværs af forskellige markeder.
Nordpool Kernekraft: 0 øre/kWh. (Olkiluoto-3, Hanhikivi-1) Offshore vindkraft: 77 øre/kWh. (Hornsrev-3)
UK Kernekraft: 92,5 pence/kWh. (Hinkley, 58% af designlevetiden) Offshore vindkraft: 150 pence/kWh. (Walney P1, 60% af designlevetiden)
Søren, Jens, Søren, Michael,
En god start på en fair sammenligning. Lad os få arbejdet gjort færdigt, så vi ikke sidder og sammenligner på tværs af forskellige markeder.
Nordpool Kernekraft: 0 øre/kWh. (Olkiluoto-3, Hanhikivi-1) Offshore vindkraft: 77 øre/kWh. (Hornsrev-3)
Som du skriver det, så kan det læses at Olkiluoto og Hanhikivi agter at forære strømmen til forbrugerne.
Jeg er nu sikker på du mener at de ikke får statsstøtte men skal sælge til spot-pris ?? Men så skal statsstøtten til Hornsrev-3, også fratrækkes spotpris før sammenligningen giver mening og ligesledes skal varigheden af støtte også nævnes.
Der står kort og præcist 92,5 £/MWh, pristalsreguleret iht året 2012, i de første 35 års levetid.
Hvad var kursen pund/euro i 2012 ?
Jeg vil være meget overrasket hvis en virksomhed ikke har en eller anden form for valutasikring med i deres kontrakt på en ordre af den størrelse. Kursfastsættelse ift. 2012 niveau vil være oplagt.
Hvad var kursen pund/euro i 2012 ?
Jeg vil være meget overrasket hvis en virksomhed ikke har en eller anden form for valutasikring med i deres kontrakt på en ordre af den størrelse. Kursfastsættelse ift. 2012 niveau vil være oplagt
Alle de engelske CFD-kontrakter er indeksregulerede 2012-priser. Der er ikke optioner på kurssikringer.
@ Michael Mortensen Der er så meget, der er omgærdet med hemmelighed og kvarte løgne. Dog mener jeg at følgende er korrekt. - Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige): 26 €/MWh – Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea): 27 €/MWh – Dyreste ny kernekraft (Hinkley Point C): 124 €/MWh Desværre fik jeg kun totalprisen ved Koreas salg til UAE men på http://www.world-nuclear.org/information-l... finder man følgende: "Four nuclear reactors in UAE, under a $20 billion contract." Men flere lande får reaktorer fra Rusland under opførelse eller planlagt. Nok fordi de er billige.
I min drøm om en saglig diskussion om hvorfor det er så dyrt henviser jeg til noget andet, der til en hvis grad er gentagelse af mit andet. Se http://wp.me/p1RKWc-12a
Personligt mener jeg at vi er blevet lokket på en limpind. Jeg har klart bevis for at Greenpeaces troværdighed er en myte. http://wp.me/p1RKWc-p2
Personligt mener jeg at vi er blevet lokket på en limpind.
I UK får du CFD-kontrakter der afspejler dit budget. Er det et pessimistisk budget, så bliver CFDen automatisk højere.
EDF har valgt denne fremgangsmåde for HPC, da der ikke var/er konkurrence på markedet. Bliver projektet realiseret til en lavere pris, så skal overskuddet deles med forbrugerne.
' @ Søren Lund: Det er lidt misvisende lige pt, fordi pundet lige er faldet fra 10,5 kr til 8,9 kr efter Brexit-afstemningen.
Det er nu ikke korrekt. Sidst GBP var oppe på 1066 midt var i november 2015 og ligger nu på 881. Før Brexit svingede GBP fra 935 og op til 971 iflg. valutakurser.
Pundet har altid haft ret store udsvingninger.
@Thorkil jeg har givet dig en "up" grundet din ihærdighed for at finde tal.
Din egen blog og konklusioner dertil, er jeg generelt ikke enig i.
Mig bekendt er der ingen A-kraftvaerker som har holdt hverken anlaegsprisen eller tidsplanen. Hvad med omkostningerne til decomissioning og deponering af affald? Er det indeholdt i elproduktionsprisen? Tag et kig i Tony Sebas bog: "Clean Disruption"!
Alle de engelske CFD-kontrakter er indeksregulerede 2012-priser. Der er ikke optioner på kurssikringer.
Hvorfra har du din viden? Er kontrakterne offentligt tilgængelige og er der en lov for ovennævnte? Hvis ja, kan vi få referencer? Har du kopi af HPC kontrakten og har du været med til at lave den?
Lars: Er dette din kilde?
Alle de engelske CFD-kontrakter er indeksregulerede 2012-priser. Der er ikke optioner på kurssikringer.
Hvorfra har du din viden? Er kontrakterne offentligt tilgængelige og er der en lov for ovennævnte? Hvis ja, kan vi få referencer? Har du kopi af HPC kontrakten og har du været med til at lave den?
En indeksregulering er en meget bedre garanti end en kurssikring. Hvis kurserne skrider i forhold til hinanden skal det nok kunne ses i inflationen og langt den stoerste del af udgifterne vil alligevel skulle laegges i GBP.
"Der står kort og præcist 92,5 £/MWh, pristalsreguleret iht året 2012, i de første 35 års levetid."
Skal leverandøren for den betaling også stå for dekommisionering samt slutdeponering af affaldet?
Hvis ikke, hvem skal så dække den udgift?
Hvorfra har du din viden? Er kontrakterne offentligt tilgængelige og er der en lov for ovennævnte? Hvis ja, kan vi få referencer? Har du kopi af HPC kontrakten og har du været med til at lave den?
CFD-kontrakterne er offentligt tilgængelige når de er underskrevet og behandlet af det britiske parlament. Alle kontrakter er baseret på indeksregulerede 2012-priser og det er forsøgt at internalisere flest mulige omkostninger. Det gør sammenligningsgrundlaget bedst muligt.
Her er CFD-kontrakter for de omtalte UK-projekter jeg allerede har oplyst tidligere. https://www.gov.uk/government/uploads/syst...
HPCs kontrakt forhandles stadig, men vi kender dele af indholdet fra pressen, EUs godkendelse og DECC. Nedrivning og deponi er selvfølgelig internaliseret, lånegarantier koster langt over markedsprisen, overskud beskattes med særlige gain-share skatter osv. Dit eget link til WNN er udemærket.
Det er helt naturligt at UKs nye regering beder om et par måneder til at kigge tingene igennem. EDF tog dem jo på sengen da de på to bestyrelsesmøder 26. og 28 juli besluttede hhv. at øge kapitalen og foretage investeringsbeslutninger på både HPC, køb af Areva NP og levetidsforlængelse af deres franske reaktorer. EDFs eneste grønne bestyrelsesmedlem sagde op den 28. juli, han var ellers indsat til at lede den "grønne overgang".
@ Lars Møller Tidsplan og omkostninger: Desværre er det ikke megen åbenhed om emnet. – Hvis det går galt prøver man at skjule det. På http://www.world-nuclear.org/information-l... får man oplysninger om den kernekraft, Korea bygger (eksporterer) i United Arab Emirates. Her overholdes tidsplaner og tilsyneladende også økonomi. Formodentligt fordi man ikke ”tosser rundt” med alle mulige og umulige nyskabelser. Man fortsætter med at bygge det man allerede har haft gode erfaringer med (APR1400) Naturligvis vil der blive plads til små forbedringer.
Det internationale marked overtages af Rusland, Kina og Korea. De kan få tingene gjort medens vi andre ’sådan bare’ sidder og bider negle.
Omkostninger til decomissioning og deponering af affald: I sammenligning med værdien af den kraft, der vil blive genereret er det småpenge. Jeg har prøvet at behandle Affalds”problemet” på http://wp.me/p1RKWc-11J Der kan du se at det egentligt ikke haster og der kan du se at affaldsproblemet ikke er et problem.
Nedrivning og Deponering bliver ofte gjort til et stort problem og man hvirvles rundt i absurde krav. Se http://wp.me/p1RKWc-Tj
Skal leverandøren for den betaling også stå for dekommisionering samt slutdeponering af affaldet?
Ja, de skal på ordre nedrive reaktoren hurtigst muligt efter endt brug. Leverandøren indbetaler løbende til en forsikret fond.
CFD-kontrakterne er offentligt tilgængelige når de er underskrevet og behandlet...
Tak for redegørelsen. Det vil være en stor hjælp for debatten og din gennemslagskraft hvis du gør det til en vane at linke konsekvent og præcist til dine kilder.
Det vil være en stor hjælp for debatten og din gennemslagskraft hvis du gør det til en vane at linke konsekvent og præcist til dine kilder.
Det er ikke første gang at jeg linker til de offentlig tilgængelige CFD-kontrakter. Det er langt sværere at få Søren Lund, Jens Stubbe mfl. til at acceptere åbenlyse fakta.
Det er heller ikke sjovt for dem, når de må erkende at det samlede incitament (CFD fratrukket wholesale pris) er nogenlunde ens for HPC og de dyre havmølleparker. Tænk man kan få et kernekraftværker med en designlevetid på 60 år for samme pris som havmølleparker.
De britiske medier har imidlertid ikke været i stand til at finde en årsag til udsættelsen af beslutningen, der efterhånden har været ti år undervejs.
Kritikere af projektet, som blandt andet også tæller en del af EDFs ansatte, frygter imidlertid at byggeriet bliver meget dyrere end budgetteret, som det er tilfældet i Finland og Frankrig, hvor der bygges reaktorer af samme type. Medarbejderne frygter, at et budgetskred kan koste EDF livet
According to the former Business Secretary Vince Cable, the then home secretary did raise national security concerns about the Hinkley Point deal in cabinet.
Sir Vince described Mrs May as "unhappy about the rather gung-ho approach to Chinese investment that we had, and that George Osborne in particular was promoting and, as I recall, raised objections to Hinkley at that time".
Interestingly, Mrs May's less "gung ho" attitude on China was already evident in another dimension...
Kilde:
De britiske medier har imidlertid ikke været i stand til at finde en årsag til udsættelsen af beslutningen, der efterhånden har været ti år undervejs.
Den absolut mest indlysende og logiske forklaring er at hun lige har sat sig i stolen, opdaget hvilket rod forgængeren har efterladt og prioriteret opgaverne.
"Ti år undervejs allerede ? Det kan vente nogle måneder."
Den absolut mest indlysende og logiske forklaring er at hun lige har sat sig i stolen, opdaget hvilket rod forgængeren har efterladt og prioriteret opgaverne
- beslutningen har åbenbart afstedkommet en del furore...så den har næppe været fuldt 'præmediteret'(?):
Oh, the embarrassment. Last Friday there was to have been a grand lunch for 150 in a marquee set up on the Somerset coast, the site of the planned Hinkley C nuclear power station: this was to celebrate the long-awaited go-ahead for a vast project managed by the French state-backed company EDF with funding from the China General Nuclear Power Corporation (CGNC).
But with senior employees of the CGNC and EDF already en route to Somerset, salivating at the prospect of their Chinese-West Country fusion banquet — with such pre-announced dishes as ‘Cantonese-style pork crackling’ and ‘Hoi sin local lamb skewers’ — Prime Minister Theresa May called the whole thing off.
Sundry dignitaries from the CGNC had to get right back on the next flight to Beijing and — which was as humiliating if not so much of a waste of time — the chief executive of EDF, Jean-Bernard Levy, had to cancel all the interviews lined up with the British media...
Kilde:
- beslutningen har åbenbart afstedkommet en del furore
Taget i betragtning at hun kører "Thatcher-II" stilen, tvivler jeg på at det overhovedet bliver registreret, tværtimod ligefrem: "Så ved de hvem der bestemmer..."
"Så ved de hvem der bestemmer..."
- helt så enkelt er det nu næppe, der er jo en del forhold, der skal indgå i kalkulationen:
China's embassy in London said on Saturday that Chinese involvement in Hinkley Point is a "win-win", and UK enthusiasts insists Chinese technology is cheap and safe and that China has too much at stake to want to "shut down Britain's energy production at will", as Mr Timothy put it.
But if at the end of her review, Mrs May does decide she's unsure about future Chinese intentions and wants to renegotiate, what will happen?
Could she have Chinese investment for Hinkley Point without any strings attached about a Chinese-designed and built nuclear power station down the line?
At this point, we just don't know, but one answer may be no, and if she then walks away, she risks making China angry.
Now that would cause problems for another stated government goal.
Mrs May is only prime minister because of the Brexit vote, and in a world where the UK stands outside the European Union, it may want to work harder at its economic relationship China...
Det er pt omkring 90 øre/kWh i 35 år, når vi omregner til dansk valuta.
Det er lidt misvisende lige pt, fordi pundet lige er faldet fra 10,5 kr til 8,9 kr efter Brexit-afstemningen. Hvis ikke pundet retter sig, får det uden tvivl stor indflydelse på inflationen i UK, i den kommende tid, så inden længe ligger prisen nok igen tæt på 1 kr/kWh, ligesom den gjorde før Brexit.
Strømmen i Danmark, er i gennemsnit steget 4,7% per år, i de sidste 25 år. Om 35 år, er 90 øre/kWh ingenting. Og holder atomkraftværket 60 år, så bliver det endnu mindre. Om 60 år svarer 90 øre i dag, til ca. 5.7 øre, med en stigning på 4,7% per år.
Tager vi vindmøller til sammenligning, så holder de ikke så længe. Og, når nye bygges, så koster de sandsynligvis mindre at bygge. Men, måske får vi bedre teknologi, kan bygge dem højere, og måske bygge dem med længere levetid.
Strømmen i Danmark, er i gennemsnit steget 4,7% per år, i de sidste 25 år. Om 35 år, er 90 øre/kWh ingenting. Og holder atomkraftværket 60 år, så bliver det endnu mindre. Om 60 år svarer 90 øre i dag, til ca. 5.7 øre, med en stigning på 4,7% per år.
Afgifterne er steget. Strømmen er blevet billigere.
Strømmen i Danmark, er i gennemsnit steget 4,7% per år, i de sidste 25 år. Om 35 år, er 90 øre/kWh
@Jens D. M. Allerede i dag, med de gennemsnitlige spotpriser på 25-30 øre, opsættes solceller og vindmøller i stigende antal uden støtte.
Priserne for sol+landvind er i dag 10-15 øre /kwh, sol+vind leverer ca 50% af strømmen i dag. For at gennemsnitsprisen skal ramme 90 øre skal de sidste 4500 timer derfor koste 180 øre/kwh.
En sådan pris vil afføre at der opstilles endnu flere vindmøller og solcellerfor at få en bid af kagen, dermed vil det hurtigt blive til at det kun er de sidste 3000 timer der kan trække gennemsnitsprisen op til de 90 øre. Det betyder at prisen i disse timer nu skal være endnu højere ca 250 øre/kwh, hvilket igen vil resultere i endnu flere vindmøller og solceller opsættes.
Men... allerede ved spotpriser på 180 øre/kwh kan det svare sig at gå i supermarkedet og købe en liter rapsolie go hælden den på en generator, dermed vil disse også snurrre lystigt og sikre at prisen i de dyre 3000 timer ikke kommer over de 180 øre/kwh.
Men... batterier koste i dag, under 100 øre/kwh at lagre strøm, så hvis der skulle blive mange timer med 180 øre/kwh vil der komme rigtigt mange batterier til at presse prisen ned.
Priserne på sol+vind+batterier er konstant faldende i faktiske kroner/kwh, korrigeret for inflation så er faldet reelt 2% større.
Gennemsnitlige strøm priser på 90 øre (2020 kroner) om 60 år, kommer ikke til at ske.
Husk at kontrakter med støtte som hovedregel inkluderer inflations regulering, vis et værk i 2020 vil have 90 øre/kwh + inflation.. ? Så er det et død projekt inden fødslen for alle andre end religiøse fanatikere.
Afgifterne er steget. Strømmen er blevet billigere.
De seneste 2 år er afgifterne faldet og de falder også næste år.
Sol+vind opsættes i dag uden støtte, lidt her og der, så mon ikke prisen på strøm også fortsætter med at falde?
Med de konstant faldende priser på solcelle tage og batterier er der i hvert fald ikke megen plads til at nogen kan sætte priserne synderligt op.
Om 35 år, er 90 øre/kWh ingenting. Og holder atomkraftværket 60 år, så bliver det endnu mindre
@ Jens
Om 35 år er det præcis lige så horribelt dyrt som i dag, for prisen indekseres.
Om 35 år er det præcis lige så horribelt dyrt som i dag, for prisen indekseres
måske? Men ikke des mindre:
A little-noticed paper issued by the Treasury on Nov. 25 said it is important that the U.K. can “maintain options by pursuing additional large-scale nuclear projects,” assuming they can be done in a cost-effective way. That wording, with a notable plural on the word “projects,” went beyond a recommendation made two years ago that Britain should build only one more major atomic facility.
After years of waiting for a signal, the document was read by nuclear industry executives as evidence that energy policy could be shifting their way. They anticipate the government may soon look more favorably on nuclear after more than a decade of tilting toward renewables. Electricite de France SA, Hitachi Ltd. and China General Nuclear Power Corp. are looking at ways to revive designs that were shelved in the past few years...
Re: Måske kikker englænderne på prisen Om 35 år, er 90 øre/kWh ingenting. Og holder atomkraftværket 60 år, så bliver det endnu mindre @ Jens Om 35 år er det præcis lige så horribelt dyrt som i dag, for prisen indekseres.
Skal det forstås sådan, at der tages særlige lån, hvor renter og afdrag samlet øges med 4.7% per år?
Om 35 år er det præcis lige så horribelt dyrt som i dag, for prisen indekseres
måske? Men ikke des mindre:
A little-noticed paper issued by the Treasury on Nov. 25 said it is important that the U.K. can “maintain options by pursuing additional large-scale nuclear projects,” assuming they can be done in a cost-effective way. That wording, with a notable plural on the word “projects,” went beyond a recommendation made two years ago that Britain should build only one more major atomic facility.
After years of waiting for a signal, the document was read by nuclear industry executives as evidence that energy policy could be shifting their way. They anticipate the government may soon look more favorably on nuclear after more than a decade of tilting toward renewables. Electricite de France SA, Hitachi Ltd. and China General Nuclear Power Corp. are looking at ways to revive designs that were shelved in the past few years...
https://www.bloomberg.com/news/articles/20...
Har du selv en mening, Hans Henrik Hansen?
Har du selv en mening, Hans Henrik Hansen?
nej, overhovedet ikke...det må briterne da selv beslutte! :)
Husk at kontrakter med støtte som hovedregel inkluderer inflations regulering, vis et værk i 2020 vil have 90 øre/kwh + inflation.. ? Så er det et død projekt inden fødslen for alle andre end religiøse fanatikere.
Jeg er i tvivl om udregningen. De 90 øre per kwh - er det kun driftsudgifter og brændsel?
Eller, inkluderer de også afbetaling af gæld for opførslen? Hvis afbetaling af gæld er med, er det så over 10, 15, 30, 60 eller 80 år?
Jeg er i tvivl om udregningen. De 90 øre per kwh - er det kun driftsudgifter og brændsel?
Det er den pris som værket får for hver kWh de levere til nettet... Og som elkunderne dermed skal betale for energien...
På 35 år bliver det omkring 400 milliarder DKK som elkunderne skal betale for et værk der koster omkring 160 milliarder DKK at opføre...
Om 35 år er det præcis lige så horribelt dyrt som i dag, for prisen indekseres.
@Jakob
I lyset af de konstante prisfald på sol+vind, må det blive en hel del værre som så. Dertil kommer HVDC der sender VE til forbrugere mange tusinde kilometre væk.
@Jakob
I lyset af de konstante prisfald på sol+vind, må det blive en hel del værre som så. Dertil kommer HVDC der sender VE til forbrugere mange tusinde kilometre væk.
Svenskere og nordmænd vil elske det: Mens tyskerne lukker KK og bliver stadigt mere afhængig af grøn importstrøm for at undgå at futte brunkul og russisk gas af, så vil svenskere og nordmænd kunne sælge vandkraftstrøm til høje priser og grine hele vejen til banken af de dumme Deutche, når vinden løjer af og solen ikke skinner.
På 35 år bliver det omkring 400 milliarder DKK som elkunderne skal betale for et værk der koster omkring 160 milliarder DKK at opføre...
Godt, at det ikke er den type gæld jeg har på min bolig... Er risikoen på gæld til KK værker så meget højere end på private faldfærdige huse?
Svenskere og nordmænd vil elske det: Mens tyskerne lukker KK og bliver stadigt mere afhængig af grøn importstrøm for at undgå at futte brunkul og russisk gas af, så vil svenskere og nordmænd kunne sælge vandkraftstrøm til høje priser og grine hele vejen til banken af de dumme Deutche, når vinden løjer af og solen ikke skinner.
@ Jesper
Du skulle prøve at læse Energinet og Energistyrelsens scenarieanalyser. Så ville du vide hvor langt man i Danmark kan nå med back up fra,affald, biomasse, biogas og selvfølgelig udvekslingsforbindelser med f.eks. hydro. Frem til 2030 giver det knapt 15 min mere udtid pr år, eller procentvis en mindre ændring ude på 3. decimal af beregningen af forsyningsikkerhed, som stadig vil ligge på 99,9xx
Forøvrigt tjener Energinet i disse år penge på udveksling af el, så hvem der griner af hvem er et åbent spørgsmål
@ Jesper
Du skulle prøve at læse Energinet og Energistyrelsens scenarieanalyser. Så ville du vide hvor langt man i Danmark kan nå med back up fra,affald, biomasse, biogas og selvfølgelig udvekslingsforbindelser med f.eks. hydro. Frem til 2030 giver det knapt 15 min mere udtid pr år, eller procentvis en mindre ændring ude på 3. decimal af beregningen af forsyningsikkerhed, som stadig vil ligge på 99,9xx
Forøvrigt tjener Energinet i disse år penge på udveksling af el, så hvem der griner af hvem er et åbent spørgsmål
Udveksling af hvad? Hvis alle vores naboer også satser på sol/vind, så bliver der ikke meget at udveksle. Hvis du var en "solkonge", hvis imperium strakte sig hele jorden rundt i troperne og du i øvrigt ville betale for det, så kunne du lave enorme solcellefarme jorden rundt og forbinde dem med HDVC. God fornøjelse med det!
Svenskere og nordmænd vil elske det: Mens tyskerne lukker KK og bliver stadigt mere afhængig af grøn importstrøm for at undgå at futte brunkul og russisk gas af, så vil svenskere og nordmænd kunne sælge vandkraftstrøm til høje priser og grine hele vejen til banken af de dumme Deutche, når vinden løjer af og solen ikke skinner.
Er de så bare halvdårlige købmænd i Norge og Sverige eller malker producenterne deres hjemlige kunder? For virkeligheden er jo at strømmen som årsgennemsnit er billigere i Danmark end den er i både Norge og Sverige, netop fordi vi altid køber der hvor den er billigst...
Udveksling af hvad? Hvis alle vores naboer også satser på sol/vind, så bliver der ikke meget at udveksle.
@ Jesper
Du nåede nok ikke at få læst Energistyrelsen og Energinets forusætninger. Men du kan da nå det endnu. God fornøjelse
Svenskere og nordmænd vil elske det: Mens tyskerne lukker KK og bliver stadigt mere afhængig af grøn importstrøm for at undgå at futte brunkul og russisk gas af, så vil svenskere og nordmænd kunne sælge vandkraftstrøm til høje priser og grine hele vejen til banken af de dumme Deutche, når vinden løjer af og solen ikke skinner.
Det gør de allerede, først var det Danmark, Finland, Litauen, Polen og UK
og nu Tyskland. https://www.tennet.eu/our-grid/internation...
Dertil kommer DK's forbindelser til Tyskland fra både Jylland og Sjælland samt Holland fra Jylland (om "lidt" også UK)
Nordisk hydro+HVDC+VE klarer tilsammen opgaven billigere end Atomkraft.
Hvorfor skulle det nogensinde være "et problem" at nogle tjener penge på at levere en vare billigere end konkurrenterne ?
Ingen tvivl om at sol og vind kan lave billigt strøm, og at det er hurtigt og risikofrit at opføre. Problemet er backup !!
Hvis vi skal have backup i et worst case scenarie og vi ikke må brænde noget af efter 2050 så er der problemer.
I fremtiden (efter 2050) så skal biomassen vel primært bruges til flybrændstof og til fremstilling af kemikalier, så det er meget begrænset hvor meget biomasse / biogas der kan brændes af - specielt hvis vi også vil bevare lidt natur/biodiversitet.
Casen efter 2050 er at skaffe backup - uden at brænde noget af.
Og ja - indtil 2050 bruger vi kedlerne , og den begrænsede mængde hydrokraft som backup, når vind/sol ikke levere - det er bare lidt en kortsigtet løsning = max. 29 år.
@ Jesper
Du nåede nok ikke at få læst Energistyrelsen og Energinets forusætninger. Men du kan da nå det endnu. God fornøjelse
https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/...
https://ens.dk/service/fremskrivninger-ana...
Fremskrivninger og analyseforudsætninger - kan du sige "ønsketænkning".
Ingen tvivl om at sol og vind kan lave billigt strøm, og at det er hurtigt og risikofrit at opføre. Problemet er backup !!
Hvis vi skal have backup i et worst case scenarie og vi ikke må brænde noget af efter 2050 så er der problemer.
I fremtiden (efter 2050) så skal biomassen vel primært bruges til flybrændstof og til fremstilling af kemikalier, så det er meget begrænset hvor meget biomasse / biogas der kan brændes af - specielt hvis vi også vil bevare lidt natur/biodiversitet.
Casen efter 2050 er at skaffe backup - uden at brænde noget af.
Og ja - indtil 2050 bruger vi kedlerne , og den begrænsede mængde hydrokraft som backup, når vind/sol ikke levere - det er bare lidt en kortsigtet løsning = max. 29 år.
Billigt ift. hvad? Ikke ift. kernekaft og ikke ift. den enorme mængde backupenergi der skal leveres når man benytter sig af VE(Variabel Energi).
Hvis vi skal have backup i et worst case scenarie og vi ikke må brænde noget af efter 2050 så er der problemer.
Har du virkelig overblik over lagringsteknikker 30 år ud i fremtiden, Thomas?
Billigt ift. hvad? Ikke ift. kernekaft og ikke ift. den enorme mængde backupenergi der skal leveres når man benytter sig af VE(Variabel Energi).
For tiden så er kernekraft for stort, dyrt og for langsomt at indstallere i den vestlige Verden. Der er for meget NIMBY og for mange politikkere som ikke tør. Her må vi vente på 4. gen. a-kraft og håbe at SMR teknologien bliver nem, sikker og billig at udrulle - og så at frygten for a-kraft ebber ud.
I fremtiden (efter 2050) så skal biomassen vel primært bruges til flybrændstof og til fremstilling af kemikalier, så det er meget begrænset hvor meget biomasse / biogas der kan brændes af - specielt hvis vi også vil bevare lidt natur/biodiversitet.
Efter 2050 er de fleste fly batteridrevet, og kan oplade på en halv time og levetiden for batterierne øges.
Efter 2050 er de fleste fly batteridrevet, og kan oplade på en halv time og levetiden for batterierne øges.
Det er vist ønsketænkning. Selv med fremtidige metal-luft batterier så kan man ikke flyve mere end nogle få timer - så der er langt til sydens sol.
For tiden så er kernekraft for stort, dyrt og for langsomt at indstallere i den vestlige Verden. Der er for meget NIMBY og for mange politikkere som ikke tør. Her må vi vente på 4. gen. a-kraft og håbe at SMR teknologien bliver nem, sikker og billig at udrulle - og så at frygten for a-kraft ebber ud.
Hverken det ene eller det andet. Kapacitetsomkostninger: Horns Rev 3: 28,50 øre/kWh Shin Hanui: 7,15 øre/kWh v. 2,5% lån.
Det er vist ønsketænkning. Selv med fremtidige metal-luft batterier så kan man ikke flyve mere end nogle få timer - så der er langt til sydens sol.
Nu er det jo således, at et almindlindligt jetfuel drevet fly bliver lettere undervejs, efterhånden som brændstoffet bliver brugt. Men måske skulle man i batteridrevne fly smide de tømte batterier overbord undervejs, så kommer man længere! ?
@ Jesper Ørsted
Du skrev for et par år siden nogle rigtig spændende indlæg om a-kraft, og mener du foreslog nogle AP1000 i DK.
Hvis du skulle råde UK til at vælge mellem nogen af de nye SMR typer, eller AP1000 - hvad ville du så foreslå i dag ?
Efter 2050 er de fleste fly batteridrevet, og kan oplade på en halv time og levetiden for batterierne øges
En gratis omgang.
@ Jesper Ørsted
Du skrev for et par år siden nogle rigtig spændende indlæg om a-kraft, og mener du foreslog nogle AP1000 i DK.
Hvis du skulle råde UK til at vælge mellem nogen af de nye SMR typer, eller AP1000 - hvad ville du så foreslå i dag ?
SMR er som navnet siger små reaktorer, de er nok bedst egnet til mellemlast eller spidslast og er det højtemperaturreaktorer, så kan deres overskudskapacitet bruges til fremstilling af brint via varme ved f.eks. svovl/jod processen. Derimod er AP1000 eller EPR værker nok bedre egnet til grundlast.
Fremtidens krav til a-kraft er wake-away-safe / total passivt sikkerhed. Derfor tænker jeg ikke at store trykvandsreaktorer er sikre nok, da de vil kræve aktiv køling af kernen.
Men jeg kan godt forstille mig f.eks. Moltex / NuScale anlæg stående i klynger nær storbyer. De ville kunne bruges som backup med store flydende salt-reservoirs. Og hvis alt går galt - alle pumper svigter, der styrter fly ned i reaktoren, terroristangreb... Så smelter kernen ikke ned og der kommer stadig ikke udslip.
Det store spørgsmål er vel om hvad backup kommer til at koste om 30 år ?
Det store spørgsmål er vel om hvad backup kommer til at koste om 30 år ?
TM - koster næsten gratis! Gasturbiner på biogas el. naturgas med CCS ....
Så smelter kernen ikke ned og der kommer stadig ikke udslip.
Har flydende salt reaktorer, ikke en smeltet (flydende) kerne?
Jeg har svært ved at se, hvordan en flydende kerne reducerer risikoen for udslip.
Har du radioaktive stoffer, så har de en halveringstid, og effektafgivelsen samt den energi de samlet skal af med, er den samme uanset om kernen er flydende eller ikke.
Omrøres og køles ikke konstant i en flydende kerne, så vil den begynde at koge, og frigøre gas. Denne gas, vil være ligeså giftigt, som udslippet fra Tjernobyl. Og den er ligeså svær at holde indenfor afskærmningen.
Har flydende salt reaktorer, ikke en smeltet (flydende) kerne?
Jeg har svært ved at se, hvordan en flydende kerne reducerer risikoen for udslip.
MSR (Molten salt reactors) kan have en smeltet kerne hvor det radioaktive materiale er opløst i salt som samtidig bruges som kølemiddel - ligesom man brugte i Oak Ridge i 1960'erne. Det var bare noget biks at dekomminsionere fordi rør og dumptanke og reaktormoderator m.v. var bestrålet.
Andre MSR-typer kan istedet for have det radioaktive materiale indeholdt i "fuel rods" ("brændstof-rørene ?"), f.eks. ligesom Moltex gør. Her er der ikke radioaktivitet i det flydende salt, men kun inde i "fuel rods". Moltex har heller ikke moderator som kan blive bestrålet.
Når vi snakker SMR, så er en delmængde af MSR-typen. Men der findes også nogen SMR som er små trykvandsreaktorer (PWR) - f.eks. NuScale. NuScale er også passiv sikker, hvor princippet er at der kan koges en masse vand væk - og når det er fordampet, så er der passiv køling med luft herefter.
MSR'ere med salt kan have meget høje kogepunkter, så der vil ikke dannes gas direkte - specielt ikke hvis der er passiv køling omkring hele salttanken/reaktoren. Hvis saltet bliver varmt så udvider det smeltede salt sig, og så falder reaktiviteten i reaktoren, og pga. af den passive køling så koger den ikke over - den er passiv sikker.
TM - koster næsten gratis! Gasturbiner på biogas el. naturgas med CCS ....
Turbiner er håbløst gammeldags, når man kan bruge brændselceller: Ingen bevæglige dele, ingen slid. Desværre er naturgas, som er methan, kun nyttig, hvis man kan sikre systemet mod at der er methan der lækker fra systemet eller sikre en fuldstændig forbrænding, fordi 1 g methan har enklimavirkningsgrad som 25 g CO₂, så hvis bare 40 g methan undslipper pr kg der forbrændes, medfører det en gCO₂-ækvivalent forurening på 1 kg. Ikke særligt miljøvenligt. Og så husk på, at der kan være tab i hele kæden: Ved gasproduktion i gasfeltet, i gasledningen og ved oplagring og forbrænding.
Fremtidens krav til a-kraft er wake-away-safe
Jeg havde nu nok håbet på sleep-away-safe, men lad gå...
TM - koster næsten gratis! Gasturbiner på biogas el. naturgas med CCS ....
Eller gassturbiner på hydrogen (fra "gratis" "overskuddsstrøm").
Med bare sol og vind som eneste energikilder om noen (ti)år vil det bli enorme strømoverskudd 40% av tiden. Det eneste realistiske er at det meste av dette overskuddet lagres som hydrogen eller går til PtX. Ellers så vil lagring i batterier over et par dager være aktuelt (nå lønnsomt over døgnet (typisk 4 timer lagring/utlading) under forhold som de i California). I Danmark med mye fjernvarme, kan masse energi lagres i varmtvannsmagasiner (små sjøer) fra sommer til vinter og dermed redusere behovet for øyeblikkelig strøm med ca 40%. Elbiler med batterier på rundt 60 kWh kan tilbakeføre støm til husholdningen (nye Ioniq 5 vil kunne levere 3,5 kW til huset) og derved kunne balansere strømbruken over ett døgn eller to. Også dette vil gi et godt bidrag til strømbalansering opp til flere dager.
For å si det på en annen måte. Problemer med varierende strømproduksjon fra sol og vind er i ferd med å forsvinne i tynn luft!
Hverken det ene eller det andet. Kapacitetsomkostninger: Horns Rev 3: 28,50 øre/kWh Shin Hanui: 7,15 øre/kWh v. 2,5% lån.
Bare noen som er villige til å tape enormt mye penger (altså i praksis bare en stat) vil nøyes med 2,5% lånerente. Det som i realiteten skjer med atomkraftanlegg er følgende:
På grunn av forholdene skissert over så måtte en opp i en rente på 9% for at noen ville gi lån til Hinkley C-utbyggingen i England. Så 2,5% rente har intet med virkeligheten å gjøre (i beste fall er ekstremt subsidiert rente). Skal prøve å finne hvilken rente som gjeder for Doggebankutbyggingen av tre vindparker som er i ferd med å bygges ut!
Jeg kan også finne statistikk for punktene 1 til 7 for alle verk som så langt er realisert i verden! Så langt har jeg sett at alt dette skjer i stor grad.
NuScale er også passiv sikker, hvor princippet er at der kan koges en masse vand væk - og når det er fordampet, så er der passiv køling med luft herefter.
Du beskriver det som om, at det er passivt sikkert, bare fordi at kædereaktionen afbrydes - selv ved et almindeligt atomkraftværk, er det mindste problem af sikkerheden.
Opstår større rystelser eller andet, så lukker automatikken hurtigt atomkraftværket ned, og afbryder kædereaktionen straks, og samme hvis der opstår strømsvigt. Problemet er, at selvom kædereaktionen er afbrudt, så genereres stadigt masser af varme, og det er nødvendigt med aktiv køling.
Luftkøling er ikke nok, og det kan også diskuteres om det kan kaldes passiv køling, mere end væske der cirkulerer rundt på grund af temperaturforskellen. Skal det være sikkert, er ikke nok kædereaktionen standses, og det er ikke nok, at der er køling nok, alene på grund af temperaturforskelle og ikke kræves en cirkulationspumpe. Måske opstår f.eks. et hul på rørene med væske, så en passiv køling ophører, og så er der ikke køling nok. Er der luftkøling, så skal der en stor ventilator til, for at sikre der er luftgennemstrømning nok, eller der skal sikres at der passivt på grund af temperaturforskelle, opstår tilstrækkelig luftcirkulation. Man kan ikke luftkøle noget, når luften er opvarmet til flere tusind grader, og der ikke er nogen luftcirkulation.
Det må være det samme, uanset reaktortypen. Ved en fissionsreaktor, fortsætter radioaktiviteten og varmeudviklingen i lang tid efter at kædereaktionen er ophørt, og der kræves stadigt køling. Passiv køling med luft er ikke nok i en større reaktor. Hvis det er en meget lille reaktor, på nogle få watt, så er det måske ikke et problem. Men, ved en reaktor i almindelig størrelse, der kan den ikke luftkøles. Det kan hjælpe, med en stor aktiv strømhungrende ventilator - men vil du kalde det passiv?
Personligt føler jeg det mere sikkert, at bo ved siden af en almindelig reaktor, der er bygget efter de højeste krav til sikkerhed, end ved siden af en reaktor, hvor kernen cirkulerer rundt i kølesystemet...
Ved almindelige reaktorer, der er bygget efter højeste krav til sikkerhed, der har man faktisk overvejet stort set alt, og der sættes ikke krav til ventilatorer, for at ventilere en passiv køling.
Hvis vi skal have backup i et worst case scenarie og vi ikke må brænde noget af efter 2050 så er der problemer.
Mener du, Thomas, der ikke er konkurrencedygtige lagringsteknikker om 30 år?
Selv kunne jeg sagtens forestille mig, at flowbatterier vil være et attraktivt valg, indenfor ganske få år.
Også i storskala.
billigt
Det må være det samme, uanset reaktortypen. Ved en fissionsreaktor, fortsætter radioaktiviteten og varmeudviklingen i lang tid efter at kædereaktionen er ophørt, og der kræves stadigt køling. Passiv køling med luft er ikke nok i en større reaktor. Hvis det er en meget lille reaktor, på nogle få watt, så er det måske ikke et problem. Men, ved en reaktor i almindelig størrelse, der kan den ikke luftkøles. Det kan hjælpe, med en stor aktiv strømhungrende ventilator - men vil du kalde det passiv?
Der findes reaktorer som er passivt sikre. F.eks. så er NuScale lige blevet certificeret af Nuclear Regulatory Commission: https://www.utilitydive.com/news/nuscale-s... Grunden til at det kan lade sig gøre hænger sammen med skala. For NuScale's 50 MW anlæg, så er det relativt lille og det er nemmere at lave det passiv kølet. Prøv at se denne video: https://youtu.be/h--FAVoAQvk
Problemet med de store a-kraft værker er at der skal en aktiv køling være tilstede selv efter nedlukning, da den store mængde efterfølgende henfald stadig danner for meget varme.
Selv kunne jeg sagtens forestille mig, at flowbatterier vil være et attraktivt valg, indenfor ganske få år.
Også i storskala.
Det kunne være så godt hvis nogen kunne vise noget backup til en fornuftig penge - gerne så billigt at det ville passe sammen med vind og sol. Problemet er bare at det skal være ret meget backup.
Hvis man skal have backup i 1 døgn (5 GW) ==> 4E14 J. Det svare til en lithium batteriblok på 60x60x60 meter som i dag koster 300 milliarder kr som måske holder i 20 år.
Eller hvis vi taler varme sten - så er det er bjerg på ca. 20x500x500 meter.
Men hvis flowbatterier kommer ned på 100$/kWh - så er det kun 84 milliarder kr - ved ikke hvor længe det holder ?
Eller hvis vi taler varme sten - så er det er bjerg på ca. 20x500x500 meter.
Men hvis flowbatterier kommer ned på 100$/kWh - så er det kun 84 milliarder kr - ved ikke hvor længe det holder ?
Hvorfor gjøre ting så vanskelig? Bruk eksisterende varmekraftverk og fyr dem med hydrogen til strøm og varme (hydrogen fra sol og vind).
Men hvis flowbatterier kommer ned på 100$/kWh - så er det kun 84 milliarder kr - ved ikke hvor længe det holder ?
Kostprisen går måske under 100usd/kWh
The Lion flow battery estimated specific production cost will be under $80 / Kwh capacity.
https://www.lionhellas.com/lion-redox-flow...
Måske kommer prisen ned i 54 usd/kWh:
The scientists said the combination could lead to inexpensive and more stable redox flow storage for just $54/kWh and said $66/kWh is already possible.
https://www.pv-magazine.com/2020/04/14/red...
Her er nævnt priser ned til 34 usd/kWh for flowbatterier:
Hvorfor gjøre ting så vanskelig? Bruk eksisterende varmekraftverk og fyr dem med hydrogen til strøm og varme (hydrogen fra sol og vind).
Eller udnyt den biogas som vi indsamler fra vores kødproduktion og menneskelig spildevand :)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
