Frankrig tager første spadestik om fem år: Udbygger med en ny reaktortype

Plus4. oktober 2022 kl. 14:0535
Frankrig tager første spadestik om fem år: Udbygger med en ny reaktortype
Gravelines-værket i det nordlige Frankrig huser seks reaktorer på hver 900 MW siden 1980'erne produceret strøm. Nu vil den franske regering have bygget to knap 1.700 MW store EPR2-reaktorer på atomkraftpladsen. Illustration: Douchet Quentin / Wikimedia Commons.
For at accelerere udbygningen af fransk atomkraft med en indtil videre uafprøvet reaktor vil landets regering ændre loven.
Artiklen er ældre end 30 dage

Frankrig vil opføre seks atomreaktorer med et helt nyt design, det såkaldte EPR2, på tre eksisterende atomkraftværkspladser.

For at accelerere udbygningen af de nye reaktorer, som spiller en central rolle i vejen mod klimaneutralitet i 2050, arbejder den franske regering på at ændre lovgivningen.

Det oplyser en embedsmand fra det franske energiministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
35 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
35
9. oktober 2022 kl. 17:41

Det ville give mening hvis det bare faldt til en 1/3 i pris, som IEA antager, skal til før end det kan konkurrere med andre dispatchable lavemmisions-teknologier.

IEA har opgivet nogensinde at indhente Sol&Vind.....

Mærkeligt at denne rapport fra Juli ikke er blevet skreget ud af Nuke-fanklubben AJT - måske er det grafen på side 52 der ikke er så rar? OG den stammer så fra en anden rapport, og matcher WEO2021 rapporten. Måske er problemet at man ikke kan lide realiteter hos AJT?

<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>
34
7. oktober 2022 kl. 10:51

Det ligner nu umiddelbart meget godt deres 2050 plan som Macron fremlagde op til valget. Udbygning med: 100GW sol 50GW vind 20GW KK

ca samme produktionen fra hver kilde.

32
5. oktober 2022 kl. 13:12

Jeg forstår at Hinckley Point, Olkiluoto og Flamanville er den tidligere generation. En del af de forsinkelser disse anlæg har mødt er forklaret med prototype problemer.

Er der nogen der har fornemmelse af hvor omfattende anderledes denne " ny reaktortype" er?

31
5. oktober 2022 kl. 12:58

Pumped hydro stiller noget meget specifikke krav til geografien, men den største forhindring er kulturgeografi:

Nu har jeg cyklet en del i alperne bjerge. Over trægrænsen er der ufattelig meget plads der ikke bruges til en s... Jeg har aldrig set en gravsten/kirke over trægrænsen. Om man skal pumpe imellem 1000 og 1500m eller imellem 1500 og 2000m tror jeg vandet er ligeglad med.

Så skal vi bare have genoplivet Jesus - han kunne jo lave vand til vin ?

vand til strøm er sq da lige så godt.

29
5. oktober 2022 kl. 12:12

dejligt høje bjerge, som skabt til pumped hydro

Pumped hydro stiller noget meget specifikke krav til geografien, men den største forhindring er kulturgeografi: Man have et reservoir hvor man ikke oversvømmer alle muliges bedstemors gravsten.

Der er ikke mange af de mulige lokaliteter i i Tyskland og Frankrig der ikke er plastret til med vinmarker allerede.

28
5. oktober 2022 kl. 10:51

Det er solindfaldet til gengæld og som klimaprognoserne ser ud nu, bliver deres landbrugsudbytte en del ringere inden nye atomreaktorer kan nå at tjene sig selv hjem.

OK - point taken, det behøver naturligvisikke være at være vind det hele. Som jeg ser det er der vel plads til alle CO2 lette teknologier, jo bedre energimix, jo bedre forsyningssikkerhed.

I øvrigt - i østfrankrig har det dejligt høje bjerge, som skabt til pumped hydro der kan supplere både energiteknologier der er for varierende og energiteknologier der er for konstante.

26
5. oktober 2022 kl. 10:37

Det naturlige ville være at sige at dem med lavest produktionspris og lettest/hurtigst kan ændre produktion tager variationen, fordi det giver mindst tab. Vindmøller påstår at de er de billigste, så de må tage variationen. De er så samtidig de hurtigst reagerende.</p>
<p>Hvad er der galt i den konklusion?

Alt er galt i den konklusion - den er direkte i modsætning til hele ideen omkring hvordan et marked fungerer og det skal give den bedste pris gennem konkurrence.

Ovenstående forslag vil gøre at den dyreste produktionsform bliver prioriteret til produktion, hvilket giver forbrugeren de højest mulige elpriser og giver incitement til at lave mere af den dyreste produktionsform.

Det er planøkonomi på steroider at designe systemet på den måde.

25
5. oktober 2022 kl. 10:32

Der kan gå længere tid end 13 år.

Jeg tror ikke en meter på at der kommer strøm ud af en EPR2 på denne side af 2040 og jeg bliver faktisk ikke forbavset hvis den bliver overhalet af andre teknologier og opgivet længe inden da.

24
5. oktober 2022 kl. 09:59

For elektricitet der under ingen omstændigheder bliver leveret de første 13år.

Der kan gå længere tid end 13 år.

Franskmændene satte spaden i jorden til Flamanville 3 (EPR 1. generation) i 2007 og den skulle have stået færdig i 2012. Den er ikke færdig endnu og der bliver tidligst fyldt brændstof på i 2023. Flamanville 1 og 2 blev bygget på 8 år.

Macron har for øvrigt lige indsat en ny top general direktør (PDG) for EDF. Den forrige blev bedt om at gå på pension af regeringen.

21
5. oktober 2022 kl. 09:16

det hjælper bare ikke på at Atomkraften er urentabel med megen VE i nettet og får lav KF - eller producerer med underskud.

Når vi får (ordentlig) gang i PtX og/eller anden lagringsteknologi til lastfølge vil en stak a-kraftværker der bare tonser derudaf nu ikke være så tossede. Lastfølger man med PtX/brint kan du drive kf rigtig højt op.

Vindforholdene er ikke prangende i østfrankring, her giver atomkraft imho rigtig god mening. https://globalwindatlas.info/

Den samme lager/PtX teknologi som skal hjælpe akraftværkerne i østfrankrig kan hjælpe havvindmøllerne i vestfrankrig.

20
5. oktober 2022 kl. 08:54

Frankrig fremstiller reaktorer til deres U-både. Hvorfor ikke bygge flere af dem og bruge dem på land i en passende indeslutning? Så ville man få fordelene ved serieproduktion af reaktorer.

18
4. oktober 2022 kl. 20:29

Det naturlige ville være at sige at dem med lavest produktionspris og lettest/hurtigst kan ændre produktion tager variationen, fordi det giver mindst tab. Vindmøller påstår at de er de billigste, så de må tage variationen. De er så samtidig de hurtigst reagerende.</p>
<p>Hvad er der galt i den konklusion?

Det naturlige vil være at sige at dem hvor produktionen medføre en forurening, er dem der først lukkes for... Den næste logiske rækkefølge er at dyreste værk regulere ned, så det bliver billigere for kunderne...

Hvis det ikke har betydning for prisen, bør det være dem der har lettest ved at regulere. Men som udgangspunkt skal man ikke begrænse muligheden for at regulere hurtigt i driftsdøgnet... Når først driftsdøgnet er startet, så kan både producenter og forbrugere byde ind på op- og nedregulering i et separat marked...

Om det er atomkraft, sol, vind eller vandkraft der regulere er underordnet, de kan jo alle regulere uden problemer... Men så længe der er naturgas eller biomasse bør de begrænses først...

17
4. oktober 2022 kl. 20:20

Hvad er der galt i den konklusion?

Ikke noget! Andet end at det kræver nogen vil sælge op/ned reguleringen, og det vil vind faktisk gerne.

MEn så får vi jo hele AJT-kirken på nakken som siger at vind ikke kan stabilisere et elnet - fordi "phase-stabilitet" eller "Synkron-kondenser" eller noget. OG at Akraft er PERFEKT til lastfølge......

MEn som så meget andet så forsøges det gjort på liberale vilkår, så det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel - det hjælper bare ikke på at Atomkraften er urentabel med megen VE i nettet og får lav KF - eller producerer med underskud.

16
4. oktober 2022 kl. 20:00

Ad priserne fra PHK</p>
<p>KF=90% er urealistisk med lastfølgen i Frankrig, 75-80% maks. MEd mere VE som planlægges (100GW sol + 40GW havvind) i Frankrig falder KF.

Det med at regne KF ud for hver enkelt producent kan være misvisende.

Nogle skal reagere på det varierende forbrug og det man ikke kan sælge/købe udefra.

Det naturlige ville være at sige at dem med lavest produktionspris og lettest/hurtigst kan ændre produktion tager variationen, fordi det giver mindst tab. Vindmøller påstår at de er de billigste, så de må tage variationen. De er så samtidig de hurtigst reagerende.

Hvad er der galt i den konklusion?

13
4. oktober 2022 kl. 18:16

Men de grove LCOE-tal for EPR2 [...] men dog meget bedre end EPR.

Her kunne man så påpege at EPR havde en meget svær fødsel og at EPR2 dårligt nok er besvangret endnu...

Om man ligefrem skal sige "Man ved hvad man har (bestilt)..." er måske lidt et temperatmentsspørgsmål, men personligt har jeg meget svært ved at se nogen relevante forskelle mellem dem.

I mange henseender er EPR2 bare EPR bygget i en nyere verden.

Jeg ville have fundet det langt mere spændende hvis Frankrig i stedet havde kastet sig over mindre reaktorer i tætte klynger, eller noget andet der havde en chance for at gøre en egentlig forskel.

12
4. oktober 2022 kl. 17:31

F.eks er ca halvdelen af prisen formodentlig lønninger, som kaster indkomstskat af sig, men selv professionelle økonomer kan ikke blive enige om hvordan man skal indregne det ?</p>
<p>Derudover høster Frankrig som sagt rigtig store "synergieffekter", så præcis hvad kWh prisen bliver for Frankrig tør jeg slet ikke forsøge at regne ud.</p>
<p>Men hvis et andet land, f.eks UK, bestiller en EPR2, vil en meget stor del af lønningerne stadig blive udbetalt i Frankrig og den købende stat vil kun modtage et langt mindre "kickback" fra kildeskatten, så alle andre end Frankrig vil per definition ende med en væsentligt højere kWh pris.

Helt enig - og det er noget som skal regnes per projekt - men derfor er effekten der nu alligevel. LCOE er ret klar i definitionen, for der er skatte-effekter, dynamiske samfundseffekter osv. ikke medtaget.

MEn effekterne er der alligevel.

Præcist dette argument kan troende slet ikke forstå når man påpeger at OL3 havde 80% udenlandske arbejdere under byggeriet, og blev betalt til udlandet, og at vi med VE har synergi-effekt til vores egne grønne arbejdspladser.

Det er åbenbart ligeså svært at forstå dette argument, som forskellen i rente imellem VE og Atomkraft, samt det basale kulstofkredsløb for biomasse. Det er helt kætterisk at nævne disse ting.

Det er åbenlyst for svær en økonomisk tankerække at følge, da den jo ikke giver EPR-reaktorer i DK, og derfor per definition må være forkert i AJT-lyset :P

Men de grove LCOE-tal for EPR2 i udlandet er, som fremstillet halv pris af det som realiseres - stadigvæk langt over VE, men dog meget bedre end EPR. Så hvis nogen fortsætter med at bygge EPR så må de jo have ofr mange penge. EDF og UK har jo lagt 70-80 mia. kr (ca. 40% af 20mia £ for Sizewell), så mangler de jo kun at finde ca. 40mia istedet for 120mia med EPR - det er da en forskel.....

11
4. oktober 2022 kl. 17:10

For jeg tænker ikke at 7.6 øre/kWh for reaktor-strøm umiddelebart kan sammenlignes med 22øre/kWh for PV strøm?

Naturligvis ikke!

Men hvis man skal regne mere præcist bliver det til et ulideligt pindehuggeri om alle mulige tal.

Hvis jeg skal kalde atomkraft der tidligst kommer om 13 år for "billig", kræver det en meget større margin, end den faktor 3 der er mellem "absolut best case" prisen for atomkraft og "Sågerne, hvor mange hektar jeg hente på lageret?" prisen for PV.

9
4. oktober 2022 kl. 16:22

Så PHKs estimat skal desværre nok skaleres med ca. x3.5

Jeg udregnede med vilje "priser fra ..." tallet, den absolute laveste kWh pris under de absolut mest optimistiske og urealistiske forudsætninger.

Hvis man vil gøre det mere præcist bliver det meget indviklet og alle mulige detaljer kan diskuteres og fluekneppes.

F.eks er ca halvdelen af prisen formodentlig lønninger, som kaster indkomstskat af sig, men selv professionelle økonomer kan ikke blive enige om hvordan man skal indregne det ?

Derudover høster Frankrig som sagt rigtig store "synergieffekter", så præcis hvad kWh prisen bliver for Frankrig tør jeg slet ikke forsøge at regne ud.

Men hvis et andet land, f.eks UK, bestiller en EPR2, vil en meget stor del af lønningerne stadig blive udbetalt i Frankrig og den købende stat vil kun modtage et langt mindre "kickback" fra kildeskatten, så alle andre end Frankrig vil per definition ende med en væsentligt højere kWh pris.

Som "ned af bakke med vinden i ryggen" tal synes jeg selv at 7.6 øre/kWh er højt.

Her, 13 år inden franskmændende har nogen som helst chance for at se den første elektron, ligger utility-scale PV i USA f.eks og roder omkring 22øre/kWh med leveringstider målt i måneder.

Min konklusion er derfor stadig at atomkraft er noget man bygger hvis man ikke har andre muligheder: For Frankrig handler det primært om job, en hel del om national stolthed, men elektronerne bliver da rare nok, når & hvis de dukker op, om et par årtier.

8
4. oktober 2022 kl. 16:20

Ironisk nok, så har deres kamp mod atomkraft resulterer i en stærk forringelse af den natur, de påstår de beskytter, med Vindmøller og solceller overalt, minedrift efter materialer og fældning af skov til biomasse.

Brændelsstavene (uran) som skal anvendes i krenekraftværkerne, er det nogle som magisk dukker op på a-kraftværket når man har brug for dem, eller stammer uranen fra den minedrift som du alene beskylder vindmøller og solceller at stå for?

7
4. oktober 2022 kl. 15:24

Hvordan kompensere man for at vinden ikke blæser hele tiden og solen kun skinner om dagen, i dit scenario?

Mit scenarie? Jeg vidste ikke at jeg havde udviklet et scenarie, men der ermasser af beskrivelser af hvordan vi klare forsyningen i et VE-scenarie der som bekendt dækker andet end sol og vind... En god måde er at regulere PtX produktionen efter prisen...

Men hvordan kan 10 GW atomkraft være nok til at forsyne det franske net om 20 år?

Hvorfor skal Franske atomkraftværker lukke om 10-15 år. Tilsvarende USA reaktorer med samme alder bliver forlænget til både 60 og 80 års drift?

Den alder er der nogen af de franske der har allerede i dag da de har reaktorere fra 70-80'erne, eller i hvert fald om 10-15 år... Og selv med den levetidsforlængelse vil der være for lidt atomkraft da strømforbruget vil stige med en faktor på 2-3x også uden PtX...

6
4. oktober 2022 kl. 15:13

Ad priserne fra PHK

  • KF=90% er urealistisk med lastfølgen i Frankrig, 75-80% maks. MEd mere VE som planlægges (100GW sol + 40GW havvind) i Frankrig falder KF.

  • Finansiering 6-8% er normalen, men selv med 4% bliver der lagt en del oven i, og det er uden forretning under konstruktionen:

  • 2,79mia kr/år i 50års afdrag @ 4% (3x PHK pris)

  • 3,81mia kr/år i 50års afdrag @ 6% (4x PHK pris)

  • D&V aka. O&M ligger jf. IEA på 35$/MWh = 26 øre/kWh - det må antageligvis være inkl. henlæggelser til dekom og fuel-deponi, og forsikringen.... Det passer faktisk meget godt med det man ser på Ringhals, som jo er et mindre værk fuldt afskrevet med billig deponi-henlæggelser.

Så PHKs estimat skal desværre nok skaleres med ca. x3.5 og så have lagt mindst 26 øre til. Men så er vi stadigvæk nede på respektable 54 øre/kWh.

Så hvorfor I halvede smider UK ikke ankeret ud og dropper Sizewell med den tåbelige EPR og bruger EPR2 istedet - de har ikke lukket finansieringen endnu?

Og hvorfor slår EPR2 ikke igennem i Polens udbud.....?

5
4. oktober 2022 kl. 15:13

Alle de faktorer på nær Uran, gælder også for VE. Hvordan kompenserer du for at VE ikke kan køre stabil døgndrift i flere år?

4
4. oktober 2022 kl. 15:11

Hvordan kompensere man for at vinden ikke blæser hele tiden og solen kun skinner om dagen, i dit scenario?

Hvorfor skal Franske atomkraftværker lukke om 10-15 år. Tilsvarende USA reaktorer med samme alder bliver forlænget til både 60 og 80 års drift?

3
4. oktober 2022 kl. 14:44

Planer om 6 reaktorere på 1600 MW (sum: 9,6 GW) hvor de første to bør stå klar i 2035... Som altid er det for lidt og for langsomt... Det er tydeligt at disse 52 milliarder euro er en måde at lukke munden på atomkrafttilhængerne mens det bliver havvind og VE på land der kommer til at drive motoren i den grønne omstilling...

De har i dag omkring 63 GW installeret kapacitet, hvor langt det meste er over 30 år gammelt og derfor kan forventes at blive lukket inden for de næste 10-20 år, Hvis de mente det seriøst så havde de sat gang i 100 GW, eller i det mindste lagt planer for at have 100 GW klar inden 2050, til at dække det kommende behov fra elbiler, PtX osv... 10 GW er som at tisse i bukserne for at holde varmen, eller for at spille bolden over til VE som så må træde i karakter...

2
4. oktober 2022 kl. 14:37

Hvis vi set bort fra forrentning af investeringen, byggerisiko, indkøb og bortskaffelse af uranbrændsel, ansvarsforsikring og riskoen for havari, kan vi udregne den absolut bedste kWh-pris, de nogensinde kan gøre sig håb om:

1670 {MW} * 1000 {kW/MW} * 24 {h/d} * 365 {d/y} * 60 {y}  = 877.52 {mia kWh}

Med en kapacitetsfaktor på 90% bliver det: 790 {mia kWh}

60 {mia Kr} / 790 {mia kWh} = 7.6 {øre/kWh}

For elektricitet der under ingen omstændigheder bliver leveret de første 13år.

I praksis er det naturligvis en meget bedre forretning for Frankrig, for det forhindrer to store (stats-)virksomheder I at gå konkurs, det giver massiv statsstøtte til den franske industri- og byggebranche og har gode synergieffekter til den del af forsvarsbudgettet der handler om atomdrevne flådefartøjer.

1
4. oktober 2022 kl. 14:23

For energikrisen i Europa.

De har bekæmpet den renste og mest effektive energikilde der findes.

Havde vi fortsat udbygningen af atomkraft i Europa i 1990erne og frem, havde vi haft rigelig ten energi i dag. Vi ville være fri for Kul, Olie og Naturgas. Ingen rydning af verdens skove som biomasse og millioner færre døde af forurening.

Greenpeace er SKURKEN i denne fortælling og den dag i dag sabotere og hæmmer de vores energi og klima løsninger.

Ironisk nok, så har deres kamp mod atomkraft resulterer i en stærk forringelse af den natur, de påstår de beskytter, med Vindmøller og solceller overalt, minedrift efter materialer og fældning af skov til biomasse.