Franskbrødet under mistanke som den nye livsstilssynder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Franskbrødet under mistanke som den nye livsstilssynder

Hvad er farligst for dit hjerte: Franskbrødet eller det lag tandsmør, du måske har lyst til at fordele på dine skiver søndag morgen?

Med de danske kostråd gennem de seneste 20 år i baghovedet - om at spise mindre mættet fedt for at holde blodpropper fra livet - foretrækker de fleste sikkert at spare på smørret.

Men ikke en eneste af de danske ernæringsforskere, som Ingeniøren har talt med, tør udpege hverken smør eller franskbrød som synder.

Problemet er, at følger du anbefalingen om at spise mindre fedt og skærer smørret væk, så skal du spise noget andet i stedet. Vores energiindtag er nemlig nogenlunde konstant, viser nye opgørelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Oven i købet ligger vores indtag af protein også ret fast. Derfor kommer vi uvægerligt til at spise mere kulhydrat, når vi skærer ned på fedtet.

Skulle du finde på at erstatte smørret med en ekstra skive franskbrød søndag morgen, så tyder den nyeste forskning på, at du har gjort dit helbred en bjørnetjeneste.

Netop de forarbejdede og letoptagelige kulhydrater er kommet i ernæringsforskernes søgelys. Det gælder vel at mærke ikke kun sukker, som vi er blevet advaret om i årevis, men også kornprodukter som lyst mel, der indgår i både brød og pasta, som myndighederne ellers opfordrer os til at spise mere af.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser hver dansker omkring 200 gram kornprodukter dagligt.

For meget raffineret stivelse

I en artikel i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition konkluderer fire af USA's førende ernæringsforskere, at indsatsen mod hjerte-kar-sygdomme 'hovedsageligt skal koncentrere sig om at begrænse indtaget af simple kulhydrater'. Fedt spiller, skriver de, en mindre rolle.

»At erstatte mættet fedt med simple kulhydrater vil ikke gøre noget godt for dit helbred,« fastslår en af forskerne, Qi Sun fra Harvard University, over for Ingeniøren.

Han tilføjer, at det også øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, også kendt som gammelmandssukkersyge, at spise letfordøjelig stivelse. Diabetikere har stærkt forhøjet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Professor Ronald M. Krauss fra forskningsenheden ved Children's Hospital Oakland, Chori, understreger, at kosten er med til at danne de fedtstoffer i blodet, som øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

»Det sker hovedsageligt, når vi spiser for mange kalorier, i særlig grad sukker og raffineret stivelse,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Spot på hvedemelet

Ifølge ph.d. Marianne Uhre Jakobsen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Aalborg, er det afgørende at skelne mellem forskellige typer af kulhydrater. Fuldkorn, som de danske myndigheder opfordrer til at spise mere af, indeholder blandt andet kostfibre, som ifølge nogle studier kan beskytte os mod hjerte-kar-sygdomme.

Marianne Uhre Jakobsen fremhæver, at næringsstoffernes effekt vurderes relativt til hinanden.

»Ingen tidligere studier har set på effekten af at erstatte mættet fedt med forskellige typer af kulhydrater. Det vil være et oplagt næste skridt,« siger hun.

Marianne Uhre Jakobsen har selv gennemført studier, der viser, at vi kan nedsætte risikoen for hjerte-karsygdomme ved at erstatte det mættede fedt fra blandt andet mælkeprodukter, dyr og tropiske olier med flerumættede fedtsyrer, som vi får flest af fra vegetabilske olier. Også frugt og grønt har en dokumenteret, positiv indflydelse på helbredet.

Masser af dårlige kulhydrater

Tine Tholstrup, lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, fremhæver, at indtil for få år siden troede forskerne, at beviserne om det mættede fedts skadelige virkning var komplette.

»Bare man spiste en masse kulhydrater, var det godt nok. Men nu ved vi, at der er masser af dårlige kulhydrater, og at de øger fedtindholdet i blodet. Et højere blodfedt er med til at sænke indholdet af den beskyttende og gode HDL-kolesterol. Samtidig bevirker det højere blodfedt, at LDL-partiklerne (der transporterer den dårlige kolesterol, red.) bliver mindre og derved nemmere kan trænge ind i årevæggen,« siger hun.

