Det skal være slut med at standse for at lade elbilens batteri op, når du er på langfart. Det mener i hvert fald virksomheden Qualcomm, som er en af mange, der netop nu forsøger at løsrive elbilen fra ladestikket.
Selskabet har udviklet en type trådløs opladning, der fungerer mens bilen bevæger sig. Den kan derfor indbygges i vejen og oplade bilen mens den kører.
Udstyret har fået navnet ‘halo’ og kan oplade en bil med en effekt på højst 20 kW, når bilen bevæger sig med over 100 km/h, fremgår det af en pressemeddelelse fra Qualcomm.
Læs også: Selvreparerende hollandsk asfalt skal lade elbiler op ved rødt lys
Testbanen i franske Versaille er kun 100 meter lang, men selskabet har indtil videre brugt den til at demonstrere, at to biler kan oplades samtidig, også selvom de kører i forskellige retninger. De to biler er tilpassede Renault Kangoo-modeller med særligt ladeudstyr under bunden.
Testbanen består ifølge Qualcomms hjemmeside af fire sektioner, der fungerer uafhængigt af hinanden. Hver af de 25 meter lange banestykker består af 14 såkaldte Base Array Networks (BAN).
Hver BAN indeholder udstyr til at skabe et magnetisk felt på 85 khz samt strømkonverteringsudstyr. Det magnetiske felt fra BAN-enhederne opsamles af en enhed under bilen, som konverterer det til jævnstrøm, der kan bruges af bilen. Det er denne jævnstrøm, der ifølge Qualcomm kan nå en effekt på 20 kW.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Du plastrer blot asfalten til med magneter. Bilen har så en spole ligesom cykellygterne, og voila, så oplader du under kørslen. :-) Jeg tror faktisk at EU kunne finde på at støtte det med den rette ansøgning.
Er det dette fra NASA du tænker på ? https://ntrs.nasa.gov/archive/nasa/casi.ntrs.nasa.gov/19840006003.pdf
Solceller giver sådan ca. omkring 100w per kvadratmeter.</p>
<p>Jeg vil tro at det måske dækker en teslas standby forbrug på en god dag.
Nu er Teslas standbyforbrug kendt for at være ret voldsomt, hvorfor det måske ligefrem ville være gavnligt med solceller, blot for at klare forbruget ved stilstand, fx hvis man holder på langtidsparkeringen i Billund, mens man er på (charter)ferie.
Nu er der vel også ca 10 brugbare m2 på en Tesla, så 1 kW (8kWh pr dag) vil da hjælpe gevaldigt.
Andre elbiler skulle være betragteligt mere sparsommelige under standby.
https://teslamotorsclub.com/tmc/threads/how-much-battery-drain-during-standby-mode.76656/
Om solceller hjælper eller ej, er meget afhængigt af hvordan man typisk bruger sin bil, og hvor i verden man bor.
Hvornår, eller hvorfor er der ikke solceller på taget og kølerhjelmen på elbiler ?
Nogle mulige årsager:
- En bil står stille meget af tiden, hvor den kan lade via kabel (f.eks. med bidrag fra paneler over en car-port), så der er ikke meget vundet ved merprisen på bil-monterede paneler.
- Der er flere grunde til at parkere bilen i skygge, hvor bil-panelerne vil yde mindre.
- Modsat bil-paneler, så står el fra stationære paneler til rådighed for alle typer forbrug.
- Faste solpaneler kan opsættes så mange steder og falder så voldsomt i pris at prisen på el når solen skinner må forventes at blive så lav at det ikke virker lovende at udvikle solceller, der kan sidde på en bil.
Hvis nogen alligevel opfinder en solcelle, der virker ved IR (og/eller UV), og som er passende gennemsigtig for synligt lys, og som er tilstrækkelig billig, så kunne den måske give mening i bilens ruder, f.eks. til klimaanlæg og andet standby-forbrug. Måske.
Opladning under kørsel synes jeg ikke giver mening - med undtagelse af stoppesteder for busser og lignende.
Med 20kW og ved 100 km/h lader bilen næsten ikke. 80% vil gå til motoren alene. Vi skal langt højere op, men en række ladestationer når bilen alligevel holder stille (lyskryds) kunne etableres billigere.
... så virker det bedre med Tesla's tunnelløsning, hvor bilen får en elektrisk rulleskøjte på.
Man kører ad motorvejsstrækninger uden at bruge på sit eget batteri eller uden at bruge fossile brændstoffer, og uden at bilen skal være specielt bygget til eller være kompatibel med et skinnesystem.
Rulleskøjten kunne stadig være skinnestyret, som i tunnelløsningen, og kører i en ladestation eller i batteriskiftestation, uden at det forstyrrer nogen. Som belønning kan man komme frem med 150-200 km/t.
Rulleskøjterne kører på faste, forudsigelige strækninger, hvor man vælger afkørsel inden start, blot ved at køre op på en bestemt rulleskøjte.
Men umiddelbart er det stadig langt lettere blot at sørge for at køre i elbiler med tilpas store batterier.
Hvornår, eller hvorfor er der ikke solceller på taget og kølerhjelmen på elbiler ? Ved godt det ikke giver det store, men her vil kunne lages uanset om man køre eller holder stille.
Højeffektive solceller er stadig dyre, hvilket sikkert er en af grundene - middelmådige solceller giver for lidt. Sikkert er der også en skræk for at bilen kommer til at ligne et hobbyprodukt, fremfor et valg for bedrebemidlede.
Egentlig kunne solceller også hjælpe på biler, der fremdrives af traditionelt brændstof - min bil bruger let 30% ekstra brændstof, når airconditioninganlægget kæmper med at holde temperaturen tålelig på en varm sommerdag 40C+.
Hanergy forventer at komme med biler, der drives for en stor del på egenopladning med solceller.https://www.hanergy.com/en/content/details_38_3610.html
Umiddelbart vil jeg tro, at den største forbedring vil komme, når ruderne får indbyggede (gennemsigtige) solceller - på den måde ville man undgå en stor del af den infrarøde og ultraviolette stråling, der generer meget inde i køretøjet.https://ubiquitous.energy/bmw_iexhibition/
Solceller giver sådan ca. omkring 100w per kvadratmeter.
Jeg vil tro at det måske dækker en teslas standby forbrug på en god dag.
Hvornår, eller hvorfor er der ikke solceller på taget og kølerhjelmen på elbiler ? Ved godt det ikke giver det store, men her vil kunne lages uanset om man køre eller holder stille.
Ved traadloes ladning spildes der altid energi. 20KW energi overfoert til en bil. Hvis vi regner med at kun 75% af energien bliver overfoert til bilen saa tabes der omkring 7KW. Hvis vi dertil laegger tomgangstabet naar der ikke er biler over ladespolerne, saa virker det paa mig som om det at faa alle mennesker til at skifte til energisparende lyspaerer som for at have et samfund der sparer energi som en vittighed
Opladningen er forholdsvis simpel, men det bliver en hovedpine at afregne og videregive info imellem pladerne hver 25 meter. Hvis alle får gratis opladning, er systemet nemt nok at få op og køre, men hvis hver bil skal godkendes og man skal forhindre en bagvedkørende bil, på samme plade i at få strøm, bliver det meget krævene.
Hvis spolen ikke slukkes indtil en godkendt bil tænder den, vil jeg gætte på at det kan blive farligt at køre en knallert eller andet køretøj uden metal bund, henover opladningen.
Hvad med lastbiler, taxa'er, hjemmehjælpere, busser,... Praktisk forskning kan man kun blive klogere af. På skrivebordet kan vi kun bruge det vi allerede har erfaret.
Om ikke så mange år vil batteriteknologien være modnet endnu mere, så det ikke længere er et spørgsmål om man når frem til destinationen. Som så meget andet, så sker der en udvikling der fjerner disse ad-hoc løsninger (som egentlig ikke er en løsning). Brug krudtet hvor problemet er.
i overstørrelse. Jeg ser frem til avancerede chikaner i København.
Systemet med at oplade kørende elbiler er old hat. Civilingeniør Johan Graae fra Argonne National Laboratories ( ham der konstruerede portene til Apollo-hangarerne på Kennedy Basen i Florida ) udviklede allerede omkring 1960 et system til kørende genopladning af el-biler. Arbejdet blev – som en af hans sidste opgaver – fuldført og ligger rimeligvis i et arkiv derovre. Den gang var der ingen fremtid i sagen, idet ingen bilfabrikker var interesserede.
Der er flere rigtige menneskepenge og miljøforbedring i at fodre biler med strøm når de kører end vindmøller.
Nærum banen ligger tæt på den højeste koncentration af kloge og handlekraftige. Der er rigtig mange penge og Nordsøen er ikke hvad den var.