Fransk alu-værk hælder spildevandsslam direkte i Middelhavet

10. august 2011 kl. 07:0516
Som det eneste land i EU har Frankrig dispensation indtil 2015 til at udlede spildevandsslam fra et aluminiumsværk direkte i Middelhavet. Udledningen er på mellem 140.000 og 200.000 ton om året.
Artiklen er ældre end 30 dage

Alt imens lande som Grækenland, Ungarn, USA, Australien og Brasilien har skiftet til en teknologi, hvor tungmetallerne i spildevandsslammet fra deres aluminiumsproduktion kan deponeres sikkert på land, så fortsætter Frankrig med at lede mellem 140.000 og 200.000 ton slam i Middelhavet hvert år.

Udledningen af slam fra værket i Gardanne sker hovedsageligt i den såkaldte Cassidaigne-grav syv kilometer fra kysten nær Marseille, hvor der i forvejen er dumpet omkring 40 millioner ton spildevandsslam. Værket var nemlig det første i verden til at producere aluminium og har været i gang siden 1893.

I dag er udledningen af spildevandsslam til havet forbudt af EU, men Frankrig har en særtilladelse til at udlede slammet i havet frem til 2015 trods modstand fra lokale og miljøorganisationer.

Slammet indeholder en lang række tungmetaller og sjældne metaller som vanadium, gallium og titanium, og dets spredning på havbunden har vist sig skadelig for bunddyr som søpølser og østers, fremgår det af miljøundersøgelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge oplysninger fra den franske NGO Robin des Bois har slammet bredt sig så langt væk som 60 kilometer fra deponeringen i Cassidaigne-graven.

I Grækenland viser undersøgelser også, at spildevandsslammet fra Viotia-værket, der indtil for få år siden blev dumpet i Den Korinthiske Bugt, har spredt sig op til 17 kilometer fra stedet for deponi. Spredningen kan forklares ved undersøiske skælv, fremgår det af en rapport fra den australske forskningsstyrelse CSIRO.

Teknologien til at undgå dumping i havet findes

Ud af 84 værker verden over findes der kun syv, som stadig hælder slammet i havet, viser data fra det såkaldte Red Mud Project, som er en gruppe forskere, der har samlet viden om spildevandsslam fra aluminiumsproduktioner verden over.

Teknologier til at omdanne det røde spildevandsslam til en fast del, som kan opbevares på depoter på land, er nemlig opfundet og taget i brug af en lang række lande som USA, Brasilien og Australien. Orkanen Katrina i 2005 viste blandt andet, at depoterne er så sikre, at de kan klare en orkan uden at lække.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Gips i rødt slam skal forhindre ny katastrofe i Ungarn

På værket i Gardanne i Frankrig bliver der produceret mellem 0,6 og 0,7 ton spildevandsslam for hvert ton produceret aluminium. I 2006 producerede værket omkring 140.000 ton spildevandsslam årligt, fremgår det af en rapport udarbejdet af det australske firma Residue Solutions, der arbejder med metoder til at begrænse spildevandsslammet fra produktionen. Tal fra Robin des Bois i 2010 peger dog på, at værket producerer 200.000 ton spildevandsslam om året.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
12. august 2011 kl. 23:35

Alt hvad der forkommer på denne jord er ting og sager, der har været der siden tidenes morgen i en eller anden form.

Du har fuldstændig ret. Det er det samme stof som kører rundt rundt i ring. Men du reducerer spørgsmålet om affaldsbehandling til at det blot repræsenterer endnu et "naturligt" kredsløb. Det er en forsimpling og din ustyrlige trang til at belære mig synes at lægge sten i vejen for din ellers så lysende begavelse.

Vi introducerer et nyt "kredsløb" ved at dumpe affald, men hvis ikke vi overvejer hvordan det nye kredsløb spiller sammen med de eksisterende kredsløb, risikerer vi at kortslutte dem. Det kan du iagttage ved f.eks. at se på de stinkende kloaker vi har omdannet en masse floder til at være, tomme for liv, frodighed og skønne dufte.

På det grundlag kan man måske bringes til at overveje hvordan man kan dumpe sit affald på en bedre måde. Hele tankegangen om genbrug handler i virkeligheden om hvordan man kan skabe industrielle kredsløb som ikke skader og kortslutter de naturlige, biologiske kredsløb. Skæg for sig og snot for sig.

Mvh Søren

15
12. august 2011 kl. 00:04

Den franske aluminiums producent kunne jo også vælge at opføre en såkaldt MAGMA proces i tilknytning til aluminiumsproduktionen. Ved MAGMA processen omdannes slammet ved en pyrometallurgisk proces til støbejern og aluminium klinker cement.

Til de mere interesserede er her et link med beskrivelse af processen:

https://www.technologiya-metallov.com/englisch/oekologie_3.htm

Jeg synes ikke processen ser helt dum ud.

14
11. august 2011 kl. 08:56

Du er født 2000 år forsent Søren :o)

For på trods af din stor tekniske viden, så prøver du alligevel at løse problemer, ved at gøre og argumentere som de gamle grækere, der skulle løse Achilleus/skildpaddevæddeløbet. I følge disse så kom Achilleus tættere og tættere på på skildpadden men ifølge datidens kloge åger, så ville han ikke overhale den, matematisk set.

Alt hvad der forkommer på denne jord er ting og sager, der har været der siden tidenes morgen i en eller anden form. Tungmetaller,alverdens kemiske forbindelser og ja, der hvor det har passet naturen at ophobe større koncentrationer af et stof, er der en mulighed for at udnytte denne koncentration. Vi leder med lys og lygte efter sådanne koncentrationer til minedrift og oppumpning af salt og olie.

Her gør man så det, at man leder noget ud, der måske i fremtiden kan danne et resevoir ,så vore efterkommere kan unytte det til at udvinde stoffer vi ikke var dygtige nok til at udvinde.

Thomas Djursing skriver i en anden artikkel at Canadierne nu har fundet en metode hvorved denne udledning skulle være unødvendig.

Men at gøre som naturen altid har gjort er det der sker i Frankrig småting i forhold til hvad naturen fortager sig af ødelæggelser når jordens indmad koger over.

Og hvad med hele Vestamager skal det også opgraves for at fjerne de tungmetaller og andre rare sager man har placeret der gennem århundreder?

13
11. august 2011 kl. 07:32

, hvilket du selvsagt vælger at overse - for dét passer jo ikke lige ind i din 'vinkling', vel? :)

Jeg synes det er irrelevant i sammenhængen. Eller, skal vi sige det sådan: Hvis ikke konventionen var der vill Peder ikke indvende noget imod at slammet bliver smidt i havet.

For der er jo ingen strøm.

12
10. august 2011 kl. 23:01

Tungmetaller er spændende kemiske stoffer, og mange af dem bliver faktisk tungt opløselige ved moderat høje pH. Så når den hydroxid holdige lud rammer havvandet med en pH på ca. 8 vil rigtig mange af dem udfældes på havbunden. Her vil de typisk møde noget sulfid i slammet fra nedbrudt organisk materiale og dermed bindes de særdeles effiktivt. Ikke at metoden derfor bliver god og korrekt, men tungmetal faren er så vidt jeg kan vurdere meget mindre end det kunne lyde som.

11
10. august 2011 kl. 22:30

Som fortaler for den uhæmmede brug af naturen som losseplads må du hellere finde...

  • bop, bop: PW siger jo ellers helt konkret:

Det må dog selvfølgeligt stoppes af hensyn til en retfærdig ligebehandling, som er en forudsætning for, at en konvention overholdes

, hvilket du selvsagt vælger at overse - for dét passer jo ikke lige ind i din 'vinkling', vel? :)

10
10. august 2011 kl. 22:00

Det burde være en opgave for et teknisk tidsskrift at formidle viden om teknik. - Ikke at skabe irrationel frygt for den.

Irrationel. Du siger selv at deponeringen i havet er sikker "fordi lagring på den dybde i et farvand uden strøm er helt ufarligt."

Du siger altså implicit at spredning af slammet er farligt for havet, men at spredning ikke kan ske fordi der ingen strøm er der hvor et ligger.

Er du nu sikker på at der ingen strøm er. Bare en lille bitte en? Og hvorlænge mon det forbliver farligt? Og kan der slet ikke tænkes at komme strøm senere. Og hvad med det område det ligger i? Det er måske ligegyldigt om det bliver beskyttet mod slammet.

Som fortaler for den uhæmmede brug af naturen som losseplads må du hellere finde nogle mere overbevisende eksempler på hvor ufarligt det er. Jeg ville umiddelbart have troet at også du ville se noget positivt i at man stiller krav til industrien om at få styr på sine affaldsstoffer. Men du bliver ved at overraske. Skønt, du siger vel bare konsekvent det modsatte af hvad du ville have sagt som ungt menneske.

Mvh Søren

9
10. august 2011 kl. 20:59

@ Per Larsen m.fl.

Ja, sådan, som det præsenteres her - hvor der f.eks. direkte står, at Frankrig sender op til 200.000 tons tungmetaller i Middelhavet hvert år, mens andre land lagrer det forsvarligt - da virker det grotekst.

Så galt er det da heldigvis heller ikke. De tidligere ejere af anlægget i Sydfrankrig - staten - var verdens første producenter af aluminium. Et mellemprodukt ved den produktion er "alumina" - eller aluminiumoxyd - der i moderne tid fås ved at "åbne" udvasket vulkansk fjeld - det fra tropisk afrika så kendte røde jord, latterit - med varm natriumhydroksyd. Derved bundfælles hovedbestandelen af metalioner, Al, som Al2O3, mens jern, titanium og andre holdes opløst i luden. - Det er da dette "røde slam", som deponeres.

I Frankrig deponerededes det - som i Ungarn - i inddæmmede "søer", men da undersøgelser i 60erne afslørede, at "slamsøen" lå i et jordskælvudsat område, begyndte man i 1966 at udlede "det tynde" til en 350 meter dyb grav i Middelhavet nedenfor, så resten kunne tørre og dækkes med jord, som så kunne dyrkes. - Det er altså denne "tynde" del, der udledes.

Det er ikke EU - men derimod FN - der gennem Londonkonventionen af 1972 har bestemt, at havet ikke må bruges som losseplads. Denne bestemmelse har nævnte anlæg fået dispensation for indtil 2015, fordi det var en miljøforbedring i forhold til tidligere, og fordi lagring på den dybde i et farvand uden strøm er helt ufarligt. - Det må dog selvfølgeligt stoppes af hensyn til en retfærdig ligebehandling, som er en forudsætning for, at en konvention overholdes.

Som vi så det i fjor i Ungarn, er alle disse "slamsøer" slet ikke sikre. Slammet indeholder ikke andet, end den jord, det er taget fra - plus kaustisk soda. Tungmetaller er dog lettere tilgængelige for udvanskning pga. den basiske opløsning, så indtil sodaen er udvakset eller udtørret, vil evt. tungmetaller være delvist tilgængelige.

Det er også delvist fejl, at man har fundet bedre løsninger i andre lande - se igen Ungarm som et skrækeksempel. I tørre områder - som Australien - tørres "søen" langsomt ud, hvorefter den kan tilplantes, mens man f.eks. i Canada lagrer det i kæmpestore kunstige søer - som i Ungarn - hvor sodaen igennem mange årtider vil udvaskes fra overfladen og man får en slette af rødjord, der kan tilplantes.

Det mest groteske ved denne sag er, at den fremstilles så groteskt, at producenter af aluminium fremstår som groteske uhyrer. Det burde være en opgave for et teknisk tidsskrift at formidle viden om teknik. - Ikke at skabe irrationel frygt for den.

Mvh Peder Wirstad

8
10. august 2011 kl. 19:57

grotesk!

7
10. august 2011 kl. 19:18

Hvornår kommer planeten Jorden på UNESCOs liste over bevaringværdige steder ?

\Petter

6
10. august 2011 kl. 17:30

Jeg er enig i at det er myndighedernes ansvar, men det er nødvendigt med et pres fra offentligheden som modvægt til industriens lobbyisme.

5
10. august 2011 kl. 16:54

er det lige private miljøorganisationer, som skal beskytte miljøet? Det burde da være statens fornemmeste opgave og en af de emner, som berettiger dens eksistens og ekstreme omkostninger. Det er grotesk at man skal have private til at beskytte os mod det offentliges misforvaltning. Burde det ikke være omvendt?

Den danske stat har jo også totalt forfejlet sit ansvar overfor de danske farvande og den danske befolkning.

Jvf.https://ing.dk/artikel/89290-stersoeen-det-mest-doede-hav-i-verden

Læg mærke til, hvor pænt klistret til Danmark er.

4
10. august 2011 kl. 11:47

Hvorfor gør miljøorganisationerne ikke mere for at stoppe udledningerne? Greenpeace har fx ellers aldrig holdt sig tilbage. Udledningerne fra Proms Kemiske Fabrik blev først stoppet efter miljøorganisationernes dykkere var nede og dokumentere skaderne. Jeg, og sikkert mange andre, kendte ikke til de unødvendige franske udledninger. En aktiv medie-oplysningskampagne vil kunne true turisterhvervene og fiskeriet ved Middelhavskysten, og sikkert få den franske regering til at trække tilladelserne tilbage. Men det kræver naturligvis, at der er dokumentation for at udledningerne er meget miljøskadelige.

3
10. august 2011 kl. 11:27

Jeg vil fremover tænke mig lidt om før jeg dyrker den lokale Bouillabaisse ved Cöte d Azur - eller fisk i det hele taget.

Foreligger der målingsdata fra området?

2
10. august 2011 kl. 11:17
  • og én for os andre! Tidligere demonstreret ved prøvesprængningerne i Stillehavet!

Nå, grib i egen barm - næppe nogen stater har undgået lig i lasten.

1
10. august 2011 kl. 10:57

Det er så mærkeligt, hvorfor EU tillader sådan en udledning, når det så nemt kan undgåes. Det svarer til, at olieselskabet Cairn får lov til at hælde kemikalierne fra prøveboringerne ud for Grønland direkte i havet, mens selskaberne, der borer ud for Danmark og Norge, har fundet meget smartere metoder. Det ville være fantastisk, hvis EU og andre overnationale instanser kunne sørge for at best practise blev standarden. Birgitte Lesanner, Greenpeace