Franske Total gjorde opmærksom på manglende miljøundersøgelser af lavradioaktive lagre

30. april 2018 kl. 12:231
Franske Total gjorde opmærksom på manglende miljøundersøgelser af lavradioaktive lagre
Otte virksomheder har fået godkendt lagre til lavradioaktivt Norm-affald, men miljøkonsekvenserne er ikke blevet undersøgt. Det var franske Total, der bad om afklaring fra de danske myndigheder, efter de opkøbte Mærsk Oils aktiviteter i Nordsøen. Illustration: Google maps/LGJ.
Opdateret: Otte Norm-lagre med lavradioaktivt affald skal nu miljøvurderes, efter franske Total gjorde Esbjerg Kommune opmærksom på problemet. Borgmester mener ikke, at kommunerne bør have ansvaret.
Artiklen er ældre end 30 dage

Artiklen er opdateret den 1. maj med en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Det var ikke de danske myndigheder, der på egen hånd opdagede, at virksomhedernes Norm-lagre er blevet godkendt uden en VVM-undersøgelse, men derimod det franske olieselskab Total.

Da Total i foråret opkøbte Mærsk Oil og rettighederne til at hente olie op i Nordsøen, spurgte de Esbjerg Kommune, om der skulle laves en miljøvurdering (VVM-undersøgelse) af lageret. Kommunen kontaktede derefter Miljøstyrelsen, der skal godkende VVM-undersøgelser .

Læs også: Efter Mærsk-skandalen: Virksomheders lavradioaktive affald opbevares i strid med miljøregler

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Miljøstyrelsen har på baggrund af en henvendelse fra en kommune set på, om Norm-affald er omfattet af de almindelige affaldsregler, miljøbeskyttelsesloven og reglerne om forudgående miljøvurdering (VVM),« skriver Lone Kielberg, funktionsleder i Miljøstyrelsen, i en mail til Ingeniøren.

Borgmester: Det er en smule speget

I Esbjerg Kommune har tre virksomheder fået tilladelse til at anlægge et Norm-lager, hvor Mærsk Oils har ejet det langt største i landet med 450 ton lavradioaktivt affald, der nu er overgået til Total.

Kommuner og virksomheder med oplag af Norm-affald

Sundhedsstyrelsen har godkendt otte Norm-lagre i seks kommuner:

Esbjerg Kommune: Mærsk Oil, Hess Danmark, Ineos

Varde Kommune: Ørsted

Vejle Kommune: Energinet

Guldborgsund Kommune: Special Waste System

Assens Kommune: Scan

Københavns Kommune: Hofor

Det danske Norm-affald tilhører energisektoren, hvor den største andel kommer fra olie- og gasboringer.

Ingeniørens rundspørge til kommunerne viser, at ingen af lagrene er miljøvurderet efter VVM-reglerne.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Normalt kan et anlægsprojekt ikke blive godkendt af myndighederne, før der er lavet en VVM-undersøgelse, der belyser projektets miljøpåvirkning.

Men Sundhedsstyrelsen, der er myndighed for strålebeskyttelse og håndtering af radioaktivt affald, har allerede givet tilladelse til lagrene. Problemet er med andre ord, at to forskellige myndigheder har været ind over - og dermed er tilladelserne ikke kommet i hus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Miljøstyrelsen er kommet med det svar til os, at der ikke skal laves en godkendelse, men der skal foretages en miljøvurdering. Det er en lille smule speget, synes jeg, fordi det er stadig Sundhedsstyrelsen, der er myndighed,« siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune.

Han mener ikke, at der har været klare regler eller ordentlig vejledning fra statens side:

»Både vi i Esbjerg Kommune, Mærsk og Total har haft fokus på at overholde alle reglerne. Men det er åbenbart noget, som ikke særligt mange mennesker har forholdt sig til på nationalt plan,« siger Jesper Frost Rasmussen.

Læs også: Franske Mærsk-købere gør Danmark til centrum for sin Nordsø-forretning

Styrelser melder hus forbi

Hos Sundhedsstyrelsens afdeling for strålebeskyttelse (SIS) holder de fast i, at miljøundersøgelserne ikke er deres ansvar.

»Det er virksomhederne, der har ansvaret for at Norm opbevares og håndteres sikkert i henhold til gældende lovgivning på miljø- såvel som strålebeskyttelsesområdet,« skriver Mette Øhlenschlæger, enhedschef for SIS, i en mail.

Hun forklarer desuden i mailen, at Norm-lagrene godt kan være godkendte af SIS, uden at der foreligger information om miljøforholdene.

Det har ikke været muligt at tale med en medarbejder fra Sundhedsstyrelsen og få uddybet, hvordan det kan lade sig gøre, at Sundhedsstyrelsen giver tilladelse til et lager uden en miljøvurdering, når det gælder et nationalt anliggende som radioaktiv stråling.

Efter artiklens deadline uddyber styrelsen i en skriftlig kommentar til Ingeniøren, at de overholder lovens rammer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Sundhedsstyrelsen er myndighed for strålebeskyttelse i forbindelse med lagring og håndtering af radioaktivt affald, ikke miljøpåvirkninger som følge af indholdet af fx tungmetaller, organiske forbindelser osv., som ikke er omfattet af strålebeskyttelseslovgivningen. En godkendelse på strålebeskyttelsesområdet kræver IKKE en forudgående VVM eller øvrige godkendelser på miljøområdet.«

Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor det først nu er blevet klart, at lagrene skal VVM-vurderes, men de understreger, at det er kommunernes ansvar.

“For de større og mere almindelige projekttyper, som eksempelvis vindmølleparker og motorveje, er der typisk stort kendskab til kravene for miljøvurdering fra både offentligheden og myndighedernes side,” siger Nina Hanne Holst, der er konstitueret kontorchef i Miljøstyrelsen.

Hun tilføjer, at det er uvist om kommunerne har fået vurderet Norm-lagrene i henhold til VVM-reglerne.

Ingeniørens rundspørge til de seks kommuner viser, at ingen af de otte lagre er miljøvurderet.

Læs mere om Norm-lagrene ved at klikke på kortet

Remote video URL

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
30. april 2018 kl. 17:54

Hvad bliver der af alle de radioaktive materialer, der er til stede i de millioner af tons kul, som Danmark stadig bruger, hvert år?