Tine Tholstrup fremhæver, at nogle produkter med mættet fedt har vist sig ikke at hæve indholdet af det dårlige kolesterol, LDL, i blodet. Det gælder for eksempel ost. »Det skal vi ikke spise mindre af,« siger hun.

Både Tine Tholstrup og Marianne Uhre Jakobsen fremhæver dog, at der mangler meget forskning endnu, før sammenhængen mellem forskellige typer af fedt og kulhydrat og deres virkning på hjerte-kar-systemet er endeligt kortlagt. I første omgang planlægger Tine Tholstrup derfor sammen med blandt andre professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring et symposium, hvor omkring 20 af verdens førende ernæringsforskere skal dele deres viden om kostens betydning for fedt i blodet.

Fødevarestyrelsen har ikke selv ønsket at kommentere de nye forskningsresultater, men henviser blandt andet til DTU, som er med i arbejdet med nye nordiske næringsstofanbefalinger. Her siger forskningschef Inge Tetens, at der er behov for først og fremmest kliniske interventionsstudier for at ændre kostanbefalingerne.

»Et af problemerne inden for ernæringsområdet er, at ligegyldigt hvilken overbevisning du har, kan du finde enkelte studier, der bakker din overbevisning op, men enkelte studier er ikke tilstrækkeligt,« siger hun og har også et svar på artiklens indledende spørgsmål, som vil glæde alle med hang til franskbrød og tandsmør:

»Når vi taler om ernæring, er der ikke noget, der er farligt. Du kan bare lade være med at spise for meget af det, og så skal du spise varieret.«.

»Vi skal se på, hvilke fødevarer og hvilke kostmønstre der indeholder mættet fedt i store mængder. Det er typisk i kød- og mejeriprodukter. Måske er det ikke det mættede fedt i sig selv, der er skurken, men de andre næringsstoffer eller fødevarer, de er en markør for. Mættet fedt kan således være markør for en kost med meget brun sovs og kartofler, med knap så mange grøntsager. Eller for hvidt brød med tandsmør,« tilføjer hun.

Fakta:

Vi får mindre kulhydrat end anbefalet

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi får ca. 10-20 procent af vores energi fra protein, højst 30 procent fra fedt og 50-60 procent fra kulhydrat.

Undersøgelser fra DTU viser, at fordelingen af danskernes energifordeling er relativt konstant. Vi får omkring 15 procentaf brændstoffet fra protein, 34 procent fra fedt og 52 procent fra kulhydrat.

Særligt det mættede fedt udgør med 14 energiprocent en større andel af kosten end de anbefalede ti procent. Derfor anbefaler myndighederne generelt at spise mere kulhydrat. For tiden kører der en særlig kampagne for at vælge fuldkorn frem for simplere typer af stivelse.

De omdiskuterede danske kostråd

Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød. Det usunde fedt kommer fra kød og mejeriprodukter. Usundt fedt øger risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

For meget fedt er medvirkende til, at alt for mange er for tykke og dør før tiden af hjerte-kar-sygdomme, kræft og sukkersyge.

Kostens indhold af kolesterol øger blodets kolesteroltal, men gør det i mindre grad end øget indtag af mættet fedt.

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag

Brød bør indeholde et lavt indhold af fedt og sukker og et højt indhold af fuldkorn. Vælg brød af god kvalitet, så man har lyst til at spise meget.

Skær tykkere skiver brød eller køb skiveskåret brød i tykkere skiver. En skive brød bør veje mindst 50 g. Voksne bør spise mindst 250-300 g brød og andre kornprodukter om dagen.

Uddrag fra Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk

Gode og dårlige kulhydrater

Vi får langt hovedparten af vores kulhydrater fra kornprodukter, som vi gennemsnitligt spiser 200 gram af hver dag. Men selv om de fleste kulhydrater stammer fra samme type planter, vurderer forskernes deres virkning på helbredet helt forskelligt.

Kulhydraterne kan kategoriseres ud fra deres glykæmiske indeks. Det siger noget om, hvor hurtigt kulhydraterne bliver omsat og sendt ud i blodet og benyttes derfor ofte af diabetikere.

Sukker har et glykæmisk indeks på 100, og jo højere indeks, jo hurtigere stiger blodsukkeret. Let omsættelig stivelse, for eksempel i form af lyst mel, har et højt glykæmisk indeks. Ifølge både amerikanske og danske ernæringsforskere giver det høje glykæmiske indeks en forkert sammensætning af fedtet i blodet og øger risikoen for overvægt.

Fibre, som findes i fuldkornsprodukter, lægger en dæmper på fordøjelsestempoet og giver en længere mæthedsfornemmelse. De holder også det glykæmiske indeks nede, og forskerne anbefaler generelt at spise kulhydrater med lavt, glykæmisk indeks.

I de senere år er det glykæmiske indeks blevet suppleret med et glykæmisk load, der kombinerer kulhydraternes omsætningshastighed med kulhydrattætheden i en bestemt fødevare. For eksempel har kogte kartofler et glykæmisk indeks tæt på sukkers, men indeholder ikke nær så mange kulhydrater i forhold til vægten. Kogte kartoflers glykæmiske load er derfor mindre.

Hverken det glykæmiske indeks eller det glykæmiske load fremgår i dag af næringsdeklarationerne på vores fødevarer.

Fedt i kosten og fedt i blodet - to forskellige ting

Fedtet i vores kost inddeles i mættede og umættede fedtsyrer. Det mættede fedt findes i de største koncentrationer i animalske produkter, altså mælk, og fede kødprodukter, men også hårde tropiske olier, som finder vej til færdigvarer, kiks og kager, indeholder mættet fedt.

Det umættede fedt opdeles i enkeltumættede syrer og umættede fedtsyrer. Umættede fedtsyrer findes generelt i vegetabilske fedtstoffer, men kødprodukter er f.eks. også en kilde til især enkeltumættede fedtsyrer. Flerumættede fedtsyrer, herunder omega-3, findes blandt andet i fisk.

På vej gennem vores stofskifte skifter fedtet form, og i blodet, hvor det kan proppe sammen og give risiko for blodpropper, er det andre typer af fedt, som lægerne kigger efter. Det gælder eksempelvis kolesterol i kosten, som kun bidrager meget lidt til kolesterol i blodet, da det absorberes meget dårligt. Det kolesterol, vi har i blodet, bliver primært dannet i vores celler. Det mættede fedt i kosten øger den proces.

Forskernes interesserer sig især for to hovedtyper af kolesterol, low density lipoprotein (LDL), også kaldet det dårlige kolesterol, og high density lipoprotein (HDL), også kaldet det gode kolesterol. LDL øger risikoen for hjertekarsygdomme, særligt blodpropper, og mættet fedt i kosten får blodets indhold af LDL til at stige. Men samtidig stiger indholdet af HDL, som ifølge nogle undersøgelser reducerer sygdomsrisikoen. Omvendt får særligt flerumættet fedt LDL-niveauet i blodet til at falde. De seneste undersøgelser tyder på, at simple kulhydrater øger koncentrationen af små, tætte LDL-partikler i blodet. De menes at være ekstra skadelige.

Også andre fedtpartikler, herunder triglycerider, øger risikoen for hjertekarsygdomme, men forskerne begynder i stigende grad at se på de forskellige typer blodfedt i sammenhæng. Desuden er lægerne begyndt at diagnosticere Det Metaboliske Syndrom, også kaldet Syndrom X. Det giver stærkt forhøjet risiko for livsstilssygdomme. Det optræder, når der både er forhøjet blodsukker, forhøjet blodtryk, forhøjet triglyceridniveau, overvægt og lavere indhold af HDL-kolesterol i blodet. Særligt de simple kulhydrater fremmer ifølge de seneste undersøgelser Syndrom X.