Fransk regering bestiller planlægning af seks nye atomkraftreaktorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fransk regering bestiller planlægning af seks nye atomkraftreaktorer

Byggeriet af den stærkt fordyrede og forsinkede EPR-reaktor i Flamanville, der gør så ondt på det franske energiselskab EDF's selvforståelse. Illustration: Areva

Det franske elselskab EDF, som staten ejer mere end fire femtedele af, har fået en lodret ordre fra sin regering. I et brev, som avisen Le Monde har fået fingre i, beder miljøminister Elisabeth Borne og finansminister Bruno Le Maire i klare vendinger EDF om at gå i gang med at planlægge seks nye atomreaktorer baseret på tredje generetionsteknologien EPR (European Pressurized Reactor).

De seks reaktorer skal ligge på tre forskellige lokationer, som endnu ikke er afsløret. Men det bliver helt sikkert, hvor aldrende atomkraftværker er placeret i dag.

Det var ikke meningen, at brevet fra Macron-regeringen skulle nå ud i offentligheden allerede, og ministrene har været hurtige til at understrege, at beslutningen om rent faktisk at bygge reaktorerne endnu ikke er truffet.

Mål om 50 pct. el fra kernekraft

Det har dog ikke formildet kritikerne. Hvorfor bede statens eget elselskab om at foretage en så detaljeret planlægning, hvis ikke værkerne skal bygges, spørger de blandt andet. Den franske regering har endda planer om at splitte EDF i to, så atomkraftaktiviteterne kommer i et selvstændigt selskab, som staten skal sidde 100 procent på.

Frankrig får to tredjedele af sin energi fra kernekraft. I en lov fra september har landet sat som mål, at kernekraft i 2035 fortsat skal levere 50 procent af energien, mens den anden halvdel skal komme fra vedvarende kilder.

Læs også: Næste år åbner første nye a-kraftværk i EU i 14 år

Da mange af de eksisterende værker står til at blive taget ud af drift, vil de seks nye reaktorer sandsynligvis være omtrent tilstrækkeligt til at opretholde 50 procent af energien fra atomkraft, anslår Le Mondes journalist i en artikel med svar på spørgsmål fra avisen læsere. Til den tid vil 14 eksisterende reaktorer nemlig være lukket.

Fiaskoerne for EPR står i kø

Problemet er imidlertid, at EDF har haft alt andet end succes med sine EPR-reaktorer. De bliver bygget med flere aktive og passive sikkerhedssystemer end eksisterende værker for at minimere risikoen for radioaktive udslip. Men det kommer til en høj pris.

Den har det finske elselskab TVO måttet betale. Først til næste år åbner selskabet produktionen fra Olkiluoto 3-reaktoren, 11 år efter planen og til en pris på 41 milliarder kroner, 72 pct. over det oprindelige budget.

Læs også: Finsk kæmpereaktor står snart klar: »Et wakeup-call for industrien«

Også det britiske Hinkley Point-værk er flere gange blevet fordyret, og offentlig støtte på 80 øre pr. kWh over en periode på 35 år ser i dag næsten groteskt dyrt ud sammenlignet med el produceret af sol og vind.

Læs også: Hundedyrt engelsk atomkraftværk bliver endnu dyrere

Intet gør dog så ondt på den franske selvforståelse som fiaskoen på hjemmebane i Flamanville, hvor EDF forsøger at opføre en EPR-reaktor ved siden af et eksisterende atomkraftværk.

»En fiasko uden sidestykke for EDF«, skriver Le Monde således.

Byggeriet af den nye reaktor begyndte i 2007. Dengang var det meningen, at reaktoren skulle åbne i 2013. Nu bliver den ikke koblet til nettet før tidligst i 2023. I mellemtiden er prisen steget fra de planlagte 3,3 milliarder euro til 12,4 milliarder, næsten 100 milliarder kroner.

Listen over ulyksaligheder er alenlang for Flamanville, og vi har tidligere beskrevet indgående, hvordan alene dårlige og udokumenteret svejsninger forsinker byggeriet tre år.

Læs også: Dårlige svejsninger forsinker fransk atomkraftværk i tre år

Omvendt står EDF's forsvar for EPR-teknologien i Kina. Her snurrer generatorerne allerede på to reaktorer i Taïshan. EDF forventer, at prisen for at bygge nye reaktorer vil falde, efterhånden som selskabet får flere erfaringer med teknologien.

Ifølge de officielle udmeldinger fra den franske regering bliver beslutningen om, hvorvidt de nye reaktorer skal bygges, truffet i 2021.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi har i Danmark i over 40 år arbejdet med vindenergi - og vi har stadig kun en lille del af vores samlede energiproduktion fra vedvarende energi.

Det bedste argument for at a-kraft er en effektiv måde at fortrænge fossilt udledt CO2 ses her:
https://www.electricitymap.org/?page=count...

Udfra dette ene argument så virker den franske beslutning fornuftig.

Det skal så siges at vi må håber på at udbygningen de næste 10 år frem mod 2030 vil vise at vind/sol vil løse CO2-problemet i resten af Europa - så Europa bliver grønt !

  • 26
  • 16

"Også det britiske Hinkley Point-værk er flere gange blevet fordyret, og offentlig støtte på 80 øre per kWh over en periode på 35 år ser i dag næsten grotesk dyr ud sammenlignet med el produceret af sol og vind."

Ingeniøren, det tekniske fagblad der vil eje den tekniske debat. Desværre viser ovenstående artikel at journalisten ikke ved hvad han skiver om, og desuden har en stor forkærlighed for ordet grotesk. Den er mere et indlæg mod kernekraft, end den er oplysende. Vil i eje den tekniske debat, så skal niveauet hæves.

Her er hvad Vattenfalls CEO mener.

"The industry has three tasks, he said. The first is to get electrification into climate change and energy policies. The second is that utilities make a commitment to become fossil-free. Renewables are going to be a big part of the development to go fossil-free, but nuclear energy must also be included in the energy mix. "If we take nuclear away, we will not find a solution," he said. The third task is to ensure this transition is affordable for consumers. "If we do not make that happen, then we will not succeed."

Nuclear energy is often said to be too expensive, he said, but system costs need also to be consdered. "There is a very good business case to argue that nuclear as part of the system is [already] there and that we need it for the future.""

https://www.world-nuclear-news.org/Article...

Når Sverige, Finland, Frankrig, England, Polen, Solvenien, Tjekkiet, Indien, Kina mfl mener at kernekraft er en del at løsningen, så bør det også fortjene en seriøs behandling i Ingeniøren. Det er jo ikke Geenpeaces ugeblad. Men af en eller anden grund kan Ing.dk ikke lide atomkraft og det farver desværre dækningen.

Ing.dk det kan I gøre bedre.

/T

  • 58
  • 26

Vi har i Danmark i over 40 år arbejdet med vindenergi - og vi har stadig kun en lille del af vores samlede energiproduktion fra vedvarende energi.


Lige for at få dimensionen "kun en lille del" helt på plads fra start, så dækker vi i Danmark knapt 50% af vores elforsyning med vind, mens Frankrig jfr artiklen dækker ca 67% med atomkraft, så forskellen er ikke stor.

Så længe stort set hele landevejstransporten, samt fly og skibe (Danmark noteres for en uforholdsmæssig stor del af verdens energiforbrug fra sidstnævnte) drives på raffinerede oliebrændsler, så udgør elforbruget nu engang kun en relativt lille del af det samlede energiforbrug, hvilket hverken vindmøller eller akraftværker i sig selv kan ændre på.

  • 39
  • 7

Hvergang et atomkraftværk lukker, bliver forsinket, eller aflyst, betyder det titusinder af død og syge, fra luftforureningen fra de fossile energikilder der overtager produktionen.

Alle statestikker viser et konstant stigende forbrug af kul, olie, gas, biomasse og affald, og hverken Vindmøller, Solceller eller Atomkraft, har formået at begrænse tilvæksten i fossile brændstoffer.

Det er derfor besynderligt at de "grønne org" og debatører har så travlt med at bekæmpe atomkraft af al magt, når det er en ren og ufarlig energikilde.
Vi mangler rene, stabile energikilder, men atomkraft skal bekæmpes med alle midler?

  • 37
  • 20

Hvis det skal være på den måde, så har verden vel arbejdet med atomenergi i over 75 år, og man har stadig kun en lille del af den samlede energiproduktion fra atomkraft.

I EU kommer 20% af vores strøm fra kernekraft og på globalt plan er det 10%. Der kører 450 reaktorer. Efter vandkraft er det den anden største co2-neutrale energikilde og den står for 29% af den globale co2 neutrale energi. Det selvom at vi stor set ikke har bygget reaktorer i Vesten i 30 år. Alene den manglende luftforurening som reaktorerne har været årsag til at 1,8 mio liv er blevet forlænget.
Tænk hvis vi gik i gang med at bygge dem igen i samme hastighed som vi gjorde i 70'erne. Så ville prisen også komme ned - igen.

/T

  • 30
  • 20

Lige for at få dimensionen "kun en lille del" helt på plads fra start, så dækker vi i Danmark knapt 50% af vores elforsyning med vind, mens Frankrig jfr artiklen dækker ca 67% med atomkraft, så forskellen er ikke stor.

Det er de første 50% der er nemme og billige. I dag er VE konkurrencedygtig pr produceret kWh. Men når penetrationen af VE når så høj en andel, så skal man til at se på systemomkostninger, og her er VE ikke foran KK.

http://www.world-nuclear-news.org/Articles...

Det svære er desuden at lave strøm fra vind når vinden ikke blæser.

/T

  • 25
  • 28

Det er rigtig, at de seneste nævnte eksempler på kernekraftværker har været dyre og langvarige. I hvert tilfælde i Vest Europa. (I Asien kan de bygge til hent andre og lavere priser)
Og hvorfor nu det? En yderligere vinkel, som for mig er helt indlysende.
Denne industri, de tilknyttede entreprenører og ansvarlige myndigheder har haft meget lav aktivitet de seneste år, og volumen har været nærmest ikke eksisterende. Og derfor er der ingen ekspertise og rationel etablerings erfaring tilbage. Og det koster lærepenge i stort omfang.
Jeg har et sammenligneligt eksempel fra en virksomhed, jeg tidligere har været ansat i, hvor vi skulle hjælpe et Canadisk skibsværft i gang igen efter 30-40 år uden egentlige nybygningsaktiviteter. Der var ingen som vidste noget som helst! Heldigvis var der en masse gode folk fra Lindø værftet, som lige var lukket, der kunne hjælpe med at genopbygge værftet i Canada.
Så derfor køber jeg slet ikke argumentationen om, at kernekraft er for dyrt og tager for lang tid. Det er alt for overfladisk bare at se på de konkrete tal fra ganske få projekter. Hvis man begyndte at arbejde seriøst med dette, ville det helt sikker være muligt at komme i nærheden af Kinesiske priser, som er det halve.

  • 25
  • 13

, men ikke den du forventer.

Et af argumenterne imod atomkraft, som man ofte hører, er risikoen for en ulykke, som efterlader et større landområde ubrugeligt i en lang årerække, selv hvis det ikke kræver menneskeliv.

Vi behøver blot at se på Fukushima for at se, at det er en reel problemstilling (selv om jeg ved moderne reaktorer er væsentlig sikrere en Fukushima-typen, som blev bygget i 70'erne og designet med logaritmestokke i 60'erne).

For at udgå dette, foreslås det at opstille VE i stedet, hvilket jeg ikke har noget problem med. Men VE kræver plads, ofte meget plads, som også blive "ubeboeligt", i hvert fald imens anlæggene producerer. Men de skal jo altid producere...

Så vidt jeg kan aflæse på et kort, er et område på ca. 75 x 25 km i nordvestlig retning fra Fukushima Daiichi ubeboeligt "for a long time". Dvs. ca. 2000 km2.

Akraft producerede i 2018 2563 TWh. Jeg fandt et arealkrav til solvarme på 2,8 acre/ GWh = 11.332 m2/GWh. Så for at producere det samme som akraft kræves et areal på 29.043 km2, altså ca. 15 gange så meget.

Nu ved jeg godt, at man kan installere solceller på hustage m.m. Men de store solprojekter bliver lavet på areal, som oftest først "byggemodnes", dvs. man ødelægger den naturlige vegetation. Måske indhegner man også arealet, således det ikke længere kan betrædes af migrerende dyr.

Så hvis man kan huske Molbohistorien om hyrden med de store fødder, som ikke måtte jage storken væk, fordi han havde store fødder, og derfor byggede man en platform kan kunne sidde på, og 8 mand bar ham derind, så ser man en vis lighed med argumentet om at undgå arealforbrug til akraft ved at bruge mere areal til VE.

Som jeg har sagt mange gange før, så har jeg ikke noget problem med VE, og min professionelle fremtid ligger formentlig i at udligne forskellen mellem produktion af VE og forbrug af energi. Jeg har et problem med, at vi ikke bruger denne meget rene og pålidelige energiform noget mere, pga. frygt, og i stedet muligvis gør noget, der er værre. Det har vi allerede gjort ved at bygge kulkraft i stedet. Lad os ikke gøre det igen...

Inden du trykker på thumbs down knappen, så prøv lige at overveje, hvor meget areal der skal bruges til at dække verdens forbrug af energi. Og se evt. den TED talk, som jeg har linket til herover.

Mvh
Thomas Pedersen

  • 19
  • 18

Hvis hele verdensbefolkningen skal have samme demokratiske adgang til energi, kan det kun lade sig gøre med a-kraft og helst i Dual Fluid Reactors. Hvis de udviklede økonomier ikke sørger for, at u-landene får adgang til billig energi, vil der ske en større migrationsbølge pga. den voksende fattigdom. Jeg synes, at den forskning Armin Huke fra Berlin har stået i spidsen for, kan være en brugbar løsning.

  • 15
  • 13

Hvad skal vi dog med en kraftfuld energikilde der 24/7/365 leverer varen?

Mine meddebattører har brugt langt tid på at forklare, at det hele virker efter en eller anden allerede eksekveret plan og at vi nærmest har ubegrænset adgang til billig el her i landet. CO2 udledningen har vi fikset med skov i Afrika, fine Certifikater, regnearksøvelser der klart viser at der er forskel på god og dårlig CO2 samt hvad der ellers kan smides i "greenwash" maskinen. Det allerbedste er at vores venlige naboer til evig tid har lovet at holde skuden kørende, helt gratis.

Der er bare lige det,- jeg kan ikke rigtigt til at få det til at stemme med de faktiske tal... Det er nærmest som om der noget "tro" inde over et eller andet sted?


Forbruger priser i USD.

  • 11
  • 22

Det er vel ligeså interessant som at få at vide at biler i Danmark er nogle af de billigste,- før afgifter! Eller at Flegaards varer er dyrere,- før afgifter.


Jeg er nødt til at spørge:

Tror du selv på, at det er prisen efter afgifter, man skal kigge på, hvis man skal sammenligne, hvor dyrt det har været at fremskaffe strømmen i de lande, vi sammenligner os med?

Eller tror du blot på, at læserne er dumme nok til, at du kan få dem til at tro på det, selv om du selv ved bedre?

  • 30
  • 5

Det ville klæ Ingeniøren at betale en anstændig habil økonom for en redegørelse hvor meget af det modbydelige VE cirkus der kan betales med de tvangsinddrevne el -afgifter.
Det vil dog ikke få mig til købe plus tekst uden videre.

  • 7
  • 24

Ingeniøren, det tekniske fagblad der vil eje den tekniske debat. Desværre viser ovenstående artikel at journalisten ikke ved hvad han skiver om, og desuden har en stor forkærlighed for ordet grotesk. Den er mere et indlæg mod kernekraft, end den er oplysende. Vil i eje den tekniske debat, så skal niveauet hæves.

Her er hvad Vattenfalls CEO mener.

Ufatteligt, at du benytter Vattenfalls CEO – som også er bestyrelsesformand i den europæiske elektricitetslobby Eurolectic – som sandhedsvidne. Han har én ting på sin dagsorden, og det er at få dig til at tro på, at der skal produceres så meget elektricitet som overhovedet muligt, og at det skal foregå på alle de måder, som er mulige.

Til gengæld, så vil du ikke acceptere, at et statstilskud på 80 øre pr kWh over en periode på 35 år er dyrt. Men det er så dyrt, at ordet grotekst nærmest ikke dækker nok.

  • 20
  • 6

Var det ikke mere interessant at sammenligne priser uden afgifter ?
https://www.mm.dk/videnbank/artikel/elpris...
Der er det tydeligt hvor dyr strømmen er i lande med akraft.


Det er kun delvis rigtigt. Mange af afgifterne vi betaler dækker reelle omkostninger til sikring af at vi har strøm. Hele nettet og kabler til udlandet og ud til mølleparkerne. En del af disse afgifter skyldes altså den måde vi har indrettet produktionen på, og kan henføres dertil.

  • 12
  • 11

Det er kun delvis rigtigt. Mange af afgifterne vi betaler dækker reelle omkostninger til sikring af at vi har strøm. Hele nettet og kabler til udlandet og ud til mølleparkerne. En del af disse afgifter skyldes altså den måde vi har indrettet produktionen på, og kan henføres dertil.


Svend tænker på PSO´en - den er blevet afskaffet - Moms og energi afgift er (desværre) uafhængig af hvordan strømmen er produceret, det der er interessant når man sammenligner er prisen på strøm og transport renset for afgifter. Det er også derfor at jeg linked til prisen i 2016 da den var med PSO.
En typisk vildlednings taktik som han også bruger i klimadebatten.

  • 12
  • 5

Allan.
For mig viser det jo hvor langt ude argumenterne er, til forsvar for akraft.
Troede egentligt ikke at Henrik Hovmøller ville falde for den påstand., som er ødelæggende for en vigtig debat.

Det gør han skam heller ikke, man hvad han i modsætning til mange andre har indset er at, om energi produktionen i Danmark koster 18 35 eller 80 øre er uendeligt ligegyldigt fordi:
1. Skatter og afgifter fulstændigt forvrænger billedet og kan bruges til at promovere eller fortrænge hvad som helst.
2. Da vi importerer langt over 50% (68% lige nu) er pridannelsen primært dikteret af det tilgængelige udbud, færdig slut,- ude af vores kontrol. OG NEJ,- Det gælder ikke at brænde bildæk og importeret naturgas tørret træ af!

Så når mostanderne af en stabil energikilde i en undelighed flueknepper hvad der er billigtst (Dansk når det er bedst i.e. Fleegaard referencen) er det vel ganske objektivt at gøre opmærksom på at vi som forbrugere betaler noget nær verdens højeste pris for el.

Og lad nu være! En god del af disse afgifter har siden S. Auken gået til at finiancere hele VE eventyret, der lige i dette splitsekund giver el i Danmark til 36.62øre / 267 g/kWh.

Så skal jeg som slutbruger betale 70 øre pr kWh (fiktivt højt A kraft tal) betyder det reelt en prissting på 15% i forhold til nu.- Og ved i hvad? Det betaler jeg gerne for at stoppe hele CO2 diskussionen en gang for alle.

I andre handler bare i Fleegaard!

  • 13
  • 13

Svend tænker på PSO´en - den er blevet afskaffet

Er den nu det ?

EU-Kommissionens godkendelse betyder nu, at regeringens udspil til en udfasning af afgiften ligger fast. Udfasningen finder sted løbende over fem år, hvor der årligt flyttes følgende beløb fra PSO-afgiften og over på finansloven:

2017: 1,0 mia.
2018: 0,5 mia.
2019: 0,5 mia.
2020: 1,2 mia.
2021: 1,0 mia.

Hvad tror du "flyttes over på Finansloven betyder" ?

  • 8
  • 5

Man kan da kun krydse fingre for at Frankrig får bygget de 6 reaktorere i tide, inden de bliver nød til at lukke for mange af de eksisterende reaktorere, eller at de bliver overhalet indenom af udviklingen...

En nedsættelse af andelen af atomkraft fra +70% til 50% af elproduktionen (er det inkl. den forventet stigning når der indføres elbiler m.m.?) får nok størst betydning for nabolandene, der nu ikke får adgang til overskudsstrømmen...

  • 9
  • 3

En nedsættelse af andelen af atomkraft fra +70% til 50% af elproduktionen (er det inkl. den forventet stigning når der indføres elbiler m.m.?) får nok størst betydning for nabolandene, der nu ikke får adgang til overskudsstrømmen...

Godt observeret Michael, du kan jo i den forbindelse tænke lidt over hvad det kommer til at betyde for Danmarks el import når Brockdorf, Emsland og Grohnde (3x1400MW) reaktorene lukkes i Nordtyskland.

  • 8
  • 6

Hvis det skal være på den måde, så har verden vel arbejdet med atomenergi i over 75 år, og man har stadig kun en lille del af den samlede energiproduktion fra atomkraft.

Sjovt, det er ellers den energikilde der leverer mest elekticitet i EU...

Jeg er sikker på at man kan "definere" sig ud af den slags faktuelle data...

Eksempevis dette fantastiske overblik over det nordiske el prodution, der leverer en ikke ringe del, af den danske el.

Billedet taler egentligt helt for sig selv uden yderligere kommentarer.

  • 8
  • 9

Atomkraft leverer 25 % af EUs elforsyning fra bare 148 reaktorer.
Det er den største elforsyningskilde i Unionen.

Atomkraft vinder frem i verden uden om EU og USA, i de nye verdensledende økonomier, hvor det er TWh der tæller og ikke nameplate værdier på ustabile og derfor 3. rangs energikilder, som vindmøller og solceller.

  • 10
  • 11

Møller i Danmark per 30.06.2019
Antal 6259 Stk
Møllernes nominelle kapacitet 6123 MW
Gennemsnitlig ydelse iflg. ENS 1831 MW Jan-Juni
Gennemsnitlig ydelse Jan-Juni 30 % af kapaciteten.

Hvilket spild af kobber, stål, beton, glasfiberarmeret plast etc!

Tal for vindkraft ifølge Energinet DK Jan-Juli 2019

Middel ydelse 1891 MW
Maks ydelse 5239 MW
Min ydelse 6 MW
Stdafv 1267 MW

Så ikke alene repræsenterer møllerne et enormt spild af ressourcer, men de kræver fuld back-up og anlæg og procedurer til at håndtere den uforudsigelige variation.

Og prisen
Olkiluoto 3 Hornsrev 3
Investering ......................41......................9....................milliarder DKK
Beregnet ydelse.......1494 ................194....................MW
Investering...................... 28.................... 46...................DKK/Watt

Selvfølgelig skal et atomkraftværk også stå stille en gang imellem. Men har man f.eks.4 atomkraftværker, behøver man ikke som hos vindmøllerne at have 4 i reserve. Desuden er langt de fleste nedlukninger planlagte. Selve driften er ufatteligt stabil.

Svenske kernekraftværker, januar 2019:
Middel 8155 MW
Maks 8224 MW
Min 7042 MW
Stdafv 161 MW

Prøv at sammenligne middelværdi og standardafvigelse med tilsvarende for dansk vindenergi, og udgiften til et forkludret finsk atomkraftværksbyggeri med sidste danske of shore vindmøllepark.
Og den tænksomme vil undre sig over, hvordan det dog er lykkedes vindkraftindustrien at bilde danskere, englændere og tyskere ind, at vindkraft er fremtiden.

  • 16
  • 15

Det gør han skam heller ikke, man hvad han i modsætning til mange andre har indset er at, om energi produktionen i Danmark koster 18 35 eller 80 øre er uendeligt ligegyldigt fordi:

Henrik.
Har du spurgt erhvervslivet. Eller de der i dag anvender el til varmeproduktion ?
Dine indlæg bærer mere og mere præg af panik.
Akraft har tabt til sol, vind, Hydro og bio.
Undrer mig stadigt at du falder for afgiftsargumentet. Det er ikke debatten værdig.

  • 8
  • 10

Fordi Frankrig osv. har andre afgifter på akrafteventyret - men du er måske så dum at du regner med at strømmen fra dansk akraft bliver uden dansk moms og energiafgift?

Ja man skal jo heller ikke medregne våbenproduktion i energiproduktion, det ville jo være defineret under idioti, samtidigt kan man så ikke komme og sige at de enorme afgifter vi betaler ikke udelukkende går til at understøtte et energisystem med flere og flere produktionseneheder der alle får dårligere og dårligere økonomi grundet lavere kapasitetsfaktor, men stadigvæk nødvendige grundet ustabil produktion.

Den eneste der er dum her, er vist dig, inkl. follk der kan være enig i dine indlæg.

  • 4
  • 9

Med en byggetid på 15-20 år og til en pris på ca. 65 mia. kroner, samt et kæmpe affaldsproblem der udgør en national sikkerhedsmæssig i mange hundrede generationer fremover. Til sammenligning ville det i store træk betyde at vi skulle leve med en sikkerhedsrisiko og uløst affaldsproblem som vores forfædre skabte i jernealderen. En risiko som ingen A-kraft producerende lande endnu har fundet løsninger på.

Man skal ikke være ekspert i lommeregner for at se at a-kraft i Danmark er en ringe løsning på de energimæssige og klimamæssige udfordirnger vi står overfor.

https://ing.dk/artikel/ol3-forste-nye-a-kr...

  • 7
  • 15

Til sammenligning ville det i store træk betyde at vi skulle leve med en sikkerhedsrisiko og uløst affaldsproblem som vores forfædre skabte i jernealderen.


Det er jo netop det, vi allerede gør. Tænk på al den "forurening" de dumpede i Illerup Ådal.

Sagt på en anden måde: Enten vil vore efterkommere have teknikken til at håndtere det, eller de vil være så primitive, at det er deres mindste problem. I øvrigt er det decideret usandt, at ingen har styr på affald fra KK - prøv at kigge på Svenskernes løsning.

Hvad med den forurening vi stedet har lavet i form af afbrænding af fossiler? - Kan vi være det bekendt over for vore efterkommere?

Mere substans og mindre retorik kunne være ønskeligt - - -

Jeg er helt enig i, at det ikke ligger til højrebenet at bygge KK i Danmark, men at dømme KK ude som en del af løsningen på vores voksende energiefterspørgsel, virker imho ikke sagligt - specielt ikke, når man ser på, hvor mange kulkraftværker, der opføres.

Med både vind, vand og sol er vi nødt til at tænke regionalt/globalt, så hvorfor ikke indpasse KK i den regionale/globale tankegang også. Der er plads til rigtigt meget KK-grundlast i Europa.

  • 18
  • 3

Pointen er at en beslutning om a-kraft i Danmark ikke løser noget som helst de næste 20 år - udover at skabe en kæmpe regning. Til sammenligning kommer den hidtil største havvindmøllepark "Thor" på ca. 1000mw til at koste 1/3 del - altså ca. 20 mia. kroner med en forventet byggetid på 1/10 del af et moderne a-kraftværk.
At man har afterladt affald for 50 år siden er jo ikke et argument for at efterlade et uløst affaldsproblem 100.000 år frem. Særligt ikke når det først har en (mindre) virkning på Co2 problemet om tidligst 20 år.
Hvilken løsninger har svenskerne fundet ? Sidste jeg hørte er denne afvisning :
https://ing.dk/artikel/domstol-nej-slutdep...

Men jeg er enig i at der skal forskes, således at de få procent man nu kan udnytte af brændselen optimeres kraftigt og affaldsproblemet og sikkerhedsrisikoen nedsættes, ligesom konstruktion af værker skal optimeres i forhold til pris og hastighed.
Men at efterlade affald der udgør en national sikkerhedsrisiko i en politisk usikker fremtid - på hvad der svarer til ca. halvdelen af det moderne menneskes levetid - er i sig selv uansvarligt, når der kan laves billigere og hurtigere løsninger. Også selvom alternativerne endu ikke er en fuldstændig løsning.

  • 9
  • 6

Mon ikke der er en lille fejl i artiklen, atomenerien i Frankrig leverer
vist ikke 50% af energien, men derimod ca. 50% af elproduktionen?

  • 11
  • 1

Hvis det skal være på den måde, så har verden vel arbejdet med atomenergi i over 75 år, og man har stadig kun en lille del af den samlede energiproduktion fra atomkraft.


Atomkraftværker har man ikke arjdet med i over 75 år.
Det er nonsens at sammenligne el-energi med den samlede energimængde, der produceres.
Man kan ikke asmmenligne el-energi med f-.eks. energien i f.eks. lunkent vand, man anvender til opvarmning.
Skal man sammenligne, må man anvende "exergien".

  • 3
  • 2

Godt observeret Michael, du kan jo i den forbindelse tænke lidt over hvad det kommer til at betyde for Danmarks el import når Brockdorf, Emsland og Grohnde (3x1400MW) reaktorene lukkes i Nordtyskland.


Generelt betyder en lavere produktionskapacitet at der kommer en højere pris på el. Dvs. vi oftere kommer til at hente el fra Norge og Sverige og sælge til Tyskland. Det giver mere plads til anden produktionskapacitet[1] og derved færere timer med negative elpriser (især fordi de oftest er mere negative i Tyskland end de er i Danmark).

[1]Den anden produktionskapacitet kan enten være eksisterende biokraftværker i Danmark (om få år er al kulkraft udfaset i Danmark), nye sol- og vindparker og hvad tyskerne nu ellers vil erstatte deres gamle atomkraftværker med... Men det kan også være en øget import fra Sverige og især Norge...

  • 7
  • 2

Bliver spændende at se om hvordan det hele ser ud om 50 år.

Måske vi faktisk har 4. geneneration a-kraft som f.eks. Moltex og vi køre Thorium m.v.

Eller måske vi har 10xvindmøllekapacitet + Stiesdal's 50 meter høje stenbjerge stående rundt i landskabet med 500 grader varme sten isolleret med 1 m Rockwool.
Bliver spændende at se hvad Stiesdal's energilager kommer til at koste.

  • 4
  • 0

Øh hvorfor er det interresant at skille udgifterne"afgifterne" til vindmølleeventyret fra for at sammenligne?


Fordi vi i 2018 indbetalte 12,3 milliarder i elafgift... Du kan jo se på finansloven hvor stor en andel af dem der gik til at understøtte "vindmølleeventyret"... Samtidig kan du jo så tænke lidt over om det vi indbetaler i moms på elregnignen, ligeledes går til "vindmølleeventyret"...

https://www.skm.dk/skattetal/statistik/pro...

https://www.skm.dk/skattetal/statistik/pro...

  • 6
  • 1

Det er en kendsgerning, at vindmøllernes kapacitet kun udnyttes med ca. 30 % i gennemsnit.
I første halvår 2019 var kapacitetsudnyttelsen 38 % for havvind og 27% for landvind.
Alstså repræsenterer hver eneste vindmølle et kolossalt spild af kobber, stål etc. og vindkraften kan kun bruges, hvis der er back-up. Fuld back-up!
Et forhold Jacob LaCour var fuldt ud klar over. Se f.eks. "Menneskeåndens Sejre" , Gyldendalske Boghandel 1904, side 63.

Back-up har vi hidtil kunnet få fra de norske og svenske vandkraftværker. Men har nogen undersøgt om vi også vil kunne få den efterhånden som vor egen og nabolandenes vindkraftkapacitet forøges drastisk?

Den for omtrent et år siden indviede Hornsrev 3 kostede 9 milliarder kroner, og forventes at lever i gennemsnit knap 200 MW sv.t. knap 45 øre per watt kapacitet.

Uanset om man angiver 41 milliarder kr eller 55 milliarder kroner som prisen for Oulkiluoto 3, bliver investeringen per watt kernekraft lavere end for havvindmøller.
Driftsudgifterne utvivlsomt også. Og så har back-up kravene en helt anden dimension.
Så hvordan kan nogen tro på vindmølleindustriens lokketoner?

  • 6
  • 13

Back-up har vi hidtil kunnet få fra de norske og svenske vandkraftværker. Men har nogen undersøgt om vi også vil kunne få den efterhånden som vor egen og nabolandenes vindkraftkapacitet forøges drastisk?


Der skal aldrig være mere backup end til at dække forbruget... Det gælder både atomkraft, vindenergi og enhver anden produktionsform... I et net som det danske skal der også være fuld backup for atomkraft og hvis atomkraften skal dække bare lidt mere end grundlasten, så kan man ikke kører med en kf på 90%, da forbruget varierer... I Frankrig drives atomkraften f.eks. med en kf omkring de 70%...

  • 11
  • 1

Uanset om man angiver 41 milliarder kr eller 55 milliarder kroner som prisen for Oulkiluoto 3, bliver investeringen per watt kernekraft lavere end for havvindmøller.
Driftsudgifterne utvivlsomt også. Og så har back-up kravene en helt anden dimension.
Så hvordan kan nogen tro på vindmølleindustriens lokketoner?

Søren.

Uanset hvor tid du bringer ovenstående til torvs, så er bundlinjen at akraft koster væsentligt mere end vindkraft.
Som du jo godt kender så er det 85 øre / kwh for nye europæisk akraft. (Hinkley Point C i UK) og vind i UK fra Hornsea 2 er på 47 øre/kWh.
De kystnære vindmøller i Danmark endda til markedspris uden en øre i tilskud. (Den sneeste Åben Dør ansøgning på 1,8 GW). Og blot for at foregribe, det er INKL. nettilsutning.

  • 8
  • 6

Der ligger ca. 5GW nuclear kapacitet i Nordtyskland og ca 8GW i Sverige. Den Tyske bliver snart udfaset og de Svenske reaktorer har vel 10-15 år tilbage, uden nogen umiddelbar plan for at opføre nye værker. Det er altså ca 13GW der forsvinder i det område Danmark handler el i, indenfor en overskuelig fremtid. Medmindre man vil øge CO2 udledningen er det reelt set kun vindmøller der har en chance for at kompensere.
Kriegers Flak har en nameplate kapacitet på ca 600MW. Lad os et øjeblik lege de 72 møller kommer til at levere 300MW. med lidt hovedregning kommer man frem til:

Blot til erstatning af Svensk og Nordtysk nuclear
skal der opføres Kriegers Flak * 43
!

Det er et område på 7300km2. med en smule sejlrender svarer det til et område på ca 100km * 100km med over 3000 vindmøller.

Dette blot for at erstatte allerede eksisterende nuclear kapacitet, udbygningen af vindmøller er end ikke startet i denne beregning. Ej heller er den lille detalje at alle disse vindmøller vil levere alt fra 0-26GW!

Kigger man lidt på tidshorisonten fo Kriegers Flak og sammenholder det med en mølles levetid på 20år er det ikke egang sikkert man vil være færdig med en sådan park før man skal starte igen i den anden ende....

Det er den slags helt simple betragtninger, der viser hvor lille sandsynligheden er for at vi bare tilnærmelsesvis har fundet en løsning på noget som helst uden nuclear!

  • 9
  • 11

Som du jo godt kender så er det 85 øre / kwh for nye europæisk akraft.

Fake News!
Den første "nye" europæiske akraft bliver OL3, og der vil jeg godt garantere at den Finske operatør ikke kommer til at betale 85 øre/kWh.
OL4 ser forøvrigt ud til at blive et russisk design.
Der er mange andre overvejelser end blot pris med hensyn til Hinkley Point C.
En af dem var at England simpelthen ikke kan udfase nuclear af strategiske årsager og det var ved at være sidste udkald rent tidsmæssigt.
Den slags ting der sker når man ikke udviser rettidig omhu, så bliver tingene rigtigt dyre.

  • 7
  • 6

Den første "nye" europæiske akraft bliver OL3, og der vil jeg godt garantere at den Finske operatør ikke kommer til at betale 85 øre/kWh.


Det har du helt sikkert ret i, for han har fået værket for en meget lavere pris, end det har kostet leverandøren at bygge det.

Den fejl begår leverandøren næppe igen.

Hvordan pokker kan man tro, at man kan bruge prisen for et økonomisk underkalkuleret projekt som målestok for prisen på fremtidige projekter?

  • 9
  • 3

Indbyggertallet i Sverige og Tyskland er til sammen 16-17 gange så stort som i Danmark.

Så deres indsat pr. indbygger skal ikke være større, end hvis vi danskere i samme periode bygger 2½ Kriegers Flak. Det lyder da særdeles overkommeligt.

Er det den nye VE måleenhed : indsats pr. indbygger ?
Den havde jeg ikke set komme, derimod overasker det mig ikke når VE fantaster argumenterer for at Havvindmølle parker kan stå på land.
Udover det, er jeg ikke sikker på at de tyske miljøaktivister vil lade 1000 kæmpemøller
opstille i Nordtyskland.

  • 8
  • 8

Hvordan pokker kan man tro, at man kan bruge prisen for et økonomisk underkalkuleret projekt som målestok for prisen på fremtidige projekter?

Glimrende spørgsmål, der er undelig svært at svare på hvis ikke man kender fremtiden.
Lidt ligesom at svare på spørgmålet: Hvad er den reelle pris på fossil brændsel hvis man indregner miljøeffekter?

Nu går jeg udfra at du er klar over at prototyper altid koster kassen, pilotserier er dyre og at masseproduktion hvor alle problemer er adresseret og afklaret, banker prisen i bund... eller tager jeg fejl?

  • 4
  • 11

Med en byggetid på 15-20 år og til en pris på ca. 65 mia. kroner, samt et kæmpe affaldsproblem der udgør en national sikkerhedsmæssig i mange hundrede generationer fremover. Til sammenligning ville det i store træk betyde at vi skulle leve med en sikkerhedsrisiko og uløst affaldsproblem som vores forfædre skabte i jernealderen. En risiko som ingen A-kraft producerende lande endnu har fundet løsninger på.

En risiko som ingen A-kraft producerende lande endnu har fundet løsninger på.

Fake News.

Onkalo spent nuclear fuel repository er good to go!
Ironisk nok er der lidt tøven med at for alvor begrave affaldet da nye reaktortyper kan gøre affaldet mange gange mere værd end den oprindelige fuel.

Jeg kan varmt anbefale denne (delvis danske) dokumentar omkring alle de overvejelser der er gjort.
https://www.youtube.com/watch?v=lBqyb3qfHCE

  • 7
  • 4

Når du ikke kender prisen, så har du jo ikke noget at have den garanti i.

Tjae,- havd med den kendsgerning at Areva kontraktligt satte prisen til 3 milliader Euro.
Eller de faktiske tal fra TVO der har opgjort deres samlede omkostning ved OL3 til 5.5 millarder Euro. eller ca halvdelen af en Hinkley Point C reaktor.

Prototypen Flamanville 3 ligger på 12.5 milliarder Euro, mens Taishan (også EPR) har en styk pris på 3.3 milliarder Euro.

Good enough ?

  • 5
  • 11

Øh hvorfor er det interresant at skille udgifterne"afgifterne" til vindmølleeventyret fra for at sammenligne?

Fordi vi i 2018 indbetalte 12,3 milliarder i elafgift... Du kan jo se på finansloven hvor stor en andel af dem der gik til at understøtte "vindmølleeventyret"... Samtidig kan du jo så tænke lidt over om det vi indbetaler i moms på elregnignen, ligeledes går til "vindmølleeventyret"...

https://www.skm.dk/skattetal/statistik/pro...

https://www.skm.dk/skattetal/statistik/pro...

Jeg har svaert ved at se elafgift og moms som en stoette til vindmoelleindustrien. Er det ikke som at kalde registreringsafgiften for en stoette til bilindustrien?

Hvad er der for en stoette du taler om? Er det mindsteprisen per kWh de foerste drift-timer du mener saa kommer den fra PSO'en der i et indlaeg ovenfor er sat til ca en mia om aaret delt mellem vind, biogas, boelgekraft, decentrale kraftvarmevaerker og saa videre.

  • 9
  • 2

Du synes ikke det er voldsomt? Affaldet skal opbevares i hundredevis af år, før det er nogenlunde uskadeligt. Det kræver ikke store mængder at lave en beskidt bombe, og jo mere der er, jo mere sandsynligt er et ubemærket svind.


En s.k. "beskidt bombe" er ikke særlig effektiv, alt hvad den gør, er at sprede radioaktivt materiale indenfor en ganske lille radius af et sprængstof. Og mht til kilder af radioaktivt materiale til en sådan bombe, så er der kilder der er væsent nemmere tilgængelige og mindre kontrollerede end det brugte brændsel, idet radioaktive kilder bruges i industrien, hospitaler, laboratorier mm. For nogle år siden blev en strålekanon skrottet og dens Co-60 kilde blev ikke behandlet korrekt. I hvertfald endte den med at blive støbt ind i nogle metalstole og forårsagede strålingssyge og død.

  • 3
  • 5

Du synes ikke det er voldsomt? Affaldet skal opbevares i hundredevis af år, før det er nogenlunde uskadeligt.

Det er stadig en opgave, der er størrelsesordener mindre end at rydde op efter kulkraftværker, hvis forurening (inkl. f.eks. kviksølv) er spredt jævnt ud over hele Jorden.

Der findes ingen former for energi, som ikke producerer affald, når enten brændslet eller produktionsenheden selv er forbrugt/udtjent!

Men affaldsmængden fra akraft er tusinde gange mindre end den næstbedste på den parameter.

  • 11
  • 8

Umiddelbart kan det undre at der er så lidt affald.
Det skyldes at den energi der frigøres kommer fra en næsten ufattelig koncentreret energikilde: Kerneprocesser.
Ved atombombeangrebene kom hele energien fra et kg uran eller plutonium og det var nok til at foranstalte enorme ødelæggelser selv om det meste af energien ’sådan bare’ forsvandt op i atmosfæren.
Ved atomkraft har man helt anderledes styr på processen og får en bedre udnyttelse.
Desværre vil over 90 % af brændslet ikke blive udnyttet før man af andre grunde må udskifte brændslet.
Men det er en anden historie.

  • 9
  • 10

Jeg har ikke udtalt mig om, hvorvidt atomkraftværkerne bør nedlægges.

Det siger jeg heller ikke du har. Jeg spinder bare videre på din kommentar, som det ofte sker i debatten.

Du siger, at det er let nok for DK at bygge 2½ Krigers Flak parker, hvilket jeg er enig i. Det er måske lidt sværere for Tyskland at få plads til proportionalt lige så mange off-shore parker, og få transporteret strømmen ned til Ruhr-distriktet, men det er en anden snak.

Kulkraft har været en ganske effektiv måde at få energi på, som har øget livskvaliteten enormt meget, men det udleder alle mulige uheldige stoffer til omgivelserne. Både akraft og VE's primære formål er at lukke kulkraftværker. Selv hvis man ikke lukker de tyske og svenske akraftværker, skal der bygges og indpasses meget VE. Opgaven bliver kun større af lukke denne produktion af emissions-fri energi.

  • 5
  • 0

Hvis alle Akraft tilhængerne herinde tog mit tidligere forslag til sig:

Hæv jeres pensionsopsparinger, og lav en indsamling i hele EU for skaffe penge nok til at bygge noget Atomkraft i et Akraft venligt land, f.eks Polen.
Træk så et 2GW HVDC kabel til Danmark.
Dermed vil i kunne udfase en masse kul i det Akraftvenlige land og lukke munden på dansk afbrænding af træpiller.

Når i så har fået indsamlet en fantaziollion henvender i jer til den Polske regering og siger i gerne vil forære dem 10 nye EPR Akraftværker fra Frankring, her efter henvender i jer til energinet og siger i gerne vil sponsere en 2GW HVDC fra Sjælland til Polen.

Jeg står stadigt ved mit tilbud om at når i mangler de sidste 1000,- kroner så smider jeg disse i puljen.

  • 7
  • 7

Du synes ikke det er voldsomt? Affaldet skal opbevares i hundredevis af år, før det er nogenlunde uskadeligt. Det kræver ikke store mængder at lave en beskidt bombe, og jo mere der er, jo mere sandsynligt er et ubemærket svind.

@Nicolas

Hvordan har du forestillet dig at det skulle gå til?

Tror du at en terrorist bare kan snige sig ind på et atomkraftværk, putte lidt brugt brændsel i lommen og snige sig ud igen? På at atomkraftværk er det brugte brændsel opbevaret under vand i store bassiner, så han vil sandsynligvis drukne eller dø af strålesyge inden han når ud af porten.

På et slutdepot ligger det brugte brændsel i store lukkede beholdere, som lavet af stål, beton eller kobber og er bygget til at kunne blive tabt fra en kran, her er det ikke sandsynligt at nogen åbner dem uden at det bliver opdaget.

Hvis man skal skaffe materiale til en beskidt bombe, vil det nok være nemmere at få fat i på det nærmeste sygehus. Som tideligere nævnt i denne tråd er der Kobolt-60 i strålekanoner til kræftbehandling, og man bruger Cæsium-137 til sterilisering af blod.

  • 9
  • 2

Og hvis de skulle erstattes af nye akraft, vil der være et ÅRLIGT tilskudsbehov på: 51 MIa. kr. Et tilskud, som ny vindkraft ikke har behov for. De 51 Mia. er det som akraft er DYRERE end markedsprisen for el i det skandinaviske område.
Blot sådan for en simpel betragtning over de økonomiske aspekter.

Vi har støtte vindmølleeventyret(eventyr er en utrolig præcis defination) siden 1979(længere end jeg har levet) og vi har stadigvæk opnået samme grønne resultat som Frankrig, opnåede på 15år den gang.

Markedsprisen er manipuleret absurd lav med statstøtte i Danmark og dermed også de lande vi har udvekling med, hvilket gør dit indlæg ligesom alle dine andre, totalt irrelevante og forsøg på at manipulerer debatten .

https://24nyt.dk/dansk-planoekonomi-holder...

  • 4
  • 9

Tænk sig ! Jeg synes også det er helt ufatteligt, at nogen ikke kan forstå at atomkraft også kræver back- up, og at den samlede omkostning ved elproduktion i Danmark for længst har vist at kunne gøres bedre og billigere med andre alternativer end atomkraft.


Hvem snakker om back up? Lad os starte med den primære produktion. Med vind møllerne er du nødt til at have en konstant sideløbene produktion i størrelsesordnen 0-99% (data fra de sidste måneder). Det har ikke noget med back up at gøre, Det hedder en upålidelig engergi kilde.
Hvor tit ser du den fluktuation i eksempelvis den svenske A kraft forsyning?
Så uanset hvor meget i prøver at lave den sammeligning, viser det mest af alt en helt grundlæggnde mangel på forståelse.

  • 3
  • 7

Så uanset hvor meget i prøver at lave den sammeligning, viser det mest af alt en helt grundlæggnde mangel på forståelse.

@Henrik
Sjovt nok ser jeg ingen argumentation mod, at samlet set er alternativerne til atomkraft både billigere, bedre og hurtigere.
Hvem mangler så forståelse ?

  • 7
  • 3

Jeg forstår ikke den meget vedholdende modstand mod energiproduktion fra atomkraft. A-kraft er en del af løsningen for at nå et fossilfrit energisystem sammen med energiproduktion fra vindmøller, solceller, vandkraft mm., og vi får jo allerede i dag energi fra f.eks. svenske a-kraftværker, så det er en del af vores energimiks i dag.
Desværre får vi også en del af vores energi fra tyske kulkraftværker, hvilket a-kraft modstanderne har været medvirkende til.

  • 4
  • 6

eg forstår ikke den meget vedholdende modstand mod energiproduktion fra atomkraft. A-kraft er en del af løsningen for at nå et fossilfrit energisystem sammen med energiproduktion fra vindmøller, solceller, vandkraft mm., og vi får jo allerede i dag energi fra f.eks. svenske a-kraftværker, så det er en del af vores energimiks i dag.

Atomkraft går ikke sammen med vindkraft (og er i tillegg alt for dyr og andre mange ulemper). Hva skal man gjøre når Danmark en dag bare behøver 40% av sin snittenergi over et døgn og både atom og vind leverer 40% hver. Slå av atomkraften kanskje?

  • 6
  • 2

A-kraft er en del af løsningen for at nå et fossilfrit energisystem sammen med energiproduktion fra vindmøller, solceller, vandkraft mm

A-kraft passer netop ikke ind, i det beskrevne energimiks.
Dér kræves variable backup-/standbysystemer, som hydro, gasturbiner, batterier eller lignende.

Lande eller regioner, hvor a-kraft allerede eksisterer, og variabel VE kun er begrænset udbygget, kan drage fordel af yderligere, at implementere a-kraftreaktorer.

  • 4
  • 2

Lad os starte med den primære produktion. Med vind møllerne er du nødt til at have en konstant sideløbene produktion i størrelsesordnen 0-99%

Henrik.

Lige nøjagtigt som ved akraft. Her er der behov for at dække forbruget, som ligger over den grundlast, som akraft skal køre på. (Ved større dækning end grundlast, stiger prisen omvendt proportionalt med kapacitetsfaktoren.)
Restbehovet skal dækkes af noget andet og vil variere mellem 0-99% af dette.
Restbehovet kan forøvrigt skaffes til ca. 50 øre/kWh, medens akraft, som du ved, koster 85 øre/kWh. Forudsat > 0,9 i kapacitetsfaktor.

  • 6
  • 1

Dem der tror at omkostningerne ved at gå fra 0 -35% vindmølle strøm kommer til at koste det samme som 35-70%, for slet ikke at snakke om 70-100% eksempelvis.


@Henrik Hovmoeller
Og så er der dem der tror at omkostningerne ved at gå fra 0-35% Akraft kommer til at koste de samme som 35-70% for slet ikke at snakke om 70-100% eksempelvis.

Frankrig er godt der oppe i procenterne på Akraft, udelukkende fordi deres nabolande er flinke at aftage massive mængder strøm og håndtere lastfølge og stå for en del af backuppen har franskmændene undgået at deres elpris er eksploderet.

Heroppe nordpå har vi Hydro til at håndtere lastfølge og stå for en del af backuppen.

Danmark og Frankrig er dermed i samme situation, begge er afhængige af flinke naboer der hjælper os så elprisen ikke eksploderer om ørerne på os.

  • 5
  • 0

Et lite spørsmål! Synes du at alene atomkraft og vindkraft går godt sammen (for eksempel hver dekker 40%)?

"Makronen" må synes at vind og sol er fantastisk når han allikeve satser på stor utbygging av begge til tross for store problemer i samspillet mellom atom og fornybar energi. Han satser nok på eksport når produksjonen er 200% av behovet! Ett land kan nok gjøre slikt, men ikke alle.

  • 3
  • 1

Frankrig er så heldige at de har adgang til store mængder af vandkraft som de anvender til at regulerer med...

- tilsvarende gælder vel i nogen grad Danmark, som kan trække på vandkraft fra Skandinavien:

Da de nordiske lande udveksler energi med hinanden får Danmark en del af elektriciteten fra vandkraft. De norske og svenske vandkraftanlæg fungerer som et fælles ”el-lager”, som også Danmark kan trække på i de perioder, hvor der ikke er tilstrækkelig energiproduktion fra vores vindmøller og solceller til at dække behovet...

http://fremtidensenergi.dk/vandkraft/

Eftersom både Norge og Sverige øjensynligt agter at opstille yderligere vejrmöller, vil adgangen til vandkraft formentligt næppe blive reduceret i fremtiden.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten