Frankrigs nye supertog: Både hurtigere og mere miljørigtigt

Den franske togproducent Alstom har præsenteret et nyt højhastighedstog med en topfart på 360 kilometer i timen, 40 kilometer i timen hurtigere end forgængeren, TGV.

Navnet på det nye tog, AGV, »Automotive Grande Vitesse«, indikerer, at der er tale om et tog uden et lokomotiv, ligesom vi kender det fra DSB-togene herhjemme. I stedet sidder motorerne under vognene, så længden kan varieres fra 7 til 14 vogne, hvilket giver plads til mellem 250 og 650 passagerer.

Men så hører ligheden med de tog, som de danske togpassagerer klemmer sig ind i, også op. For mens IC4 ikke kører hurtigere end forgængeren, men er tungere for at give bedre komfort, så er franskmændene gået den stik modsatte vej.

TGV'ens afløser, AGV. (Foto: Alstom Transport/David Lefranc) Illustration: Alstom Transport/David Lefranc

Vægt reduceret med 35 tons

Ved at benytte moderne kompositmaterialer og aluminium er togets vægt reduceret fra 430 til 395 tons. Kombinationen sænker sammen med designet med motorer under vognene energiforbruget, så toget ifølge Alstom bruger 15 procent mindre energi end konkurrenterne og 30 procent mindre end TGV.

Franskmændene lancerede tirsdag det nye supertog under noget af et pressestunt, som også omfattede den franske præsident, Nicolas Sarkozy. Han forhindrede som finansminister i 2004, at den tyske konkurrent Siemens overtog Alstom.

Netop Siemens er franskmændenes hovedkonkurrent. Siemens bygger det tyske hurtigtog ICE, som DSB netop har lejet til enkelte strækninger herhjemme.

Frankrig tøver med udskiftning af TGV

Foreløbig har Alstom fået en enkelt ordre på 25 af de nye tog fra italienske Nuovo Trasporto Viaggiatori. Den indbringer knap fem milliarder kroner.

Derimod har det franske jernbaneselskab SNCF foreløbig ingen planer om at udskifte TGV med de nye AGV'er. Det skyldes først og fremmest, at TGV, som blev lanceret i 1981, nu findes i en udgave med to etager. Det er umuligt at få passagerne til at sidde over hinanden i AGV på grund af motorerne uden vogne.

Også konsortiet bag det japanske hurtigtog Shinkonsen forventes ifølge nyhedsbureauet AFP snart at lancere en opdateret version, der kan køre 360 kilometer i timen.

Alstom satte sidste år hastighedsrekord for tog med 574,8 kilometer i timen, men det var et specialbygget tog på en særligt optimeret jernbanestrækning.

Dokumentation

Alstoms pressemeddelelse

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Må man udbede sig en forklaring på påstanden om at AGV er mere miljøvenligt end IC4?

Så vidt jeg ved vejer IC4 160t og har 203 siddepladser, hvilket giver 0,79 ton/sæde, mens AGV ifølge artiklen vejer 395t og har 250 pladser, hvilket giver 1,58 ton/sæde (eller skal det forstås som 395t og 650 sæder = 0,61 t/sæde?)

Vi forudsætter måske at el-tog pr. definition er mere miljøvenlige end dieseltog, uden at det kræver forklaring? For det er da ikke mere miljøvenligt at køre 360 km/h end 180 km/h - tvært i mod, det giver vel omkring en firedobling af energiforbruget at fordoble hastigheden.

Så vidt jeg kan læse påstår pressemeddelsen iøvrigt også at AGV er verdens første tog med boggierne delt mellem to togvogne - en løsning som IC3 har anvendt i 15år: [The AGV is the first train in the world to feature an articulated architecture (with the bogies located between the carriages) ....]

  • 0
  • 0

For at konkurrere med fly skal tog køre stærkt, og hurtigtogene er vel fortsat mere miljøvenlige end fly? Det kan godt være at de danske IC3 og IC4 toge er miljøvenlige, men hvad skal vi bruge det til med alle de indkøringsvanskeligheder og forsinkelser af leveringer. Hvis DSB havde valgt gennemprøvede toge fra Frankrig eller Tyskland havde togene nok været i drift lidt hurtigere og uden så mange problemer. IC4 kommer vel ikke i alm. drift, før det er forældet? I artiklen nævnes også at Italienerne selv køber fransk AGV og ikke italiensk/dansk IC4.

  • 0
  • 0

Elektriske tog som fx. det tyske ICE3 tog har regenerative bremser, dvs. der produceres strøm under opbremsningen som leveres tilbage til strømnettet. Det har vel en positiv effekt på sammenligningen med diseltog...

Jeg havde selv fornøjelsen at sidde i førerkabinen af et ICE3 tog. Lokoføreren kan se på et display hvor mange kW der produceres ved opbremsning. Ved lavere hastigheder bruges dog "alm." bremser.

Niels

  • 0
  • 0

Til KFH:

Du har ret i at IC3 brugte boggier som hver bar to vogne. Men da de förste versioner af det gamle danske "lyntog" begyndte i 1935/36 - först som tre-vognstog, med totallängde begränset til 64 m pga begränset färgesporlängde paa Storebält - var det allerede dengang med ialt 4 boggier, hvoraf de to midterste bar to vognkasser hver. Og disse to mellemste boggier var ydermere forsynet med de 4 elektriske banemotorer som trak det dieselelektriske togsät.

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

Der står i artiklen, at IC4 toget ikke kører hurtigere men er tungere end forgængeren - dette er ikke korrekt.

IC4 toget har en maks. hastighed på 200 km/t og acc. på 0,9 m/s². IC3 toget har maks. hastighed på 180 km/t og acc. på 1,0 m/s². Dermed kan IC4 toget køre hurtigere end forgængeren, hvis ellers skinnerne er til det...

Det vil ikke give nogen mening, at indsætte tog med tophastighed på f.eks. 360 km/t, så længe der ikke findes skinnestrækninger hvor der kan køres over 200 km/t.

Derfor må første skridt nødvendigvis være at få elektrificeret resten af jernbanen i Danmark, og få skinnerne bragt op på en ordentlig standard. Først herefter kan DSB og øvrige aktører på det danske skinnenet begynde at køre med hurtigere tog.

Jeg kunne iøvrigt godt tænke mig at vide, hvor hurtigt AGV toget accellererer - også set i forhold til dieseltog som IC3 og IC4.

  • 0
  • 0

Eltog er naturligvis mere miljøvenlige end andre transportformer, forudsat at elektriciteten er fremstillet miljøvenligt, altså ved hjælp af vandkraft, atomkraft eller vind. Vandkraft har vi dog af gode grunde ikke så meget af, max et par MW, atomkraft har vi slet ikke, og selv om vi skulle ofre mellem 50 og 100 milliarder kr eller endnu mere på at tredoble vor vindkapacitet, ville en køreplan baseret på vindkraft garanteret styrke privatbilismen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten