Fransk teknologi giver billige danske broer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fransk teknologi giver billige danske broer

En forstærkningsteknik leget frem på en strand ved Saint Tropez i 1950’erne har i disse dage dansk debut på byggeriet af Frederikssundsvejens anden etape.

Her arbejder det hollandske entreprenørkonsortium TBI Infra B.V. & Van Gelder B.V. nemlig på en 3,8 km lang tosporet motortrafikvej mellem Frederikssundmotorvejen og Frederikssundvej. Opgaven blev udbudt i totalentreprise for at give entreprenørerne mulighed for at komme med deres egne løsninger, og hollænderne vandt, blandt andet fordi de var billigere og kunne bygge projektets fire broer hurtigere end konkurrenterne.

Det er anvendelsen af en særlig teknologi kaldet ‘forstærket jord’ til flere af broernes endevederlag, der gør det muligt for hollænderne at bygge hurtigere og billigere.

Teknologien blev udviklet af den franske ingeniør Henri Vidal i 1960’erne. En dag var han på stranden med sin familie, og han blev irriteret over, hvor lidt der skulle til, før familiens sandslotte faldt sammen. Derfor prøvede han at lægge grannåle ind mellem sandlagene, og det forhindrede skreddene.

Opdagelsen førte til udviklingen af et system, hvor man i stedet for at støbe tykke fundamenter og mure lægger lange stålbånd mellem lag af kompakteret grus. Det øger jordens trykstyrke så meget, at den kan bære både broer, veje og baner. Stålbåndene fæstnes til tynde præfabrikerede facadeelementer, som beskytter mod vind og vejr.

Metoden er blevet brugt over hele verden siden 1960’erne og sælges i dag af firmaet Terre Armée, som er en del af den store franske koncern Freyssinet. Jordarmering – med systemer fra andre leverandører – er brugt tidligere i Danmark. Det er dog ifølge Vejdirektoratet første gang, at metoden bruges til endevederlag til broer i Danmark, og det har ikke været helt let at få tilladelserne igennem, fortæller Wim Meiborg fra Terre Armée Belgium N.V.

Behov for dansk standard

»Der er ingen dansk standard for brugen af de her metoder, og Vejdirektoratet og Niras (der er rådgiver for konsortiet, red.) kendte ikke så meget til de beregningsmetoder, vi bruger til at beregne vinklen for den interne friktion i gruslaget. Derfor er vi endt med at køre med en meget høj sikkerhedsmargen,« forklarer han.

»Hvis vi skal fortsætte i Danmark, så vil det være nødvendigt, at der bliver lavet en dansk standard for brugen af systemet, så man kan optimere konstruktionen.«

En af de store fordele ved metoden er, at endevederlaget med armeret jord kan opføres på tre uger, mens den traditionelle metode med fundament og en metertyk betonmur kan tage op mod 6-8 uger at opføre.

Hos Vejdirektoratet er tilsynsleder Hans Henrik Kjøller positivt overrasket over både metoden og de hollandske entreprenører:

»Der kan måske være nogle fordomme om udenlandske entreprenører, men i Vejdirektoratet ser vi det ikke som en hindring. De kommer med deres viden og afprøver nye metoder i vejbyggeriet. I sidste ende giver den slags innovation bedre veje, og vi kan få opført ting i høj kvalitet og til en ordentlig pris uden at være helt nede i det detaljerede design,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

bedre kvalitet til lavere pris? Nogen gange kan man være heldig, men det er vist ikke tit.
Teknikken er sikkert fin nok. En uvidende på feltet kunne méne, at det ligner noget med, at accepterede antal sammenstyrtede broer er steget, eller hva'? Øget risiko af økonomiske årsager? Kan der være en grund til at teknikken ikke er anvendt tidligere?

Eller har vi virkelig betonsko på?

  • 1
  • 3

Man bliver vel nødt til at være åben overfor en metode, med 50 år på bagen..

.. Det giver vel lidt erfaring som man kan trække på, med hensyn til holdbarhed..!

Hvad regnes en almindelig tilsvarende bros levetid til..?

  • 2
  • 0

Jeg husker ikke ret mange store broer, der er mere end 50 år. Måske Storestrøm. Men jeg husker noget om en nord for København, og den blev vist ikke et år.

Der står ikke noget i artiklen om erfaringer med broernes holdbarhed, så vidt jeg kan læse.

Regnes en bros levetid efter vedligeholdelsesudgifter i forhold til at bygge en ny? Håber ikke, at det er efter om broen styrter.

Så vidt jeg ved, så er problemet med Storestrøm krav om mere og tungere trafik. Men selvfølgelig vil det nok være svært at bygge en bro med armeret jord der ude.

Man kan godt være åben for en metode der er prøvet i 50 år. Hvis vi venter 50 år til, må vi være 100 % sikker.

Ej. Jeg ved ikke hvor jeg står i det her spørgsmål. Det er ikke så lige til. Det er fint at prøve noget nyt. Går man i de andres fodspor, kommer man aldrig foran, men selvfølgelig, for at gå, må man tage et første skridt.

  • 2
  • 3

Armeret jord må kunne drænes. Selvfølgelig må den blive fugtig, men det må være lettere at styre/kontrollere i jord end i beton.
Hvis man kan flytte et 4 etagers hus med flere opgange og kælder, så kan man vel også lette lidt på køredækket imens man skifter jord og armering. Det tager jo ingen tid.
Armeringen må tæres og slides ved at jorden arbejder i volumen med fugten. Men konstruktørerne er vel professionelle, så de sætter kontrolpunkter ind, så man kan varsles om behov for foranstaltninger. Dog, Embedsværkets veje er uransaglige, så man ved aldrig. Eller, jeg er nu meget tryg ved de broer vi kan futte rundt på nu til dags.
Man kunne lukke jorden inde i en pose og fylde den med inaktiv gas. CO2 har vi nok af.

  • 1
  • 0

Armeret jord bliver brugt meget herned i Frankrig, men jeg har aldrig i 23 år pladseret vederlaget direkte på den armerede jord sætningerne er simpelthen for store. Vederlaget pælefunderes gennem jordarmeringen og der pladseres viroles om pælene for at adskille brofunderingen fra jordarmeringen.
Med hensyn til levetiden er den gennerelt 30-50 år og ankrene udskiftes ved i boring af nye som for jordankre. Der har i Paris været problemer ved korrosionsbrud som ikke er blevet opdaget før sætningerne var blevet problematiske.
Armeret jord dimensioneres I henhold til den franske norm NF P 94-270.

  • 2
  • 0

Måske er det på tide at byggeregulativer indenfor veje, jernbaner og huse bliver harmoniseret?

Man kunne mistænke nationale og virksomhedsinteresser for at arbejde imod EU-harmonisering af reglerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten