Energinet.dk og den norske pendant Statnett har mandag underskrevet kontrakterne på kablerne til den fjerde jævnstrømsforbindelse mellem Norge og Danmark, kaldet Skagerrak 4.
Kontrakterne kommer sammenlagt til at koste knap 938 millioner kroner, og kontrakten bliver delt mellem to leverandører: Franske Nexans og italienske Prysmian, oplyser Energinet.dk i en pressemeddelelse.
Nexans skal levere 137 kilometer søkabel over Skagerrak, og 12 km landkabel til Norge. Prysmian har fået ordren på 91 km landkabel, der skal graves ned mellem Tjele i Midtjylland og Bulbjerg i Nordjylland. Prysmians kontrakt lyder på ca. 300 millioner kroner, mens ordren til Nexan er på 638 millioner kroner.
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) godkendte i august 2010 kablet, der giver en ekstra forbindelse på 700 MW. I dag findes der allerede tre jævnstrømsforbindelser, men de har sammenlagt kun en samlet kapacitet på 1.000 MW.
Foruden kablerne består Skagerrak 4-forbindelsen også af to omformerstationer i Tjele ved Viborg og Kristiansand i Norge.
Det samlede anlægsbudget er på ca. 2,8 milliarder kroner, hvoraf den danske andel bliver 1,5 milliarder. Skagerrak 4 planlægges i drift ved udgangen af 2014.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard